Bod 2.3.1. Forældelse. Lærlinge. Underbetaling. Bod for underbetaling af lærlinge. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard Søndergade 112, 8740 Brædstrup (advokat Anders Mygind) Dommere: Dresling, Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Erik Jensen, Sløk og Per Sørensen (retsformand). (arbejdstidensdeling)

§ 6 Arbejdstidens deling. .......

Stk. 2. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn gives arbejderne en hvileperiode på mindst 11 på hinanden følgende timer.

Arbejdsdøgnet (24 timer) regnes fra arbejdstidens begyndelse. ......

§ 7 Vagtplan.

Stk. 1. Arbejdstidens fordeling tilkommer forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens begyndelse og ophør for hver enkelt af personalet. På vagtplanen skal spisetiderne ligeledes være anført.

Stk. 2. Vagtplanen lægges i videst mulig udstrækning i samråd med tillidsrepræsentanten eller de ansatte......

§ 8 Overarbejde.

Stk. 1. Der skal dagligt og i hvert enkelt tilfælde udfærdiges en skriftlig attestation for udført overarbejde (overarbejdsjournal eller overarbejdsseddel). I modsat fald bortfalder kravet for betaling af overarbejde. .......

Stk. 4. Tillægget for overarbejde fastsættes til 50% for de første 2 timer og derefter 100% af den oppebårne løn. Dog betales overarbejde efter kl. 24.00 altid med 100% ........

Stk. 6. Såfremt medarbejderne ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, kan overarbejde afspadseres, således at 50%-timer afspadseres med 1 1/2 og 100% timer med 2 timer for hver overarbejdstime. .......

Afspadsering af overtid kan kun ske med mindst 3 dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

§ 9 Fridage. ......

Stk. 6. Flytning af fridag, der kun kan ske med 3 dages varsel giver ret til en kompensation på kr. 40,50.

Stk. 7. Såfremt en ugentlig friaften bortfalder, betales en kompensation på kr. 40,50 pr. gang. Samme kompensation betales af nævnte aftenforretninger, sæsonforretninger og selskabslokaler, når friaftenen bortfalder.

Såfremt en fridag helt bortfalder betales 100% til den personlige løn. Flytning af fridag eller bortfald af fridage kan kun ske, når tvingende forhold gør det nødvendigt.

§ 17 Ferie.

Stk. 1. Der henvises til gældende ferieregulativ side 59. .......

§ 25 Natarbejde. .......

Stk. 3. Arbejde efter kl. 00.00 og før kl.06.00 betales med et tillæg på 40% af minimallønnen. ......

§ 29 Diner transportable. ......

Stk. 2. Det faste personale kan deltage i udbringning og har i denne anledning krav på kr. 74.48 pr. time uden for arbejdstiden og kr. 39,05 pr. time inden for arbejdstiden.

Mistet fridag betales efter overenskomstens regler. .......

§ 30 Generel søgne-helligdagsordning.

Stk. 1. Søgne-helligdage er 1. juledag, 2. juledag, Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. pinsedag og 2. pinsedag, uanset om disse falder på en søndag.

Ordningen omfatter kun det faste personale, ikke løsarbejdere (reserver).

Personale, der arbejder på ovennævnte dage, har ret til en kompensation, som følger.

Stk. 2. Parterne aftaler, hvilken af de nedenstående ordninger, der ønskes.

1) Der ydes 1 1/2 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn.

2) Der ydes 1 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn plus et tillæg på 50% af den oppebårne timeløn. Tillægget skal udbetales ved førstkommende lønudbetaling.

Stk. 3. Uanset hvilken ordning, der vælges, skal tilgodehavende fridage skriftligt bekræftes og kan kun afvikles i vinterhalvåret i perioden 1. oktober - 31. marts.

Opsparede søgne-helligdags-fridage bør gives samlet i forbindelse med anden samlet frihed i den pågældende periode.

Stk. 4. Personale, der forlader forretningen, kan dog afvikle den opsamlede frihed, inden fratrædelsen sker.

