Legislator Case Law & Legislation
U19930334313 DK

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Ungdomscentre, Suhmsgade 4, 1125 København K. (advokat Morten Ulrich) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Mads Kofod og Henrik Lind. Sag nr. 91.323

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Dom 1993 3343 Valid

Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 3. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Ungdomscentre, Suhmsgade 4, 1125 København K. (advokat Morten Ulrich) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Mads Kofod og Henrik Lind. Sag nr. 91.323

Under denne sag er der rejst spørgsmål, om nogle medarbejdere på »Sleep Inn« skal aflønnes efter Lager- og Handelsarbejdernes Forbunds overenskomst med København Ungdomscentre eller efter overenskomst mellem (amts)kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Københavns Ungdomscentre, skal anerkende, at de handler i strid med parternes overenskomst ved ikke at aflønne personale beskæftiget ved aktiviteten »Sleep Inn« efter den gældende overenskomst, og at de indklagede skal betale en bod til Lager- og Handelsarbejdernes Forbund.

Indklagede, Københavns Ungdomscentre, har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

I foråret 1971 blev det i Københavns kommune efter indstilling fra det rådgivende ungdomsudvalg besluttet at etablere yderligere billige overnatningsmuligheder for ungdomsturister, såkaldte Sleep-ins.

Denne aktivitet fortsattes i de følgende sæsoner, fra midten af 1970'erne således at den også fungerede som beskæftigelsesprojekt for unge arbejdsløse.

Københavns Ungdomscentre er en selvejende institution, hvis bestyrelse for det største antal medlemmers vedkommende udpeges af Københavns kommunes rådgivende ungdomsudvalg blandt medlemmer af visse københavnske ungdomsforeninger. Et bestyrelsesmedlem udpeges af personalet og et af de organisationer, der er faste brugere af Københavns Ungdomscentres lokaler. Bestyrelsen skal ifølge Københavns Ungdomscentres vedtægter føre de nødvendige regnskaber, der revideres af en statsautoriseret revisor, og årsregnskabet skal med beretning sendes til kommunernes rådgivende ungdomsudvalg.

Fra omkring 1978 blev »Sleep Inn« en aktivitet under Københavns Ungdomscentre, og i Københavns Ungdomscentres 20-års jubilæumsavis fra 1988 omtales »Sleep Inn« som en alternativ aktivitet, oprettet af ungdomsudvalget og Københavns Ungdomscentre.

I udkast til Københavns Ungdomscentres budget for 1989 er »Sleep Inn« nævnt med en dækningsgrad på 47,2%.

I »Sleep Inns« årsregnskab for 1990 er den omtalt som Københavns Ungdomscentre-aktivitet nr. 25.

Kommentarerne til Københavns Ungdomscentres budget 1991 omtaler »Sleep Inns« bestyrer, souschef og vicebestyrere og nævner 2.400 normerede medarbejdertimer ved »Sleep Inn« samt aktivitetens dæknings- og kapacitetsgrad, alt på linie med andre af Københavns Ungdomscentres aktiviteter.

Til og med 1990 blev der ved ansættelse af timelønnede ved »Sleep Inn« brugt Københavns Ungdomscentres aftaleblanketter, hvoraf blandt andet fremgår, at ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Lager- & Handelsarbejdernes Forbund og Københavns Ungdomscentre, og at medarbejderen er forpligtiget til at være medlem af dette forbund. Aftaleblanketten blev udfyldt af arbejdslederen og underskrevet af denne og af Københavns Ungdomscentre.

Den 19. marts 1990 indgik (amts)kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte en aftale om projektløn (skalatrin 1), der efter sit indhold omfatter personer, der ansættes i beskæftigelsesprojekter i (amts)kommuner i henhold til lovbekendtgørelse nr. 79 af 15. februar 1988 samt tilsvarende beskæftigelsesprojekter. Udtrykkeligt undtaget er »modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse fra en A-kasse, herunder langtidsledige, samt holdledere og instruktører.«

Pr. 1. april 1991 blev aftalen afløst af en ny aftale mellem samme parter om projektløn efter skalatrin 1. Denne aftale omfatter kun personer, der ansættes til arbejde, som ellers ikke ville blive udført, og som alene iværksættes af hensyn til unge ledige og særligt udsatte grupper af ledige i henhold til lovgivningen om kommunal beskæftigelsesindsats og/eller bistandslovens afsnit III A samt tilsvarende beskæftigelsesprojekter. Aftalen har særlige bestemmelser om orientering af den pågældende organisations lokale afdeling og dennes adgang til at kræve forhandling.

Før 1991-sæsonen er ansættelse i »Sleep Inn« sket på projektløn og med anvendelse af en ansættelsesblanket, der henviser til Lov nr. 279 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats. Af blanketten fremgår, at beskæftigelsen er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst, indgået mellem vedkommende personaleorganisation og vedkommende kommunale lønforhandlingsorganisation.

Den 27. juni 1991 skrev Lager- & Handelsarbejdernes Forbund til indklagede, at forbundet var blevet orienteret om, at der i »Sleep Inn« blev lønnet efter skalatrin 1, og at det stod uforstående overfor dette, da der ikke er indgået nogen aftale om andre aflønningsformer end overenskomsten mellem Lager- & Handelsarbejdernes Forbund og Københavns Ungdomscentre.

Efter et møde den 23. juli 1991 blev der på Landsorganisationen i Danmarks begæring afholdt fællesmøde den 22. august 1991.

FORKLARINGER

Henrik Bay-Clausen har blandt andet forklaret, at han fra 1982 til den 20. oktober 1991 var ansat i Københavns Ungdomscentre. Han var i en årrække umiddelbart forud for sin fratræden lokal tillidsmand, fællestillidsmand og bestyrelsesmedlem samt medarbejderrepræsentant i forretningsudvalget.

København Ungdomscentres aktiviteter financieres ved egne indtægter samt underskudsdækning i alt i størrelsesorden 15 - 20 mio kr. årligt fra Københavns kommune.

For hver aktivitet - med enkelte undtagelser - laves der budget og årsregnskab, der nøje gennemgås i forretningsudvalget.

Lønudbetalingerne for ansatte ved de forskellige aktiviteter foretages af Københavns Ungdomscentre, og det er lederen af aktiviteten, der beslutter ansættelse, der så effektueres af hovedkontoret. Mange forskellige former for jobtilbudsberettigede kan ansættes, og mange kommer faktisk igen sæson efter sæson.

Han har som fællestillidsmand fungeret som tillidsmand i »Sleep Inn«, hvor der ikke er nogen lokal tillidsmand.

Overenskomsten med Københavns Ungdomscentre er bortset fra småstridspunkter blevet overholdt i »Sleep Inn«, og der er betalt overenskomstmæssig løn. De ansatte får Københavns Ungdomscentre-legitimationskort og personalestatus i øvrigt. Overenskomsten med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte har aldrig været anvendt, og kommunen har aldrig været indblandet i aflønningsspørgsmål. Også lederen på »Sleep Inn« blev derfor forbavset, da kommunen i 1991 foreskrev aflønning efter Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes projektlønaftale.

Knud Ove Petersen har som forretningsfører i Specialarbejderforbundet i Danmark, leder af det offentlige sekretariat, og Specialarbejderforbundet i Danmarks repræsentant i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte-sammenhæng forklaret om Lager- & Handelsarbejdernes Forbunds status som selvstændig afdeling i Specialarbejderforbundet i Danmark samt om Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes opbygning med de selvstændige forbund som medlemmer.

Niels Larsen har blandt andet forklaret, at han fra 1983 til 1. september 1992 var leder af arbejdssekretariatet under overborgmesteren i København. Siden har han været direktør for Københavns Ungdomscentre.

Initiativet til »Sleep Inn« blev taget af kommunens politisk valgte rådgivende ungdomsudvalg med det formål at undgå de problemer, der tidligere havde vist sig i andre storbyer, navnlig Amsterdam.

I begyndelsen blev aktiviteten drevet af en ansat projektleder og et antal militærnægtere.

I midten af 1970'erne overgik den til en ung-i-arbejde-aktivitet under kommunens direktorat for teknisk service. I overensstemmelse med arbejdsløshedslovens § 77a blev der derefter givet overenskomstmæssig løn, hvilket i teknisk afdeling betyder løn efter overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark.

Fra omkring 1978 blev administrationen af »Sleep Inn« overflyttet til Københavns Ungdomscentre, der var startet i 1968, og ansættelseskontrakterne blev indgået af Københavns Ungdomscentre på vilkår som i overenskomsten med Lager- & Handelsarbejdernes Forbund. Lønnen blev refunderet af kommunen og derfra af staten. Fra 1978 til 1990 var det kommunens arbejdssekretariat, der bestemte, hvem der kunne beskæftiges i »Sleep Inn«.

Den faktiske tilstand fortsatte, efter at man havde indgået projektlønaftalen med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, og efter at reglerne var blevet ændret ved lov nr. 379 af 13. juni 1990. Det skyldes en forglemmelse, at de projektansatte ikke allerede fra 1990 blev aflønnet efter Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte-aftalen.

De fastansatte (bestyrer, projektleder og arbejdsledere) aflønnes fortsat efter Københavns Ungdomscentre-overenskomsten.

Siden 1983 har det været arbejdssekretariatet og det rådgivende ungdomsudvalg, der har truffet alle afgørelser vedrørende »Sleep Inn«. Det er således kommunen, der træffer aftale om leje/lån af lokaliteterne og om den fysiske indretning af dem, ligesom den bestemmer prissætningen for brugerne af aktiviteten, og - uden at »Sleep Inn's« ledelse kan modsætte sig afgørelserne - bestemmer, hvem der skal være projektmedarbejdere der. Der er fuld underskudsdækning fra kommunen til denne i modsætning til de fleste andre Københavns Ungdomscentre-aktiviteter. Københavns Ungdomscentres rolle i forhold til »Sleep Inn« er således alene at administrere aktiviteten for kommunen, og af den grund medtages aktiviteten i Københavns Ungdomscentres årsregnskab og budget.

Der er ikke indgået nogen skriftlig administrationsaftale mellem kommunen og Københavns Ungdomscentre.

Per Korshøj har som forhandlingskoordinator i Kommunernes Landsforening og sekretær for forhandlingerne mellem (amts)kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte forklaret om projektlønaftalen og de enkelte forbunds stilling til den. Han har ikke hørt noget forbehold fra Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte om, at ikke hele Specialarbejderforbundet i Danmark-området skulle være omfattet af projektlønaftalen, og skønt der aldrig har været forhandlinger med Lager- & Handelsarbejdernes Forbund, har der aldrig været strid, om Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte-aftalerne gælder for dette forbund.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at »Sleep Inn« er en aktivitet under Københavns Ungdomscentre.

Københavns Ungdomscentre er en selvejende institution, der uden kommunens indblanding har optrådt fx. som part i sager ved Arbejdsretten.

»Sleep Inn« er ganske vist startet som et kommunalt projekt, men det blev omkring 1978 lagt ind under Københavns Ungdomscentre, der ikke udelukkende optrådte som forretningsfører for aktiviteten. Dette bestyrkes af »Sleep Inns« optagelse i Københavns Ungdomscentres regnskaber og budgetter og af de ansættelsesblanketter og -betingelser, der blev anvendt til og med 1990. Der er da heller ikke oprettet nogen administrationsaftale mellem kommunen og Københavns Ungdomscentre, og der er ikke reelt nogen forskel på den underskudsdækning, der ydes til »Sleep Inn«, og den, der ydes til Københavns Ungdomscentre-aktiviteter af kommunen, hvis tilgodehavende hos Københavns Ungdomscentre ikke kan betragtes som reelt.

Den nye ansættelsesblanket blev først anvendt, efter at Lager- & Handelsarbejdernes Forbund havde rejst spørgsmålet om den for lave løn.

Kommunernes projektlønsaftaler af 1990 og 1991 kan ikke anvendes på »Sleep Inn«-medarbejderne, allerede fordi Københavns Ungdomscentre og ikke kommunen er arbejdsgiver for dem. Aftalerne får ikke gyldighed, blot fordi kommunen yder økonomisk støtte/underskudsdækning til projektet.

Ligesom andre Københavns Ungdomscentre-aktiviteter er »Sleep Inn« en beskæftigelsesfremmende foranstaltning, men det bringer ikke uden videre området ind under projektlønaftalen.

Subsidiært har klagerne gjort gældende, at Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte-aftalen ikke uden videre gælder for Lager- & Handelsarbejdernes Forbund som et selvstændigt forbund under Specialarbejderforbundet i Danmark.

Indklagede har heroverfor anført, at »Sleep Inn« er en beskæftigelsesaktivitet, der 100% er styret og financieret af Københavns kommune, der ved sit arbejdssekretariat træffer alle afgørende beslutninger for aktiviteten, herunder at udvælge de unge, der skal beskæftiges der. Københavns Ungdomscentre har ingen indflydelse på aktiviteten.

