Legislator Case Law & Legislation
U19920373013 DK

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985, for Frode Laursen A/S (advokat Henrik Uldal) Biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond (advokat Jens Hessel). Dommere: Brink, Bæhring, Arnold Hansen, Kjærgaard, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.3.1. Omgåelse. Tillidsrepræsentant. Virksomhedsoverdragelse. Tillidsrepræsentanter var i uopsagt stilling ved virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

Dom 1992 3730 Valid

§ 4.

Under overdragelsen medfølger herudover de i bilag indeholdte driftsmidler.

Driftsmidlerne, som er besigtiget af køber, overdrages i den stand de er og forefindes.

Driftsmidlerne overtages af køber som frie og ubehæftede, og købesummen vil derfor være at deponere indtil dette vilkår er opfyldt.

Et mindre lager af driftsinventar, overdrages til et særskilt aftalt beløb, men omfattes af den ovennævnte fortegnelse efter særskilt optælling. Beløbet er indeholdt i købesummen, jfr. § 5.

Dom 1992 3730 Valid

§ 5.

Købesummen er fastsat til kr. 1.245.000,00, skriver kroner en million to hundrede firetifem tusinde 00/100, hvilken købesum betales kontant. Det er aftalt, at der tillige betales moms af den del af overdragelsessummen, der er momspligtig, jfr. nedenfor.

Købesummen fordeler sig således

Driftsmidler og driftsinventar kr. 1.195.000,00

Goodwill, jfr. § 3 - 50.000,00

i alt købesum kr. 1.245.000,00

Købesummen deponeres i Sydbank A/S, og frigives til køber, når driftsmateriellet er frigjort for eventuelle leasings- og pantforpligtelser, samt momsreguleringsforpligtelser, i hvilken forbindelse køber kan vælge helt eller delvis at indtræde i de eksisterende leasingaftaler mod sælgers betaling af den kontraktsmæssige tilbagekøbspris. Ønsker køber at indtræde, skal meddelelse herom ske straks ved påkrav.

Dom 1992 3730 Valid

§ 6.

Det påhviler køber selv efter købesummens berigtigelse og fra overtagelsestidspunktet at drage omsorg for, at det overdragne er behørigt forsikret.

Det sælgende selskab forpligter sig til fra overdragelsens tidspunkt at opgive navnet på det sælgende selskab, idet navnet Ejstrupholm Godstransport og deraf afledede sammensætninger og forbindelse til vognmandsvirksomhed i enhver henseende, jfr. § 3, overdrages køber, jfr. tillige § 12, stk. 1.

Dom 1992 3730 Valid

§ 11.

Køber er forpligtet til selv i henhold til sælgers herved meddelte bemyndigelse at foretage anmeldelse og afholde omkostningerne ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af de af nærværende aftale nødvendiggjorte ændringer vedrørende navn og formål etc.

Køber betaler samtlige omkostninger ved oprettelse af nærværende kontrakt, herunder omkostninger til egen advokat og revisor.«

Købekontrakten blev den 12. januar 1992 kl. 14.15 underskrevet af Frode Laursen A/S's direktør Thorkil Andersen.

Ejstrupholm Godstransport A/S opsagde den 12. januar 1990 samtlige chauffører. Opsigelsesskrivelsen til Jan Bay Sørensen er sålydende

»Grundet selskabets økonomiske forhold opsiges De hermed til omgående fratrædelse af Deres stilling som chauffør i Ejstrupholm Godstransport A/S.

De anmodes således om straks at ophøre med Deres arbejde og De bedes aflevere nøgler m.v. på kontoret.

Deres løn for fratrædelsestiden indtil fredag den 19. januar 1990 forudbetales samtidig hermed vedlagt pr. check.

Pr. dags dato er De fritstillet fra Deres forpligtelser overfor selskabet og De skal således ikke være til disposition fremover. De kan frit søge andet arbejde straks.