Tilgodehavende fridage, der ikke afspadseres, betales med en personlig dagløn plus 50% pr. opsparet fridag.«

Gennem 1980'erne arbejdede Pejsegårdens kokkelærlinge efter en vagtplan, der i slutningen af 1989 viste sig at indebære, at overenskomstens bestemmelser om hviletid og overarbejde blev overtrådt. Desuden blev det af flere af lærlingene fremført, at der ikke var blevet betalt diverse tillæg i henhold til overenskomsten. Den 22. februar 1990 afholdtes et forhandlingsmøde og den 9. maj 1990 et mæglingsmøde, hvorunder klagerne bl.a. krævede efterbetaling til lærlingene. Der opnåedes dog ikke enighed herom, hvorefter sagen indbragtes for Arbejdsretten den 7. august 1991.

Vagtplanen lød således

Uge 1: Mandag kl. 8.30 - 14.00 og 18.00 - 23.00, tirsdag kl. 8.30 - 15.00, onsdag kl. 15.00-23.00, torsdag kl. 8.30 - 15.00, fredag kl. 14.00 - 22.00 eller 18.00 til 02.30, lørdag kl. 8.30 - 15.00 og søndag fri.

Uge 2: Mandag - onsdag fri, torsdag kl. 15.00 - 23.00, fredag kl. 8.30 - 15.00, lørdag kl. 15.00 - 23.00 og søndag kl. 8.30 - 15.00.

Uge 3: Mandag fri, tirsdag kl. 15.00 - 23.00, onsdag kl. 8.30 - 15.00, torsdag fri, fredag kl. 15.00 - 23.00, lørdag kl. 14.00 - 22.00 eller 20.00 - 04.00 og søndag kl. 15.00 - 23.00.

Spisepauserne var fastsat til en halv time fra kl. 11.00 - 11.30 eller 17.00 - 17.30, mandag dog 13.30 - 14.00 og fra 19.30 - 20.00.

I februar 1990 udarbejdede indklagede en ny vagtplan, der ved skrivelse af 9. marts 1990 blev godkendt af Gastronomisk Landsforbund med visse ændringskrav. Ifølge indklagede trådte den nye plan i kraft fra februar måned, mens den ifølge klagerne først trådte i kraft fra april måned.

Der er fremlagt en erklæring af 27. maj 1990, underskrevet af 7 daværende og tidligere lærlinge, hvoraf fremgår,

»- at alle under 18 år er vagtplaneret at arbejde efter kl. 0.00, ligeledes har de haft delvagter.

- at der ikke er ydet tillæg for arbejde efter kl. 0.00

efter en såkaldt »suppevagt« der gik til ca. 03.00 skulle man have morgenvagt fra kl. 8.30.

- at man blev pålagt at møde før vagtplaneret arbejdstid samt man skulle blive til arbejdet var færdigt, når der var selskaber. Der var ca. 7 timers overarbejde pr. 14. dag. Der er aldrig ydet kompensation for overarbejde. Alle havde overtid også selvom man var under 18 år.

- at vagtplaneret spisepauser bliver yderst sjældent holdt, og kun når der ikke var noget at lave. Når der var spisepauser var det ofte før eller efter arbejdstid.

- når man var på skole blev der ringet efter een, således at man skulle arbejde i week-enden uden kompensation.

- indkaldelse på fridage blev ligeledes ikke afregnet i følge overenskomsten.

- for arbejde på Søn- og Helligdage er der aldrig blevet givet afspadsering eller anden tillæg.

- udkørsel med Diner Transportable, hvilket alle skulle når man var i besiddelse af førerbevis, er der aldrig blevet kompenseret for dette selvom der blev opkrævet for medfølgende personaler. Ved D.T. skulle betaling med retur ligeledes skulle man ofte servere.'

Klagerne har gjort gældende,

at virksomheden gennem vagtplanen systematisk har overtrådt 11-timers reglen i § 6, stk. 2, idet hviletidsbestemmelsen er blevet overtrådt minimum 3 gange om ugen,

at der ikke er blevet udbetalt søgne-helligdagsbetaling til lærlingene i henhold til § 30,

at der ikke er blevet ydet 40%-tillæg til lærlingene for udearbejde efter midnat i henhold til § 25 - de såkaldte »suppevagter« -

at der har været vagtplaneret henholdsvis 2 timers overarbejde til 50% satsen og 7 timers overarbejde til 100% satsen for hver tredje vagtperiode. Der har derved været tale om systematisk overarbejde for elever og lærlinge, uden at der er ydet betaling herfor, hvorved der er sket brud på overenskomstens § 4 og § 8,

at eleverne gentagne gange er blevet indkaldt på fridage og under skoleophold, ligesom der ofte er arbejdet i spisepauserne,

at der ikke i henhold til overenskomstens § 29 er udbetalt tillæg til eleverne for diner-transportable

at virksomheden har brudt overenskomstens § 17, idet feriepenge ikke er afregnet efter gældende ferieregulativ, og

at indklagede har brudt de fagretlige regler ved ikke at deltage i et fællesmøde, der var aftalt til den 9. november 1990.

