Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2., 3.3. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard.

Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2., 3.3. Særoverenskomst. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S (advokat Helge Werner). Dommere: Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Kardel (retsformand), Sløk, Spang-Hanssen og Westergaard.

Den 15. januar 1992 indgav Landsorganisationen i Danmark for Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning klageskrift mod Dansk Arbejdsgiverforening for Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S med påstand om, at ISS Securitas A/S blev tilpligtet for brud på gældende lokalaftaler til Dansk Funktionærforbund at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Efter at indklagede i en duplik af 11. marts 1992 principalt havde påstået sagen henvist til behandling ved faglig voldgift, overlod parterne i et retsmøde den 26. marts 1992 det til retsformanden at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skulle afholdes faglig voldgift.

Retsformanden bestemte, at sagen blev udsat på faglig voldgift.

Den 14. september 1992 forelå voldgiftskendelsen.

Sagen vedrørte følgende problemstilling, jævnfør fremstillingen i voldgiftskendelsen

»ISS Securitas A/S beskæftiger ca. 700 vagtfunktionærerer. 2/3 del af dem er medlemmer af Dansk VagtForbund. Den væsentlige del af de øvrige medarbejdere er organiseret i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning under Dansk Funktionærforbund.

Virksomheden har særskilt landsoverenskomst med Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. Den seneste overenskomst er af 1991.

Den 23. november 1990 opsagde virksomheden ved en skrivelse til Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning 12 nærmere bestemmelser, som var optaget i en overenskomstmanual af juni 1990. Opsigelsen skete til »bortfald pr. udløbet af februar 1991, således at ISS Securitas A/S efter denne dato er frigjort af de pågældende bestemmelser i det omfang de ikke ved aftale er videreført med eventuelle ændringer.« I skrivelsen blev det i øvrigt nævnt, at man fandt det hensigtsmæssigt, at vurderingen »af disse særlige aftaler indgår under overenskomstforhandlingerne og at begge parter har gjort sig tanker om indholdet samt hvad der eventuelt kan sættes i stedet.«

De nærmere bestemmelser er indeholdt i sagens bilag C med underlitrering 1-12.

Bilag C1 vedrører vagttjeneste udført af arbejdsledere.

Bilag C2 vedrører tidtagning. Det er herom blandt andet bestemt, at »når en kreds er tilrettelagt efter ERN-systemet, kan der kun være tale om tidtagning på enkelte bevogtninger og/eller kredsens samlede vejtid.«

Bilag C3 vedrører autokreds. I dette bilag er det nævnt, at det efter indkørsel af autokreds skal kontrolleres, at personlig tid er tilstede.

Bilag C4 vedrører ledige kredse m.v.

Bilag C5 vedrører telefonvagter.

Bilag C6 vedrører vidneindkaldelse.

Bilag C7 er et reglement vedrørende tjenestehunde.

Bilag C8 vedrører hundetjeneste, aftale om normering, træning og vederlag.

Bilag C9 er benævnt diverse bestemmelser og vedrører spørgsmålet om ansættelse i overensstemmelse med enkeltmandskontrakter m.v.

Bilag C10 er tjenestereglement. I slutningen af dette er det anført, at tilføjelser i reglementet kan påføres efter forhandling mellem Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning og selskabet.

Bilag C11 vedrører sikkerhedstransport. Det fremtræder som underskrevet af en repræsentant for virksomheden og formanden for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Sammenslutning.

Bilag C12 vedrører værditransport.'

Under voldgiftssagen nedlagde Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning påstand om, at de i bilag C nævnte lokalaftaler fortsat er bindende, medens Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S nedlagde påstand om frifindelse.

Om det såkaldte ERN-system, der efter det oplyste er opkaldt efter Emil R. Nielsen, er der følgende oplysninger i kendelsen

»Det er under sagen oplyst, at det såkaldte ERN-system oprindelig blev drøftet på samarbejdsudvalgsmøde og virksomhedskonference i dagene den 27. til 29. maj 1968. Systemet blev her såvel som i notat af 26. august 1969 skitseret på den måde, at der i alle kontrakttider med lang rondetid skulle indkalkuleres personlig tid svarende til 10 minutter for hver 50 minutter samlet rondetid. I august 1971 blev det af A/S De Forenede Vagtselskaber nærmere udformet således

»Bortset fra første og sidste time på kredsen samt i den time, hvori der holdes spisepause, gives der i hver time 10 minutter som personlig tid til vægteren.