Deres feriekort for 1990 vedlægges.«

Advokat Jens Christensen, advokatfirmaet Krøigaard, Koch og Christensen, havde ved telefax af 11. januar 1990 udbedt sig advokat Niels Schous bemærkninger til den konciperede opsigelsesskrivelse.

Ejstrupholm Godstransport A/S og Frode Laursen A/S udsendte den 15. januar 1990 kundemeddelelser om overdragelsen. Der er fremlagt to eksemplarer heraf. Det ene eksemplar er sålydende

»Ejstrupholm Godstransport A/S (EG) har overdraget sine aktiviteter til Frode Laursen A/S i Vitten pr. 15/1 1990.

Overdragelsen kommer ikke til, at betyde ændringer i betjeningen af Dem, idet Deres leveringsaftaler med EG fortsætter uændret.

Fordelen for Dem ved den ny situation bliver naturligvis en reduktion i antallet af aflæsninger på Deres lager. Det er vores mål, at indgå aftaler med flere leverandører således, at denne udvikling fortsætter.

I forbindelse med overdragelsen er Niels Aage Hansen fra EG ansat hos Frode Laursen A/S, og De er velkommen til, at kontakte ham på tlf. nr. 86985522.

Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.«

Det andet eksemplar er sålydende

»Ejstrupholm Godstransport A/S (EG) har overdraget sine aktiviteter til Frode Laursen A/S i Vitten pr. 15/1 1990.

Overdragelsen kommer ikke til at betyde ændringer i betjeningen af Dem som kunde. For det første vil distributionen af Deres gods blive udført på samme høje niveau som hidtil.

Desuden vil Deres aftaler med EG naturligvis fortsætte

uændret og Deres kontaktperson vil også fremover være

Niels Aage Hansen, der pr. ovennævnte dato er ansat hos Frode Laursen A/S.

Vi vil kontakte Dem i løbet af dagen, for at aftale et møde, hvor vi vil orientere Dem nærmere om overdragelsen.

De kan rette henvendelse til Niels Aage Hansen vedrørende Deres distributionsafvikling på telefon 86985522.

Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde.«

Sagen blev den 25. april 1990 behandlet på et mæglingsmøde. Referatet herfra er sålydende

»På mødet henviste SiD til, at firmaet Ejstrupholm Godstransport A/S groft har tilsidesat Hovedoverenskomstens § 16, stk. 11 og 12, hvorfor der rejstes krav om overholdelse af overenskomsten af henholdsvis Ejstrupholm Godstransport A/S og Frode Laursen A/S.

Fra DVs side blev det erkendt, at Ejstrupholm Godstransport A/S ved afskedigelsen af tillidsmand Jan B. Sørensen samt sikkerhedsrepræsentant Per Markussen har tilsidesat overenskomstens § 16, stk. 11 og 12.

I den anledning tilpligtes Ejstrupholm Godstransport A/S til tillidsmand Jan B. Sørensen at betale kr. 131.392,78 og til sikkerhedsrepræsentant Per Markussen at betale kr. 124.475,07. Herudover tilpligter DV firmaet, at betale en bod til SiD på kr. 20.000,00.

Fra DVs side blev det bestridt, at firmaet Frode Laursen A/S var forpligtet over for de pågældende i medfør af overdragelsesloven eller overenskomst.

SiD fastholdt, at da den pågældende sikkerhedsrepræsentant og tillidsmand efter overenskomstens klare tekst, ikke kan fratræde før sagen har været behandlet i henhold til § 16, stk. 11 og 12, må de pågældende fortsat anses som værende ansatte med den virkning, at Frode Laursen A/S hæfter for forpligtelsen efter overenskomstens § 16, stk. 11 og 12, jf. lov om virksomhedsoverdragelse.

Da der således ikke kunne opnåes enighed i sagen forbeholdt SiD sig uopholdeligt, at videreføre sagen for Arbejdsretten.«

Sagen blev den 6. juli 1990 behandlet på et fællesmøde. Referatet herfra er sålydende

»Sagen forhandledes.