Klagernes efterbetalingskrav er udregnet på grundlag af vagtplanen og vedrører årene 1986-1990 incl. Den udgøres af følgende poster

Søgne-helligdagsbetaling : 102.375 kr.

Beløbet er udregnet på grundlag af en gennemsnitlig lærlingeløn på 6.000 kr. pr. måned. Daglønnen er derved 273 kr., der skal forhøjes med 50% til 409,50 kr. Med 5 elever på arbejde i 10 dage årligt i 5 år fremkommer det samlede beløb.

»Suppevagter« : 40.560 kr.

Der skal betales for tidsrummet fra kl. 00 til kl. 03.00 hver fredag og lørdag, eller 3 timer a 26 kr. i 104 dage årligt gennem 5 år.

Overarbejde : 148.348 kr.

Kravet er opgjort på grundlag af den gennemsnitlige månedsløn på 6.000 kr., eller 36,36 kr. i timen. Med 16 timer a 36,36 kr. + 50% og 56 timer a 36,36 kr. + 100% bliver det samlede årlige beløb pr. lærling 4.944,96 kr. Med 6 lærlinge på arbejdet i 5 år fremkommer det samlede beløb. De henholdsvis 16 og 56 timer er - på grundlag af bestemmelsen om en turnus på 2 uger i overenskomstens § 8, stk. 6 - beregnet således

»periode 1 46,5 timer 75,5 timer periode 2 29,0 timer periode 3 38,5 timer 50% og 100% tim. 85,0 timer periode 1 46,5 timer 2 timer 7 timer periode 2 29,0 timer 67,5 timer periode 3 38,5 timer«

I vagtplanen er der planeret med henholdsvis 2 timer a 50% timer og 7 timer a 100% for hver tredje periode. Omregnet til overtid pr. år for hver enkelt lærling/elev består 1 år af 47 arbejdsuger eller 24 (23,5) perioder a 14 dage (turnus). Hver tredje turnus udløser overtid, d.v.s. 8 gange årligt, der skal multipliceres med henholdsvis 2 og 7.

Diner-transportable tillæg : 37.885 kr.

Klagerne har udregnet beløbet på grundlag af en række sedler, hvoraf diner-transportable arrangementerne fremgår, og som er tilvejebragt af de lærlinge, der underskrev erklæringen af 27. maj 1990. Klagerne har på grundlag heraf foretaget en beregning af efterbetalingskravet for en 5-årig periode ud fra den gennemsnitlige udbringning af mad i årene 1988-1990.

Feriegodtgørelse : 41.146 kr., der udgør 12 1/2 % af summen af de 4 poster.

Indtil udgangen af 1989 indbetalte virksomheden feriepenge over Multidata til Feriegiro. Indklagede har oplyst, af man først under forhandlingerne med klagerne blev opmærksom på, at feriepengene skulle indbetales til Feriefonden.

Indklagede har erkendt, at overenskomsten er blevet brudt på nogle punkter, men mener, at der har foreligget undskyldende omstændigheder. I sit svarskrift har indklagede således bl.a. anført, at vagtplanen var blevet udarbejdet i samråd med de ansatte, uden at der på noget tidspunkt før oktober 1989 blev rejst indvendinger imod den. Samtlige lærlinge har fået udbetalt et fast tillæg på 367 kr. om måneden til dækning af forskudt arbejdstid og søndagsbetaling, mens helligdage er afspadseret med 1 1/2 dag pr. arbejdsdag. Det er derimod rigtigt, at der ikke er blevet betalt 40% tillæg for »suppevagterne«. Sidstnævnte standpunkt har indklagede dog ændret under domsforhandlingen, hvor det er gjort gældende, at tillægget tillige har dækket den væsentligste del af betalingen for disse vagter.

