Bod 2.3.2. Ophør af et flere gange forlænget tidsbegrænset ansættelsesforhold ikke sidestillet med afskedigelse.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet for Udenrigsministeriet (advokat Hans Juhler). Dommere: Dresling, Annette Elmer, Otto Hansen, Maabjerg, Erik Nielsen, Per Sørensen (retsformand) og Tjellesen.

§ 8 i Hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, Overenskomstsektionen, bærer overskriften »Afskedigelse«, og stk. 1 og 2, lyder således

»§ 8. Ved afskedigelser af arbejdstagere må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afsigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 12 måneder, gives der samtidig meddelelse til organisationen ved kopi af opsigelsesskrivelsen.«

I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det

»Ansættelsesmyndigheden skal ved orientering til organisationen anføre sådanne oplysninger om de forhold, der ligger til grund for opsigelsen, at det bliver muligt for organisationen at bedømme dennes rimelighed.«

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 7. oktober 1991, uden at der kunne opnås enighed.

PARTERNES ARGUMENTER.

Klagerne har gjort gældende, at der efter udløbet af den midlertidige ansættelse den 31. maj 1990 reelt skete en ny ansættelse og en ny opsigelse af Annette Hayn Hoffmann. Opsigelsen skulle derfor have været meddelt klagerne i medfør af Hovedaftalens § 8, stk. 2, hvis formål er at beskytte den ansatte mod urimelig afskedigelse. Inden forlængelsen af ansættelsesforholdet til den 31. august 1990 havde Annette Hayn Hoffmann allerede været tidsbegrænset ansat 2 gange, og den samlede tidsbegrænsede ansættelsesperiode var usædvanlig lang. Behovet for at give HK mulighed for at bedømme afskedigelsens rimelighed var derfor lige så stort som, hvis der havde været tale om et ansættelsesforhold på normale vilkår, men ved at betegne ansættelsesforholdet fra den 1. maj til den 31. august 1990 som en forlængelse af den midlertidige ansættelse omgik Udenrigsministeriet overenskomstens § 8, stk. 2.

Indklagede har gjort gældende, at § 8 vedrører afskedigelser, d.v.s. arbejdsgiverens ensidige opsigelse af ansættelsesforholdet. Den finder derfor ikke anvendelse på det foreliggende tilfælde, hvor den tidsbegrænsede ansættelse efter ønske fra og udtrykkelig aftale med Annette Hayn Hoffmann blev forlænget for en på forhånd fastsat kortvarig periode. § 8, stk. 2, medfører ikke, at ansættelsesmyndigheden er forpligtet til at give meddelelse til organisationerne i videre omfang end til den ansatte selv, og det er utvivlsomt, at Udenrigsministeriet ikke havde pligt til at sende en særskilt opsigelsesskrivelse til Annette Hayn Hoffmann ved den midlertidige forlængelse i 1990. Da der således var tale om en reel midlertidig ansættelse, er der ikke sket brud på overenskomstens § 8.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER.

Det fremgår af overenskomstens § 8, der har overskriften afskedigelse, at bestemmelsen skal beskytte arbejdstageren mod vilkårligheder og urimelige afskedigelser. Bestemmelsens direkte anvendelsesområde er således faste ansættelsesforhold, der ensidigt opsiges af arbejdsgiveren. Bestemmelsen må dog også kunne påberåbes i tilfælde, hvor en eller flere tidsbegrænsede ansættelser på grund af deres antal og navnlig varighed må sidestilles med en fast ansættelse.

