Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev (advokat Helge Werner). Dommere: Bollerup-Jensen, Annette Elmer, Jens Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Særoverenskomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev (advokat Helge Werner). Dommere: Bollerup-Jensen, Annette Elmer, Jens Engelbrechtsen, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Spang-Hanssen og Per Sørensen (retsformand).

SAGSFREMSTILLING.

I Fællesoverenskomsten 1991-1993 mellem Industriens Arbejdsgivere og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark hedder det i § 8, stk. 4

»Lokalaftaler om arbejdsforhold er, medmindre andet aftales mellem parterne, sideløbende med overenskomsten. Parterne i lokalaftalen kan dog begære lokalforhandling af lokalaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet, kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret.«

I § 12, stk. 3, nr. 4, hedder det

»Tilsiges en arbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der kr. 15,35 herfor.«

Den 24. maj 1991 blev der indgået en lokalaftale om arbejdsforhold mellem den indklagede virksomhed og de beskæftigede arbejdere organiseret i Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, hvori det bl.a. hed

»Pauser fordeles med max. 50 min. pr. dag, således at ingen pauser er under 10 min. D.v.s. at arbejdstiden skal være effektiv inden for det aftalte timetal. Pauserne skal placeres som angivet nedenfor.

8.20- 8.45 Tirs./ons./fre. 13.30-13.40 10.20-10.30 Man./tors. 14.00-14.10 12.00-12.15 Kutymemæssige pauser bortfalder.«

Ifølge aftalens pkt. 10 kan aftalen kun ændres i overensstemmelse med fællesoverenskomstens bestemmelser herom. Bestemmelsen om pauser blev indsat i aftalen efter ønske fra virksomheden.

Virksomheden er opdelt i fire divisioner, hvoraf en er ferskfiskdivisionen med en posepakkeafdeling. Afdelingens pakkemaskiner betjenes normalt af fire medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, der ifølge en mundtlig særaftale mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og ledelsen holder pauser på forskudte tidspunkter i forhold til pausetiderne for de øvrige ansatte. Aftalen blev indgået i december 1990, efter at medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark havde foreslået, at posepakkemaskinerne blev betjent af fire i stedet for som hidtil af tre mand, således at maskinerne kunne køre kontinuerligt. De forskudte pauser holdes således

»4 mand i posepakkeafdeling har nedennævnte pauser

1. 8 - 8.15 8.15 - 8.30 8.30 - 8.45 8.45 - 9. 2. 10 - 10.10 10.10 - 10.20 10.20 - 10.30 10.30 - 10.40 3. 11.30 - 11.45 11.45 - 12 12 - 12.15 12.15 - 12.30 tirsd.,ons.,fred. 13.10 - 13.20 13.20 - 13.30 13.30 - 13.40 13.40 - 13.50 4. mand. torsd. 13.40 - 13.50 13.50 - 14 14 - 14.10 14.10 - 14.20«

Af oversigten fremgår, at pauserne ikke udskydes ud over 1/2 time.

Ved sygdom, afspadsering eller lignende flyttes et medlem af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark til posepakkeafdelingen som afløser, således at den pågældende overgår til den fraværendes arbejdstid og herunder holder de forskudte pauser. Da klager imidlertid ikke mener, at Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark's medlemmer har pligt til at holde de forskudte pauser, blev spørgsmålet bragt op under en lokalforhandling den 20. februar 1992. Da der ikke her eller på fællesmøde den 15. september 1992 kunne opnås enighed, blev sagen indbragt for Arbejdsretten.

FORKLARINGER.

Edna Andersen har forklaret, at hun som tillidsrepræsentant deltog i forhandlingen om lokalaftalen. Der blev ikke herunder nævnt noget om særaftalen om pauserne i posepakkeafdelingen. Medlemmerne af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark skal kun afløse i afdelingen, men undertiden arbejder de der i længere tid ad gangen. Der er ikke nødvendige tekniske grunde til, at maskinerne kører kontinuerligt.

Direktør Kaj Andersen har forklaret, at baggrunden for ledelsens ønske om lokalaftalen var, at man ved at holde pauserne på samme tidspunkter i hele virksomheden opnåede bedre fleksibilitet og kontinuitet i arbejdsgangen. Under forhandlingerne om lokalaftalen blev særaftalen om forskudte pauser i posepakkeafdelingen ikke drøftet.

Produktionschef Per Jensen har forklaret, at den særlige aftale om 4 i stedet for 3 mand og forskudte pauser i posepakkeafdelingen fortsatte uændret efter indgåelsen af lokalaftalen. På grund af en del sygdom i afdelingen afløste medlemmerne af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark periodevis ganske ofte. Nogle måneder efter lokalaftalen bragte Specialarbejderforbundet i Danmark spørgsmålet om de forskudte pauser op, men efter et møde, hvorfra et referat blev sendt ud også til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, frafaldt Specialarbejderforbundet i Danmark spørgsmålet.