FORKLARINGER

Henrik Vestergaard har forklaret, at han blev udlært som kok hos indklagede i 1990. I hele sin lærlingetid arbejdede han efter samme vagtplan. I december 1989 gik han til sin fagforening, efter at han fra elever på andre arbejdspladser havde hørt, at de fik mere i løn end ham. Der var to elever pr. vagt, og de fik ikke afspadsering for tjeneste på helligdage. På et tidspunkt spurgte han, hvad det månedlige tillæg på 367 kr. dækkede, og han fik - af kokkene - at vide, at det dækkede grydeopvask og grovere rengøring. Der blev ikke sagt noget om, at det var søgne-helligdagsbetaling. Han har flere gange været med på diner-transportable uden at få noget tillæg herfor. Spisepauser holdt han og de andre lærlinge måske højst en enkelt gang i løbet af en 3-ugers periode. Han gik først til sin fagforening i slutningen af sin læretid, fordi det ellers ville være blevet »en uhyggelig arbejdsplads« for ham med et dårligt klima i forhold til cheferne. Det var Grethe Nygaards datter Jytte Nygaard, der var den dagligt ansvarlige.

Inge Nygaard Andersen har forklaret, at hun indtil udståelsen af sin læretid den 1. oktober 1990 arbejdede efter den vagtplan, der er fremlagt i sagen. På søgne-helligdage var der 5 elever og ellers 2 på hver vagt samt en i »udlært vagtplan.« Hun holdt ingen spisepauser, da de fastsatte tidspunkter arbejdsmæssigt var de hårdest belastede på dagen. Hun fik af Jytte Nygaard at vide, at tillægget på 367 kr. dækkede grydevask og grovere rengøring. Hun fik ikke søgne-helligdagsbetaling eller frihed for at have vagt på søgne-helligdage. Når lærlingene havde arbejdet over eller arbejdet på søgne-helligdage, fridage o.lign., afleverede de en lap med overarbejdstiden m.v., idet de regnede med, at de på et tidspunkt ville få betaling eller fridage herfor. Lappen blev sat op på en opslagstavle, og når denne var blevet fyldt op, blev lapperne fjernet, uden at der skete mere. Hun har således heller aldrig fået erstatning for at være blevet indkaldt på en fridag. En enkelt gang nægtede hun at møde på sin fridag, men det blev hun meget »upopulær« for. Hun har aldrig skrevet under på, at hun har afspadseret for arbejde på søgne-helligdage eller lignende.

Der er fremlagt kopier af diverse lapper af den art, vidnet har forklaret om. På flere af dem er noteret f.eks. »fået 15/3«. Vidnet ved ikke, hvad der har været ment hermed. Tre af dem er underskrevet af den lærling, den vedrører.

Søren Tullesen har forklaret, at han blev udlært hos indklagede i januar 1989. Han er ikke længere ansat der. Der var i alt 6 kokelever, der delte vagterne, mens 2 gik på skole. Der var desuden 2 smørrebrødselever. Da han startede i 1985, blev vagtplanen udarbejdet i samarbejde med køkkenchefen. Planen blev lagt ud fra, at de, der boede langt væk, kunne få flere fridage i sammenhæng. Han ved ikke, hvad tillægget på 367 kr. skulle dække. Han mener ikke, at der var nogen, der ikke fik afspadsering for tjeneste på søgne-helligdage, og i hvert fald fik han selv afspadsering. Han har ikke haft problemer med at komme til at spise, hvis det ikke var muligt på det fastsatte tidspunkt, og hvis han blev kaldt ind på en fridag, fik han en anden i stedet. Han fik dog ikke ekstra betaling herfor men kunne godt sige nej til at møde på en fridag med kort varsel.

Martin Møller har forklaret, at han var ansat som lærling hos indklagede fra 1988-1991. Han ved ikke, hvad 367 kr.-tillægget dækkede. Han fik ikke ekstra betaling eller ekstra frihed for tjeneste på søgne-helligdage. Hvis han kom ind på en fridag, fik han en anden i stedet. Det var en uskreven regel, at man fik mulighed for at afspadsere over resten af året, når vagtplanen gik ind over juledagene. Det var Jytte Nygaard, der holdt regnskab med afspadseringer etc., når lapperne med overtid m.m. var blevet taget ned. Han har selv skrevet under på, at han havde afviklet al afspadsering inden årets udgang.

