Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulen Leo Lybæk Hansen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets Arbejdsgiverforening for Søstremosegård Akvakultur A/S (kontorchef Per Laurents). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Bæhring, Poul Fl. Hansen, Mads Kofod, Bent Larsen, Lund-Nielsen og Steen A. Rasmussen. Bod 2.2.2. Eksklusivaftale. Organisationsfjendtlig virksomhed. (* 1) (* 2)
Statutory Text (3 Articles)
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulen Leo Lybæk Hansen) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets Arbejdsgiverforening for Søstremosegård Akvakultur A/S (kontorchef Per Laurents). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Bæhring, Poul Fl. Hansen, Mads Kofod, Bent Larsen, Lund-Nielsen og Steen A. Rasmussen. Bod 2.2.2. Eksklusivaftale. Organisationsfjendtlig virksomhed. (* 1) (* 2)
Sagens problem er, om det er i strid med gældende overenskomst, at indklagede afskedigede organiseret og ikke uorganiseret arbejdskraft.
PARTERNES PÅSTANDE
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har indklaget Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets Arbejdsgiverforening for Søstremosegård Akvakultur A/S for Arbejdsretten med endelig påstand om, at Søstremosegård Akvakultur A/S, pålægges at betale bod til Specialarbejderforbundet i Danmark for brud på gældende aftale af 12. januar 1990.
De indklagede har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING
Søstremosegård Akvakultur A/S er en virksomhed, der opdrætter ål under anvendelse af spildvarme fra Asnæsværket ved Kalundborg. Indtil 1990 blev den drevet sammen med et landbrug, der tilhører Lauge Nilsson, som er direktør for aktieselskabet.
I februar 1988 blev Arne Hellmann, der er organiseret hos klagerne, ansat i aktieselskabet, hvor der desuden var ansat en biolog, og hvor der senere blev ansat en anden arbejdsmand, Aksel Grube Hansen, der ikke var medlem hos klagerne. Arne Hellmann blev - bl.a. ved høstarbejde - udlånt til arbejde ved Lauge Nilssons landbrug.
I december 1989 varslede Specialarbejderforbundet i Danmark en konflikt på virksomheden for at få gennemført overenskomst, og konflikten blev iværksat den 4. januar 1990 ved, at Arne Hellmann udeblev fra arbejde. Han blev samme dag opsagt til fratræden med udgangen af januar 1990.
På et møde den 12. januar 1990 blev der opnået enighed om, at selskabet med øjeblikkelig virkning var optaget i Landbrugets Arbejdsgiverforening og hermed omfattet af kollektiv overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. Det blev endvidere bl.a. aftalt, at Arne Hellmann skulle genansættes fra 15. januar 1990, og at der i virksomheden udelukkende skal beskæftiges medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark.
Nogle aftalte lokalforhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår sluttede resultatløst den 25. januar.
Den 29. januar 1990 bortforpagtede Lauge Nilsson sit landbrug for 5 år.
På grund af manglende arbejde blev Arne Hellmann på ny afskediget den 2. februar 1990 med øjeblikkelig virkning.
Ved en opmandskendelse i faglig voldgift blev arbejdsgiveren den 9. juli 1991 frifundet for en påstand om, at Arne Hellmann var omfattet af overenskomstens regler for fast antagne landbrugsarbejdere. Der er herefter enighed om, at han den 2. februar 1990 var omfattet af overenskomstens regler for løst antagne landbrugsarbejdere.
VIDNEFORKLARINGER
Lauge Nilsson har bl.a. forklaret, at Aksel Grube Hansen havde været ansat cirka et år kortere end Arne Hellmann. Aksel Grube Hansen havde - i modsætning til Arne Hellmann - ikke erfaring med landbrugsarbejde og arbejdede derfor udelukkende for aktieselskabet. Ingen af de to havde passet ålefarmen i weekends. Det var på grund af de to medarbejderes arbejde mest naturligt at afskedige Arne Hellmann, da landbruget blev forpagtet væk, og der samtidig var arbejdsmangel i aktieselskabet. Afskedigelsen skete uden tanke for, at den måske var i strid med eksklusivaftalen. Der blev ikke ansat andre i aktieselskabet i stedet for Arne Hellmann. Tværtimod måtte man senere afskedige også biologen, og virksomheden er nu trådt i betalingsstandsning.
PARTERNES ARGUMENTER
Til støtte for deres påstand har klagerne gjort gældende, at der også efter den 12. januar 1990 var betydelige uoverensstemmelser mellem virksomheden og Specialarbejderforbundet i Danmark. Ligesom afskedigelsen den 4. januar er afskedigelsen den 2. februar begrundet i organisationsforholdene. Det er i hvert fald ikke sagligt eller driftsmæssigt begrundet at afskedige Arne Hellmann, der havde været ansat længere i virksomheden, fremfor Aksel Grube Hansen. Den aftalte eksklusivbestemmelse forpligter virksomheden til, alt andet lige, at afskedige den organiserede sidst.
Hvis virksomheden havde valgt at afskedige Aksel Grube Hansen, ville det ikke ikke være på grund af hans manglende organisering, men på grund af arbejdsmangel. Loven om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold ville derfor ikke have været overtrådt.
De indklagede har heroverfor anført, at eksklusivaftalen ikke forhindrer fortsat beskæftigelse af de(n) uorganiserede, der var ansat, da aftalen blev indgået.
Aksel Grube Hansen havde større erfaring end Arne Hellmann i det arbejde, der var tilbage, efter at landbruget var forpagtet ud. Det var altså sagligt begrundet at afskedige Arne Hellmann, og klagerne har hverken bevist eller sandsynliggjort, at virksomheden foretog afskedigelsen i organisationsfjendtlig hensigt.
Eksklusivbestemmelsen har ikke forrang for loven om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. Hvis virksomheden på grund af den indgåede aftale havde afskediget Aksel Grube Hansen i stedet, ville den have overtrådt lovens § 2, stk. 1, der forbyder afskedigelse, fordi lønmodtageren ikke er medlem af en bestemt forening.
ARBEJDSRETTENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION
Aksel Grube Hansen var ansat i virksomheden, da aftalen med eksklusivbestemmelse blev indgået. Han kunne derfor ubestridt forblive ansat i virksomheden, selv om han ikke var medlem af Specialarbejderforbundet i Danmark.
Omkring 1. februar 1990 opstod den arbejdsmangel, der begrundede virksomhedens ønske om at afskedige en af de to landbrugsarbejdere.
Klagerne har ikke bevist eller sandsynliggjort, at virksomheden, da man valgte at afskedige Arne Hellmann, ikke havde saglige og driftsmæssige motiver, men var motiveret af de to ansattes foreningstilhørsforhold. Der kan derfor ikke gives klagerne medhold i påstanden.
T h i k e n d e s f o r r e t
Indklagede, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Landbrugets Arbejdsgiverforening for Søstremosegård Akvakultur A/S, frifindes.
I sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.69 f, K. 90.009 (A 1991, s.43).
Afskedigelse af en organiseret arbejder ikke anset som organisationsfjendtlig.
En virksomhed, hvor der var ansat to arbejdere, hvoraf kun den ene var medlem af SiD, indgik overenskomst med SiD med bl. a. en eksklusivaftale. Senere blev den organiserede arbejder afskediget på grund af arbejdsmangel. Da det ikke fandtes bevist eller sandsynliggjort, at virksomheden, da den valgte at afskedige den organiserede arbejder, var motiveret af de to ansattes foreningstilhørsforhold, fandtes virksomheden ikke at have handlet overenskomststridigt.