Forud for 1990 måtte man efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 77a betale sædvanlig overenskomstmæssig løn, og det er grunden til, at man i den periode (og fejlagtigt yderligere et år) betalte løn efter overenskomsten med Københavns Ungdomscentre. Efter nye regler om den kommunale beskæftigelsesindsats, kunne man overgå til projektløn i henhold til de aftaler, der af kommunerne blev indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Københavns Ungdomscentres budgetter og regnskaber omfatter »Sleep Inn«, fordi også denne aktivitet indgår i Københavns Ungdomscentres kontoplan i kraft af den - mundtlige - aftale om, at Københavns Ungdomscentre administrerer også denne aktivitet. Der er fuld underskudsdækning for »Sleep Inn«, hvilket bekræfter, at det er en direkte kommunal aktivitet, idet Københavns Ungdomscentre ikke har nogen driftsrisiko.

Selvom »Sleep Inn« skulle blive betragtet som en Københavns Ungdomscentre-aktivitet, må aftalen mellem kommunerne og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte kunne anvendes på grund af Københavns Ungdomscentres tilknytning til Københavns kommune og Lager- & Handelsarbejdernes Forbunds status som afdeling af Specialarbejderforbundet i Danmark.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION

Således som aktiviteten »Sleep Inn« efter forklaringerne og de foreliggende dokumenter har været gennemført og administreret gennem årene, må den i relation til det spørgsmål, sagen drejer sig om, betragtes som en aktivitet under Københavns Ungdomscentre.

Da Københavns Ungdomscentre således må betragtes som arbejdsgiver også for de timelønnede medarbejdere, kan aftalerne om projektløn ikke anvendes på disse medarbejdere, og der gives derfor klagerne medhold i, at aflønning skal ske efter overenskomsten med indklagede.

Under hensyn til, at lønberegningen er sket efter anvisning fra kommunen og beror på ikke ukomplicerede fortolkninger af de gældende overenskomster, er der efter Arbejdsrettens opfattelse ikke fuldt tilstrækkelig anledning til at pålægge indklagede at betale bod i sagen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Københavns Ungdomscentre, skal anerkende, at det er i strid med parternes overenskomst ikke at aflønne personale beskæftiget ved aktiviteten »Sleep Inn« i overensstemmelse med overenskomsten.

Indklagede frifindes for påstanden om bod.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Dom 1993 3343 Valid

Spørgsmål om, hvilken overenskomst der skulle aflønnes efter.

I 1971 etableredes i Københavns kommune alternative overnatningsmuligheder for ungturister (»sleep-inns«). Fra 1977 blev »Sleep Inn« drevet af Københavns Ungdomscentre, der er en selvejende institution, hvis bestyrelse for størstedelens vedkommende udpeges af kommunens rådgivende ungdomsudvalg. Til og med 1990 skete ansættelse af timelønnede ved »Sleep Inn« i henhold til en overenskomst mellem et SiD-forbund og Københavns Ungdomscentre, og medarbejderne var forpligtet til at være medlem af dette forbund. Fra 1991 blev timelønnede imidlertid ansat i henhold til en bestemmelse om projektløn i en aftale mellem bl. a.

Københavns kommune og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Københavns Ungdomscentre blev i den anledning indklaget for Arbejdsretten med påstand om, at personale ved »Sleep-inn« skulle aflønnes efter overenskomsten med SiD-forbundet. Indklagede gjorde gældende, at »Sleep Inn« er en beskæftigelsesaktivitet, der er 100 % styret og financieret af Københavns kommune, og at Københavns Ungdomscentre ikke har indflydelse på driften.

Arbejdsretten fandt, at »Sleep-inn«-aktiviteten måtte betragtes som en aktivitet under Københavns Ungdomscentre, og da denne institution således måtte betragtes som arbejdsgiver også for de timelønnede medarbejdere, skulle aflønning ske efter overenskomsten mellem SiD-forbundet og Københavns Ungdomscentre.

Under hensyn til, at lønberegningen var sket efter anvisning fra kommunen og beroede på ikke ukomplicerede fortolkninger af de gældende overenskomster, fandtes der ikke fuldt tilstrækkelig anledning til at pålægge arbejdsgiveren bod.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →