Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2) Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk. (arbejdsstandsning)

§ 5. ARBEJDSSTANDSNING

Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der dog mellem parterne er enighed om, at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom, hvorfor arbejdsstandsning i form af strejke og lock-out i en aftaleperiode ikke kan etableres - med mindre der indtræffer betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd eller ære tvinger til standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning til det yderste søges undgået.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel, jævnfør dog § 5, stk. 4 og 6.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1ste i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte

a. medlemmer, som er beskæftiget i stillinger med et ledelses- eller sikkerhedsansvar.

b. medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for disses afslutning og konfliktens ophør

eller

c. medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 6. Ved iværksættelse af en arbejdsstandsning tilsiger parterne hinanden, at der - udover varslet angivet i stk. 2 - for at give medarbejderne fornøden tid til at sikre produktionsanlæg, skal gælde en yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage regnet fra 1. midnat efter forhandlingernes endelige afbrydelse.

Hvis forhandlingerne afbrydes inden udløbet af varslet, jævnfør § 5, stk. 2, kan arbejdsstandsning tidligst iværksættes 21 dage efter udløbet af det i stk. 2 angivne varsel.

Ovennævnte periode vil dog kunne udvides for så vidt angår hensynet til at bringe anlæggene i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, idet de for selskabet gældende sikkerhedprocedurer til enhver tid skal overholdes. ..........

§ 11. ANDRE FORHOLD ..........

Ved aftalens indgåelse omfatter denne alene medlemmer af HK.

Medarbejderne har ret til frit at organisere sig, og parterne er enige om, at ingen må presses til optagelse i HK. ..........

§ 13. OPSIGELSE ..........

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Er forhandlinger om en fornyelse af en opsagt overenskomst ikke afsluttet, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, gælder overenskomsten, indtil den afløses af en ny eller en af parterne har frigjort sig ved konflikt.«

3. Den gældende overenskomst mellem klageren og Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, nu CO-industri, er indgået den 26. juni 1991 med ikrafttræden den 1. april 1991. Overenskomsten, der tidligst kan opsiges til ophør pr. 1. april 1993, indeholder bl.a. følgende bestemmelser

»Denne overenskomst er afsluttet mellem Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark (CO-Metal) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i det efterfølgende kaldet selskabet) med bindende virkning for Dansk Funktionærforbund, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (laboranter, ref. §2, stk. 2) ..........

§ 15. ARBEJDSSTANDSNING.

Stk. 1. Parterne i nærværende aftale anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler, idet der dog mellem parterne er enighed om,

at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom, hvorfor arbejdsstandsning i form af strejke og lock-out i en aftaleperiode ikke kan etableres - med mindre der indtræffer betalingsstandsning eller hensynet til liv, velfærd eller ære tvinger til standsning af arbejdet. Ved en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning til det yderste søges undgået.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 2 måneders varsel, jf. dog § 15, stk. 4 og 6.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og nærmere omfang. ..........«

Også denne overenskomst indeholder bestemmelser om, at arbejdsstandsninger ikke kan omfatte visse medlemmer, og at der ud over varslet i stk. 2 gælder en yderligere frist på mindst 21 hele kalenderdage.

Begge overenskomster indeholder detaljerede regler for den fagretlige behandling af fortolkningstvister.

Til belysning af baggrunden for og tilblivelsen af bestemmelsen om fredspligt i overenskomstens § 15, stk. 1, har klageren fremlagt forskelligt materiale, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren på foranledning af Energistyrelsen i et notat af 25. februar 1982 redegjorde for, hvilke initiativer man allerede havde taget eller ville tage for at imødegå eller afbøde virkningerne af eventuelle arbejdskonflikter på gasforsyningsområdet. I notatet hedder det bl.a.

»ad 1. Nutid

De til selskabet knyttede medarbejdere er i dag og indtil videre ansat på enkeltmandskontrakter med udgangspunkt i funktionærloven. Kollektive arbejdskonflikter vil på denne baggrund forekomme ret usandsynlige, hvis selskabet i øvrigt overholder den indgåede kontrakt. Bryder medarbejdere kontrakten, fx ved uden lovlig grund at udeblive fra arbejdet, vil afskedigelse være den naturlige følge. Der er, efter selskabets opfattelse, gennem enkeltmandskontrakter, taget et meget væsentligt og effektivt initiativ til forebyggelse af arbejdskonflikter.