Henrik Lykke Steffensen har forklaret, at han har været ansat som lærling siden sommeren 1990. Man har ikke længere systemet med lapperne, som de andre vidner har forklaret om. Nu får alle afspadsering, som de skal.

Grethe Nygaard har forklaret, at der for tiden er ansat i alt 140 personer på Pejsegården. Vagtplanen er nu lavet om, således at 11-timers reglen overholdes. Også systemet med lapperne er lavet om, efter at det havde vist sig, at det ikke fungerede hensigtsmæssigt. Hun mener, at grunden til, at kun tre af lapperne er blevet underskrevet, må være, at de andre lærlinge har fået, hvad de skulle have.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har anført, at det efter forklaringerne og indklagedes i hvert fald delvise erkendelse er godtgjort, at indklagede har brudt overenskomsten på de punkter, klagerne har gjort gældende. Vagtplanen illustrerer, at overholdelsen af 11-timers reglen - der ikke i sig selv har udløst noget efterbetalingskrav - og bestemmelsen om overarbejde er blevet systematisk overtrådt, og dette kan ikke undskyldes med, at nogle at de ansatte muligvis har medvirket ved planens udarbejdelse.

Hvad angår søgne-helligdagsbetalingen har samtlige vidner forklaret, at der ikke har været afspadsering eller ekstra betaling for arbejdet på disse dage, og hverken ved hjælp af systemet med lapperne eller på anden måde har indklagede kunnet godtgøre, at overenskomsten er blevet overholdt. Først under domsforhandlingen har indklagede ændret sin tidligere erkendelse vedrørende den manglende betaling af tillæg for »suppevagten« til, at tillægget skulle dække også denne post. Imidlertid har ingen af vidnerne kunnet støtte denne udlægning, hvortil kommer, at tillægget under alle omstændigheder har været for lille til at kunne dække alle de ekstra tillæg, der skulle have været betalt i henhold til overenskomsten. De eneste, der har kunnet forklare, hvad tillægget dækkede, er Henrik Vestergaard og Inge Nygaard Andersen, hvis forklaringer må lægges til grund, også fordi lærlingene ikke ifølge overenskomsten er forpligtet til at udføre opvask og grovere rengøringsarbejde.

Om størrelsen af boden incl. efterbetalingsbeløbet har klagerne anført, at indklagede ikke på noget punkt er kommet med oplysninger, der har sandsynliggjort, at klagernes opgørelse af efterbetalingskravet ikke er rigtig. Indklagede har selv været nærmest til at tilvejebringe den nødvendige dokumentation, og i mangel heraf må klagernes opgørelse lægges til grund. Da der har været tale om en grov og systematisk overtrædelse af overenskomsten, må der desuden fastsættes en bod på ikke under 100.000 kr.

Indklagede har bestridt, at 11-timers reglen eller bestemmelsen om overarbejde er blevet overtrådt systematisk. Det må tages i betragtning, at vagtplanen blev udarbejdet i samarbejde med lærlingene selv, og at planen straks blev ændret, da klagerne rejste spørgsmålet herom, det vil sige i 1989. Der har ikke været tale om overarbejde, da der må foretages en gennemsnitsberegning på grundlag af den samlede arbejdstid over en 3-ugers periode. Gennemsnittet for en 14 dages periode er 79 timer, idet arbejdstiden for periode 1 + 2 var på 75,5 timer, for periode 2+3 på 67,5 timer og for periode 3+1 på 85 timer. Det er endvidere ikke godtgjort, at der er sket overtrædelse af overenskomstens § 9 om arbejde på fridage.

Hvad angår søgne-helligdage må det erkendes, at det faste tillæg pr. 367 kr. mdl. ikke præcist kan udgøre betalingen herfor, men det må tages i betragtning, at der i hvert fald er betalt et tillæg, der rigeligt dækker både søgne-helligdagsbetalingen og den væsentligste del af betalingen for »suppevagten«. Det erkendes, at der er sket afspadsering med en dag i stedet for med halvanden, ligesom det erkendes, at der ikke er betalt tillæg for diner-transportable.

Med hensyn til det påståede brud på de fagretlige regler har indklagede anført, at der samtidig med denne sag verserede en uoverensstemmelse med Tjenerforbundet, hvorfor indklagede søgte begge sager forligt ved et møde i Brædstrup den 29. oktober 1990. Imidlertid meldte Tjenerforbundet afbud til dette møde, hvorfor indklagede den 6. november 1990 bad Landsorganisationen i Danmark om at omberamme fællesmødet, der var berammet til den 9. november 1990. Landsorganisationen i Danmark afslog dog dette ved en telefax af 8. november 1990, men da indklagede havde disponeret i forventning til, at Landsorganisationen i Danmark var indforstået, kunne indklagede ikke møde.

Om opgørelsen af efterbetalingskravet har indklagede anført, at det må lægges til grund, at virksomheden overholdt overenskomsten i hvert fald fra ikrafttrædelsen af den nye vagtplan, og at klagerne ikke kan kræve efterbetaling for mere end 5 år forud for sagsanlægget. Hvad særligt angår kravet vedrørende overarbejde, skal der fra de 47 årlige arbejdsuger fratrækkes 10 uger for skoleophold, hvorved der kun bliver 19 turnusperioder a 14 dage pr. år. Da hver tredje turnus udløser overtidsbetaling, er det kun 6 og ikke 8 gange pr. år. Når det desuden tages i betragtning, at der kun er sket overskridelse af de 79 timer i perioden 3+1, kan efterbetalingsbeløbet pr. lærling pr. år kun anerkendes med 2.399,76 kr. Med 6 lærlinge i arbejde i 3 år (1986-1989) bliver det samlede beløb, der størrelsesmæssigt kan anerkendes, herved 43.195,68 kr.

Endelig har indklagede anført, at tillægget for »suppevagter« må reduceres på grund af passivitet.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Overenskomstbrud

Vagtplanen, som lærlingene ubestridt arbejdede efter fra midten af 1980'erne, indtil den blev ændret i begyndelsen af 1990, medførte, at lærlingenes arbejdstid med visse jævne mellemrum blev af en sådan varighed, at hviletidsbestemmelsen i overenskomstens § 6, stk. 2, blev overtrådt. Der er dog ikke fremsat noget erstatningskrav i den anledning.

Ifølge overenskomstens § 4, stk. 2, var den effektive arbejdstid 76 timer inden for en turnus på 2 uger. Vagtplanen indebar derfor tillige, at der blev arbejdet over hver 3. periode (periode 3 + 1). Det bemærkes herved, at vurderingen af, om og i hvilket omfang der har været overarbejde, ikke kan ske på grundlag af indklagedes beregning over en 3 ugers periode, og at det ikke kan tillægges vægt, at planeringen muligvis er sket i samarbejde med nogle af lærlingene. Det findes dog ikke godtgjort, at indklagede har pålagt eleverne at arbejde i spisepauserne. Klagernes timetal på 85 skal derfor reduceres med i alt 6 timer (12 spisepauser a 1/2 time), således at der kun har været overarbejde i 3 timer hver 3. periode. Da indklagede ikke har godtgjort, at der er ydet kompensation herfor i henhold til overenskomstens § 8, stk. 6, er også denne bestemmelse blevet brudt.

Indklagede har ikke kunnet redegøre for, hvad det månedlige tillæg på 367 kr. - der på lønsedlen blot stod opført som »tillæg« - nærmere skulle dække, og i overensstemmelse med Henrik Vestergaards og Inge Nygaard Andersens forklaringer må det herefter lægges til grund, at tillægget udgjorde betaling for grydevask m.m. Det må desuden lægges til grund, at der ikke er ydet betaling eller afspadsering for arbejdet på søgne-helligdage. På denne baggrund findes det godtgjort, at indklagede tillige har overtrådt overenskomstens § 25 ved - som det også må anses for erkendt - ikke at have betalt tillæg for »suppevagter« og § 30 om søgne-helligdagsbetaling.

Efter flere af vidnernes forklaringer må det endvidere lægges til grund, at der i adskillige tilfælde ikke er ydet kompensation for flytning eller bortfald af fridag, hvorved der er sket brud på overenskomstens § 9, stk. 6 og 7. Der er dog ikke medregnet erstatning herfor i det samlede efterbetalingskrav.

Indklagede har erkendt, at der ikke er betalt tillæg for diner-transportable, og at feriepenge blev indbetalt på feriegiro i stedet for til feriefonden. Overenskomstens § 17 og § 25 er derfor brudt.

Efter det, der er anført af indklagede, findes det efter omstændighederne ikke godtgjort, at der er sket brud på de fagretlige regler.

Bod, herunder efterbetaling.

Klagernes efterbetalingskrav vedrører en 5-årig periode fra 1986 - 1990. Da klageskriftet er indleveret til Arbejdsretten den 7. august 1991, kan der dog kun kræves efterbetaling fra den 7. august 1986, jf. herved §§ 1 og 2 i forældelsesloven af 1908. Da det desuden må lægges til grund, at indklagede efter forhandlingerne med klagerne ændrede vagtplanen og også i øvrigt overholdt overenskomsten fra begyndelsen af februar 1990, har klagerne kun krav på efterbetaling for så vidt angår en periode, der kan fastsættes til

3 år og 6 måneder.

Søgne-helligdagsbetaling, »suppevagter« og diner-transportable

Klagernes beløbsmæssige opgørelse af disse poster er ikke blevet bestridt af indklagede. Der er ikke grundlag for at reducere tillægget for »suppevagter« på grund af passivitet, men under hensyn til, at kravene er delvist forældet, fastsættes de tre beløb, indklagede skal efterbetale, skønsmæssigt til 72.000 kr., 28.000 kr. og 26.000 kr.

Overarbejde

Indklagede har størrelsesmæssigt anerkendt denne post med 43.195,68 kr. Under hensyn til det, der er anført ovenfor om reduktion i timetallet på grund af spisepauser og om forældelse, findes der ikke grundlag for at pålægge indklagede et højere beløb, hvorfor posten skønsmæssigt fastsættes til 43.000 kr.

Feriegodtgørelse

Indklagede har ikke bestridt, at der skal betales feriegodtgørelse af det efterbetalingsbeløb, der skal betales til klagerne. Denne post udgør 12,5% af ialt

169.000 kr., eller 21.125 kr. skønsmæssigt til 21.000 kr., således at det samlede efterbetalingsbeløb udgør 190.000 kr.

Indklagede pålægges herefter at betale en bod på 250.000 kr. til klagerne, indeholdende det nævnte efterbetalingsbeløb til tidligere lærlinge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Hotel Pejsegården ved Grethe Nygaard, tilpligtes at overholde den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel og Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet).

Inden 14 dage fra denne arbejdsretsdoms afsigelse skal indklagede betale en bod på 250.000 kr. til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Inden samme frist skal indklagede betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Bod 2.3.1. Forældelse. Lærlinge. Underbetaling. Bod for underbetaling af lærlinge. (* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard Søndergade 112, 8740 Brædstrup (advokat Anders Mygind) Dommere: Dresling, Elmer, Arnold Hansen, Poul Fl. Hansen, Erik Jensen, Sløk og Per Sørensen (retsformand).

PÅSTANDE.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, har under denne sag nedlagt følgende endelige påstand

Indklagede, Hotel Pejsegården v/Grethe Nygaard, tilpligtes at overholde den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet) og for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indeholdende 370.314 kr. (incl. feriepenge), i efterbetaling til tidligere lærlinge.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af 25.000 kr. med tillæg af feriepenge.

SAGSFREMSTILLING.

Ved tiltrædelsesoverenskomst af 17. november 1982 forpligtede indklagede sig til at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel og Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet). Overenskomsten indeholder bl.a. følgende bestemmelser

Ȥ 4 Arbejdstiden. ......

Stk. 2. Den effektive arbejdstid er 76 timer (pr. 1. maj 1990 74 timer) inden for en turnus på 2 uger med tillæg af 1/2 times daglig spisetid, i alt 81 timer (pr. 1. maj 1990 - 79 timer). .......

(* 1) Henvisninger: K. 90.377 (A 1991, s.104)

Restaurationsvirksomhed idømt 250.000 kr. i bod indeholdende 190.000 kr. i efterbetaling til et antal lærlinge, der var blevet betalt ringere end fastsat i overenskomsten. En del af det fremsatte krav var forældet, jf. forældelsesloven af 1908.