Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Passivitet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Danacup A/S, Stilling (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Cruse, John Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand) og Sløk.

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Passivitet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Danacup A/S, Stilling (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Cruse, John Dahl, Annette Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Kiil (retsformand) og Sløk.

1. Klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Danacup A/S, Stilling, har ved klageskrift af 24. april 1992 indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for Arbejdsretten med påstand om, at forbundet tilpligtes at trække strejke- og blokadevarsel af 13. april 1992 over for virksomheden Danacup A/S tilbage.

De indklagede har påstået frifindelse.

Under fællesmødet forud for sagens indbringelse for Arbejdsretten gjorde man fra arbejdsgiverside gældende bl.a., at de områder, som Dansk Typograf-Forbund ønsker at overenskomstdække, allerede er omfattet af overenskomsten mellem Plastindustrien i Danmark - som Danacup A/S er medlem af - og SiD/KAD. På denne baggrund opnåedes der enighed om, at hovedkonflikten ikke vil blive iværksat på et tidligere tidspunkt end 3 dage efter retslig prøvelse.

2. Virksomheden Danacup A/S blev stiftet som anpartsselskab i 1979 og er et selvstændigt produktionsselskab inden for Danapak koncernen. Virksomheden, der drives fra lejede lokaler i Stilling, og hvortil der i 1979 blev indkøbt maskiner for godt 4 mio.kr., fremstiller plastbægre og låg med flerfarvet tryk til anvendelse inden for mejeri-, margarine- og delikatesseindustrien. I perioden frem til 1985 foregik en tilsvarende produktion i en anden af koncernens virksomheder, Danapak, Slagelse, hvis primære produktion dog er og også dengang var fremstilling af fleksible emballager med flerfarvet tryk, udført af medlemmer af Dansk Typograf-Forbund i henhold til overenskomsten mellem forbundet og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening.

I slutningen af 1985 traf Danapak koncernens ledelse beslutning om en ændring af koncernens struktur. Personalebladet for Danapaks medarbejdere fra december 1985 indeholder en orientering herom, hvori det bl.a. hedder

»Selvom man er stor, kan man godt være lille og vågen. Det ønsker vi at være i DANAPAK.

For at sikre en hurtig beslutningsproces og en fortsat effektiv service, er det besluttet at opdele DANAPAK i fire selvstændige divisioner, der forretningsmæssigt opererer selvstændigt.

Samtidig er der sket en rationalisering og effektivisering af de enkelte fabrikker, således at de nu er enkelt-produkt orienterede, hvor der tidligere fandt flere vidt forskellige produktioner sted på samme fabrik. De enkelte fabrikker er altså blevet mere specialiserede og skulle derved få mulighed for mere intensivt at arbejde med produktudvikling inden for hver deres speciale.

Det er desuden politisk besluttet i DANAPAK's direktion og bestyrelse, at der i de kommende år skal satses kraftigt på produktudvikling - gerne i et tæt samarbejde med vore kunder......

Division plastbægre samles i DANACUP A/S, Stilling.....

DANAPAK Slagelse, i folkemunde kaldet »Trykkeriet«, vil i fremtiden bære navnet DANAPAK FLEXIBEL.

Navneskiftet indikerer DP Slagelse's fremtidige produktsortiment, nemlig flexible emballager til mejeribruget og øvrig levnedsmiddelindustri samt til non-foodindustrien.

Denne rendyrkelse af produktionen blev mulig ved DANAPAK's overtagelse af PAKKO Emballage A/S pr. 1. september 1985. Det betød overtagelse af PAKKO's flexibel-produktion og gav samtidig PAKKO muligheden for at overtage vor produktion af kombibægre. For at skaffe plads til kachere- og flexotrykkemaskiner fra PAKKO, og for at følge tanken om rendyrkede produktioner, blev plastbægerproduktionen flyttet til DANACUP i Stilling.

Maskiner til PAKKO og DANACUP er nu flyttet, og indretningen af den nye fabrik på Strudsbergsvej er i fuld gang, idet alle maskiner fra »den gamle fabrik« samt maskiner fra PAKKO forventes at være på plads ultimo marts 1986.

Administrationen flytter fra Sorøvej 8 til Strudsbergsvej pø om pø fra januar 1986, og hele administrationen er på plads pr. 1. august 1986, hvor en ny administrationstilbygning forventes at stå klar. På det tidspunkt har DIVISION FLEXIBEL da indrettet sig med en moderne fabrik og et moderne produktions- og administrationsapparat, og med en styrket mandskabssituation, der giver et godt grundlag for den fremtid, vi står overfor. »Den gamle fabrik« vil blive søgt solgt i 1986......

Netop i denne tid er det nu..... år siden, DANAPAK's bestyrelse besluttede at registrere en selvstændig juridisk enhed under navnet DANACUP ApS. Den historiske baggrund var et kundekrav til DANAPAK om en alternativ leverandør af runde bægre til FDB's eksportmarked. Prognoser og beregninger viste, der var basis for etablering af en ny virksomhed, der kunne dække kravet om en alternativ leverandør fremfor, at ordren skulle gå DANAPAK af hænde.

DANACUP blev optaget i Plastindustriens Arbejdsgiverforening, der også har vore konkurrenter som medlemmer. Som følge heraf er vore medarbejdere i fabrikken organiseret i S.I.D, med hvem vi har både hovedoverenskomst og lokalaftale......

DANACUP's medarbejdere kommer hovedsagelig fra lokalområdet. Der er efterhånden opbygget en god og solid medarbejderstab, der alle kan afløse hinanden på de forskellige job i produktionen. Herved har man kunnet opnå en kontinuerlig drift.......'

De 4 selvstændige divisioner inden for koncernen er følgende

Division Papemballage, omfattende virksomhederne Danapak, Grenå, Danapak, Haslev, og Danabox, Århus.

Division Flexibel, omfattende virksomhederne Danapak, Slagelse, Danapak, Horsens, og Odense Flexible ApS, Odense.

Division Kartonnage, der omfatter virksomhederne Pakko Emballage A/S, Korsør, Pakko Emballage A/S, Vemmelev, Timmermann Emballage A/S, Herning, samt virksomheder i England og Tyskland.

Division Plast, der omfatter virksomheden Danacup A/S i Stilling.

Sidstnævnte virksomhed er den eneste inden for koncernen, der som medlem af Plastindustriens Arbejdsgiverforening - nu Dansk Industri - er dækket af denne organisations overenskomst med SiD/KAD.

3. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Direktør Gunner Sørensen har forklaret bl.a., at han tidligere har været medlem af Danapak koncernens direktion, hvor han beklædte posten som teknisk direktør. Etableringen af Danacup i Stilling skyldtes et ønske fra en af koncernens store kunder, FDB i Viby J., der forlangte, at bægerproduktionen skulle foregå to steder, hvoraf det ene skulle være placeret nærmere FDB's lager i Viby J. end det hidtidige produktionssted i Slagelse. Fremstillingen af plastbægre med tryk var oprindelig en sideproduktion, som man havde påbegyndt engang i 70-erne i virksomheden i Slagelse. Trykarbejdet udførtes her af typografer, som man allerede havde »i huset« til de øvrige trykopgaver. Efter etableringen af virksomheden i Stilling i 1979 fortsatte man frem til 1985 med at producere bægre i Slagelse. Der var således i denne periode tale om delvis parallel produktion de to steder. Der blev ikke i 1979 flyttet maskiner fra Slagelse til Stilling. Etableringen af virksomheden skete ved indkøb af nye maskiner. Bortset fra lederen af den nye virksomhed var der heller ikke tale om, at mandskab fra Slagelse blev overflyttet til Stilling. Når man i 1979 indmeldte virksomheden i Plastindustriens Arbejdsgiverforening, skyldtes det, at konkurrenterne i samme branche alle var organiseret her. Der er ikke og har aldrig været typografer ansat i virksomheden i Stilling.

Salgschef i Danapak Svend Aage Jensen har forklaret bl.a., at han stod for indkøb af maskiner m.v. til virksomheden i Stilling, da denne blev etableret i 1979. Der var ikke tale om, at maskiner fra Slagelse blev flyttet til Stilling. Produktionen af bægre fortsatte i Slagelse frem til 1985. Allerede i 1979 fik de en henvendelse fra Dansk Typograf-Forbund, der krævede overenskomst oprettet og ellers ville etablere blokade. Fra virksomhedens side svarede man, at man havde overenskomst med SiD/KAD. På et eller andet tidspunkt kom der et blokadevarsel, men herefter skete der ikke mere. Dette gentog sig i 1984. Der har aldrig været typografer beskæftiget på virksomheden i Stilling.

Tidligere driftsleder hos Danapak, Slagelse, Erland Hansen har forklaret bl.a., at trykningen i forbindelse med bægerproduktionen i Slagelse blev udført af typografer, hvilket var naturligt, da man havde typografer ansat til udførelse af trykopgaverne i forbindelse med den øvrige produktion, i det væsentlige bestående af fleksibel emballage. I 1985 ophørte produktionen af bægre i Slagelse. Enkelte af maskinerne til denne produktion blev solgt til Holland, medens de øvrige kom til Stilling.

Typografisk trykker hos Danapak, Slagelse, Bruno Rasmussen har forklaret bl.a., at hverken etableringen af virksomheden i Stilling i 1979 eller strukturændringen i 1985 indebar tab af arbejdspladser for typograferne i Slagelse.

4. Klagerne har til støtte for påstanden anført, af brugen af kollektive kampskridt til støtte for et krav om overenskomst forudsætter et lovligt fagligt formål. Det arbejde, for hvilket man kræver overenskomst, må derfor være omfattet af forbundets naturlige faglige område. Men virksomheden i Stilling har ikke og har aldrig haft typografiske medarbejdere ansat. Virksomheden blev stiftet i 1979 med nyindkøbte maskiner og nyansatte medarbejdere. Først i forbindelse med strukturændringen i 1985 blev en del af maskinerne fra Slagelse overflyttet til Stilling sammen med hele bægerproduktionen. Heller ingen af de konkurrerende virksomheder beskæftiger typografer. Uanset at bægerproduktionen indebærer, at der udføres trykopgaver, kan denne produktion derfor ikke siges at høre til forbundets naturlige faglige område.

Måtte det imidlertid blive lagt til grund, at dette er tilfældet, er der i hvert fald tale om et fælles fagligt område for medlemmer af de implicerede forbund, og der kræves i så fald dokumenteret en rimelig faglig interesse hos Dansk Typograf-Forbund som betingelse for at iværksætte konflikt. Udgangspunktet er her, at et forbund ikke kan kræve overenskomst for et arbejde, som allerede er overenskomstdækket af et andet forbund inden for samme hovedorganisation, hvilket er situationen i den foreliggende sag. Der skal i så fald foreligge helt specielle omstændigheder, for at en konflikt kan være lovlig, og sådanne omstændigheder foreligger ikke her, hvor man som anført ikke har og aldrig har haft typografer ansat.

Klagerne har endelig anført, at det indklagede forbund siden 1979 har haft mulighed for at få spørgsmålet om konfliktadgang afgjort, men at man hverken dengang eller senere har taget skridtet fuldt ud og gennemført en sag herom. Man har med andre ord udvist en passivitet, der kun kan tolkes således, at man har affundet sig med virksomhedens protest mod de varslede kampskridt.

5. De indklagede har anført, at produktionen af plastbægre med tryk i Stilling ubestridt svarer til den produktion, der indtil 1985 foregik i Slagelse, hvor man havde overenskomst med Dansk Typograf-Forbund og anvendte typografer til udførelse af trykopgaverne. Det er derfor hævet over enhver tvivl, at også arbejdet på virksomheden i Stilling henhører under Dansk Typograf-Forbunds naturlige faglige område. Spørgsmålet er derfor alene, om virksomhedens overenskomst med SiD/KAD afskærer forbundet fra at iværksætte kampskridt til støtte for kravet om overenskomst. Begrundelsen herfor skulle være, at virksomheden har lov til at gå ud fra, at der ikke rejses krav om overenskomst for det samme arbejde fra andre medlemmer af samme hovedorganisation. I den foreliggende sag ville en hensyntagen hertil imidlertid være at vende tingene på hovedet. Det er her koncerndirektionen, som i sin tid valgte at indmelde virksomheden i Stilling i Plastindustriens Arbejdsgiverforening i stedet for at lade de hidtidige overenskomstforhold være gældende også for denne virksomhed. I en sådan situation kan virksomheden ikke rimeligt påberåbe sig det hensyn til arbejdsro, som ligger bag hovedreglen om, at der ikke kan etableres konflikt, hvor de konkurrerende arbejdstagerorganisationer tilhører samme hovedorganisation. Man kan ikke på denne måde tilsidesætte forbundets helt lovlige interesse i at overenskomstdække også arbejdet i Stilling, når det tilsvarende arbejde i Slagelse omfattedes af forbundets overenskomst. Der er i begge tilfælde tale om grafiske virksomheder, hvilket bør respekteres.

De indklagede har afslutningsvis bestridt, at der er udvist passivitet. Virksomheden har hele tiden været klar over forbundets indstilling, og man har fra forbundets side gennem årene søgt at få en afklaring.

6. Arbejdsretten skal udtale

Virksomheden Danacup A/S blev etableret i 1979 som en selvstændig juridisk enhed under Danapak koncernen med en nyanskaffet maskinpark og nyansatte medarbejdere og kunne således frit vælge af konkurrencehensyn at indmelde sig i Plastindustriens Arbejdsgiverforening, hvorved arbejdet med fremstilling af plastbægre med flerfarvet tryk blev dækket af denne forenings overenskomst med SiD/KAD. Det tilsvarende arbejde i koncernens virksomhed i Slagelse blev imidlertid for så vidt angår trykopgaverne udført af typografer i henhold til denne virksomheds overenskomst med Dansk Typograf-Forbund. Det må derfor lægges til grund, at også trykarbejdet på virksomheden i Stilling henhører under dette forbunds naturlige faglige område. Da der herefter er tale om et fælles fagligt område for de konkurrerende organisationer, der tilhører samme hovedorganisation, er spørgsmålet alene, om der er oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, som kan føre til at fravige hovedreglen om, at en bestående overenskomst i sådanne tilfælde udelukker andre organisationers lovlige brug af kollektive kampskridt til støtte for deres overenskomstkrav.

Ved besvarelsen heraf finder Arbejdsretten, at de af de indklagede påberåbte omstændigheder i forbindelse med koncerndirektionens valg i 1979 af den nye virksomheds organisatoriske tilhørsforhold ikke giver grundlag for at fravige hovedreglen, et resultat, som findes bestyrket ved det forhold, at forbundet først nu - mere end 12 år efter virksomhedens etablering - har søgt en endelig afklaring af spørgsmålet om lovligheden af de kampskridt, som man allerede et par gange tidligere havde varslet. Klagernes påstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Typograf-Forbund, tilpligtes at trække strejke- og blokadevarsel af 13. april 1992 over for virksomheden Danacup A/S, Stilling, tilbage.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.192-93, 308 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.60, K.10.964 (A 1986, s.120), K.86.079 (A 1986, s.145).

Konfliktvarsel fundet uretmæssigt.

Det selvstændige produktionsselskab C under koncernen P blev etableret i 1979 og samme år indmeldt i Plastindustriens Arbejdsgiverforening, nu DI. Virksomheden er herefter dækket af denne organisations overenskomst med SiD/KAD. Virksomheden fremstiller plastbægre m.v. med flerfarvet tryk. Tidligere foregik en tilsvarende produktion i en anden af Ps virksomheder, udført af medlemmer af Typografforbundet T i henhold til overenskomsten mellem forbundet og Papirvareindustriens Arbejdsgiverforening. I 1985 besluttede P imidlertid, at alene C skulle fremstille plastbægre m.v. med flerfarvet tryk. Der har aldrig været typografer ansat i C.

I april 1992 varslede T strejke og blokade over for C på krav om overenskomst.

Spørgsmålet om lovligheden heraf blev indbragt for Arbejdsretten, der lagde til grund, at trykkearbejdet på C henhørte under T's naturlige faglige område. Da der herefter var tale om et fælles fagligt område for konkurrerende organisationer, der tilhører samme hovedorganisation, var spørgsmålet alene, om der var oplyst sådanne ganske særlige omstændigheder, som kunne føre til at fravige hovedreglen om, at en bestående overenskomst i sådanne tilfælde udelukker andre overenskomsters lovlige brug af kollektive kampskridt til støtte for deres overenskomstkrav. Dette fandtes ikke at være tilfældet, hvilket resultat fandtes bestyrket ved det forhold, at T først mere end 12 år efter virksomhedens etablering havde søgt en endelig afklaring af spørgsmålet om lovligheden af de kampskridt, som man allerede et par gange tidligere havde varslet. T tilpligtedes herefter til at trække konfliktvarslet tilbage.