Ligeledes er der i forbindelse med besættelse af vitale stillinger i fx driftsorganisationen taget højde for passende supplement i tilfælde af sygdom, udeblivelse eller lignende.

ad 2. Fremtid

Den modsatte af den under ad 1 omtalte situation er en konflikt forårsaget af en fx lovligt varslet, omfattende arbejdsnedlæggelse, arbejdsvægring eller tilsvarende.

En omfattende arbejdskonflikt vil normalt have baggrund i en strid om bestemmelser i eller fornyelse af en kollektiv overenskomst. Selskabet har ikke - og forhandler ikke om indgåelse af kollektive overenskomster. Skulle en nærmere eller fjernere fremtid imidlertid gøre sådanne forhandlinger aktuelle, vil selskabet arbejde for, at der i overenskomsterne sikres en generel fredspligt, subsidiært, at det sikres, at vitale stillinger i naturgastransmissionssystemet friholdes i tilfælde af kollektive kampskridt.«

Under de forhandlinger med Dansk Metalarbejderforbund, senere Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark, som efterfølgende resulterede i den første overenskomst mellem disse parter, indgået i 1986, fastholdt klageren, at »en eventuel overenskomst skal indeholde en fredspligtsaftale«, en tilkendegivelse, som klageren fremkom med allerede under et møde den 1. september 1983. Spørgsmålet herom var fremme igen under et møde den 15. november 1984, hvorunder man fra arbejdstagerorganisationernes side anførte, at en kollektiv aftale var en aftale med »indbygget« fredspligt.

Under de videre forhandlinger fremkom CO-Metal i april 1986 med et forslag til overenskomst, der ikke indeholdt nogen specifik bestemmelse om fredspligt, men i punkt 16 om »Regler for behandling af faglig strid« en almindelig henvisning til Hovedaftalen samt den gældende Norm for behandling af faglig strid. Heroverfor fremkom klageren med et nyt udkast, der bl.a. indeholdt følgende bestemmelse

»§ 5., stk. 1. Parterne i nærværende aftale er enighed om,

at da selskabet varetager nogle for det danske samfund livsvigtige funktioner med hensyn til at fremskaffe, transportere og afsætte naturgas, olie og geotermisk energi til såvel industri som private husholdninger, samt

at selskabet har et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar, hvad angår liv og ejendom, kan arbejdsstandsning i form af strejke og lockout i en aftaleperiode - og ved en aftalefornyelse - ikke etableres.«

Udkastene blev drøftet ved et møde den 21. maj 1986. I referat fra mødet hedder det bl.a.

»Endvidere var der enighed om ..........

Pkt. 4. Med hensyn til regler for eventuel konflikt aftales der nærmere retningslinier, hvori der tages speciel hensyn til de aktuelle sikkerhedsbestemmelser«

Forhandlingerne resulterede sluttelig i den kompromisløsning, som har fundet udtryk i den gældende formulering af § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem klageren og CO-industri.

4. Det af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ved anbefalet skrivelse af 13. oktober 1992 fremsendte konfliktvarsel, hvoraf kopi er sendt til Forligsinstitutionen, lyder således

»Konfliktvarsel - kontoroverenskomsten

Da det ikke har kunnet lykkes at nå til enighed om fornyelse af kontoroverenskomsten pr. 1. april 1992, har HK's hovedbestyrelse besluttet, at iværksætte konflikt fra fredag den 1. januar 1993 ved normal arbejdstids begyndelse.

Konflikten vil omfatte følgende adresser

Agern Alle 24-26, 2970 Hørsholm

Mosevej 3, Vester Thorsted, 6040 Egtved

Skruegangen 6, 2690 Karlslunde

Nybrovej 185, 6851 Janderup

Rækkeborgvej 4, Ll. Thorup, 9620 Ålestrup

Vi vil fortsat være indstillet på, at løse sagen ad fredelig vej gennem forhandling.«

Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 16. oktober 1992, hvori det hedder bl.a.

»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte konfliktvarsel ikke er lovligt. Vi henviser til, at det ikke på grundlag af Forbundets brev er muligt at danne sig et overblik over arbejdsstandsningens nærmere omfang, jf. § 5, stk. 3 i overenskomsten.