PARTERNES ARGUMENTER.

Klagerne har anført, at virksomhedens ledelse ved at indgå lokalaftalen har begrænset sin ledelsesret i medfør af Hovedaftalens § 4. Ordene »Pauserne skal placeres....« i lokalaftalen og bestemmelsen i pkt. 10 om opsigelse understreger, at ledelsen ikke kan pålægge medarbejderne at holde pauser på andre tidspunkter. De forskudte pauser blev ikke drøftet under forhandlingerne om lokalaftalen, og hvis det for ledelsen har været en forudsætning, at særaftalen skulle fortsætte uændret, har dette hverken været tilkendegivet eller været kendeligt for det klagende forbund. Dertil kommer, at ledelsen ved ikke at have reageret ret hurtigt efter indgåelsen af lokalaftalen må anses for at have anerkendt, at dennes bestemmelse om pauser også gælder i posepakkeafdelingen.

Indklagedes standpunkt kan ikke støttes på bestemmelsen i fællesoverenskomstens § 12, stk. 3, nr. 4, der alene fastlægger, hvordan udskudte pauser skal betales, men i øvrigt forudsætter, at der er overenskomstmæssigt grundlag for at pålægge en medarbejder at holde forskudte pauser.

Indklagede har anført, at det måtte stå klart også for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, at det var en forudsætning for ledelsen, at særaftalen fra december 1990, der blev indgået efter forslag fra medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, fortsatte uændret efter indgåelsen af lokalaftalen, idet der såvel driftsmæssigt som økonomisk var behov herfor. Lokalaftalens § 2 kan ikke anses som en ufravigelig aftale, og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark's medlemmer, der også før lokalaftalen havde haft forskudte pauser under afløsningerne i posepakkeafdelingen, bragte ikke spørgsmålet op under drøftelserne om lokalaftalen, ligesom de uden indvendinger fortsatte hermed efter dennes indgåelse. Det er en følge af det bærende princip om ledelsesretten, at ledelsen kan pålægge medarbejderne at holde forskudte pauser, og det påhviler klagerne at godtgøre, at dette princip er blevet fraveget ved lokalaftalen.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Ved særaftalen af december 1990 blev arbejdspauserne i posepakkeafdelingen af driftsmæssige grunde tilrettelagt således, at maskinerne, der normalt betjenes af medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, kan køre kontinuerligt. Også før indgåelsen af lokalaftalen holdt det klagende forbunds medlemmer pauser i overensstemmelse med særaftalen, når de afløste i afdelingen, og under forhandlingerne om lokalaftalen rejste forbundet ikke spørgsmålet om ændring af denne ordning for deres medlemmers vedkommende. Der er således ikke holdepunkter for at antage, at det med indgåelsen af lokalaftalen var hensigten, at særaftalen om forskudte pauser ikke skulle gælde for medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark under afløsning i afdelingen, og da klagerne i øvrigt ikke har godtgjort, at der ved lokalaftalen er sket en fravigelse af Hovedaftalens princip om arbejdsgiverens ledelsesret, tages indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1)

Fortolkning af lokalaftale om pauser.

I 1990 blev der på en virksomhed indgået mundtlig særaftale mellem en virksomheds ledelse og SID om pauser på forskudte tidspunkter i virksomhedens pakkeafdeling. Arbejdet i afdelingen blev normalt udført af medlemmer af SID, men ved sygdom, afspadsering eller lignende blev et medlem af KAD flyttet fra en anden af virksomhedens afdelinger til pakkeafdelingen som afløser. I 1991 blev der indgået en lokalaftale på virksomheden generelt om placering af pauser på bestemte tidspunkter. KAD indklagede herefter virksomheden for Arbejdsretten, idet virksomheden fortsat pålagde afløsere i pakkeafdelingen at holde forskudte pauser efter 1990-aftalen. Virksomheden blev frifundet, idet KAD ikke under forhandlingerne om 1991-lokalaftalen havde rejst spørgsmål om ændring af 1990-aftalen for KADs medlemmers vedkommende. Der var således ikke holdepunkter for at antage, at det med indgåelsen af 1991-lokalaftalen var hensigten, at 1990-aftalen ikke skulle gælde for medlemmer af KAD under afløsning i pakkeafdelingen, og idet det i øvrigt ikke var godtgjort, at der ved 1991-aftalen var sket en fravigelse af Hovedaftalens princip om arbejdsgiverens ledelsesret.

Sagens problem er, om den indklagede virksomhed, Royal Greenland, har brudt en lokalaftale ved at pålægge medlemmer af Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark at holde pauser på andre tidspunkter end dem, der var fastlagt i aftalen, når de afløser i virksomhedens posepakkeafdeling.

PÅSTANDE.

Klagerne Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, har nedlagt følgende påstand: Den indklagede virksomhed har brudt lokalaftale om placeringen af de daglige pauser.

Den indklagede virksomhed betaler til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Industri for Royal Greenland, Roslev, har påstået frifindelse.