Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 2.2. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø (advokat Henrik Uldal). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Jørn-Oluf Olsen, Riis (retsformand), Sarroe, Sløk og Spang-Hanssen. Sag nr. 91.037

§ 4.Det af overenskomsten omfattede personale skal være medlemmer af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.

§ 6. Opsigelse af nærværende aftale, kan fra parternes side ske med 3 måneders varsel til hovedoverenskomstens udløbstid, jfr. dog hovedaftalens § 7, stk. 1 og 2.«

1989-overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke indeholder blandt andet følgende bestemmelser

»§ 5 Deltidsbeskæftigede

Stk. 5. Deltidsbeskæftigede kan ikke aflønnes med mindre end 15 timer i den enkelte uge.

§ 7 Vagtplan

Vagtplan

Stk. 1. Arbejdstidens fordeling tilkommer forretningen. Der skal forefindes en vagtplan med angivelse af arbejdstidens begyndelse og ophør for hver enkelt af personalet. På vagtplanen skal spisetiderne ligeledes være anført.

Vagtplanens varsler

Stk. 2. Vagtplanen lægges i videst mulig udstrækning i samråd med tillidsrepræsentanten eller de ansatte. Vagtplanen kan ændres med 2 ugers varsel, dog med en uges varsel, når tvingende omstændigheder gør det nødvendigt. Vagtplanen skal omfatte mindst 3 uger - i godkendte selskabslokaler dog kun 2 uger.

Selskabslokaler. For serveringspersonalet

Stk. 3. I forretninger (selskabslokaler), som på grund af arbejdets skiftende art ikke kan udarbejde vagtplan forlods, føres liste over arbejdstiden for hver enkelt.

§ 8 Overarbejde

Overarbejdsjournal

Stk. 1. Der skal dagligt og i hvert enkelt tilfælde udfærdiges en skriftlig attestation for udført overarbejde (overarbejdsjournal eller overarbejdsseddel). I modsat fald bortfalder kravet for betaling af overarbejde.

For undladelse af at have vagtplan og overarbejdsjournal vil mæglingssag først kunne rejses, når påtale for undladelsen er siddet overhørig.

Varsel af overtid

Stk. 2. Overarbejde skal varsles i god tid og så vidt muligt dagen før. Herfra undtaget force majeure, sygdom eller lignende. Overarbejde foranlediget af forudbestilte selskaber skal varsles senest dagen før. For manglende varsel betales kr. 20,25.

Beordret overarbejde

Stk. 3. Arbejdsgiveren har kun pligt til at betale for overarbejde, såfremt dette finder sted efter ordre fra arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder.

Tillæg for overarbejde. For fastlønnede

Stk. 4. Tillægget for overarbejde fastsættes til 50% for de første 2 timer og derefter 100% af den oppebårne løn. Dog betales overarbejde efter kl. 24.00 altid med 100%.

Overtids-timelønnen udregnes efter et månedligt timetal på 164,67 timer pr. 1. maj 1990 160,33 timer. Overtidsbetalingen erlægges ved første efterfølgende lønudbetaling.

For serveringspersonalet

For fast ansat personale forhøjes garantifortjenesten med kr. 72,76 pr. time (pr. 1.april 1990 kr. 73,74 pr.time og pr. 1.maj 1990 kr. 75,73 pr.time).

Overarbejde for deltidsbeskæftigede

Stk. 5. For deltidsansatte påføres vagtplanen det aftalte antal timer, og arbejde herudover betales som overarbejde og efter tilsvarende regler som for heltidsansatte.

Afspadsering af overarbejde for fastlønnede

Stk. 6. Såfremt medarbejderen ønsker det, og arbejdsgiveren accepterer det, kan overarbejde afspadseres, således at 50%-timer afspadseres med 1 1/2 og 100% timer med 2 timer for hver overarbejdstime.

Der kan inden for en turnus på 2 uger maksimalt opspares 12 timer til afspadsering.

Der kan inden for en turnus på 2 uger maksimalt udbetales overarbejdsbetaling for 12 timer.

Afspadsering af overtid kan kun ske med mindst 3 dages varsel og bør så vidt muligt gives som hele eller halve fridage.

§ 9 Fridage

Kompensation for mistet friaften og fridag

Stk. 7. Såfremt en ugentlig friaften bortfalder, betales en kompensation på kr. 40,50 pr. gang. Samme kompensation betales af nævnte aftenforretninger, sæsonforretninger og selskabslokaler, når friaftenen bortfalder.

Såfremt en fridag helt bortfalder betales 100% til den personlige løn. Flytning af fridag eller bortfald af fridage kan kun ske, når tvingende forhold gør det nødvendigt.

§ 10 Tillæg for forskudt arbejdstid

Aften- og Weekendtillæg

Stk. 2. For arbejde på forskudt arbejdstid betales til voksent fastlønnet personale følgende tillæg pr. time

Hverdage kl. 18.00-24.00 kr. 5,00 pr. time

Lørdag kl. 14.00-24.00 kr. 5,00 pr. time

Søndage kl. 00.00-til det efterfølgende døgn kl. 02.00 kr. 10,26 pr. time.

For elever, lærlinge og ungarbejdere betales i samme tidsrum kr. 2,50 pr. time, søndag dog kr. 7,79 pr. time.

§ 25 Natarbejde

Definition

Stk. 1. Ved natforretninger forstås virksomheder, hvis åbningstid ligger inden for tidsrummet fra kl. 21.00 til kl. 06.00.

Arbejde i natforretninger

Stk. 2. Fast arbejde i natforretninger betales med et tillæg på 40% af minimallønnen.

Nattillæg

Stk. 3. Arbejde efter kl. 00.00 og før kl. 06.00 betales med et tillæg på 40% af minimallønnen.

For marketenderier, kantiner, institutioner og koncessionerede virksomheder, herunder flyveselskabers køkkener, er tillægget 40% af minimallønnen mellem kl. 22.00 og kl. 07.00.

§ 27 Betaling for juleaften og nytårsaften

Alt arbejde efter kl. 15.00 juleaftensdag og efter kl. 23.00 nytårsaftensdag er overarbejde.

For timer, indeholdt i vagtplanen betales månedsløn : 164,67 (Pr. 1. maj 1990 160,33) plus 100%.

For timer, uden for vagtplanen, betales månedsløn : 164,67 (pr. 1. maj 1990 160,33) plus overtidstillæg, og der ydes 100% tillæg for timelønnen, inklusive overtidstillæg.

Elever og lærlinge betales juleaftensdag efter kl. 15.00 og nytårsaften efter kl. 23.00 med kr. 65,80 pr. time. Pr. 1. april 1990 forhøjes satsen til kr. 66,35 pr. time.

I disse tilfælde bortfalder nattillægget på 40% (jfr. § 25).

§ 30 Generel søgne-helligdagsordning

Søgnehelligdage

Stk. 1. Søgne-helligdage er: 1. juledag, 2. juledag, Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. pinsedag og 2. pinsedag, uanset om disse falder på en søndag.

Ordningen omfatter kun det faste personale, ikke løsarbejdere (reserver).

Personale, der arbejder på ovennævnte dage, har ret til en kompensation, som følger

Forskellige ordninger

Stk. 2. Parterne aftaler, hvilken af de nedenstående ordninger, der ønskes.

1) Der ydes 1 1/2 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn.

2) Der ydes 1 fridag pr. arbejdet dag, med fuld personlig løn plus et tillæg på 50% af den oppebårne timeløn. Tillægget skal udbetales ved førstkommende lønudbetaling.

Afspadsering

Stk. 3. Uanset hvilken ordning, der vælges, skal tilgodehavende fridage skriftligt bekræftes og kan kun afvikles i vinterhalvåret i perioden 1. oktober-31.marts.

Opsparede søgne-helligdags-fridage bør gives samlet i forbindelse med anden samlet frihed i den pågældende periode.

Forhold ved fratrædelse

Stk. 4. Personale, der forlader forretningen, kan dog afvikle den opsamlede frihed, inden fratrædelsen sker.

Tilgodehavende fridage, der ikke afspadseres, betales med en personlig dagløn plus 50% pr. opsparet fridag.«

Lønkravet er opgjort således

»PERIODE : 1/1 - 30/11-90

Jesper Odderhede.

FORSKUDTIDSTILLÆG 500,00 kr. x 11 mdr. 4500,00 kr. SØGNEHELLIGDAGE 8 dage x 18000/22 x 150% 9818,18 kr. MISTET FRIDAGE 10 dage x 18000/22 8181,81 kr. (kollegaes ferie 5 uger) OVERTID V/kollegaes ferie) ÅBNINGSTID 11 timer x 7 dage x 5 uger = 385 timer EGEN VAGT 185 timer Overarbejde 200 timer 10 timer a 50% = 15 x 112,50 kr. 1687,50 kr. 190 timer a 100% = 380 x 112,50 kr. 42750,00 kr. OLE BACH MANGLENDE LØN 2000,00 kr. x 11 mdr. 22000,00 kr. SAMME KRAV SOM JESPER ODDERHEDE 66937,49 kr. KARSTEN PETERSEN (elev) Forskudtidstillæg 300 x 11 mdr. 3300,00 kr. Søgnehelligdage 8x6091,32/22 x 150% 3322,44 kr. UNGARBEJDERE FORSKUDTIDSTILLÆG 10 ungarbejdere x 15 timer x 48 uger x 2,50 kr. 18000,00 kr. MANGLENDE TIMER 10 x 5 timer x 48 uger x 46,50 kr. 111600,00 kr. 292097,42 kr.«

De skyldige feriepenge er beregnet til 36.512,17 kroner, hvorefter det samlede efterbetalingskrav er 328.609,59 kroner.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af afdelingsformand Birger Hansen, Storstrøms Amt, og tjener Jesper Egeris Petersen, Skipperkroen.

Afdelingsformand Birger Hansen har forklaret, at han har været afdelingsformand siden den 7. april 1991. Efterbetalingskravets størrelse er skønnet ud fra de oplysninger, man fik på et virksomhedsbesøg den 5. juni 1990. Kok Ole Bach foreviste da ansættelsesbeviser, hvorefter hans månedsløn var 16.000 kroner og kok Jesper Odderhedes månedsløn 18.000 kr. Kok Ole Bach oplyste, at man dækkede hinandens vagter under ferie, og at virksomheden havde åbent fra kl. 11 til kl. 22. Man havde den 11. juni 1990 et møde med Jesper og Annelise Petersen, som mente, at tiltrædelsesoverenskomstens minimalløn inkluderede alle tillæg. Man aftalte at afholde et informationsmøde den 28. juni 1990 kl. 9.30, men det blev ikke til noget, da ingen fra virksomheden var til stede på det aftalte tidspunkt. Tjener Carsten Petersen er den eneste ansatte, der er organiseret. Oplysningerne om ungarbejderne stammede fra en jobpatrulje, som havde talt med en ungarbejder. Efter de oplysninger, der fremkom på et den 11. september 1991 afholdt mæglingsmøde, var Jesper Odderhede ikke ansat i januar 1990. Ole Bachs krav kan endvidere reduceres til 4 måneder.

Tjener Jesper Egeris Petersen har forklaret, at han fra 1985 til 1988 var restauratør på Skipperkroen, hvor hans moder Annelise Petersen siden har været restauratør, medens han har været tjener. Skipperkroen er en lille familieforretning med højsæson fra begyndelsen af maj til slutningen af september. Jesper Oddehede fik i alt 18.000 kroner om måneden. Søgnehelligdagene er i opgørelsen sat alt for højt. Hovedferien holdes i tre uger i januar, hvor virksomheden har lukket. I den øvrige ferie kaldes reserver ind. Ole Bach var i 1990 ansat fra 1. maj til 13. juli uden at afholde ferie. Eleven Karsten Petersen har senere fået udbetalt et beløb. Ungarbejderne er skoleelever under 18 år, der mest hjælper til i de tre sommermåneder, hvor der er op til ti. Alle på virksomheden ventede på forbundet den 28. juni 1990 kl. 9.30.

Klagerne har anført, at efterbetalingskravet er opgjort på grundlag af de oplysninger, der fremkom på et virksomhedsbesøg den 5. juni 1990, og at indklagede må have bevisbyrden for, at efterbetalingskravet ikke er rigtigt. Denne bevisbyrde har man i mangel af fremlæggelse af vagtplaner ikke kunnet opfylde. Boden bør udgøre et beløb væsentligt større end efterbetalingskravet.

De indklagede har anført, at efterbetalingskravet er rejst på et utroligt løst grundlag og derfor ikke kan lægges til grund.

Arbejdsretten skal udtale

Restaurant Skipperkroen har i betydeligt omfang overtrådt de nævnte overenskomstbestemmelser og har derfor forskyldt bod.

Selv om arbejdsgiveren i mangel af dokumentation af vagtplaner som udgangspunkt har bevisbyrden for efterbetalingskravets urigtighed, kan dette ikke gælde dette efterbetalingskrav, som er behæftet med alt for væsentlige mangler. Ole Bach har således ikke været ansat i 11 måneder, men i 2 1/2 måned, og der er intet grundlag for at antage, at der i 11 måneder har været ansat 10 ungarbejdere. Efterbetalingskravet må herefter fastsættes skønsmæssigt. Boden, der indeholder det skønsmæssigt udmålte efterbetalingskrav, fastsættes herefter til 100.000 kroner.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Restaurant Skipperkroen, skal inden 14 dage betale en bod på 100.000 kr. til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Bod 2.3.1. Processuelle spørgsmål 2.2. Underbetaling.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø (advokat Henrik Uldal). Dommere: Annette Elmer, Arnold Hansen, Jørn-Oluf Olsen, Riis (retsformand), Sarroe, Sløk og Spang-Hanssen. Sag nr. 91.037

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Restaurant Skipperkroen, Havnen, 4720 Præstø, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand

Indklagede, Restaurant Skipperkroen, tilpligtes at overholde gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke og for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende 328.609,59 kroner i manglende afregning af løn og feriepenge til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

De indklagede har påstået principalt sagen henvist til Faglig Voldgift, subsidiært frifindelse, mest subsidiært imod betaling af et mindre beløb.

De indklagedes principale påstand er særskilt behandlet og afgjort under domsforhandlingen, hvor Arbejdsretten efter votering tilkendegav, at indklagedes principale påstand ikke ville blive taget til følge. Sagen er derefter blevet behandlet i realiteten.

Sagens omstændigheder er følgende

Restaurant Skipperkroen og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke underskrev den 7. juni 1989 en overenskomst, der blandt andet indeholder følgende bestemmelser

»§ 1.Undertegnede erklærer sig hermed indforstået med, at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter med følgende ændringer

2. § 25 - lønninger - (GL).

Minimallønnen for kokke, smørrebrøds- og kogejomfruer udgør pr. måned kr.

Minimallønnen for køkkenchefer

udgør pr. måned kr. 18.000,

(* 1)

Skønsmæssig fastsættelse af manglende betaling af løn m.v. på grund af mangelfuld dokumentation.

RBF indklagede en restaurant for Arbejdsretten med påstand om bod indeholdende ca. 328.600 kr. i manglende afregning af løn og feriepenge. Arbejdsretten tog ikke en påstand om henvisning til faglig voldgift til følge. Restauranten fandtes i betydeligt omfang at have overtrådt forskellige overenskomstbestemmelser om løn m.v. og havde derfor forskyldt bod. Selv om arbejdsgiveren i mangel af dokumentation af vagtplaner havde bevisbyrden for efterbetalingskravets urigtighed, kunne dette ikke gælde efterbetalingskravet i sagen, som var behæftet med alt for mange mangler. Kravet blev derfor fastsat skønsmæssigt, og boden, der indeholdt det skønsmæssigt udmålte efterbetalingskrav, fastsattes herefter til 100.000 kr.