Bod 2.3.1. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 1. Omgåelse. Processuelle spørgsmål 3.7. Underbetaling. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod A/S Carsten Balle og Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle Høgemosevej 29, 8280 Trige (Advokat Ole Laursen). Dommere: Peter Andersen, Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul F. Hansen, Mads Kofod, Kurt Petersen og Sløk.

Bod 2.3.1. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kollektiv overenskomst 1. Omgåelse. Processuelle spørgsmål 3.7. Underbetaling. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod A/S Carsten Balle og Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle Høgemosevej 29, 8280 Trige (Advokat Ole Laursen). Dommere: Peter Andersen, Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Poul F. Hansen, Mads Kofod, Kurt Petersen og Sløk.

Under denne sag er der rejst spørgsmål dels om (også) et aktieselskab er bundet af en overenskomst, underskrevet af dets direktør, der tillige er en af dets stiftere og selskabets hovedaktionær, dels om bod for underbetaling, hvis størrelse ikke er dokumenteret.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har indklaget A/S Carsten Balle og Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle for Arbejdsretten med påstand om, at de tilpligtes solidarisk, subsidiært alternativt for brud på gældende overenskomst til Specialarbejderforbundet i Danmark, at betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende 600.000 kr. i manglende betaling til ansatte omfattet af gældende overenskomst.

Det indklagede aktieselskab har endeligt påstået frifindelse, mens indklagede Carsten Balle har påstået frifindelse mod at betale en beskeden bod for ikke at have givet fagforeningen tilstrækkelig information.

SAGSFREMSTILLING

A/S Carsten Balle, Lisbjerg Maskinstation er stiftet den 30. december 1985, og registreret den 14. april 1988. Dets stiftere er Carsten Balle, hans samleverske og hans advokat, og stifterne udgør også bestyrelsen. Direktør er Carsten Balle, der alene kan tegne selskabet.

I maj 1987 annoncerede Specialarbejderforbundet i Danmark, Århus Gartnerafdeling, at man ville etablere strejke og blokade mod Carsten Balles Maskinstation i Trige, og den 19. november 1987 skrev afdelingsformanden Ole Niels Jensen til Århus Kommune vedrørende Carsten Balles Maskinstation A/S, Trige, om blokaden.

Den 4. december 1987 tiltrådte Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle den til enhver tid gældende overenskomst, Jordbrugets Specialoverenskomst, landbrugsmaskinstationsbranchen. Overenskomsten indeholder foruden bestemmelser om løn bl.a. bestemmelse (§ 16, stk. 9) om organisationernes ret til at foretage kontrol af overenskomstens overholdelse på arbejdspladsen. Det blev samtidig med tiltrædelsen aftalt, at afdelingen ville holde virksomheden orienteret om ændringer vedrørende løn og arbejdsforhold i branchen. Virksomheden indgik på fremover kun at beskæftige arbejdere, der er medlem af Specialarbejderforbundet i Danmark, Århus Gartnerafdeling.

Aftalen kunne ifølge sit indhold opsiges med tre måneders skriftligt varsel til en overenskomstperiodes udløb, og det var fastslået, at der i virksomheden ved aftalens underskrift skulle være mindst et medlem af afdelingen.

For virksomheden var overenskomsten underskrevet af Carsten Balle under et stempel: »Lisbjerg Maskinstation v/ Carsten Balle«

Carsten Balle havde umiddelbart før underskrivelsen af overenskomsten selv meldt sig ind i fagforeningsafdelingen.

Han lavede den 21. december 1987 en liste over maskinstationens 16 medarbejdere.

Den 11. januar 1988 blev han ekskluderet af afdelingen, hvilket han straks protesterede imod. Afdelingen gav som begrundelse bl.a., at den havde en sag om underbetaling kørende imod ham.

Fra marts 1989 til oktober 1991 blev Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle fire gange dømt som udeblevet i Arbejdsretten for underbetaling, for manglende deltagelse i fagretlig behandling, og for ikke at give organisationerne adgang til at kontrollere virksomheden. Der blev fastsat bøder på 5.000 kr., 35.000 kr., 15.000 kr. og 40.000 kr. der alle blev betalt inden udgangen af 1991.

Det fremgår bl.a. af aktieselskabets regnskab for 1990-91, at der var beskæftiget svarende til 10 fuldtidsbeskæftigede med en lønudgift for produktionen på ca. 1,6 mio. kr. Selskabet har lejet bygningen hos hovedaktionæren Carsten Balle.