Parterne er enige om, at der mellem Ejstrupholm Godstransport A/S og Frode Laursen A/S er foretaget en overdragelse, der er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Fra lønmodtagerside fastholdt man, at da sikkerhedsrepræsentanten og tillidsmanden efter overenskomstens klare tekst ikke kan fratræde, før sagen har været behandlet i henhold til § 16, stk. 11 og 12 i overenskomsten, må de pågældende fortsat anses for værende ansatte med den virkning, at Frode Laursen A/S hæfter for forpligtelsen efter overenskomstens § 16, stk. 11 og 12, jf. lov om virksomhedsoverdragelse. Der henvistes i øvrigt til mæglingsreferat af 25. april 1990.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at de pågældende lønmodtagere ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Fra lønmodtagerside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af daværende chauffør og tillidsrepræsentant i Ejstrupholm Godstransport A/S Jan Bay Sørensen, direktør i Frode Laursen A/S Thorkil Andersen, advokat Niels Schou, Århus, og afdelingsformand i Specialarbejderforbundet i Danmarks Nr. Snede afdeling Jens Dynes Larsen.

Jan Bay Sørensen har forklaret, at han den 12. januar 1990 havde været ansat som chauffør i Ejstrupholm Godstransport A/S i 12 1/2 år, og at han havde været tillidsmand i 10 år. Udover chaufførerne var der i virksomheden ansat 1 direktør og 1 kontordame. Den 12. januar 1990 var en fredag. Da chaufførerne kl. 16 kom hjem fra deres ture, kaldte direktør Niels Hansen dem ind på kontoret, hvor de fik besked om at vente på, at den anden direktør kom. Da han kom, fortalte han, at virksomheden var lukket og solgt. Han udleverede fyresedlerne til dem. De skulle ikke gøre noget ved det gods, der var på bilerne. Frode Laursen A/S hentede alt det købte lørdag den 13. januar 1990 om formiddagen. Chaufførerne fik da at vide, at de ikke kunne blive ansat af køberen af virksomheden.

Direktør Thorkil Andersen har forklaret, at han siden 1988 har været direktør for Frode Laursen A/S, som på tidspunktet for købet af Ejstrupholm Godstransport A/S havde en årlig omsætning på omkring 120 millioner kroner, 100-110 lastbiler og omkring 170 ansatte. Da han havde fået det indtryk, at Ejstrupholm Godstransport A/S havde en dårlig økonomi, kontaktede han før julen 1989 den ene af virksomhedens direktører, John Nielsen, med henblik på eventuelt køb af virksomheden. Det, der interesserede ham som køber, var alene kundeporteføljen. Han havde derimod ikke brug for flere ansatte. Januar er en stille måned, og køberen kunne derfor uden yderligere personale opsluge Ejstrupholm Godstransport A/S. Advokat Niels Schou var da formand for bestyrelsen. Han blev mellem julen 1989 og nytåret 1990 kontaktet om købet. Han sagde da til Schou, at han ikke var interesseret i lønmodtagerne. Han købte fredag den 12. januar 1990. Advokaten sagde fredag aften, at aftalen var i orden, og det købte blev derefter hentet lørdag den 13. januar 1990 om formiddagen.

Advokat Niels Schou har forklaret, at Thorkil Andersen og virksomhedens økonomichef den 29.-30. december 1989 bad ham holde sig parat til at medvirke ved købet af Ejstrupholm Godstransport A/S. Fredag den 5. januar 1990 blev han bedt om at lave købekontrakt, der ikke måtte medføre skjulte forpligtelser. Specialarbejderforbundet i Danmark og de ansatte havde inden købet tiltrådt, at chaufførerne blev fritstillede. Det oplyste sælgeren, og det har advokaten dokumentation for.

Afdelingsformand Jens Dynes Larsen har forklaret, at han siden den 14. januar 1989 har været formand for afdelingen i Nr. Snede. Han blev først kontaktet af chaufførerne, efter at de den 12. januar 1990 var blevet sagt op. Der blev derefter aftalt et møde den 13. januar 1990.

Klagerne har gjort gældende, at overdragelsen af Ejstrupholm Godstransport A/S til Frode Laursen A/S skete den 12. januar 1990, at denne overdragelse er omfattet af loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og at Jan Bay Sørensens og Per Markussens ansættelsesforhold bestod på overdragelsestidspunktet.

De indklagede har gjort gældende, at Jan Bay Sørensens og Per Markussens ansættelsesforhold er definitivt ophørt den 12. januar 1990, og at Frode Laursen A/S først har overtaget Ejstrupholm Godstransport A/S den 15. januar 1990.

Biintervenienten har uddybet de synspunkter, klagerne har anført til støtte for sin påstand.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at den i købekontrakten nævnte overdragelse fra Ejstrupholm Godstransport A/S til Frode Laursen A/S blev foretaget den 12. januar 1990 kl. 14.15 og - uanset købekontraktens § 2 - til omgående overtagelse, og at Jan Bay Sørensen og Per Markussen på overdragelsestidspunktet var i uopsagte stillinger som chauffører hos Ejstrupholm Godstransport A/S. Frode Laursen A/S er herefter indtrådt i Ejstrupholm Godstransport A/S's forpligtelser over for Jan Bay Sørensen og Per Markussen. Frode Laursen A/S har ved ikke at have opfyldt disse forpligtelser forskyldt en bod, der fastsættes til 300.000 kroner. Boden indeholder 255.867,85 kroner i manglende betaling til Jan Bay Sørensen og Per Markussen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede Frode Laursen A/S, skal til Specialarbejderforbundet i Danmark betale en bod på 300.000 kr. indeholdende manglende betaling til Jan Bay Sørensen og Per Markussen.

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Dom 1992 3730 Valid

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985, for Frode Laursen A/S (advokat Henrik Uldal) Biintervenient: Lønmodtagernes Garantifond (advokat Jens Hessel). Dommere: Brink, Bæhring, Arnold Hansen, Kjærgaard, Riis (retsformand), Spang-Hanssen og Westergaard. Bod 2.3.1. Omgåelse. Tillidsrepræsentant. Virksomhedsoverdragelse. Tillidsrepræsentanter var i uopsagt stilling ved virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985, for Frode Laursen A/S for Arbejdsretten. Klagerne har nedlagt følgende påstand

Indklagede, Frode Laursen A/S, tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende 255.867,85 kroner i manglende betaling til forbundets medlemmer Jan Bay Sørensen og Per Markussen.

De indklagede har påstået frifindelse.

Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt i sagen som biintervenient til støtte for klagernes påstand.

Sagens omstændigheder er følgende

Ejstrupholm Godstransport A/S, der var en mindre virksomhed, som ejede 6-7 lastvogne og havde 8 chauffører ansat, og Frode Laursen A/S, Vitten, der er en væsentlig større virksomhed, underskrev den 12. januar 1990 sålydende købekontrakt

»§ 1.

Sælger har på de nedenfor anførte vilkår til køber afhændet aktiver tilhørende Ejstrupholm Godstransport A/S.

Dom 1992 3730 Valid

Ved købekontrakt af 12/1 1990 blev en virksomhed E solgt til virksomheden F. Samme dag opsagdes samtlige arbejdere i E, herunder en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant. Fra arbejderside blev det gjort gældende, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne ikke kunne afskediges, før sagen havde været behandlet efter nærmere regler i overenskomsten.

Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at overdragelsen af virksomheden blev foretaget den 12/1 1990, uanset at det i købekontrakten var anført, at overdragelsen fandt sted den 15/1 1990, og at tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne på overdragelsestidspunktet var i uopsagte stillinger. F var herefter indtrådt i E's forpligtelser over for tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. For ikke at have opfyldt disse forpligtelser pålagdes der F en bod på 300.000 kr, heri indeholdt ca. 255.000 kr i manglende betaling til tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →