Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.

Arbejdsgivers ledelsesret. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S (advokat Merete Preisler). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Jørgen Brink, John Dahl, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Carsten Holm og Maabjerg.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund, har nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992 og derfor skal betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for Jydsk Rengøring A/S, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

I august 1992 var rengøringsarbejde på Rigshospitalet udbudt i en licitation, som blev vundet af Jydsk Rengøring A/S, der derefter pr. 1. november 1992 overtog dels ca. 150 medarbejdere, dels arbejdet, der hidtil havde været udført af de statsansatte, der arbejdede efter statens overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Statsansattes Kartel.

I organisationsaftale mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Finansministeriet af 4. september 1991 har forbundet (i § 12) tilsagt sin støtte til eventuel gennemførelse af større rationaliseringsforanstaltninger, arbejdsomlægninger eller overgang til entreprise. Det er i samme bestemmelse fastslået, at der skal optages drøftelser mellem de berørte parter, før der træffes endelig beslutning om sådanne foranstaltninger m.v. Drøftelserne skal ske i samarbejdsudvalget, sudsidiært på møde med tillidsrepræsentanter og forbundets lokale afdeling.

Den 15. september 1992 blev der på initiativ fra Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Sanitørernes Fagforening holdt møde i Servicebranchens Arbejdsgiverforening mellem Jydsk Rengøring A/S og repræsentanter for fagforeningerne.

Jydsk Rengøring A/S skrev efter mødet til fagforeningerne

»Vi vil gerne hermed efter vort møde om overtagelsen af rengøringsarbejdet på Rigshospitalet den 01 november 1992 tilkendegive følgende

1. Vi ønsker at overgangen foregår i samarbejde med de berørte faglige organisationer og de lokale tillidsrepræsentanter.

2. Vi ønsker at etablere en god og velfungerende arbejdsplads hvor trivsel og tillid kommer i højsædet.

3. Vi har lyttet til jeres synspunkter.

4. Vi er sikre på at vi kan håndtere selve »processen« på en professionel måde, med rimelig hensyntagen til den enkelte medarbejders professionelle og personlige forhold.

5. Vi er fuldt opmærksomme på, at arbejdspladsens omdømme i høj grad beror på en fælles indsats fra alle involverede parter.

Derfor har vi efter moden overvejelse besluttet at frafalde vores ønsker omkring varsling af nødvendige omlægninger før den endelige overtagelse den 01. november 1992. Vi vil således tidligst den 01. november 1992 varsle de for os nødvendige omlægninger.

På mødet fremgik det, efter vores opfattelse, at parterne havde modstridende fortolkninger/opfattelser af »loven omkring virksomhedsoverdragelse«, hvilket vi har taget til efterretning.

Det er vort håb at dette kan bidrage til starten på et konstruktivt samarbejde, hvor vi i fællesskab tilsikre, at vor indsats på Rigshospitalet både internt og eksternt med rette opleves som en seriøs og velfungerende arbejdsplads.'

Den 29. oktober 1992 skrev selskabet til medarbejderne

»I JRS har vi til det sidste håbet at kunne komme overens med forhandlingsrepræsentanterne i Kvindeligt Arbejderforbund og Sanitørernes Fagforening inden vores overtagelse af rengøringen på Rigshospitalet. Dette har ikke vist sig muligt, og sagen er nu indbragt til fagretslig behandling.

Vi vil imidlertid ikke undlade at orientere om de tilbud, som vi ville give medarbejderne. Her følger tilbuddets otte punkter

1. Ingen vil blive afskediget pr. 1. december 1992. Men der indledes en dialog med de relevante faglige repræsentanter om, hvem der må forlade JRS og hvornår. Disse samtaler startes op i december.

2. Tilbud om andet job i JRS, når ledige stillinger opstår. Samtlige stillingsopslag/annoncer skal slåes op på Rigshospitalet først.

3. I forbindelse med afsked ydes en ekstra fratrædelsesgodtgørelse ud over de gældende regler.

4. I forbindelse med fratrædelse ydes der konsulentbistand.

5. Alle puljetillæg (personlige tillæg) forbliver uændret - også efter den nye overenskomst ikrafttræden den 1. april 1993. Disse tillæg kunne JRS have undgået at udbetale efter denne dato.

6. Ved overgangen til vores overenskomst med Servicebranchens Arbejdsgiverforening pr. 1. april 1993 ændres lønperioden til vores system, der løber fra den 15. i måneden til den 14. i den følgende måned. Det betyder, at den enkelte medarbejder i april 1993 kun vil få en halv månedsløn. Vi tilbyder at supplere op til den normale månedsløn mod, at medarbejderen afdrager dette »lån« over et antal måneder.

7. Der skal være mulighed for, at den enkelte medarbejder kan bytte vagter med kolleger, hvis vagterne ikke passer helt ind i den pågældendes familiemønster. Her tænkes især på weekend-vagter. Med hensyn til en sådan ordning stiller JRS alt administrationsapparat til rådighed.

8. JRS er villig til at tage individuelle hensyn til medarbejdere, hvis der er saglige eller helbredsmæssige grunde til det.

Sådan som situationen har udviklet sig, må JRS nære stor betænkelighed med hensyn til vore muligheder for at realisere de nævnte tilbud.'

Samme dag skrev man til de enkelte medarbejdere, at man af driftsmæssige årsager og med virkning fra 1. december 1992 måtte gennemføre ændringer i ansættelsesforholdet, således at arbejdstiden blev ændret til at omfatte en week-end-turnus, og således at arbejdsområderne ville blive omlagt. Det blev tilføjet, at hidtidige overenskomster ville være gældende til 31. marts 1993, hvorefter overenskomsten mellem Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark/Dansk Funktionærforbund ville være gældende.

Efter klage fra forbundene blev der på et fællesmøde mellem parterne den 24. november 1992 opnået enighed om, at den varslede ændring af arbejdstid trækkes tilbage, og at en eventuel kommende ændring heraf på sædvanlig vis vil blive forhandlet lokalt. Virksomheden tilkendegav, at omlægning af arbejdstiden ville blive gennemført i overensstemmelse med skrivelsen af 29. oktober 1992, men at der forinden iværksættelsen ville blive en supplerende drøftelse i samarbejdsudvalget.

På møde den 25. november 1992 i samarbejdsudvalget begyndte information og drøftelser i forbindelse med de nye arbejdsplaner, først planen for sengeafsnit. Tillidsrepræsentanten for Dansk Funktionærforbund ønskede sit forbund inddraget i henhold til organisationsaftalen med staten fra 1991. Det blev tilkendegivet, at Jydsk Rengøring A/S mente, at spørgsmålet om de nye arbejdsplaner under henvisning til fællesmødeprotokollatet kunne drøftes lokalt i samarbejdsudvalget.

Standpunkterne blev gentaget på samarbejdsudvalgsmøde den følgende dag.

Den 1. december 1992 fik medarbejderne udleveret de nye arbejdsplaner, der straks skulle i funktion. Kl. 12 nedlagde en række medarbejdere arbejdet, og der blev i den anledning holdt fællesmøde den 2. december 1992.

Fra arbejdstagerside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet den 3. december 1992 ved normal arbejdstids begyndelse.

Fra arbejdstagerside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelserne var fremprovokeret af virksomheden, idet man ikke var indgået i reelle forhandlinger, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2.

Arbejdstagersiden opfordrede virksomheden til at udvise reel forhandlingsvilje i samarbejdsudvalget.

På begæring af arbejdstagersiden blev man enige om at inddrage organisationerne i de fortsatte drøftelser i samarbejdsudvalget.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at virksomheden ikke hidtil havde ført reelle drøftelser i samarbejdsudvalget. Arbejdsgiversiden fremhævede, at arbejdsnedlæggelserne var i strid med protokollat af fællesmøde af 24. november 1992, ifølge hvilket omlægning af arbejdsområdet fortsatte uændret.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke blev genoptaget.

Arbejdet blev ikke genoptaget den 3. december 1992, og der blev samme dag holdt møde i Arbejdsretten, der opfordrede arbejdstagerne til at følge organisationernes pålæg om at genoptage arbejdet den 4. december 1992. Arbejdsgiverne blev af organisationerne opfordret til at inddrage dem i drøftelserne i samarbejdsudvalget.

Arbejdet blev imidlertid ikke genoptaget om morgenen den 4. december 1992, hvor der i stedet var medlemsmøder og møder mellem organisationerne.

Samme dag gav Jydsk Rengøring A/S ved skrivelse tilsagn om »at man starter drøftelser/forhandlinger om de arbejdsplaner, der allerede er sat i gang på mandag den 7. december 1992 kl. 13.00.

Hvis medarbejderne på disse områder i dag og på mandag har svært ved at nå arbejdet, giver vi tilsagn om, at dette ikke får nogle konsekvenser for den enkelte. Vi tilstræber i dag og på mandag at sætte ekstra ressourcer ind på at assistere de medarbejdere, som arbejder efter de nye planer.

I SU deltager organisationerne i arbejdet med indførelsen af de nye planer og der opnås enighed inden planerne iværksættes.

Det tilstræbes, at omlægningen er gennemført inden udgangen af januar måned 1993.

På SU-mødet mandag udarbejdes en køreplan for forløbet frem til den 1. februar 1993.

Det forudsættes at arbejdet påbegyndes d.d.

Vi giver tilsagn om, at arbejdsnedlæggelsen ikke vil få konsekvenser for den enkelte medarbejder i det fremtidige daglige samarbejde, dette gælder dog ikke de økonomiske konsekvenser det må få for den enkelte.«

Arbejdet blev derefter genoptaget i løbet af eftermiddagen.

Den 7. december 1992 blev forbundene og Jydsk Rengøring A/S enige om følgende erklæring

»De nuværende igangsatte planer sættes i bero.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har 1. møde onsdag den 09/12-92.

Arbejdsgruppen har til opgave

at gennemgå nye planer,

at gennemgå metoder,

der skal svare til præstation, materiel m.v.

Arbejdsgruppen forelægger på et ekstraordinært SU-møde, den 14/12-92, hvor langt arbejdsgruppen er nået. Her aftales nærmere, hvilken iværksættelsesdato der skal finde sted for de enkelte arbejdsområder.

SU skal sikre at omlægningen løbende igangsættes og er afsluttet senest den 01 marts 1993.

Der gives tilsagn om hjælp og smidighed i forbindelse med den driftssituation, der foreligger p.t.«

Efter et møde i den arbejdsgruppe, der blev nedsat, lavede forbundenes teknikere et forslag til tidsforbrug på 4 arbejdsplaner med henholdsvis 1314, 2222, 1740 og 1388m2 at rengøre. Forbundene tog udgangspunkt i et timeforbrug svarende til 166,4 m2/time. Man regnede med samme kvalitet rengøring og samme arbejdstakt (130) som Jydsk Rengøring A/S, men beregnede timeforbrug på 7t. 54 min. (mod 6t. 38 min.), 13t. 20 min. (mod 7t. 24 min.), 10t. 27 min. (mod 7t. 24 min.) og 8t. 22 min. (mod 7t. 24 min.) for de fire arbejdsplaner.

Dette resultat blev forelagt i arbejdsgruppen den 10. december 1992 og derefter på det udvidede samarbejdsudvalgsmøde den 14. december 1992, hvor Sanitørernes Fagforening og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark var repræsenteret. Der blev ikke opnået enighed, heller ikke om at fortsætte forhandlingerne.

Den 15. december 1992 skrev Jydsk Rengøring A/S til medarbejderne

»Nu indleder LRS rengøringen efter de planer, vi har lagt....

Indenfor de nærmeste uger vil vi afsnit for afsnit indlede arbejdet med at realisere de arbejdsplaner, som danner grundlag for vort tilbud til Rigshospitalet.

Lad det med det samme være sagt, at disse arbejdsplaner ikke er hentet fra den blå luft. De er baseret på vore erfaringer fra arbejdspladser på store hospitaler i provinsen og på Rigshospitalets afdeling H, hvor vi har udført rengøringen siden 1990.

Vi føler os overbeviste om, at vore medarbejdere på Rigshospitalet efter en rimelig indkøringsperiode - ligesom vore øvrige medarbejdere allerede gør det - vil opleve rengøringsplanerne som et udmærket grundlag for det daglige arbejde.

Naturligvis er vi opmærksomme på, at planernes realisering i forhold til nogle af vore medarbejdere kan kræve en særlig indsats fra vor side om instruktion og indlæring i de af JRS udviklede rengøringsmetoder og systemer der anvendes på andre hospitaler. Disse krav er vi indstillet på at honorere fuldt ud, og vi beder de af vore medarbejdere, der oplever vanskeligheder med arbejdet, om at rette henvendelse herom til arbejdslederne.....«

FORKLARINGER

Tommy Hansen har bl.a. forklaret, at han er faglig sekretær i Dansk Funktionærforbund.

Da forbundene dagen efter mødet i Arbejdsretten den 3. december 1992 skulle pålægge medlemmerne at genoptage arbejdet, og da han var klar over, at det ikke umiddelbart ville vinde gehør, hvis arbejdsgiverne ikke ville love andet end at tage møder om sagen, talte han og Ellen Høegh fra Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark med Peter Hollender, og de fik tilsagn fra Jydsk Rengøring A/S om, at selskabets arbejdsplaner ikke ville blive sat i funktion, før der var opnået enighed mellem parterne om deres endelige indhold. Forbundene gjorde det klart, at det ikke var tilstrækkeligt for medlemmerne, at man tilstræbte enighed ved de kommende forhandlinger. Det var det, der kom til at stå i arbejdsgiverens orientering af 4. december 1992. Det blev dog samtidig sagt af Peter Hollender, at arbejdsgiveren kunne blive nødt til at bruge sin ret til at lede og fordele arbejdet, hvis der ikke kunne opnås enighed.

Forbundene sagde udtrykkeligt, at de nye planer måtte være permanente, for at man kunne få medlemmerne i arbejde. Planerne kunne altså ikke blot være midlertidige, og arbejdsgiversiden havde ingen betænkeligheder ved dette.

Ellen Høegh har bl.a. forklaret, at parterne holdt møde den 7. december 1992 vistnok fra kl. ca. 14 til knap 22. Herunder drøftede man formuleringen af det papir, der til slut blev organisationsaftalen. Det blev sagt flere gange, at de nye planer, der omtales deri, måtte være permanente og ikke blot gældende til 1. april 1993.

Hun sagde »over bordet« før underskrivelsen - og for at præcisere det også efter - at R.19, der er kommuneinformations materiale, burde være vejledende for de beregninger, arbejdsgruppen skulle foretage, og at der naturligvis kunne være de fravigelser af arbejdstempoet, der var begrundet i, at det var rengøringsarbejde på et sygehus. Det var magtpåliggende for hende at få dette præciseret, og Peter Hollender accepterede det mundtligt både før og efter underskrivelsen. Efter Finansministeriets regler har forbundene kun krav på, at R.19 er vejledende, og det var derfor, man ikke insisterede på at få henvisningen hertil med i organisationsaftalen.

Den arbejdsgruppe, der blev nedsat, skulle analysere Jydsk Rengøring A/S's planer, som ifølge medarbejderne kun kunne gennemføres med 2-3 gange så mange ansatte.

Helge Westergaard har bl.a. forklaret, at han er konsulent i Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark med speciale i tids- og lønfastsættelse. Han var med i den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter mødet den 7. december 1992, og som holdt sit første møde den 9. december 1992. Man tog udgangspunkt i organisationsaftalen, og arbejdsgiversiden udleverede nogle af deres arbejdsplaner og udbyggede indholdet af dem mundtligt. Man drøftede principperne, og vistnok den følgende dag fik han udleveret de resterende planer. Det var arbejdsgiverens holdning, at man ville fastholde sine egne planer, bortset fra eventuelle åbenlyse fejl. Han og hans kollega fra Dansk Funktionærforbund ønskede selv at gennemgå planerne og foretage beregninger af forholdet mellem dem og R.19 og derefter at forelægge resultatet i arbejdsgruppen til eventuelt viderebearbejdning.

Medarbejderne vidste fra det tidligere licitationsmateriale, at der af Jydsk Rengøring A/S var regnet med i gennemsnit 198 m2 i timen mod ISS's 162 og R. 19's 128, og man var derfor ikke overrasket over, at beregningerne viste, at der - selvom man anerkendte arbejdstakt 130 - burde være langt mere tid til rådighed på samtlige planer.

Da man vistnok den 10. december 1992 i arbejdsgruppen fremlagde konsulenternes beregninger, var der ingen kritik af tallene. Arbejdsgiverne anerkendte da også, at det var en fremstrakt hånd, at forbundene ville acceptere takten på 130, men man fastholdt alligevel, at man ikke ville fravige de oprindelige planer.

Peter Hollender har bl.a. forklaret, at han er afdelingschef i Jydsk Rengøring A/S med ansvar for Rigshospitalet.

Kort efter, at Jydsk Rengøring A/S havde vundet licitationen, fik man en henvendelse fra Sanitørernes Fagforening, der gerne ville drøfte forskellige problemer, og det skete første gang ved et møde den 15. september 1992 i Servicebranchens Arbejdsgiverforening, hvor også Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark deltog.

Jydsk Rengøring A/S ønskede sine planer sat i værk straks ved overtagelsen af rengøringen den 1. november 1992.

Ved mødet sagde blandt andre Ingrid Hansen, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, direkte, at der på Rigshospitalet ville blive tale om en politisk magtkamp, fordi privatiseringsprocessen her kunne komme til at danne præcedens for mange andre arbejdspladser.

Han prøvede - nok lidt naivt - at få et samarbejde i gang. Han havde møde med de lokale tillidsfolk, fordi han ville finde ud af, hvem der skulle afskediges. Det var forudsat, at der skulle ske afskedigelser, og der var afsat et større beløb i 1993 til fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Da forbundene på et nyt møde skulle melde tilbage, havde de ingen forslag, men talte på ny om, at det var en politisk magtkamp. Jydsk Rengøring A/S havde ellers forelagt det udspil, der senere ved brevet af 29. oktober 1992 blev sendt til medarbejderne, der fik at vide, at deres forbund havde afvist det.

Efter at det var besluttet at udsætte planerne til 1. december 1992, blev der holdt flere samarbejdsudvalgs- og andre møder, og medarbejdersiden søgte at påberåbe sig statsaftalens regler om deltagelse ved rationaliseringsforanstaltninger eller overgang til entreprise.

I løbet af november 1992 blev ca. 30 % af planerne sat i gang, og ved de første arbejdsnedlæggelser deltog 30-40 % af medarbejderne. Rengøringsarbejdet blev delvis udført af funktionærer fra andre steder.

Arbejdsretten opfordrede den 3. december 1992 til, at der blev afholdt samarbejdsudvalgsmøde, og dette skete den 7. december 1992. I mellemtiden var der imidlertid kommet melding om risiko for sympatikonflikter, og han holdt derfor, og fordi det på grund af Folketingets arbejde ville være meget uheldigt med en konflikt på Rigshospitalet netop på det tidspunkt - lidt uautoriseret - et møde med Tommy Hansen og Ingrid Hansen den 3. december 1992 om aftenen. Mødet resulterede i meddelelsen af 4. december 1992, og sætningen om enighed, inden planerne iværksættes, kom primært ind for at få medlemmerne til at gå i arbejde igen, hvilket da også skete.

Han og hans chef var derefter til møde den 7. december 1992 med de lokale tillidsfolk. Efter mange timers drøftelse blev man enige om formuleringen af organisationsaftalen, der indebærer, at en arbejdsgruppe skulle gennemgå Jydsk Rengøring A/S's arbejdsplaner. Det var klart for alle hele perioden, og ikke blot en overgangsperiode, der skulle drøftes i gruppen. R.19, som han ikke kendte, blev omtalt, og han accepterede, at den var med i arbejdsgruppens arbejde. Det var helt bevidst, at arbejdsgiversiden ikke ville gå med til, at sætningen om enighed blev gentaget i denne aftale.

Han opfattede medarbejdernes forslag i beregningsnotatet af 10. december 1992 som helt nyt, men må indrømme, at det tager udgangspunkt i samme kvalitet arbejde og samme arbejdstakt (130), som Jydsk Rengøring A/S's. Når han betragtede forslaget som en udstrakt hånd, var det, fordi han regnede med, at det kun skulle gælde indtil 1. april 1993, og at man derefter kunne bruge Jydsk Rengøring A/S's planer. Det var acceptabelt for arbejdsgiveren, fordi der med enighed mellem parterne kunne blive ro på arbejdspladsen.

Da det i arbejdsgruppen blev klart, at arbejdstagerne havde tænkt de foreslåede timeforbrug som en permanent ordning, måtte man hurtigt konstatere, at der ikke kunne opnås enighed.

Herefter kunne Jydsk Rengøring A/S lige så godt med det samme sætte sine egne planer i kraft.

Selvom der var tid til det, analyserede man ikke nærmere, hvorfor timeforbruget blev så forskelligt efter de to beregninger.

Arbejdsplanerne fungerer nu for 90 %»s vedkommende. Der er konstateret enkelte fejlvurderinger og foretaget de korrektioner, dette førte til.

Janne Klink har bl.a. forklaret, at hun er distriktsleder i Jydsk Rengøring A/S og deltog i mødet på Rigshospitalet den 7. december 1992. Hun kan bekræfte Peter Hollenders forklaring om mødet, herunder at der ved arbejdsgruppens beregninger skulle tages udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's planer, der var overensstemmende med dem, der gælder på andre Jydsk Rengøring-arbejdspladser.

Det, arbejdsgruppen skulle diskutere, var mangler ved planerne samt arbejdsmetoderne, og det var derfor uventet, at der kom forslag om generelt øget tidsforbrug.

Ingrid Hansen har bl.a. forklaret, at hun meget muligt nogle gange under forhandlingerne har sagt, at der var politik i sagen. Det var til forklaring af, at medarbejderne af hensyn til præcedensvirkningen for andre arbejdspladser ikke kunne give afkald på nogen rettighed. Det gjaldt såvel i relation til forståelsen af virksomhedsoverdragelsesloven som i relation til tidspunkterne for at gennemføre omlægninger og afskedigelser.

Hun har derimod ikke talt om det politiske som en trussel om aktioner mod arbejdspladsen.

PARTERNES BEGRUNDELSER

Til støtte for påstanden har klagerne gjort gældende, at Jydsk Rengøring A/S med aftalen af 7. december 1992, der skal ses i lys af meddelelsen af 4. december 1992, delvis har afgivet sin ledelsesret og har givet et ubetinget løfte om, at nye arbejdsplaner ikke iværksættes, før man er enig med organisationerne om det. Dette følger dels af ordlyden af meddelelsen af 4. december 1992, dels af, at aftalen af 7. december 1992 udtrykkelig forudsætter, at iværksættelsesdatoen skal aftales mellem parterne.

Ved ikke efter den 14. december 1992 at ville fortsætte forhandlinger med organisationerne har Jydsk Rengøring A/S brudt den organisationsaftale, der er indgået.

Jydsk Rengøring A/S har først på et sent tidspunkt hævdet, at man kun gik ind på at sende meddelelsen af 4. december 1992, fordi man var under pres af truslen om fortsat strejke, og at man derfor ikke kan være bundet deraf. Synspunktet ville i øvrigt, selvom det var fremsat i tide, ikke kunne begrunde en ugyldighed.

Betingelserne for at fragå en afgivelse af ledelsesretten er ikke til stede. Der var således den 14. december 1992 endnu lang tid til at opnå en forhandlingsløsning, og det er ikke arbejdstagernes skyld, at der ikke blev opnået enighed mellem parterne. Tværtimod er man kommet med et oplæg, der tager udgangspunkt i Jydsk Rengøring A/S's planer og forudsætter den samme kvalitet og arbejdstakt. Der er desuden i oplægget benyttet en anerkendt beregningsmetode (R.19). Indklagedes påstand om, at eventuelle afvigelser fra Jydsk Rengøring A/S's planer kun skulle have virkning til 1. april 1993, er ikke tilstrækkeligt præciseret for modparten og har i øvrigt formodningen klart imod sig.

Det konstaterede brud på aftalen må sanktioneres med en følelig bod, idet indklagede vil gennemføre arbejdsplaner, der er langt mere belastende for den enkelte, end det, organisationerne kunne acceptere. Det må desuden være skærpende, at der er tale om brud på en fagretlig aftale, der er indgået for at stoppe eller afværge en konflikt.

Indklagede har heroverfor anført, at der ikke i aftalen af 7. december 1992 kan indfortolkes et krav om enighed om nye planer.

Når ordvalget blev accepteret i meddelelsen af 4. december 1992, var det netop, fordi arbejdsgiveren da var under pression/tvang af den løbende arbejdsnedlæggelse, og Per Hollender havde i øvrigt netop ifølge Tommy Hansens forklaring også udtrykkeligt forbeholdt sig ledelsesretten.

Arbejdsgiverens brev af 29. oktober 1992 til medarbejderne viser selskabets imødekommenhed over for de ansatte, og organisationernes afvisning af disse tilbud bekræfter, at sagen for dem var blevet politisk, og at de ikke seriøst gik ind i forhandlingerne med arbejdsgiveren.

Det er arbejdstagernes skyld, at der ikke blev opnået enighed, fordi man ikke ville acceptere, at Jydsk Rengøring A/S's planer - der var grundlaget for selskabets licitationsbud - skulle gennemføres efter en overgangsperiode. Det har formodningen imod sig, at selskabet kunne fravige disse planer på længere sigt.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION

Den organisationsaftale, parterne indgik den 7. december 1992, var forhandlet gennem mange timer. Den indeholder ikke efter sin ordlyd nogen afgivelse af arbejdsgiverens ledelsesret og afskærer således ikke udtrykkeligt gennemførelse af arbejdsplaner, som ikke forinden var godkendt af arbejdstagerorganisationerne.

Drøftelserne om aftalen var i et vist omfang en fortsættelse af de forhandlinger, der lå forud for Jydsk Rengøring A/S's tilsagn af 4. december 1992. Efter de forklaringer, der er afgivet, er det imidlertid ikke godtgjort, at parterne var enige om, at aftalen skal forstås således, at der skal være opnået enighed mellem parterne, inden en ny arbejdsplan kan iværksættes.

Selvom der i aftalen var fastsat en endelig frist til den 1. marts 1993, er det ikke i sig selv et brud på aftalen, at arbejdsgiveren allerede i december 1992 mener at have konstateret, at der ikke er mulighed for at opnå resultater ved fortsatte forhandlinger og derfor straks sætter sine egne planer i kraft.

Det er derfor ikke for Arbejdsretten godtgjort, at den indklagede virksomhed har brudt organisationsaftalen af 7. december 1992, og der frifindes derfor for påstanden herom.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening, SBA, for Jydsk Rengøring A/S, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Dansk Funktionærforbund, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1)

Fortolkning af organisationsaftale.

Efter at Jydsk Rengøring J havde overtaget rengøringsarbejdet på Rigshospitalet, opstod der arbejdsnedlæggelser i protest mod nye arbejdsplaner. Arbejdet blev genoptaget, efter at J den 4/12-92 havde givet tilsagn bl. a. om at drøfte de pågældende arbejdsplaner med arbejdstagersiden. Den 7/12-92 blev J og repræsentanter for to fagforbund (klagerne) enige om, at arbejdsplanerne blev sat i bero, og at en arbejdsgruppe skulle gennemgå nye planer m.v. Samarbejdsudvalget skulle sikre, at omlægningen løbende blev igangsat, og at den var afsluttet senest 1/3-93. På et møde 14/12-92 mellem J og repræsentanter for klagerne opnåedes ikke enighed, ej heller om at fortsætte forhandlingerne. J satte nu sine egne arbejdsplaner i kraft og blev herefter indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for brud på aftalen af 7/12-92.

Arbejdsretten fandt ikke, at aftalen indeholdt nogen afgivelse af arbejdsgiverens ledelsesret og således ikke afskar en gennemførelse af arbejdsplaner, der ikke forinden var godkendt af arbejdstagerorganisationerne. Det fandtes ikke godtgjort, at aftalens skulle forstås således, at der skulle være opnået enighed mellem parterne, inden en ny arbejdsplan kunne iværksættes. Selv om der i aftalen var fastsat en endelig frist til den 1/3-93, var det ikke i sig selv et brud på aftalen, at arbejdsgiveren allerede i december 1992 mente at have konstateret, at der ikke var mulighed for at opnå resultater ved de fortsatte forhandlinger og derfor straks satte sine egne planer i kraft. J blev derfor frifundet.

Under sagen er der rejst spørgsmål, om en konkret organisationsaftale (af 7. december 1992) skal forstås således, at parterne skal være enige om nye arbejdsplaner og -metoder, før de kan gennemføres på arbejdspladsen (Rigshospitalet).