Den 15. september 1991 opsagde Carsten Balle A/S skriftligt overenskomsten af 4. december 1987 over for afdelingen.

I oktober 1991 indledte klagerne sag mod Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle for overenskomstbrud. Det anførtes, at virksomheden ikke gav afdelingen mulighed for at gennemføre kontrolbesøg, og at man desuden havde mistanke om, at den ikke overholdt eksklusivbestemmelsen.

På et fællesmøde blev sagen henvist til løsning lokalt, og der blev startet forhandlinger om en overenskomst mellem A/S Carsten Balle, Lisbjerg Maskinstation og Specialarbejderforbundet i Danmark, Århus Gartnerafdeling til at erstatte overenskomsten af 4. december 1987 med Carsten Balle personligt.

Aktieselskabet ville kun indgå overenskomst, hvis den klagesag, der var startet, blev trukket tilbage, og afdelingen ville ikke acceptere denne betingelse. Overenskomsten blev derfor ikke underskrevet.

Virksomheden er optaget i lokaltelefonbogen for 1992-93, men ikke som et aktieselskab.

Klagerne har under sagen forgæves opfordret de indklagede til - såfremt de bestrider at underbetalingen for 1987-91 udgør 600.000 kr. - at fremlægge en alternativ opgørelse. Det indklagede aktieselskab har bestridt, at fagforeningen har krav på oplysninger om, hvordan selskabet honorerer sine medlemmers arbejdsindsats.

Indklagede Carsten Balle har under sagen opsagt overenskomsten pr. 1. marts 1993, og opsigelsen skal, hvis nødvendigt, have virkning også for aktieselskabet.

FORKLARINGER

Ole Niels Jensen har bl.a. forklaret, at han i 1981-91 var formand i Århus Gartnerafdeling. I 1987 lavede afdelingen en kampagne over for maskinstationer og fik overenskomst med alle andre end Lisbjerg Maskinstation.

En fredag morgen ringede Carsten Balle og sagde, at han nu gerne ville have overenskomst. Han kom ind til forbundet, og efter forskellige diskussioner ville han gerne underskrive. Vidnet foreslog, at man ventede til mandag, for at (mindst) en af medarbejderne kunne melde sig ind i afdelingen, men da Carsten Balle ville underskrive straks, accepterede man hans eget medlemskab i afdelingen, idet man gerne ville strække sig langt for at få overenskomst.

Han regnede med, at Carsten Balle tegnede virksomheden, og vidste ikke, hvordan den var organiseret. Carsten Balle spurgte på et tidspunkt under forhandlingerne, hvad der ville ske, hvis virksomheden blev omdannet til aktieselskab, og vidnet forstod derfor, at man overvejede en sådan omdannelse. Det var klart for alle, at overenskomsten skulle gælde for de medarbejdere, der mødte på maskinstationen i Trige. Han har ikke været opmærksom på, at afdelingen i brevet til kommunen i november 1987 omtalte virksomheden som aktieselskab.

Thomas Møller har bl.a. forklaret, at han fra 1985 til 1991 var sekretær og siden 1991 har været formand i gartnerafdelingen.

Den sag, der førtes mod Carsten Balle, da afdelingen ekskluderede ham, var om underbetaling af en EFG-elev, der var holdt op hos Carsten Balle, da overenskomsten blev underskrevet.

Lisbjerg Maskinstation var en af de største i afdelingens område. Det var formentlig på grund af det faglige arbejde, der var gjort, at Carsten Balle i 1987 henvendte sig for at få overenskomst.

Under forhandlingerne i 1991-92 nægtede Carsten Balle at vise lønsedler, men sagde, at han gav omkring 80 kr. i timen. Vidnet hørte ikke dengang det argument, at der ikke var overenskomst med selskabet.

Man var tæt på at forlige sagen med, at virksomheden betalte 80-100.000 kr., men forliget faldt, fordi Carsten Balle ville betale til medarbejderne, ikke til fagforeningen. Fagforeningen var så interesseret i et forlig, at man ville acceptere et langt lavere beløb end den underbetaling, man mente at kunne konstatere.

Da man rejste sagen for årene 1987-91 beregnede man ud fra regnskabets oplysning om lønudgift ved produktionen, Carsten Balles oplysning om en løn på 80 kr. samt størrelsen af den overenskomstmæssige løn, at den samlede underbetaling for alle årene var ca. 600.000 kr.

Hvis medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark søger stilling i virksomheden, får de tilbudt løn under overenskomsten og bliver opfordret til at skifte fagforening.

Det er først efter fællesmødet i sagen gået op for ham, at virksomheden ville hænge sig i, om Carsten Balle personligt eller aktieselskabet havde underskrevet overenskomsten. Da selskabsregistreringen først skete i 1988, kunne man ikke under forhandlingerne i 1987 have konstateret selskabsforholdet.

Carsten Balle har bl.a. forklaret, at hans landbrug og maskinstationen drives fra samme adresse. I 1987 skabte Specialarbejderforbundet i Danmark problemer for virksomheden, og han havde en fysisk blokade hængende over hovedet, da han henvendte sig til fagforeningen for at få overenskomst.

Han følte, at Specialarbejderforbundet i Danmark var på nakken af ham, og sagde ved mødet ikke mere end højst nødvendigt. Han ved ikke, om han sagde, at maskinstationen blev drevet af aktieselskabet. Selvom der er tale om en overenskomst for maskinstationer, kunne den på grund af hans personlige underskrift og stemplet uden angivelse af aktieselskab ikke gælde for andet end landbruget, som ikke var organiseret i selskabsform.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at overenskomsten er indgået med maskinstationen. Det var den, der ville miste kunder, hvis en blokade havde været gennemført. Da den i 1987 blev drevet af aktieselskabet - hvilket fagforeningen ikke kunne vide - må selskabet være overenskomstpart. Det kunne tegnes af Carsten Balle, der havde underskrevet aftalen, og det var tydeligt - også for ham - maskinstationens medarbejdere, fagforeningen var interesseret i. Selskabet er derfor ved Carsten Balles underskrift blevet bundet af overenskomsten, og det må også selv have haft den opfattelse, da det i 1991 opsagde overenskomsten.

Carsten Balle må som reel eneejer af selskabet og på grund af sin underskrift samt fordi der er faktisk identitet mellem selskabet og Carsten Balle som maskinstationejer, hæfte solidarisk med selskabet for overenskomstens overholdelse.

I hvert fald må enten selskabet eller Carsten Balle hæfte.

Klagerne har ikke haft mulighed for præcis at opgøre underbetalingen, fordi fagforeningen ikke har medlemmer på virksomheden, og fordi de indklagede ikke har opfyldt provokationen om at opgøre beløbet.

Carsten Balles betaling af i alt 95.000 kr. i bøder tyder på, at der er tale om betydelige underbetalinger.

I mangel af andre oplysninger må klagernes tal, der baserer sig på oplysninger fra Carsten Balle og fra selskabets regnskaber, lægges til grund.

Foruden for underbetaling skal der idømmes bod for gentagne brud på overenskomstens ekslusivbestemmelser og på bestemmelsen om organisationens ret til at lade foretage kontrol på arbejdspladsen.

De indklagede har her over for anført, at det er Carsten Balle personlig, der har indgået overenskomst med fagforeningen.

Selvom Carsten Balle kunne tegne aktieselskabet, kan selskabet ikke blive bundet uden udtrykkelig angivelse i overenskomsten, og det har fagforeningen åbenbart ikke ønsket. Det har ikke været skjult for fagforeningen, at maskinstationen drives af aktieselskabet, og fagforeningen har da også selv i brevet af 19. november 1987 omtalt maskinstationen som et aktieselskab.

Der er ikke grundlag for at identificere selskabet med Carsten Balle personlig, selvom han er og var eneejer af det aktieselskab, der driver maskinstationen.

Opsigelsen i 1991 er ikke udtryk for, at selskabet anså sig for bundet af overenskomsten.

Klagerne har i øvrigt ikke ført noget bevis for, at selskabet skulle have betalt et beløb i størrelsesordenen 600.000 kr. under overenskomsten.

Carsten Balle kan personligt idømmes bod for ikke at have informeret fagforeningen korrekt. Når han er udeblevet fra tidligere arbejdsretssager, er begrundelsen ikke, at han havde fordel af at betale bod i stedet for efterbetaling, men at møde og advokatbistand ville koste uforholdsmæssigt megen tid og penge.

ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION

Overenskomsten af 4. december 1987 vedrører landbrugsmaskinstationbranchen. For arbejdsgiveren er den angivet at omfatte Lisbjerg Maskinstation, v/Carsten Balle. Denne maskinstation blev på underskriftstidspunktet drevet af et aktieselskab, der var anmeldt, men endnu ikke registreret. Selskabet tegnedes af Carsten Balle, der var medstifter, og som således på det pågældende tidspunkt hæftede for selskabets forpligtelser.

Ved de afgivne forklaringer er det godtgjort, at fagforeningen forudsatte, at de personer, der arbejdede på maskinstationen, og ikke blot de, der arbejdede på Carsten Balles landbrug, var omfattet af overenskomsten. Carsten Balle må have været klar over, at fagforeningen havde denne forudsætning, når han ikke udtrykkeligt tilkendegav, at overenskomsten ikke skulle vedrøre maskinstationen.

Indklagede A/S Carsten Balle, som drev maskinstationen, blev således part i overenskomsten og er bundet af denne.

På tidspunktet for overenskomstens indgåelse tilkendegav Carsten Balle intet over for fagforeningen om den igangværende selskabsomdannelse. Heller ikke da registreringen af selskabet havde fundet sted eller på noget senere tidspunkt har Carsten Balle, der er ene-aktionær og såvel direktør som daglig leder af aktieselskabet, orienteret fagforeningen om selskabsomdannelsen.

Den omstændighed, at Carsten Balle tidligere har accepteret selv at være part i tvister vedrørende den pågældende overenskomst i relation til maskinstationen og selv har opfyldt arbejdsrettens domme i forbindelse dermed, ændrer intet med hensyn til Carsten Balle A/S' bundethed af overenskomsten, men Carsten Balle har derved indirekte givet til kende, at han tillige selv anser sig for bundet af overenskomsten, og han har derved yderligere medvirket til over for fagforeningen at opretholde uklarheden om virksomhedens organisationsform og partsforholdet i relation til overenskomsten.

Under disse omstændigheder findes Carsten Balle at måtte hæfte solidarisk med selskabet for de beløb, der skal betales i anledning af overenskomstbruddene.

Klagerne har ingen umiddelbar adgang til at konstatere størrelsen af en eventuel underbetaling. Da de indklagede ikke har fulgt klagernes opfordring til under sagen at redegøre for størrelsen af de lønninger, der er udbetalt for arbejde omfattet af overenskomsten, må klagernes beregning, der tager udgangspunkt i ubestridte tal, lægges til grund for Arbejdsrettens afgørelse.

Klagernes principale påstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, A/S Carsten Balle og Lisbjerg Maskinstation v/Carsten Balle, skal solidarisk inden 14 dage for brud på gældende overenskomst til klageren, Specialarbejderforbundet i Danmark, betale en bod på 700.000 kr., indeholdende 600.000 kr. i manglende betaling til ansatte, der er omfattet af overenskomsten.

De indklagede skal desuden solidarisk inden samme frist betale 2000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.152 ff, K.88.418 (A 1990, s.31), og de herunder anførte henvisninger.

A/S og dettes direktør personligt var begge bundet af overenskomst.

Lisbjerg Maskinstation ved B underskrev den 4/12-87 overenskomst med SiD. Maskinstationen var da drevet af et A/S, der var anmeldt, men endnu ikke registreret, og som kunne tegnes af B. Det fandtes godtgjort, at SiD forudsatte, at de personer, der arbejdede på maskinstationen, og ikke blot de, der arbejdede på B's landbrug, var omfattet af overenskomsten, og at B måtte have været klar over, at SiD havde denne forudsætning. Det pågældende A/S, der var blevet registreret 14/4-88, ansås derfor for at være bundet af overenskomsten. Under hensyn til B's stilling som faktisk eneejer af A/S'et, og til den sløring af virksomhedens organisationsform, der var sket udadtil, fandtes B at måtte hæfte solidarisk med selskabet for de beløb, der skulle betales i anledning af overenskomstbrud. SiD havde ingen medlemmer på virksomheden. Da de indklagede ikke havde fulgt klagerens opfordring til under sagen at redegøre for størrelsen af de lønninger, der var udbetalt for arbejde under overenskomsten, måtte klagerens beregning, der tog udgangspunkt i ubestridte tal, lægges til grund for Arbejdsrettens afgørelse. De indklagede blev herefter dømt til solidarisk for overenskomstbrud at betale en bod på 700.000 kr., indeholdende 600.000 kr. i manglende betaling til ansatte, der var omfattet af overenskomsten.