Ansættelsen af Annette Hayn Hoffmann i perioden fra den 1. januar 1988 til den 31. maj 1990 efterfulgte et kortvarigt vikariat i en anden afdeling og varede 2 år og 5 måneder. Det fremgik imidlertid klart af ansættelsesbrevet af 12. november 1987, at ansættelsen var tidsbegrænset, og det må i øvrigt lægges til grund, at dette var efter hendes eget ønske. Af skrivelsen 21. maj 1990 fremgik ligeledes utvetydigt, at den fortsatte beskæftigelse var en forlængelse af den midlertidige ansættelse og ophørte med udgangen af august 1990. Annette Hayn Hoffmann havde således ikke selv krav på yderligere meddelelse om ansættelsesforholdet. Henset til ansættelsesforholdets karakter og formålet med bestemmelsen i overenskomstens § 8, må der herefter gives indklagede medhold i, at forlængelsen af den midlertidige ansættelse ikke kunne anses som en ny ansættelse og en ny opsigelse, der krævede meddelelse til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark. Det bemærkes hermed, at der ikke er grundlag for at statuere, at Udenrigsministeriet ved at ansætte Anette Hayn Hoffmann på denne måde har forsøgt at omgå bestemmelsen i overenskomstens § 8. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Finansministeriet for Udenrigsministeriet, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Bod 2.3.2. Ophør af et flere gange forlænget tidsbegrænset ansættelsesforhold ikke sidestillet med afskedigelse.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet for Udenrigsministeriet (advokat Hans Juhler). Dommere: Dresling, Annette Elmer, Otto Hansen, Maabjerg, Erik Nielsen, Per Sørensen (retsformand) og Tjellesen.

Sagens problem er, om Udenrigsministeriet har overtrådt Hovedaftalens § 8, stk. 2, ved ikke at give meddelelse til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark om en tre måneders forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse af en kontorfunktionær (vikar) fra 1. juni til 31. august 1990.

PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, har nedlagt påstand om, at indklagede, Finansministeriet for Udenrigsministeriet, tilpligtes at overholde gældende hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel og til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod for brud på Hovedaftalens § 8, stk. 2.

Indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Fra 1. oktober 1985 til 30. september 1987 var Annette Hayn Hoffmann ansat som kontorelev i Udenrigsministeriet. Fra 1. oktober 1987 til 31. december 1987 var hun ansat som kontorfunktionær i vikariat. I ministeriets ansættelsesskrivelse af 24. august 1987 hed det, at beskæftigelse ud over den 31. december 1987 ikke kunne påregnes. Ved Udenrigsministeriets skrivelse af 12. november 1987 blev Annette Hayn Hoffmanns ansættelse forlænget. I skrivelsen hed det

»I overensstemmelse med aftale ansættes De som ikke-forflyttelsespligtig kontorfunktionær i departementet for internationalt udviklingssamarbejde (økonomikontoret) for perioden 1. januar 1988 - 31. maj 1990. Prøvetiden er 3 måneder.«

Den 21. maj 1990 blev Annette Hayn Hoffmanns ansættelse endnu engang midlertidigt forlænget. I Udenrigsministeriets skrivelse hed det

»Udenrigsministeriet bekræfter herved aftalen om forlængelse af Deres midlertidige ansættelse i DS.IV. med 3 måneder til udgangen af august måned 1990.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være som hidtil.«

Indklagede har i sit svarskrift oplyst, at Annette Hayn Hoffmann blev tilbudt vikariatet for de tre måneder i 1987, fordi tidspunktet for hendes udlæring faldt sammen med udsendelse af en kontorfunktionær. Under en ansættelsessamtale den 29. oktober 1987 tilkendegav hun, at hun agtede at læse til korrespondent, og at hun var interesseret i en midlertidig ansættelse, mens hun læste. På denne baggrund blev hun tilbudt den tidsbegrænsede ansættelse som ikke-forflyttelsespligtig kontorfunktionær indtil 31. maj 1990, hvor hun forventedes at have afsluttet studiet, og hvor hun da kunne søge ansættelse som forflyttelsespligtig korrespondent. Imidlertid opgav Annette Hayn Hoffmann korrespondentuddannelsen. Årsagen til forlængelsen fra 1. juni til 31. august 1990 var, at hun var interesseret i en forlængelse, da hun ikke havde søgt andet arbejde, og da stillingen først den 1. september 1990 kunne blive besat med en mere veluddannet og mere moden medarbejder.

(* 1) Henvisninger: UfR 1986, s.730 (Ø).

Efter ansættelse som kontorelev i Udenrigsministeriet U fra 1/10-85 til tilfælde, hvor en eller flere tidsbegrænsede ansættelser på grund af deres antal og navnlig varighed må sidestilles med fast ansættelse. I den konkrete sag fandtes forlængelsen af den midlertidige ansættelse dog ikke at kunne anses som en ny ansættelse og en ny opsigelse, der krævede meddelelse til fagforbundet. Der fandtes ikke grundlag for at statuere, at U havde forsøgt at omgå den pågældende overenskomstbestemmelse. U blev herefter frifundet.