Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel (advokat Henrik Uldal). Dommere: Peter Andersen, Carsten Holm, Lind, Maabjerg, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.2.2. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Ej bevist, at bortvisninger var organisationfjendtlige.(* 1) (* 2)

Ved klageskrift af 23. januar 1992 har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Sheraton Copenhagen Hotel og nedlagt følgende påstande

Hotel Sheratons bortvisninger af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard er overenskomststridig og udtryk for en organisationsfjendtlig handling.

Hotel Sheraton tilpligtes herfor at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

De indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Den 1. august 1990 blev Johnny Neumann, der i juni 1990 var blevet ansat på Hotel Sheraton som bartender, bortvist med den begrundelse, at han ikke straks havde slået et salg på 108 kr. ind på kasseapparatet. Ved en skrivelse den følgende dag opsagde hotellet Johnny Neumann pr. samme dag. I skrivelsen hed det bl.a. »Vi har noteret os din bekræftelse på de af os henførte forhold«. Johnny Neumann havde serveret drikkevarer for nogle gæster uden samtidig at slå salget ind på kasseapparatet. Han havde modtaget gæsternes betaling for drikkevarerne og lagt pengene i barens kasse, hvorefter han var gået på toilettet. Da han kom tilbage herfra, blev han af restaurantchefen spurgt, om salget var blevet slået ind, og umiddelbart derefter slog Johnny Neumann salget ind. På regningen står anført »54 Johnny«.

Den 7. september 1990 blev Søren Gamsgaard, der var blevet ansat i hotellets bar den 22. marts 1989, bortvist med den begrundelse, at han ikke havde registreret salg af varer (en juice og en kaffe) til to gæster, der havde forladt restauranten.

Johnny Neumann var ved ansættelsen organiseret i Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, mens Søren Gamsgaard var blevet organiseret pr. 1. august 1990. Foruden disse to var der i august/september 1990 ansat en - uorganiseret - tjener i baren. Den 28. december 1989 var der under et mæglingsmøde på hotellet opnået enighed om, at Hotel Sheraton skulle betale en bod på 1.000 kr. til Københavns Amts Tjenerforening for brud på overenskomstens § 74, stk. 4, der lyder således

»Arbejdsgiveren er indforstået med, at det er forbudt organiseret serveringspersonale at arbejde i fælles regnskab med uorganiseret. - Enhver af serveringspersonalet har ret til at forlange en nøgle til sin konto på kasseapparatet.«

Af referatet fra mødet fremgår bl.a.

»AHR's repræsentanter er af den opfattelse, at Hotel Sheraton ikke har overtrådt § 74, stk. 4, idet forholdet er rettet straks, efter at KAT har meddelt arbejdsgiveren, at der arbejdes i »fælles regnskab« med uorganiseret serveringspersonale i Restaurant Felix på Hotel Sheraton.

AHR's repræsentanter vedgår, at der uforsætligt i perioden forud for mødet på Hotel Sheraton (i oktober 1989) er handlet imod bedre vidende, dog accepteres kravet.'

Den 13. august 1990 skrev Københavns Amts Tjenerforening således til Hotel Sheraton

»K.A.T. anbefaler at der afholdes møde vedr. bartillæg og buffisttillæg, samt problemet med at organiserede og uorganiserede arbejder i samme regnskab, og samme beholdning i virksomheden.

På mødet beder vi Dem om, at der en organiseret repræsentant fra hver bar, samt morgentjenere og tjenere i restauranten.

Formålet med mødet bør være at der opnås aftaler, der både tilgodeser virksomheden og de ansatte, således at samarbejdsaftalen mellem L.O. og D.A. kan virke efter hensigten.«

Den 20. september 1990 afholdtes et forhandlingsmøde på hotellet i anledning af bortvisningen af Søren Gamsgaard. I et referat af mødet hedder det bl.a.

»KAT anbefalede genansættelse med en påtale om at slå varen ind ved serveringen.«

Efter at Københavns Amts Tjenerforening var blevet bekendt med, at også Johnny Neumann var blevet bortvist, anmodede foreningen i en skrivelse af 2. oktober 1990 Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter om et mæglingsmøde. I skrivelsen anførte foreningen, at den anså bortvisningen af de to medlemmer som en handling for at løse problemet med, at organiserede og uorganiserede arbejdede i fælles regnskab (trunk), og at man forventede bevis for, at de to bevidst havde undladt at afregne for de solgte varer. Hverken på mæglingsmødet den 13. december 1990 eller på et senere organisationsmøde den 10. maj 1991 kunne der dog opnås enighed mellem parterne. På mødet den 10. maj 1991 erkendte repræsentanten for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, at varer, der serveres, skal slås ind efter de retningslinier, virksomheden giver, men anførte, at de to tilfælde burde have været løst ved en advarsel. Heroverfor anførte arbejdsgiverforeningens repræsentant, at der ifølge Hotel Sheratons oplysning havde været givet mundtlige påtaler over for bartenderne. Heller ikke på et fællesmøde den 9. august 1991 kunne der opnås enighed.

FORKLARINGER

Johnny Neumann har forklaret, at han i nogle år har været aktiv i fagforeningens arbejde. Den 1. august 1990 var der ikke meget at lave i baren. Der var derimod stor travlhed i restauranten, som han også skulle sørge for drikkevarer til efter bestillinger fra tjenerne. Mens han havde været henne ved en lem til tjenergangen, havde gæsterne, som han havde serveret for i baren, lagt betalingen herfor på bardisken og var gået. På dette tidspunkt havde han endnu ikke lavet regningen. Han lagde pengene i kassen, men da eleven, der var tilstede i baren, ikke måtte slå salget ind, og vidnet straks måtte gå på toilettet, besluttede han at vente med at slå salget ind til efter toiletbesøget. Da han kom tilbage, sagde han på restaurantchefens forespørgsel, at han netop skulle til at slå salget ind. Da han havde gjort dette, blev han bortvist. Det var ikke første gang, han ikke havde slået salget ind straks ved serveringen. I mange tilfælde udleverede han varerne på grundlag af en pantebon fra tjenerne, og hvis der var stor travlhed, ventede han med at slå salget ifølge bonen ind. Han var ikke af ledelsen blevet gjort bekendt med, at salget skulle slås ind straks ved serveringen, og han gik derfor ud fra, at det - ligesom andre steder, hvor han havde været ansat - kunne ske senest ved betalingen. Den 1. august 1990 arbejdede han i trunk med de andre bartendere. Der blev normalt delt også med de tjenere, der havde fri.

Søren Gamsgaard har forklaret, at han inden bortvisningen den 7. september 1990 havde serveret juice og kaffe for to gæster, der havde forladt baren uden at betale, mens han havde hentet nogle glas ude bag ved baren. Han havde ikke slået salget ind og ville vente hermed, fordi han regnede med, at gæsterne ville komme tilbage. Det skete dog ikke, men inden han fik slået salget ind, kom restaurantchefen til stede og konstaterede den manglende registrering. Heller ikke vidnet havde fået besked på, at salget altid skulle slås ind straks ved serveringen. Han fulgte derfor samme praksis som Johnny Neumann, hvad restaurantchefen, der undertiden selv hjalp til i baren, var bekendt med. Varebeholdningen blev løbende gjort op, og efter vidnets opfattelse var der herved sikret en tilstrækkelig kontrol med bartendernes afregninger.

Erik Andersen, der er formand for Københavns Amts Tjenerforening, har forklaret, at formålet med i skrivelsen af 13. august 1990 at bede om et møde var at få afklaret et spørgsmål om buffisttillæg m.v. Først noget senere faldt det ham ind, at afskedigelserne af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard måtte være begrundet i organisationsmæssige forhold. På mødet den 20. september 1990 oplyste Reks Jacobsen fra Hotel Sheraton, at det flere gange var blevet indskærpet over for bartenderne, at salgene skulle slås ind straks ved serveringen. Dette var baggrunden for ordlyden af mødereferatet, der blev udfærdiget af vidnet.

Henning Reks Jacobsen har forklaret, at han er underdirektør i Hotel Sheraton med ansvar for bl.a. personalet. Ikke mange virksomheder gør så meget ud af at instruere personalet som Sheraton hotelkæden. Ved ansættelsen får alle ansatte udleveret et ringbind med instruktioner, og når den nyansatte kommer til den enkelte afdeling bliver den pågældende instrueret gennem en hel uge inden påbegyndelsen af arbejdet. Instruktionen sker på grundlag af en skriftlig redegørelse til den enkelte afdelingschef, og heraf fremgår det udtrykkeligt, at bartenderpersonale skal slå salg ind straks ved serveringen. Vidnet må derfor gå ud fra som givet, at Johnny Neumann og Søren Gamsgaard har fået denne instruktion ved ansættelsen. Da de to blev bortvist, havde der i flere tidligere tilfælde været konstateret manko i kassen. Dette var på et tidspunkt blevet foreholdt de ansatte, der var blevet indskærpet, at retningslinierne for registrering af salgene skulle overholdes. Det er almindeligt kendt i branchen, at det er meget vanskeligt at komme svind som følge af manglende registrering til livs. Da Johnny Neumann og Søren Gamsgaard blev bortvist, havde de begge forinden erkendt, at de ikke havde fulgt reglerne. Johnny Neumann bad om at slippe med en advarsel.