Det kan således ikke konstateres, hvem der skal omfattes af arbejdsstandsningen. Dette har sammenhæng med, at overenskomsten kun omfatter medlemmer af HK, og at selskabet ikke er bekendt med, hvem der er medlemmer. ..........

Vi gør desuden opmærksom på, at ifølge overenskomstens § 5, stk. 1, sidste punktum, skal parterne ved aftalefornyelsen til det yderste søge at undgå arbejdsstandsning.

HK/Industri har langt fra levet op til denne bestemmelse ved at fremsende konfliktvarsel på nuværende tidspunkt. Også af denne grund er HK/Industri's konfliktvarsel ulovligt.

Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel. ..........«

I HK's svar af 22. oktober 1992 hedder det bl.a.

»Det er Deres fortolkning af bestemmelsen, at omfang betyder en fortegnelse over, hvilke personer der er omfattet af arbejdsstandsningen.

Vor fortolkning er, at bestemmelsen alene sigter til at være opfyldt, når de geografiske adresser er angivet.

Denne fortolkning er helt i overensstemmelse med praksis på øvrige overenskomstområder, hvor vi ikke tilsender virksomheden en oversigt over, hvor mange personer på den enkelte arbejdsplads der vil være omfattet af arbejdsstandsningen.

Det betyder, at det er arbejdsgiverens overraskelse at konstatere på første konfliktdag, hvor mange og hvem der er omfattet.

Da vi ikke ønsker, det skal være et stridspunkt, vil vi - inden varslets udløb - drage omsorg for, at De modtager en oversigt over medlemsomfanget på de enkelte adresser. ..........«

Efter det oplyste har klageren endnu ikke modtaget en sådan oversigt.

5. Det af CO-industri ved anbefalet skrivelse af 29. oktober 1992 fremsendte sympatikonfliktvarsel, hvoraf kopi ligeledes er sendt til Forligsinstitutionen, lyder således

»Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) skal herved meddele Dansk Olie & Naturgas A/S, at CO-industris forretningsudvalg har besluttet at fremsætte sympatikonfliktvarsel overfor Dansk Olie & Naturgas A/S.

Baggrunden for, at sympatikonfliktvarslet afgives, er en sympatitilkendegivelse overfor Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds resultatløse forhandlinger med Dansk Olie & Naturgas A/S om fornyelse af overenskomsten for HK-ansatte i selskabet.

Konflikten etableres og varsles i henhold til overenskomsten mellem CO-industri og DONG, § 15, med 2 måneders varsel samt yderligere 21 dage og herefter til iværksættelse fra søndag den 1. november 1992 under forudsætning af lovligheden i Handels- og Kontorfunktionærernes Forbunds varslede hovedkonflikt, således at sympatikonflikten iværksættes fra normal arbejdstids begyndelse fredag den 1. januar 1993.

Sympatikonflikten vil omfatte samtlige af Dansk Olie & Naturgasselskabs adresser, hvor overenskomsten er gældende, og hvor medlemmer af følgende forbund er beskæftiget

Dansk Metalarbejderforbund

Dansk Funktionærforbund

Dansk El-Forbund

Blik- og Rørarbejderforbundet

Specialarbejderforbundet i Danmark

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (laboranter).«

Klageren protesterede mod varslet i en skrivelse af 30. oktober 1992, hvori det hedder bl.a.

»Vi gør opmærksom på, at det fremsendte sympatikonfliktvarsel ikke er lovligt.

Som nævnt i vores brev af 16. oktober 1992 hjemler den mellem parterne gældende overenskomst ikke Centralorganisationen mulighed for at etablere sympatikonflikt med HK.

En sådan konflikt vil være overenskomststridig, jf. § 15, stk. 1, i overenskomsten.

Vi protesterer derfor mod det fremsendte konfliktvarsel og opfordrer til, at Centralorganisationen tilbagekalder dette. ..........«

CO-industri fastholdt imidlertid varslet i en skrivelse af 5. november 1992, hvori man sluttelig præciserede, at »sympatikonflikten selvfølgelig er knyttet til lovligheden af hovedkonflikten«.

6. For Arbejdsretten er der afgivet vidneforklaring af klagerens administrerende direktør Jørgen Høy og sekretær i Dansk Metalarbejderforbund Erland Christiansen.

Direktør Jørgen Høy har forklaret bl.a., at DONG har til opgave at sørge for transport, behandling og distribution af olie og naturgas såvel til industriformål som til boligopvarmning m.v. Selskabet er dermed ansvarlig for, at forsyningen med bl.a. naturgas til disse formål fungerer såvel teknisk som personalemæssigt. Det er væsentligt, at der aldrig forekommer svigt i forsyningen. Man overvejede i sin tid, om man skulle indmelde sig i en arbejdsgiverorganisation, men afstod herfra netop på grund af risikoen for at blive involveret i arbejdskonflikter. Vidnet har på et tidspunkt drøftet overenskomstspørgsmålet med LO's daværende formand Knud Christensen, der havde forståelse for DONG's særlige situation. I perioden fra 1981 til 1984 blev selskabets medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår ved individuelle aftaler, uden at man interesserede sig for deres eventuelle organisatoriske tilhørsforhold. Da vidnet i september 1983 fik en henvendelse fra Dansk Metalarbejderforbund om oprettelse af overenskomst, gjorde han det straks klart, at det var et ufravigeligt krav, at der ikke måtte være nogen som helst mulighed for at etablere konflikt. Under de senere forhandlinger om oprettelse af overenskomst fastholdt man fra selskabets side to krav: Man ville kun have en overenskomst, og der måtte ikke være nogen mulighed for at etablere konflikt, hverken i form af strejke eller lockout. Ved et møde i november 1984 opnåedes enighed i hvert fald om det første punkt, der betød, at overenskomst alene skulle indgås med CO-Metal. Det overenskomstforslag, som fremkom fra CO-Metal i april 1986, kunne vidnet imidlertid ikke acceptere, navnlig fordi forslaget ikke udelukkede muligheden for konflikt. Fra DONG's side lavede man derfor et udkast, indeholdende forslag til en bestemmelse, hvorefter arbejdsstandsning ville være udelukket, også i forbindelse med forhandlinger om en aftalefornyelse. Fra arbejdstagerside havde man forståelse for problemet med at sikre energiforsyningen, men anførte, at man ikke kunne indgå en helt »tandløs« overenskomst. De videre forhandlinger herom resulterede derfor i den kompromisløsning, som er indeholdt i overenskomstens § 15, stk. 1, hvorefter der alene kan etableres konflikt i forbindelse med en aftalefornyelse. Når et konfliktvarsel efter begge overenskomster skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og nærmere omfang, hænger det sammen med, at naturgasdistributionen er forbundet med forskellige risici, som gør det nødvendigt for selskabet at sikre sig, at der er personale til at træffe de nødvendige forholdsregler herimod i tilfælde af konflikt. Ved lukning af visse forsyningslinier kan der eksempelvis komme luft i systemet, hvilket gør en senere genoptagelse af forsyningen risikofyldt på grund af eksplosionsfaren som følge af blandingen af gas og luft. Ingen af de to konfliktvarsler giver tilstrækkelig oplysning til, at man fra selskabets side kan træffe de fornødne forholdsregler, herunder forhandle om, hvilke medarbejdere der eventuelt skal undtages fra deltagelse i konflikten. Man har ikke mulighed for at lave nødplaner uden kendskab til, hvilke medarbejdere de varslede konflikter omfatter.

Sekretær Erland Christiansen har forklaret bl.a., at han har deltaget i stort set alle forhandlingerne med DONG om oprettelse af overenskomst. Det er rigtigt, at direktør Høy under hele forløbet fastholdt, at der ikke måtte være nogen konfliktret. Forhandlingerne herom førte dog til sidst til, at man accepterede konfliktret ved aftalefornyelse til gengæld for de ret lange konfliktvarsler, overenskomsten indeholder. Formålet hermed er at sikre, at nedlukningen af anlæggene og deraf følgende produktionsstop kan foregå forsvarligt. Der blev endvidere åbnet mulighed for at undtage visse medarbejdere fra deltagelse i en varslet konflikt. Spørgsmålet om muligheden for at varsle sympatikonflikt blev slet ikke drøftet under forhandlingerne om oprettelse af overenskomst. Det blev end ikke nævnt. Henvisningen til Hovedaftalen og Normen i CO-Metals overenskomstforslag blev erstattet af en række bestemmelser fra disse aftaler, der som en praktisk fremgangsmåde blev indføjet direkte i parternes overenskomst.

7. Til støtte for påstanden har klageren nærmere anført, at den af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt er ulovlig, fordi afgrænsningen af, hvem varslet omfatter, er for vag, hvad enten bedømmelsen heraf sker efter Hovedaftalens bestemmelser om konfliktvarsling eller efter den skærpede regel herom i HK-overenskomstens § 5, stk. 3. Den almindelige arbejdsretlige regel er, at varslet skal være så præcist og så klart affattet, at der ikke er tvivl om konfliktens omfang. Som anført af Per Jacobsen: Kollektiv Arbejdsret (4. udg.) s. 338, er meningen med et konfliktvarsel, at modparten skal kunne indrette sig derefter. Man skal altså af varslet kunne se, hvem konflikten vil omfatte. Ellers er der i virkeligheden tale om brug af chikanøse kampmidler.

I den foreliggende sag er kravene til varslingen tilmed skærpet i forhold til de almindeligt gældende regler. Efter overenskomstens § 5, stk. 3, skal varslet angive arbejdsstandsningens »nærmere omfang«. Baggrunden herfor er kravet til DONG om sikring af gas- og olieforsyningen samt den risiko, som er forbundet med nedlukning og efterfølgende opstart af gasforsyningen, omstændigheder, som nødvendiggør, at DONG får mulighed for at omplacere medarbejdere og for at forhandle om de undtagelser, overenskomsten giver adgang til. Overenskomsten med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark er en medlemsoverenskomst. Det kan derfor være såvel en større som en mindre del af personalet, der omfattes af den varslede konflikt. Det har man ingen mulighed for at vide, når varslingen ikke angiver de medlemmer, som varslet vedrører.

Klageren har videre anført, at også den af CO-industri varslede sympatikonflikt er ulovlig, primært fordi det efter § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem disse parter er udelukket at etablere konflikt i overenskomstperioden, medmindre omstændigheder svarende til de i Normens § 5, stk. 2, foreligger. Efter bestemmelsens ordlyd kan der således ikke »i en aftaleperiode« etableres hverken strejke eller lockout, og selv i forbindelse med en aftalefornyelse skal arbejdsstandsning »til det yderste« søges undgået. Baggrunden herfor fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, hvori det siges, at selskabet har »et særligt sikkerhedsmæssigt ansvar hvad angår liv og ejendom«. Også forhandlingerne forud for overenskomstens indgåelse viser, at tanken har været, at konfliktmulighederne skulle begrænses mest muligt og i praksis være forbeholdt situationer, hvor overenskomsten skal fornyes. Der er ikke - som hævdet af de indklagede - i Normens § 11 hjemmel til at etablere sympatikonflikt, idet overenskomsten indeholder betryggende regler til afgørelse af uenighed af faglig karakter, således at arbejdsretslovens § 22 - og dermed Normens § 11 - ikke er anvendelig i den foreliggende situation. Hertil kommer, at der - som tidligere anført - i overenskomsten udtømmende er gjort op med muligheden for at etablere sympatikonflikt med det resultat, at denne mulighed er udelukket. Under overenskomstforhandlingerne blev CO-Metals forslag om at indkorporere Hovedaftalen og Normen da også afvist.

Afslutningsvis har klageren anført, at varslet lider af den samme uklarhed som varslet vedrørende hovedkonflikten, således at sympatikonflikten også af denne grund vil være ulovlig. Det samme er i øvrigt tilfældet allerede, fordi den varslede hovedkonflikt er ulovlig.

8. De indklagede har anført, at det af forklaringerne om baggrunden for tilblivelsen af overenskomsten mellem klageren og CO-Metal fremgår, at man fra DONG's side ønskede et overenskomstforhold med ubetinget fredspligt, hvilket CO-Metal ikke kunne gå med til. Resultatet blev herefter en overenskomst, hvor parterne på normal vis kan konflikte sig til en ny overenskomst. Ved vurderingen af lovligheden af den af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt, hvis baggrund er de resultatløse forhandlinger om en ny overenskomst, er udgangspunktet således, at der lovligt har kunnet varsles konflikt i den foreliggende situation. Tvisten vedrører derfor alene udformningen af varslet, der efter HK-overenskomstens § 5, stk. 3, skal angive arbejdsstandsningens baggrund, art og nærmere omfang. Såvel baggrunden for som arten og omfanget af arbejdsstandsningen er imidlertid oplyst, for omfangets vedkommende ved angivelsen af de adresser, hvor konflikten skal finde sted. I kravet om angivelse af arbejdsstandsningens omfang kan ikke indlægges, at også navnene på de medarbejdere, der omfattes af konflikten, skal oplyses i varslingsskrivelsen, heller ikke selv om overenskomsten måtte være en medlemsoverenskomst, hvilket i øvrigt bestrides. Hvis meningen havde været, at også de omhandlede medarbejderes navne skulle oplyses, skulle det have været anført udtrykkeligt i overenskomsten.

Hvad den af CO-industri varslede sympatikonflikt angår, er forholdet det, at muligheden eller den manglende mulighed for at iværksætte en sådan slet ikke er omtalt i klagerens overenskomst med CO-Metal. Af den af vidnet Erland Christiansen afgivne forklaring fremgår, at spørgsmålet herom heller ikke blev berørt under de ganske langvarige og indgående forhandlinger om fredspligten, som parterne førte forud for den første overenskomstindgåelse i 1986. Hverken overenskomstens ordlyd eller den stedfundne bevisførelse giver således grundlag for at indfortolke den begrænsning i parternes overenskomst, at sympatikonflikt ikke lovligt kan etableres. Herefter følger det af arbejdsretslovens § 22, jf. Normens § 11, at også sympatistrejken - der er varslet som foreskrevet i overenskomstens § 15, stk. 3 - er lovlig.

9. Arbejdsretten skal udtale

Vedrørende den af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark varslede hovedkonflikt.

Det er ubestridt, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som sket har ret til at varsle frigørelseskonflikt, jf. overenskomstens § 5, stk. 1, sidste pkt., sammenholdt med § 13, stk. 3, og at det fremsendte varsel indeholder en angivelse af arbejdsstandsningens baggrund og art, jf. overenskomstens § 5, stk. 3, således at tvisten alene vedrører spørgsmålet, om det i bestemmelsen indeholdte krav til angivelse også af arbejdsstandsningens »nærmere omfang« er opfyldt ved angivelsen af de adresser, som konflikten omfatter.

Ved besvarelsen heraf er udgangspunktet, at et krav om angivelse af konfliktens nærmere omfang ikke forpligter til i varslingsskrivelsen at anføre navnene på de medarbejdere, som vil blive omfattet af konflikten, men at en angivelse af adressen på de virksomheder m.v., som rammes af konflikten, vil være tilstrækkelig, i hvert fald i situationer, hvor iværksættelse af konflikt ikke skal ske gennem opsigelse af de individuelle ansættelsesforhold for organisationens medlemmer. De af klageren påberåbte hensyn til at sikre forsyningen af olie og naturgas og til at undgå skader ved delvis nedlukning af anlæggene kunne vel tale for at fravige dette udgangspunkt. Imidlertid må varetagelsen af disse hensyn antages at være tilstrækkeligt tilgodeset ved de i overenskomstens § 5, stk. 2, 4 og 6, indeholdte specielle bestemmelser om fristerne for varsling af konflikt og for konfliktens iværksættelse. Da der herefter ikke er grundlag for at tilsidesætte varslet vedrørende hovedkonflikten som ulovligt, frifindes Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark.

Vedrørende den af Centralorganisationen af industriansatte i Danmark varslede sympatikonflikt.

Efter § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem klageren og CO-Metal, nu CO-industri, kan der ikke etableres arbejdsstandsning i form af strejke og lockout »i en aftaleperiode«, medmindre der foreligger forhold svarende til de i Normens § 5, stk. 2, opregnede.

Efter bestemmelsens ordlyd er det således ikke lovligt at etablere nogen form for konflikt i en løbende overenskomstperiode, en fortolkning, der støttes af oplysningerne om baggrunden for bestemmelsen og om forløbet af de forhandlinger om fredspligtens omfang, som parterne førte forud for indgåelsen af den første overenskomst. Det bemærkes herved, at muligheden for at iværksætte konflikt »ved en aftalefornyelse«, jf. § 15, stk. 1, sidste pkt., naturligt må forstås således, at denne konfliktret er begrænset til egen overenskomstfornyelse og ikke giver adgang til at varsle sympatikonflikt til støtte for andres frigørelseskonflikter.

Da CO-industri efter det anførte overenskomstmæssigt har forpligtet sig til ikke at etablere strejke i den løbende overenskomstperiode, vil det være ulovligt at iværksætte den varslede sympatistrejke. Klagerens påstand over for CO-industri tages derfor til følge, uden at det er nødvendigt at tage stilling til, hvorvidt der uden en sådan forpligtelse lovligt kunne have været etableret sympatistrejke i medfør af Normens § 11 sammenholdt med arbejdsretslovens § 22.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, frifindes.

Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, skal anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for klageren, Dansk Olie og Naturgas A/S, er ulovligt.

I sagsomkostninger skal klageren og indklagede Centralorganisationen af industriansatte i Danmark hver betale 1.000 kr. til Arbejdsretten.

Konfliktvarsel. Sympatikonflikt.(* 1) (* 2) Dansk Olie og Naturgas A/S (advokat Jon Stokholm) mod Landsorganisationen i Danmark for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Erik Balle, Dresling, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Jørn-Oluf Olsen, Sarroe og Sløk.

1. Ved klageskrift af 6. november 1992 har Dansk Olie og Naturgas A/S indklaget Landsorganisationen i Danmark for henholdsvis Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark for Arbejdsretten, hvor klageren har nedlagt følgende påstande

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, tilpligtes at anerkende, at konfliktvarslet af 13. oktober 1992 over for Dansk Olie og Naturgas A/S er ulovligt.

Indklagede, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, tilpligtes at anerkende, at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 over for Dansk Olie og Naturgas A/S er ulovligt.

De indklagede har påstået frifindelse.

Til støtte for påstandene har klageren anført, at varslet af 13. oktober 1992 ikke opfylder kravene i § 5, stk. 3, i overenskomsten mellem klageren og indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, og at sympatikonfliktvarslet af 29. oktober 1992 er i strid med bestemmelsen om generel fredspligt i overenskomstperioden i § 15, stk. 1, i overenskomsten mellem klageren og indklagede Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Hertil kommer, at heller ikke dette varsel opfylder de formelle krav efter overenskomstens § 15, stk. 3, og at hovedkonfliktens ulovlighed bevirker, at også den varslede sympatikonflikt vil være ulovlig.

2. Den gældende overenskomst mellem klageren - der ikke er medlem af nogen arbejdsgiverorganisation - og indklagede Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark blev indgået den 24. juli 1989 med ikrafttræden den 1. april 1989. I december 1991 opsagde Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark overenskomsten til ophør den 1. april 1992. Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten - der er den første overenskomst mellem disse parter - har hidtil været resultatløse, hvilket er grunden til den varslede frigørelseskonflikt.

Overenskomsten indeholder bl.a. følgende bestemmelser

»Denne overenskomst er afsluttet mellem Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK) og Dansk Olie og Naturgas A/S (i det efterfølgende kaldet selskabet).

Aftalen omfatter kontorfunktionærer og elever som er beskæftiget i Hørsholm, Nybro, Egtved, Ll. Torup og Karlslunde. ..........

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.257, 338, Knud Illum s.232, K.10.096 (A 1984, s.94).

Hovedkonflikt lovlig, sympatikonflikt ulovlig.

HK varslede frigørelseskonflikt over for DONG. Lovligheden heraf indbragtes for Arbejdsretten, idet tvisten alene vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt overenskomstens krav om, at varslet skulle angive arbejdsstandsningens »nærmere omfang« var opfyldt ved angivelsen af de adresser, som konflikten omfattede. Udtalt, at det ved besvarelsen heraf er udgangspunktet, at et krav om angivelse af konfliktens nærmere omfang ikke forpligter til i varslingsskrivelsen at anføre navnene på de medarbejdere, som vil blive omfattet af konflikten, men at en angivelse af adressen på de virksomheder m.v., som rammes af konflikten, vil være tilstrækkelig, i hvert fald i de situationer, hvor iværksættelse af konflikt ikke skal ske gennem opsigelse af de individuelle ansættelsesforhold for overenskomstens medlemmer. Hensynene til at sikre forsyningen af olie og naturgas fandtes tilstrækkeligt varetaget ved overenskomstens meget lange frister for varsling af konflikt og for konfliktens iværksættelse. Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte konkliktvarslet som ulovligt.

CO-industri havde varslet sympatikonflikt over for DONG. Dette varsel fandtes stridende mod overenskomstens bestemmelse om, at der ikke kunne etableres arbejdsstandsning »i en aftaleperiode«, med mindre der forelå forhold svarende til de i Normens § 5, stk. 2, opregnede.