På en 8 timers kreds skal vægteren således have 50 minutters personlig tid fordelt over korte ophold natten igennem.«

Det er oplyst, at Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning i juni 1980 konstaterede, at det pågældende system ikke blev overholdt. Konflikten blev bilagt ved, at der blev indbetalt et beløb på 60.000 kr. til vægternes hjælpekasse, hvorefter forbundet trak sagerne tilbage fra Arbejdsretten. ........

ERN-Systemet blev efter det foreliggende drøftet i SU-møder i 1989. Af et mødereferat af 1. marts 1989 fremgår det, at en tillidsmand gav udtryk for, »at der nu er kutyme for 20% af bruttobevogtningstiden, og at denne kun ville kunne opsiges med 3 mdrs. varsel til overenskomstperiodens afslutning i 1991.« I anledning af en forespørgsel om, hvorvidt der var sket opsigelse, blev der givet udtryk for, at det var der ikke. I en skrivelse af 5. maj anmodede to fællestillidsmænd ledelsen for ISS Securitas A/S om at bekræfte, at denne sag hørte ind under rammerne for overenskomsten. Den 19. maj meddelte virksomheden, at det var dennes opfattelse, at aftalen kunne behandles i SU-regi, men også ved almindelige fagretlig behandling. Den 25. november blev virksomheden gjort bekendt med, at spørgsmålet var overdraget til organisationsmæssig behandling i forbindelse med hele den øvrige ERN-problematik. Den 1. december 1989 anmodede Dansk Vagt-Forbund Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening om en faglig voldgift vedrørende spørgsmålet. Dette blev afvist af Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening den 20. december, idet det blev præciseret, at ERN-systemet er en del af de lokalaftaler, der er indgået i henhold til den kollektive overenskomst, og at en faglig voldgift alene kan nedsættes mellem overenskomstparterne.'

Voldgiftssagens behandling blev udsat på grund af fremkomst af et nyt bilag. Det hedder herom i voldgiftskendelsen

»........Dette bilag er benævnt protokollat til landsoverenskomst for vægtere 1977-79 og er dateret den 27. marts 1977. Side 1-13 indeholder overenskomsten og er efterfulgt fra side 14-23 af protokollater. Side 23 indeholder underskrift af den administrerende direktør for Vægtergården, samt af den daværende forbundsformand og af næstformanden Jørgen Jørgensen, der efter det oplyste tiltrådte som formand den 1. april 1977. Bilaget indeholder herefter såkaldt blivende bestemmelser, ialt 19 sider, tjenestereglement, ialt 19 sider, tjenestereglement for hundetjeneste ved Vægtergården samt et sålydende notat, der er underskrevet den 29. juli 1977 for Vægtergården af Bjørn Valskov, der var driftsteknisk chef, og af Jørgen Jørgensen på Vagt- og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutnings vegne

»Nærværende »Tjenestereglement«, »Blivende bestemmelser« og »Tjenestereglement for hundetjeneste«, er d.d. mellem Vægtergården a.s. og Vagt- og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutning færdigforhandlet og afløser fra og med 16. juli 1977 hidtil gældende reglementer og bestemmelser.

Nærværende reglementer og bestemmelser er gældende indtil 1. marts 1979, medmindre andet aftales mellem Vægtergården a.s. og Vagt- og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutning.

Selvom disse reglementer og bestemmelser er udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde disse, indtil andre reglementer og bestemmelser træder i stedet. ......'

Det er under sagen ubestridt, at en lang række af de i dette bilag optagne bestemmelser svarer til de bestemmelser, der er omfattet af bilag C.

I et notat af 12. september 1978 vedrørende relationerne mellem virksomheden og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, og hvor repræsentanter for virksomheden og Jørgen Jørgensen er underskrivere, er det nævnt, at der ikke kan ske ændringer i overenskomst protokollater, blivende bestemmelser og tjenestereglement, før parterne gensidigt er orienteret og har godkendt foreslåede ændringer.'

Kendelsens konklusion og præmisser var sålydende

»En del af de bestemmelser, som sagen vedrører, må i sig selv bedømmes som tjenestereglementer, der - eventuelt efter forhandling i SU-udvalg - kan ændres af virksomheden, eller som lokalaftaler, der kan opsiges som sket. Bilag C2 og 3 indeholder forudsætninger om ERN-systemet, men systemet som sådan, der i sig selv må anses for væsentligt for medarbejdere, er ikke nærmere omtalt i bestemmelserne. Afgørelsen af sagen må derfor afhænge af, om der er forhold, der gør disse bestemmelser til et led i overenskomsten.

Dette synes udtrykkeligt anført i protokollatet af 29. juli 1977. Selvom dette protokollat åbenbart er gået i glemmebogen og først er fremkommet på ny under nærværende sag - og først umiddelbart før den berammede domsforhandling den 22. juni - er protokollatet efter bevisførelsen blevet fulgt. Dette understøttes af notatet af 12. september 1978 og af, at der ikke er dokumenteret tilfælde, hvor virksomheden ensidigt har foretaget ændringer i bestemmelserne.

Bestemmelserne blev opsagt den 23. november 1990 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1991. Der foregik imidlertid ikke forhandlinger herom, og overenskomstforhandlingerne afsluttedes med en bemærkning om, at der ikke tilbagestod yderligere krav. Begge parter måtte være klar over, at virksomheden måtte have regler om de forhold, som bestemmelserne omfatter, og som derfor ikke uden videre kunne bortfalde. Der kan herefter ikke tillægges den nævnte bemærkning afgørende betydning.

Klagerne reagerede kort tid efter, at de nye regler blev indført. Det kan derfor ikke antages, at der er udvist et passivitetsforhold fra deres side, som medfører, at de ikke kan gennemføre deres krav. Noget sådant kan heller ikke støttes på de forhold, der i øvrigt er fremdraget af indklagede.

Opmanden finder herefter, at der bør gives klagerne medhold i klagen, og der afsiges sålydende

K e n d e l s e

ISS Securitas A/S tilpligtes at anerkende, at de med klageskriftet af 15. januar 1992 i Arbejdsrettens sag mellem Dansk Funktionærforbund for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning og Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening for ISS Securitas A/S som bilag C fremlagte lokalaftaler fortsat er gældende.«

Den 16. september 1992 satte direktionen for ISS Securitas A/S på de respektive arbejdspladser et opslag op om den faglige voldgiftskendelse med tilkendegivelse af, at vagtmanualen snarest ville blive rettet. Man tilkendegav endvidere, at direktionen havde taget kontakt til overenskomstparten for i fællesskab at få fastlagt bestemmelserne i lokalaftalerne og få præciseret konsekvenserne af den afsagte kendelse. Den 18. september blev der afholdt et møde med repræsentanter fra arbejdstagerne. Den 22. september 1992 blev der rettet henvendelse til opmanden fra Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening. Det blev i skrivelsen oplyst, at Dansk Funktionærforbund havde ønsket ERN-systemet indført med hjemmel i kendelsen. Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening havde heroverfor anført, at man ikke umiddelbart fandt, at kendelsen tog stilling til dette spørgsmål, og havde foreslået en fælles henvendelse til opmanden herom. Dette var blevet afvist af Dansk Funktionærforbund, hvorfor Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening alene rettede denne henvendelse. Det spørgsmål man stillede til opmanden lød: Er der ved afsigelsen af kendelsen taget stilling til ERN-systemet og i givet fald på hvilken måde.? Samtidig hermed orienterede Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening Dansk Funktionærforbund om henvendelsen, idet man anmodede forbundet om nærmere at beskrive og definere sin opfattelse hurtigst muligt. Den 8. oktober meddelte opmanden, at han kun fandt sig berettiget til at fremkomme med uddybende kommentarer til en faglig voldgiftskendelse, såfremt begge parter var enige herom. På denne baggrund anmodede Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening den 14. oktober på ny Dansk Funktionærforbund om at medvirke til, at »kendelsens fulde rækkevidde fastslås«.

Allerede den 5. oktober havde klagerne til Arbejdsretten indgivet et nyt processkrift med påstand om, at ISS Securitas A/S tilpligtes at overholde de som bilag C fremlagte aftaler og til Dansk Funktionærforbund betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende 7.469.148,32 kr., subsidiært 6.979.251,95 kr. som efterbetaling. De i processkriftet nævnte beløb fremkom ved, at man på to alternative måder havde opgjort arbejdstagernes krav om, at arbejdet skulle udføres i overensstemmelse med det tidligere gældende ERN-system. Efter metode I, der omfattede 437.960,7 timer, var kravet opgjort til 4.471.305 kr. Dette krav var baseret på beregning af præsterede timer for vægtere, som ikke havde haft den aftalte hviletid, ganget med 6,05, som er differencen mellem vægterlønnen og lønnen for butiksvagter, som generelt ikke er omfattet af ERN-systemet. Efter metode II var som mistet personlig tid ved en gennemsnitskreds på 9 1/4 time beregnet til 5,75 % af de tidligere nævnte 437.960,7 timer. Efterbetalingskravet baseret på grundlønnen med forskellige tillæg blev efter denne metode i alt 4.961.201,37 kr. Der var derudover foretaget opgørelse af krav støttet på bilagene C5, C7 og C8.

Til nærmere belysning af forskellen mellem det tidligere gældende ERN-system og det system, der blev indført i 1992, havde klagerne udarbejdet et bilag - bilag N -. Dette bilag er sålydende

»ERN-SYSTEMET

bevogtningstid 440 min. vejtid 60 min. frokost 30 min. personlig tid 70 min. kredstid 600 min.

Kredstid 600 min. = 10 timer. Der gives 10 min. personlig tid pr. time, bortset fra den første time, den time hvori frokosten er placeret og den sidste time d.v.s. 10 timer x 10 min.= 100 min. - 30 min. = 70 min. personlig tid.

SECURITAS LEDELSENS NYE SYSTEM

bevogtningstid 440 min. vejtid 60 min. frokost 30 min. personlig tid 30 min. kredstid 560 min.

Der gives 15 min. for kredse under 7 timer og 30 min. for kredse over 7 timer.

ERN-system 600 min. ledelsens system 560 min. difference 40 min.

d.v.s., at i dette regneeksempel, har ledelsen på den samme kreds nu taget 40 min. fra vægteren.

Ledelsen kan få udført den samme arbejdsmængde på 40 min. mindre tid.

Firmaet kan nu groft skitseret tjene penge på 2 måder

1. Kredstiden forkortes med de 40 min., og vægteren skal nu for at opnå sin månedsnorm, arbejde 1 dag ekstra pr. måned uden merbetaling.

Eksempel: 15 dage a 40 min = 600 min. = 1 ekstra arbejdsdag.

2. Eller virksomheden kan tage en kunde på 40 min. og lægge ind i vægterens kreds. Kredsen er så stadig på 600 min.. Men vægteren udfører et reelt merarbejde på 40 min. pr. vagt uden merbetaling.«

Endvidere havde klagerne udarbejdet et bilag (K), der angav, hvilke af de før januar 1992 gældende bestemmelser, der ikke var efterlevet. Dette bilag indeholder følgende oplysninger

»C1. Ikke tilbageført Afdelingsledere udfører stadig vægterarbejde. C2. Ikke tilbageført ERN-systemet ikke tilbageført. C3. Ikke tilbageført ERN-systemet ikke tilbageført. C4. Ikke tilbageført Vægterne er udsat til nye vagter, uden de har været opslået ledige. C5. Ikke tilbageført Arbejdsledere udfører stadig 527,83 timers telefonvagtarbejde pr. måned. C6. Ikke tilbageført Ved vidneafhøring betales ikke overtid for vidneforklaringen i retten samt transport. C7+ C8. Ikke tilbageført Der mangler betaling for kr. 152.235,49 pr. måned, på grund af manglende træning m.v.. C9. Ikke tilbageført

C10. Ikke tilbageført

C11. Ikke tilbageført

Man benytter medarbejdere der ikke har gennemført grundkursus for vagtfunkionærer.

C12. Ikke tilbageført

Man benytter medarbejdere der ikke har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer.«

Den 13. januar 1993 afgav de indklagede et processkrift. Man tog heri bekræftende til genmæle over for første led af klagernes nye påstand, hvorefter ISS Securitas A/S tilpligtes at overholde de i bilag C fremlagte lokalaftaler. Over for klagernes påstande om betaling af de nævnte beløb blev der principalt nedlagt påstand om, at spørgsmålet om hvorvidt efterbetaling skulle finde sted, og i bekræftende fald med hvilket beløb, blev henvist til fagretlig behandling eventuelt faglig voldgift. Subsidiært blev der vedrørende dette spørgsmål nedlagt påstand om frifindelse. Vedrørende spørgsmålet om bod blev der nedlagt påstand om frifindelse.

Der er under sagen afgivet forklaring af fællestillidsmand Mogens Pedersen og personaledirektør Jens Ottosen-Støtt fra ISS Securitas A/S.

Mogens Pedersen har forklaret, at han har været fællestillidsmand de sidste 3 år. Han arbejder på fuld tid som sådan. Vedrørende de bestemmelser, der er omtalt i bilag K, har han forklaret, at bestemmelserne i C1 nu er i orden. Der er stadig ikke indført de tidligere gældende regler for så vidt angår C2 og C3. For så vidt angår C4 er der i hvert fald enkelte steder sket overtrædelse af dette. C5 er ikke tilbageført. C6 er nu bragt i orden. For så vidt angår C7 og C8 er der i hvert fald i Ålborg området sket en vis »opstart«. C9 følges ikke. C10 indeholder ikke noget problem. C11 og C12 kniber det med at overholde. Han har drøftet ERN-systemet med ledelsen, men der er ikke sket drøftelser i SU-udvalg.

Jens Ottosen-Støtt har forklaret, at han tog initiativ til opslaget af 16. september 1992. Der blev aftalt et møde til den 18. september. Under dette møde drøftede man konsekvenserne med arbejdstagerne, der forbeholdt efterbetalingskrav for så vidt angår ERN-systemet. Under mødet konstaterede man, at parterne var uenige om konsekvenserne af voldgiftskendelsen for så vidt angår dette system. Den 23. september 1992 blev samtlige bestemmelser tilbageført til det, der var gældende før 1992. Vedrørende ERN-systemet har vidnet forklaret, at det tidligere gældende system blev indført ensidigt fra ledelsens side i 1989 efter drøftelse i SU-udvalget. Dette system er blandt andet baseret på driftledelsens skøn over, hvilken tid der er nødvendig til de pågældende opgaver, og hang i øvrigt sammen med den måde, hvorpå man solgte ydelserne til kunderne. Efter det nye system er de 30 minutters personlig tid hviletid og fuldstændig til den pågældende medarbejders rådighed. Efter vidnets opfattelse har dette ingen relation til de gældende aftaler. Han har i øvrigt taget afstand fra, at man på denne måde får udført den samme arbejdsmængde på 40 minutter mindre tid. Endelig har vidnet på forskellige punkter bestridt efterbetalingskravets størrelse, ligesom han har fastholdt, at samtlige bestemmelser er gennemført i overensstemmelse med voldgiftskendelsen.

Til støtte for klagen har klagerne anført, at ERN-systemet er beskrevet i den pågældende kendelse, og parterne var enige om, at det skulle forstås som angivet i kendelsen. Det er derfor helt uforståeligt, at man ikke sætter det i kraft igen efter kendelsens afsigelse. Klagerne har herved navnlig henvist til bemærkningerne i kendelsens præmisser om ERN-systemet. Den røde tråd i voldgiftssagen var netop problemet omkring ERN-systemet, men alligevel har de indklagede ikke været til drive til at genindføre systemet eller efterbetale i overensstemmelse hermed. Efter Mogens Pedersens forklaring, som må lægges til grund, er aftalerne ikke tilbageført. Der er ganske vist stor forskel i hans og Jens Ottosen-Støtts forklaring herom, men det er givet, at Mogens Pedersens forklaring må lægges til grund. Der foreligger herefter et klart overenskomstbrud. De indklagede har ikke villet medvirke til opgørelsen af kravet, og derfor bør den opgørelse, klagerne har foretaget, lægges til grund. Subsidiært har klagerne nedlagt påstand om, at efterbetalingskravet undergives sædvanlig faglig behandling, men der bør under alle omstændigheder pålægges en meget betydelig bod for det massive overenskomstbrud, der er tale om.

De indklagede har anført, at kendelsen alene vedrører spørgsmålet om opsigelsen af de pågældende aftaler. Indholdet af disse aftaler har ikke været genstand for nogen form for behandling i voldgiftsretten. Det fremgår af de fremlagte bilag, at man fra virksomhedens side har bestræbt sig på at efterleve voldgiftskendelsen, og dette støttes også i det hele på Jens Ottosen-Støtts forklaring. Derfor har man fra de indklagedes side taget bekræftende til genmæle over for påstanden om at skulle overholde de pågældende aftaler. I mødet den 18. september 1992 drøftede man spørgsmålet om ERN-systemet, og man har fra virksomhedens side forsøgt at få klarhed over dette spørgsmål bl.a. ved forslaget om at rette henvendelse til opmanden. Dette har de indklagede modsat sig. ERN-systemet er i sig selv ikke nogen lokalaftale og indgår ikke som led i nogen lokalaftale. Det tidligere gældende system var indført ensidigt fra virksomhedens side efter drøftelsen i SU-udvalget. Dette bestyrkes også af ordene i bilag C2, der alene taler om, at der kun kan være tale om tidtagning på enkelte bevogtninger og/eller kredsens samlede vejtid, når en kreds er tilrettelagt efter ERN-systemet. I øvrigt har de indklagede bestridt opgørelsen af efterbetalingskravet og anført, at dette spørgsmål under alle omstændigheder bør undergives særlig fagretlig behandling. Der er altså ikke grundlag for nogen bod efter de indklagedes opfattelse.

Arbejdsretten skal udtale

Voldgiftskendelsen af 16. september 1992 vedrørte alene spørgsmålet om gyldigheden af opsigelsen af de pågældende bestemmelser, og voldgiftsretten fastslog - i det væsentlige på grundlag af oplysninger, der først fremkom under domsforhandlingen - at bestemmelserne var en del af overenskomsten og derfor ikke kunne opsiges som sket. En nærmere analyse af bestemmelserne blev ikke - og kunne ikke - foretages af retten på grund af formuleringen af de nedlagte påstande og det procesmateriale, der blev forelagt retten. Under domsforhandlingen i Arbejdsretten i nærværende sag er parternes stilling til ERN-systemet nærmere blevet præciseret. Klagernes standpunkt kan formentlig udtrykkes således, at i og med at opsigelsen er kendt ugyldig, skal samtlige forhold bringes tilbage til tilstanden før 1992, mens de indklagedes standpunkt er, at man ensidigt kan ændre ERN-systemet - i hvert fald på den måde, som det er sket. Afgørelsen af dette spørgsmål bør efter Arbejdsrettens opfattelse henskydes til sædvanlig fagretlig behandling. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i øvrigt er tilbageført i overensstemmelse med voldgiftskendelsens resultat.

På denne baggrund finder Arbejdsretten, at der ikke er forskyldt bod.

Arbejdsretten finder endvidere, at efterbetalingskravet bør henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

Alt taget i betragtning finder Arbejdsretten dog, at begge parter bør bære halvdelen af omkostningerne ved denne sag.

Der afsiges herefter følgende dom

T h i k e n d e s f o r r e t

ISS Securitas A/S tilpligtes at overholde de som bilag C fremlagte aftaler.

ISS Securitas A/S frifindes for påstanden om bod.

Spørgsmålet om, hvorvidt efterbetaling skal finde sted og i bekræftende fald med hvilket beløb, henvises til fagretlig behandling, eventuelt faglig voldgift.

I sagsomkostninger skal klagerne og indklagede hver betale 1.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1)

Spørgsmål, der havde været berørt under en faglig voldgift, hvor parterne var uenige om kendelsens rækkevidde, samt efterbetalingskrav henskudt til fagretlig behandling, evt. faglig voldgift.

Parterne i en arbejdsretssag overlod under et forberedende retsmøde til retsformanden at træffe bestemmelse om, hvorvidt der skulle afholdes faglig voldgift til afgørelse af de spørgsmål, der dannede grundlag for klagernes bodspåstand, og retsformanden bestemte, at sagen skulle udsættes på faglig voldgift.

Opmandskendelsen tilpligtede indklagede at anerkende at nogle lokalaftaler, som var blevet opsagt af indklagede, fortsat var gældende. Herefter påstod klagerne indklagede dømt til at overholde de pågældende lokalaftaler samt at betale bod, indeholdende ca. 7,5 mill. kr. plus et lavere beløb i efterbetaling. Indklagede tog bekræftende til genmæle over for første led i påstanden, men påstod spørgsmålet om efterbetaling henvist til fagretlig behandling, evt. faglig voldgift.

Arbejdsretten udtalte, at opmandskendelsen alene vedrørte gyldigheden af opsigelsen, hvorimod der ikke var blevet foretaget en nærmere analyse af bestemmelserne, hvilket ej heller havde været muligt, således som sagen havde været forelagt voldgiftsretten. Det spørgsmål, der nu lå til påkendelse for Arbejdsretten var, om den omstændighed, at opsigelsen var kendt ugyldig, indebar at samtlige forhold skulle føres tilbage til tilstanden før den af arbejdsgiveren foretagne opsigelse af lokalaftalerne, eller om der var adgang for arbejdsgiveren til ensidigt at ændre det hviletidssystem, der var berørt under sagen. Arbejdsretten fandt, at afgørelsen af dette spørgsmål burde henskydes til sædvanlig fagretlig behandling, evt. faglig voldgift. Det samme gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i øvrigt var tilbageført i overensstemmelse med opmandskendelsens resultat, samt efterbetalingskravet. Herefter frifandtes arbejdsgiverparten for bodspåstanden.