Vidnet har desuden forklaret, at Hotel Sheraton i sagen, der i 1989 mundede ud i en bod, ikke havde været klar over, at der var blevet ført fælles regnskab af organiserede og ikke organiserede. Sagen førte til, at hver ansat, der skulle slå ind på en kasse, fik udleveret en »pind« således at fællesregnskab mellem organiserede og uorganiserede kunne undgås. Af den regning, Johnny Neumann slog ud inden bortvisningen, fremgår da også, at salget var blevet slået ind af ham. Hvis de ansatte alligevel har delt overskuddet uanset organisationsforhold, har det været på grundlag af deres egen beslutning. Virksomheden gik i øvrigt slet ikke op i, om de ansatte var organiseret eller ej.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har anført, at den egentlige baggrund for bortvisningen af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard var, at Hotel Sheraton ved fortsat at beskæftige dem ville få problemer med at overholde overenskomstens § 74, stk. 4, et forhold som allerede i 1989 havde kostet en bod. Efter bortvisningen var der ingen organiserede bartendere, hvorved spørgsmålet var løst. Desuden ville Hotel Sheraton ved en fortsat ansættelse af Søren Gamsgaard, der netop havde meldt sig ind i fagforeningen, blive stillet over for krav om lønforhøjelse, således som det var blevet bebudet i skrivelsen af 13. august 1990.

De indklagede har ikke godtgjort, at Johnny Neumann og Søren Gamsgaard var blevet instrueret om, at salg skulle slås ind straks ved serveringen, og i hvert fald er der ikke ført bevis for, at de havde til hensigt at undlade at slå salgene ind. På denne baggrund var bortvisningerne overenskomststridige og udtryk for en organisationsfjendtlig handling i strid med Hovedaftalens § 1.

De indklagede, der har anført, at der under denne sag kun kan tages stilling til, om bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig handling, og ikke, om bortvisningerne i sig selv var uberettiget, har gjort gældende, at bortvisningerne alene var begrundet i Johnny Neumann's og Søren Gamsgaard's brud på hotellets regler for afregning af gæsternes betalinger. Begge var nøje instrueret herom, og det er inden for bartenderbranchen almindeligt kendt, at uregelmæssigheder med afregningerne er meget vanskelige at komme til livs og betragtes med stor alvor af arbejdsgiverne. Hotel Sheraton interesserede sig slet ikke for de ansattes organisationsforhold, og det må lægges til grund, at trunkspørgsmålet var løst efter sagen i 1989 og derfor ikke udgjorde noget problem for hotellet. Klagerne har derfor ikke godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig handling.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Det må lægges til grund, at grunden til bortvisningerne af Johnny Neumann og Søren Gamsgaard var, at de ikke havde overholdt hotellets instruktion om, at de skulle slå salg ind på kasseapparatet straks ved serveringen af varerne. Uanset om bortvisning af denne grund måtte have været uberettiget, har klagerne ikke godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig handling, jfr. Hovedaftalens § 1. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hotel Sheraton, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: K 91.030.

To organiserede tjenere blev bortvist med kort tids mellemrum, begge med den begrundelse, at de i et enkelt tilfælde havde undladt at slå salg af varer ind på kasseapparatet. Restaurationsvirksomheden var kort tid forinden ved et mæglingsmøde blevet tilpligtet at betale en bod for overtrædelse af en overenskomstbestemmelse, hvorefter det var forbudt organiseret serveringspersonale at arbejde i fælles regnskab med uorganiserede. Forbundet nedlagde i Arbejdsretten påstand om, at bortvisningerne var overenskomststridige og organisationsfjendtlige, idet det blev gjort gældende, at den egentlige baggrund for bortvisningerne var, at restauranten ved fortsat at beskæftige de to organiserede tjenere ville få problemer med at overholde den nævnte overenskomstbestemmelse, og at spørgsmålet var løst med afskedigelsen af de pågældende.

Arbejdsretten lagde til grund, at grunden til bortvisningerne var, at de pågældende ikke havde overholdt restaurantens instruktion om, at de skulle slå salg ind på kasseapparatet straks ved serveringen af varerne. Uanset om bortvisningen af denne grund måtte havde været berettiget, havde klagerne ikke godtgjort, at bortvisningerne var udtryk for en organisationsfjendtlig handling, hvorfor restauranten frifandtes.