Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Poul Erik Skov Christensen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Kurt Petersen og Sløk. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet. Processuelle spørgsmål 3.2. Virksomhedsoverdragelse. Om ophør af overenskomster i forbindelse med Københavns Lufthavns overgang fra statsvirksomhed til aktieselskab.(* 1) (* 2)

Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Poul Erik Skov Christensen, Arnold Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Kurt Petersen og Sløk. Hovedaftalens § 7, stk. 2. Kollektiv overenskomst 4. Passivitet. Processuelle spørgsmål 3.2. Virksomhedsoverdragelse. Om ophør af overenskomster i forbindelse med Københavns Lufthavns overgang fra statsvirksomhed til aktieselskab.(* 1) (* 2)

1. Ved lov nr. 428 af 13. juni 1990 om Københavns Lufthavne A/S blev Københavns Lufthavnsvæsen, der hidtil havde været en statsvirksomhed under finanslovens § 2, med virkning fra den 1. oktober 1990 omdannet til et aktieselskab - Københavns Lufthavne A/S - der har overtaget driften af lufthavnene i Kastrup og Roskilde.

Omdannelsen medførte ikke umiddelbart nogen ændring i de bestående overenskomstforhold for det personale, der ved selskabets overtagelse af driften af lufthavnene var ansat i statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsen, herunder i de overenskomster, som var indgået mellem Finansministeriet på statens vegne og Statsansattes Kartel på vegne en række tilsluttede forbund, bl.a. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. I lovens § 2, stk. 3, hedder det således, at selskabet ved overtagelsen af de to lufthavne indtræder »i samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser«, hvilket - som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. F.T. 1989-90, tillæg A, spalte 5102 - indebærer, »at det nystiftede selskab indtræder i rettigheder og forpligtelser i forhold til det personale, der på overtagelsestidspunktet er ansat i Københavns Lufthavnsvæsen, jfr. herved loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.«

Efterfølgende er overenskomsterne med de nævnte 6 forbund imidlertid blevet opsagt med det overenskomstmæssige varsel til bortfald ved udgangen af marts måned 1991. Opsigelserne skete ved i det væsentlige enslydende skrivelser af 20. december 1990 til forbundene fra Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, som det nystiftede aktieselskab havde indmeldt sig i. Det hedder i skrivelserne bl.a.

»Den tidligere statsvirksomhed Københavns Lufthavnsvæsen er pr. 1. oktober 1990 omdannet til aktieselskabet Københavns Lufthavne (KLH), og det vil derfor ikke længere være Finansministeriet, der på virksomhedens vegne indgår nye overenskomster. KLH har i stedet indmeldt virksomheden i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service.

På vegne af KLH skal vi hermed opsige overenskomstforholdet mellem Finansministeriet og. ...... med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer til endeligt bortfald med udgangen af marts måned 1991.

Virksomheden og AHTS er optaget af at overveje de fremtidige løn- og ansættelsesvilkår for samtlige medarbejdergrupper i KLH, herunder at vurdere om og i givet fald i hvilket omfang disse kan/bør tilpasses virksomhedens særlige behov.

Vi kan oplyse, at virksomheden i forbindelse med de nævnte overvejelser har lagt vægt på, at ændringer i løn- og ansættelsesvilkår sker således, at ingen af de aktuelt ansatte medarbejdere får forringet deres indtjeningsniveau.«

Opsigelse af den mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel indgåede Hovedaftale, der i § 4 indeholder en bestemmelse svarende til § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, er derimod først sket i foråret 1992 og da som en »sikkerhedsopsigelse.«

2. Opsigelserne af de omhandlede overenskomster m.v. gav anledning til, at der frem til midten af november 1991 førtes forhandlinger med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS) og Statsansattes Kartel (StK) om de fremtidige overenskomstforhold. Mellem deltagerne i forhandlingerne er der ikke enighed om karakteren af disse, der endte uden resultat. Medarbejdere, der omfattes af de opsagte overenskomster m.v., er herefter fortsat blevet aflønnet efter disse.

Efter forhandlingssammenbruddet meddelte Dansk Arbejdsgiverforening på vegne AHTS i skrivelse af 14. november 1991 til HK/Service, at de opsagte overenskomster med dette forbund ville blive »omskrevet« til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK. I skrivelsen hedder det

»Efter at A/S Københavns Lufthavne, tidligere Københavns Lufthavnsvæsen, har indmeldt sig i Dansk Arbejdsgiverforening gennem Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, opsagde denne forening på Københavns Lufthavnes vegne overfor HK de på daværende tidspunkt gældende overenskomster for virksomheden aftalt mellem Finansministeriet og HK vedrørende kontorfunktionærer, edb-medarbejdere og laboratoriefunktionærer.

Da overenskomstforholdene mellem Finansministeriet og HK herefter må anses for værende bortfaldet pr. 31.3.1991 for Københavns Lufthavne, skal vi meddele, at overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK med virkning fra 1.4.1991.

Omskrivningen vil finde sted i overensstemmelse med principperne i landsoverenskomstens § 2, 2 b.«

Skrivelsen gav anledning til, at Landsorganisationen i Danmark den 9. december 1991 begærede fællesmøde afholdt. I begæringen hedder det

»Vi har fra Statsansattes Kartel på vegne af en række LO- forbund m.v., modtaget indberetning om, at Arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomhed, AHTS, ikke har villet anerkende, at STK's hovedaftale med Staten fortsat er gældende for overenskomstforholdene omkring Københavns Lufthavne A/S.

Da vi forstår, at Dansk Arbejdsgiverforening har samme opfattelse som AHTS, hvilket vi må udlede af DA's skrivelse af 14.11.1991 til HK Service, skal vi anmode om, at der snarest aftales et HASTE-FÆLLESMØDE i sagen, idet vor påstand vil være, at DA/AHTS tilpligtes at anerkende, at den ikke opsagte STK hovedaftale fortsat er gældende, samt at DA/AHTS tilpligtes at anerkende, at de indgåede overenskomster mellem AHTS og forbundene gældende for det private arbejdsmarked, som udgangspunkt ikke er gældende i Københavns Lufthavne A/S. .....«

Fællesmødet blev afholdt den 17. december 1991 med deltagelse af repræsentanter for de to hovedorganisationer, for AHTS og StK samt for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund. Enighed kunne imidlertid ikke opnås, idet parterne hver især fastholdt deres standpunkter.

3. Ved klageskrift af 22. januar 1992 har Dansk Arbejdsgiverforening herefter indbragt sagen for Arbejdsretten, men har begrænset denne til at angå de overenskomster m.v., som var indgået med Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, over for hvem man har påstået overenskomsterne m.v. behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts 1991 med den følge, at der skal ske omskrivning som anført i skrivelsen af 14. november 1991.

De indklagede har påstået frifindelse og har såvel i svarskriftet som i senere processkrifter nedlagt selvstændige påstande omfattende også Statsansattes Kartel, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark.

Klagerne har over for disse påstande principalt nedlagt påstand om afvisning og til støtte herfor anført, at sagen ikke uden klagernes accept kan omfatte andre parter end de i klageskriftet nævnte.

Arbejdsretten har imidlertid ikke fundet tilstrækkelig anledning til at nægte de omhandlede organisationer adgang til at indtræde som parter i sagen, jf. herved arbejdsretslovens § 19 sammenholdt med retsplejelovens § 251, stk. 1, heller ikke for så vidt angår de organisationer, som ikke deltog i fællesmødet den 17. december 1991. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge.

4. Parterne har herefter nedlagt følgende endelige påstande

Klagernes påstande

Principalt: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i relation til Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med ikrafttrædelsen af Lov nr. 428 af 13. juni 1990 om privatisering af Københavns Lufthavne A/S.

Subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er bortfaldet i forbindelse med opsigelse og udløbet af de som bilag B - D og bilag 6 - 8 fremlagte overenskomster.

Mere subsidiært: Statsansattes Kartel og de indklagede organisationer tilpligtes at anerkende, at den som bilag A fremlagte hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser.

For så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande

1. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for kontorfunktionærer i statens tjeneste, overenskomst af 10. oktober 1989 (APD nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb- medarbejdere (HK) i statens tjeneste, alle med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned 1991.

2. Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark tilpligtes at anerkende, at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i § 2, pkt. 2b i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april 1991.

For så vidt angår Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk Landsforbund nedlægges yderligere følgende selvstændige påstande

Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst.

Teknisk Landsforbund tilpligtes at anerkende, at overenskomsten af 22. juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S.

I øvrigt har klagerne - der ikke har nedlagt selvstændige påstande for så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark - påstået frifindelse over for de indklagedes påstande.

De indklagedes påstande

Frifindelse for klagernes påstande og Københavns Lufthavne A/S tilpligtet at anerkende, at de som bilag 6-8 samt bilag A-D og G-H fremlagte overenskomster er gældende for Københavns Lufthavne A/S.

5. De af påstandene omfattede overenskomster er følgende

Bilag A: Hovedaftalen af 20. juni 1988 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, hvis dækningsområde er angivet således

»Denne hovedaftale har bindende virkning for

1. de ministerier, styrelser og institutioner der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og STK eller en organisation, der er medlem af STK, og for

2. organisationer, der er tilsluttet STK og har indgået en overenskomst som nævnt, samt for medlemmer af disse organisationer, der er omfattet af en sådan overenskomst.«

Efter Hovedaftalens § 12 kan opsigelse ske med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober, hvorefter der skal optages forhandlinger om en ny hovedaftale. Er disse ikke afsluttet inden den 1. oktober, forbliver Hovedaftalen gældende, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye. Hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

Bilag 6-8: De mellem Finansministeriet og HK/STAT indgåede overenskomster henholdsvis af 4. september 1989 for kontorfunktionærer i statens tjeneste (bilag 6), af 10. oktober 1989 for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste (bilag 7) og af 27. november 1989 for EDB- medarbejdere (HK) i statens tjeneste (bilag 8).

Bilag B: Overenskomst af 27. september 1989 mellem Finansministeriet og bl.a. Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, gældende for håndværkere i staten.

Bilag C: Protokollat af 22. maj 1990 i tilslutning til den under bilag B nævnte overenskomst.

Bilag D: Overenskomst af 8. januar 1990 mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for rengøringsassistenter m.fl. i statens tjeneste m.v.

Bilag G: Overenskomst, gældende fra 1. april 1989, mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for bygningskonstruktører i statens tjeneste.

Bilag H: Overenskomst, gældende fra 1. april 1989, mellem Finansministeriet og Teknisk Landsforbund for tekniske tegnere, tekniske assistenter, byggeteknikere, maskinteknikere og praktikanter i statens tjeneste.

For samtlige overenskomster gælder, at de kunne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1991.

Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK, hvortil der henvises i 2. led af klagernes påstand over for HK, indeholder bl.a. følgende bestemmelser

»§ 2 LANDSOVERENSKOMSTENS OMRÅDE

1. Landsoverenskomst eller særoverenskomst.

a. Dersom HK opfylder vilkårene i foranstående § 1 for at kunne rejse krav om overenskomst, er begge parter pligtige til at respektere landsoverenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed udøves i henhold til en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed.

b. Forbundet kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i en virksomhed er tale om arbejdsforhold eller arbejdsfunktioner, der ikke er dækket af landsoverenskomstens bestemmelser.

2. Omskrivning af overenskomster til landsoverenskomsten.

a. En overenskomst mellem HK og en virksomhed, der indmelder sig i DA/BKA, omskrives fra overenskomstens udløbstid til landsoverenskomsten, medmindre betingelserne i § 2,1 for krav om særbestemmelser er opfyldt.

b. Omskrivningen skal ske således, at lønsatser, der ligger under eller over landsoverenskomstens, ændres til dennes satser, og der gives medarbejdere, hvis løn ifølge de eventuelle højere satser ligger over landsoverenskomstens, personlige tillæg, i hvilke der ikke kan modregnes, og som mindst skal svare til forskellen mellem landsoverenskomstens satser og den højere sats, hvorefter pågældende var aflønnet.«

Overenskomsten af april 1991 mellem AHTS og Dansk El-Forbund samt Dansk Metalarbejderforbund, hvortil der henvises i klagernes påstand over for de to forbund, fastsætter bl.a., at overenskomsten »er gældende for samtlige Dansk Metalarbejderforbunds og Dansk El-Forbunds medlemmer beskæftiget på AHTS« medlemsvirksomheder', og at overenskomsten »omfatter i faglig henseende alt arbejde, der efter praksis eller forholdets natur bestrides af forbundenes medlemmer.«

Endelig indeholder overenskomsten af 22. juni 1990, hvortil der henvises i klagernes påstand over for Teknisk Landsforbund, i § 1 en angivelse af overenskomstens område, der indebærer, at overenskomsten i realiteten omfatter den samme gruppe medarbejdere, som er omfattet af den som bilag H fremlagte overenskomst.

6. Til belysning af overenskomstforholdene og de førte forhandlinger herom i forbindelse med og efter omdannelsen af Københavns Lufthavnsvæsen til Københavns Lufthavne A/S har parterne fremlagt en del materiale, hvorfra følgende skal gengives

I en skrivelse af 7. december 1990 fra Finansministeriet til direktør S.P. Thorning, Københavns Lufthavne A/S, hedder det bl.a.

»I brev af 27. november 1990 fra direktøren for Københavns Lufthavne A/S til bestyrelsen for lufthavnene, hvormed fremsendes et brev fra direktøren til Trafikministeriet, meddeles, at det ikke har været muligt for den daglige ledelse at tilvejebringe afklaring på spørgsmålet om, hvorvidt Statsansattes Kartel (StK) vil kunne modsætte sig selskabets frigørelse fra den statslige hovedaftale førend i 1993.

I den anledning skal det oplyses, at Finansministeriet har indgået vedlagte 2 hovedaftaler, som omhandler StK-personale i lufthavnene, nemlig dels hovedaftalen af 27. oktober 1969 i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 28. november 1969, dels hovedaftalen af 20. juni 1988, der er indgået med Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen.

Hovedaftalen af 27. oktober 1969 kan ikke opsiges af Københavns Lufthavne A/S.......

Hvad angår hovedaftalen af 20. juni 1988, skal Finansministeriet indledningsvis bemærke, at eventuelle spørgsmål om fortolkning og brud på denne hovedaftale må afgøres ved de fagretlige instanser.

Finansministeriet skal dernæst om Finansministeriets umiddelbare forståelse af denne hovedaftale oplyse følgende

1. Hovedaftalens dækningsområde er omhandlet i aftalens indledning og er bl.a. beskrevet således

»Denne hovedaftale har bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og StK eller en organisation, der er medlem af StK«.

Som følge heraf og i overensstemmelse med forudsætningerne for hovedaftalens indgåelse omfatter denne hovedaftale alene de myndigheder mv., som er omfattet af Finansministeriets forhandlingskompetence. Lufthavnen er efter omdannelsen til et aktieselskab ikke længere omfattet af Finansministeriets forhandlingskompetence og derfor ikke efter Finansministeriets opfattelse omfattet af hovedaftalens dækningsområde. Finansministeriet agter at indkalde StK og orientere herom.

2. I hovedaftalens § 11 er indeholdt regler om organisationernes optagelse i og udmeldelse af StK......

Endelig er det Finansministeriets opfattelse, at bestemmelserne om indmeldelse og udmeldelse ikke kan anvendes i den aktuelle situation, hvor lufthavnen ved lov er omdannet til et aktieselskab, og hvor der således ikke er tale om en parallelitet til en udmeldelse af en arbejdstager- eller giverorganisation.

Også af den grund er det Finansministeriets opfattelse, at StK-hovedaftalen ikke længere er gældende for lufthavnens overenskomstmæssige forhold.

3. StK-hovedaftalen indeholder foruden regler om konflikter i interessetvister og regler om forståelse af de enkelte overenskomster, tillige bestemmelser om afskedigelse af lønmodtagere og disses tillidsrepræsentanter. Sådanne bestemmelser er for personalegrupper uden for StK undertiden optaget i selve de statslige overenskomster og ikke i de overliggende hovedaftaler.

Som følge heraf er det Finansministeriets opfattelse, at de enkelte lønmodtagere ved lufthavnene kan støtte ret på disse regler i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, så længe de nugældende overenskomster består.

Finansministeriet har med hensyn til spørgsmålet om virksomhedsoverdragelsesloven indhentet en udtalelse fra Arbejdsministeriet, der har udtalt følgende

»Ved overdragelsen af virksomheden Københavns Lufthavnsvæsen fra staten til Københavns Lufthavn A/S indtrådte erhververen KLA i rettigheder og forpligtelser i forhold til de ansatte, som bestod på overdragelsestidspunktet, herunder rettigheder og forpligtelser i henhold til Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen, 1988. I medfør af virksomhedsoverdragelseslovens § 2, stk. 1, er staten samtidig frigjort for sine forpligtelser i forhold til disse ansatte og deres repræsentanter.

Københavns Lufthavn A/S er altså bundet til at respektere hovedaftalens indhold i forhold til de ansatte, som er omfattet af aftalen. Samtidig er Københavns Lufthavn A/S indtrådt i retten til at bringe denne binding til ophør ved opsigelse efter reglerne herfor i samme omfang, som ville have tilkommet staten, hvis overdragelsen ikke havde fundet sted.

Opsigelse af forpligtelserne efter hovedaftalen må anvendes som platform for tilrettelæggelse af den fremtidige personalepolitik i samarbejde med de ansatte og deres repræsentanter eller organisationer.

Københavns Lufthavn A/S er efter Arbejdsministeriets opfattelse ikke herved bundet af hovedaftalens § 3, stk. 1 og 2, da virksomheden ikke længere hører til det af hovedaftalen omfattede område. Selskabet er ikke egentlig part i overenskomsten.

Når overenskomstforholdene skal fastlægges for tiden efter opsigelsen, må det ske ved forhandling mellem KLA og den arbejdsgiverforening, selskabet er blevet medlem af på den ene side, og personalets repræsentanter eller den/de organisationer, de er/bliver medlemmer af på den anden. Eventuelle grænseproblemer mellem relevante faglige organisationer må afklares mellem organisationerne indbyrdes med respekt af bestående aftaler med arbejdsgiverforeningen.

Statsansattes Kartel har altså ikke i kraft af virksomhedsoverdragelsesloven forhandlingsretten for de ansatte«.

Afslutningsvis skal Finansministeriet i øvrigt gøre opmærksom på, at tilsvarende situationer på det private arbejdsmarked, hvor en ny ejer ønsker, at bestemte løn- og ansættelsesvilkår skal være gældende for virksomheden i fremtiden, ofte er løst ved, at der hurtigt efter overtagelsen er optaget forhandlinger med vedkommende organisationer for personalet, og at man ved disse forhandlinger har opnået enighed om de fremtidige vilkår og de overgangsordninger, som er nødvendige.'

De bestemmelser i Hovedaftalens § 3, stk. 1 og 2, hvortil henvises i den i skrivelsen citerede udtalelse fra Arbejdsministeriet, vedrører StK's forhandlingsret. Om dennes bortfald eller fortsatte eksistens fandt der i den følgende tid drøftelser sted mellem StK og AHTS samt repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S i forbindelse med de forhandlinger, som indledtes efter selskabets indmeldelse i AHTS pr. 1. oktober 1990. I et af de indklagede fremlagt referat fra et indledende møde den 19. december 1990 - et referat, hvis »gyldighed« klagerne har bestridt - hedder det bl.a.

»På mødet, der altså blev holdt efter KLH« indmeldelse i AHTS, blev spørgsmålet om indgåelse af en virksomhedsoverenskomst drøftet. Situationen var den, at det af loven om omdannelsen af de tidligere statsvirksomheder Københavns og Roskilde lufthavne til et aktieselskab fremgik, at man skulle give de beskæftigede tjenestemænd et ansættelsestilbud. Desuden var de overenskomstansatte omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, så der skulle ved de hidtidige overenskomsters udløb ske en fornyelse. De 3 centralorganisationer repræsenterede således alle ansatte i lufthavnene.

Der var derfor på mødet enighed om, at det ville være en god ide at lave en virksomhedsoverenskomst omfattende såvel »tidligere« tjenestemænd og overenskomstansatte samt nyansatte. Denne model var StK i gang med at gennemføre sammen med GiroBank A/S. Overenskomsten skulle omfatte medlemmer af de 3 centralorganisationer........'

Efter opsigelsen den 20. december 1990 af de gældende overenskomster m.v. sendte StK den 27. december 1990 følgende telefax til AHTS

»Statsansattes Kartel er blevet gjort opmærksom på, at De ved skrivelse af 20. december 1990 har opsagt de nuværende overenskomster m.v. ved Københavns Lufthavne A/S.

I den anledning skal StK orientere om, at følgende faglige organisationer, med medlemmer beskæftiget hos Københavns Lufthavne A/S, er medlem hos StK

HK/STAT,

Kvindeligt Arbejderforbund,

Snedker- og Tømrerforbundet,

Teknisk Landsforbund,

Dansk Metalarbejderforbund,

Dansk Formands Forening,

Specialarbejderforbundet,

Dansk El-Forbund,

Malerforbundet,

Murerforbundet og

Blik- og Rørarbejderforbundet.

Herudover er Luftfartsvæsenets Personaleforbund, som organiserer hovedparten af tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S, medlem hos StK.

Ved et møde i StK den 20. november 1990, hvor hovedparten af organisationerne var tilstede, tilkendegav de tilstedeværende organisationer, at de ønsker forhandlingerne om overenskomstforholdene og ansættelsestilbudene til tjenestemændene ved Københavns Lufthavne A/S koordineret og varetaget gennem StK.

I den anledning er der nedsat et forhandlingsudvalg med repræsentanter for de nævnte organisationer og med repræsentation fra StK.

Det kan oplyses, at StK i slutningen af januar 1991 forventer at kunne aflevere oplæg til de kommende forhandlinger.

Vi formoder, at De er bekendt med resultatet af mødet den 19. december 1990 mellem repræsentanter for centralorganisationerne og ledelsen i lufthavnen.

Kopi af nærværende skrivelse er tilsendt de berørte medlemsorganisationer.«

Meddelelsen gav anledning til, at AHTS i skrivelse af 22. januar 1991 indbød StK til et møde den 25. s.m., hvori deltog også repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S.

Med skrivelse af 1. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS udkast til en hovedaftale vedrørende Københavns Lufthavne A/S. I skrivelsen hedder det bl.a.

»Som bekendt er de nuværende hovedaftaler ikke opsagt. Centralorganisationerne skal dog hermed tilkendegive, at vi er indforstået med, at de nuværende hovedaftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne pr. 1. april 1991 kan afløses af vedlagte hovedaftale, såfremt AHTS måtte ønske det.

Når spørgsmålet om hovedaftale er afklaret, vil centralorganisationerne fremsende forslag til overenskomst mv.

Da de nuværende overenskomstforhold udløber pr. udgangen af marts 1991, skal vi anmode om, at der snarest sker en afklaring af hovedaftaleforholdene således, at forhandlingerne om de egentlige overenskomster kan igangsættes......«

Som svar på et - ikke fremlagt - brev fra AHTS fremsendte StK den 7. marts 1991 følgende skrivelse til AHTS

Vedr. forhandlingsforholdene i Københavns Lufthavne A/S.

Med henvisning til Deres brev af 4. marts 1991 (modtaget her i dag) om ovenstående skal vi fremkomme med følgende bemærkninger.

Vi er noget undrende over for, at der skal stilles tvivl om vor forhandlingskompetence.

På mødet hos Dem den 25. januar blev specielt drøftet vort forhold til SID, hvilket blev afklaret ved SIDs brev af 31. januar 1991 til os. Brevet blev senere sendt pr. telefax til Deres Lars Overgaard.

Herudover blev det på mødet den 25. januar nævnt, at Dansk Funktionærforbund ved en beklagelig fejltagelse ikke fremgik af vort brev af 27. december 1990 til Dem.

Der kan derfor ikke, efter vor opfattelse, længere være nogen tvivl om vor forhandlingskompetence.

Det kan desuden oplyses, at der i StK er sammensat et forhandlingsudvalg med repræsentanter for samtlige vore medlemsorganisationer i Københavns Lufthavne A/S. Forhandlingsudvalget mødes den 14. marts. Ingen af vore medlemsorganisationer har meddelt os, at de ikke fortsat ønsker forhandlingerne ført og koordineret gennem StK.

Det er således vor opfattelse, at der omgående, ikke mindst af hensyn til den fortsatte ro i lufthavnene, bør igangsættes forhandlinger til afklaring af hovedaftale- og overenskomstforholdene......'

Det skal bemærkes, at Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Funktionærforbund uden StK's medvirken har indgået overenskomst med AHTS, gældende for Københavns Lufthavne A/S.

Med skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte StK herefter til AHTS i alt 8 udkast til overenskomst m.v. »til brug for forhandlingerne om overenskomstforholdene pr. 1. april 1991 i Københavns Lufthavne A/S« og anførte, at der herudover »indgår i forhandlingerne udkastet til hovedaftale, som blev fremsendt herfra 1. marts 1991.«

Efter det foreliggende blev de fremsendte udkast drøftet ved møder i marts, april og maj måneder. Den 12. april 1991 fremkom fra AHTS et »Udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns Lufthavne A/S efter 1. april 1991«, der med visse undtagelser skulle være gældende »for medarbejdere, såvel funktionærer som ikke-funktionærer, i Københavns Lufthavne A/S.«

I en af StK til hovedbestyrelsen udarbejdet redegørelse af 25. april 1991 om forhandlingsforløbet hedder det bl.a.

»Organisationssiden overbragte den 21. marts et oplæg til samlet overenskomstkompleks svarende til de overenskomster, hovedaftale og øvrige aftaler, som er indgået med Girobank A/S. AHTS sendte samme dato pr. telefax 3 siders oplæg til arbejdstidsbestemmelser.

Det første møde med AHTS blev afholdt den 21. marts 1991.

På mødet, der formede sig som en første drøftelse af parternes overordnede synspunkter om de fremtidige overenskomstforhold, kunne det konstateres, at der var en afgrundsdyb forskel i opfattelsen af de fremtidige overenskomstforhold. AHTS gav udtryk for, at man i KLH skulle følge hovedaftale mellem LO og DA, private overenskomster, som de sædvanligvis indgås af AHTS, og SU- aftalen mellem LO og DA. Tjenestemændene kunne herudover få et individuelt tilbud.

Organisationsrepræsentanterne fastholdt, at der skal indgås nye aftaler til afløsning af de nuværende. Af hensyn til at værende ansatte ikke får forringede løn- og ansættelsesvilkår og tjenestemændenes ansættelsestilbud, må overenskomst og aftaler tage udgangspunkt i de nuværende regler.

Desuden blev hovedaftaleforholdene drøftet......

Om overenskomsten og øvrige aftaler var der...... enighed om, at de løber videre, da både LO/DA-hovedaftalen og de nuværende hovedaftaler indeholder bestemmelser herom.

Det kunne i øvrigt konstateres at det var to helt forskellige »kulturer«, der stødte sammen. Det private arbejdsmarked med få regler og aftaler og det offentlige arbejdsmarked, hvor der er tradition for en udbredt regel- og aftaledækning.

Det blev aftalt at mødes igen den 3. april.

3. april 1991. Efter et formøde i forhandlingsudvalget fremlagde organisationssiden et udkast til emner og fordeling i arbejdsgrupper for AHTS:......

AHTS kunne ikke umiddelbart tilslutte sig forslaget og ville derfor have betænkningstid til den 10. april 1991, hvor der var aftalt nyt møde........

10. april 1991. Meddelte AHTS, at man ikke ville indgå i de foreslåede arbejdsgrupper, men at hele spørgsmålet om overenskomst skulle afklares/forhandles i det forum, der allerede havde påbegyndt de indledende drøftelser. .....

Det blev samtidigt tilkendegivet, at AHTS ville fremsende deres forslag til overenskomst. Næste møde aftaltes til den 17. april.

12. april 1991. AHTS fremsender sit oplæg til overenskomst og tillidsrepræsentantaftale. Oplægget drøftes i det snævre forhandlingsudvalg. Det kan konstateres, at AHTS ikke har undladt at bringe spørgsmålet om dækningsområde op til overfladen......

På et formøde i det snævre forhandlingsudvalg den 17. april var der enighed om, at forhandlingerne om overenskomstens øvrige bestemmelser ikke kunne videreføres, før det var afklaret, hvem der ville blive omfattet af overenskomsten.

På forhandlingsmødet i AHTS den 17. april, hvor AHTS var utilbøjelig til at ville drøfte afgrænsning, og derfor svarede undvigende og uklart på organisationssidens spørgsmål, blev det alligevel klart, at man kun satser på en overenskomst for de »typiske LO-grupper«,........'

Ved et møde den 15. maj 1991 blev det herefter besluttet at forhandle særskilt for de af nærværende sag omfattede forbund. I en skrivelse herom af 16. maj 1991 fra AHTS hedder det

»Overenskomstforholdene for Københavns Lufthavne A/S.

Idet der henvises til gårsdagens møde med Dansk Metalarbejderforbund, Dansk El-Forbund, Teknisk Landsforbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og HK samt StK, skal vi for den gode ordens skyld bekræfte det på mødet aftalte

- At vi med de ovenfor nævnte LO-forbund samt Snedker- og Tømrerforbundet begynder forhandling med henblik på fælles overenskomst for de af forbundene beskæftigede medlemmer i Københavns Lufthavne A/S. Løn og eventuelle særbestemmelser forhandles med hvert enkelt forbund.

- At forhandlingerne søges gennemført snarest muligt. En tidsramme på 14 dage tilstræbes.

- At forhandlingerne tager udgangspunkt i det tidligere af AHTS udarbejdede udkast til overenskomst gældende for medarbejdere i Københavns Lufthavne A/S, idet det bemærkes, at dette udkast er udarbejdet ud fra den forudsætning, at overenskomsten er fælles for alle LO-forbund.

- At arbejdet indledes af en mindre gruppe (teknisk udvalg) bestående af fire repræsentanter fra forbundsside og fire repræsentanter fra arbejdsgiverside.

- At det på mødet rejste spørgsmål om hovedaftale overvejes nærmere af forbundene, idet det tilføjes, at det af AHTS blev tilkendegivet, at man ikke kunne fravige, at den mellem DA/LO indgåede hovedaftale var gældende for området.

Endvidere aftaltes, at StK følger forhandlingerne for at kunne varetage CO II og AC's interesser, og at der efter tilvejebringelse af overenskomst føres forhandling med StK om ansættelsestilbud til tjenestemænd. .....«

I de følgende måneder forhandlede parterne - afbrudt af adskillige pauser i forhandlingerne - uden at nå et resultat. I et forsøg på at få forhandlingerne bragt til en afslutning fremsendte AHTS den 16. oktober 1991 følgende skrivelse til de 6 forbund, som er omfattet af denne sag

»Fra vor medlemsvirksomhed Københavns Lufthavne A/S er vi blevet orienteret om, at der verserer forlydender om, at AHTS udviser tilbageholdenhed med hensyn til gennemførelse af forhandlinger om overenskomster for lufthavnsselskabet.

Vi beklager disse forlydender, men finder ikke, de er i overensstemmelse med de faktiske forhold, da vi som bekendt den 21. august i år for Københavns Lufthavne A/S har indgået overenskomst med Dansk Funktionærforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark for disse forbunds medlemmer i lufthavnen.

Da vor medlemsvirksomhed og vi selvfølgelig lægger afgørende vægt på, at der ikke skal herske nogen tvivl om lufthavnsselskabets og vor interesse i og vilje til snarest at nå et overenskomstresultat for alle de personalegrupper i lufthavnen, der skal overenskomstdækkes, vil vi gerne ved dette brev indbyde Dem til drøftelse/overenskomstforhandling.

Vi er fortsat af den opfattelse, at tidligere fremsatte forslag om nedsættelse på arbejdstagerside af et fællesudvalg, der samlet skulle forhandle på forbundenes vegne, næppe vil være fremmende for forhandlingerne. Vi vil imidlertid efter omstændighederne være indforstået med, at også denne fremgangsmåde indgår som en mulighed.

Såfremt forbundene finder det hensigtsmæssigt, at Statsansattes Kartel er til stede som observatør under disse drøftelser, har vi intet at indvende herimod.

Som mulige datoer for et sådant møde skal vi foreslå følgende:......«

Der afholdtes herefter nye forhandlingsmøder den 4., 6. og 12. november 1991, uden at parterne nåede til enighed, hvorefter Dansk Arbejdsgiverforening som nævnt den 14. november 1991 meddelte HK/Service, at »overenskomsterne vil blive omskrevet til landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK med virkning fra 1.4.1991.«

7. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Afdelingsleder i StK Helmut Madsen har forklaret bl.a., at det var medlemsorganisationerne, som bad StK om at koordinere forhandlingerne med AHTS og Københavns Lufthavne A/S. StK blev derfor en slags forhandlingsleder. På mødet den 21. marts 1991 drøftede man nok, hvordan situationen ville være efter den 1. april 1991, hvor de gældende overenskomster udløb. Men det var egentlig ikke noget problem, da bestemmelsen i Hovedaftalens § 4 svarede til bestemmelsen i § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO. Det udkast til overenskomst, som AHTS fremsendte i april 1991, kunne der ikke opnås enighed om på grund af indholdet. Det var først på et tidspunkt derefter, at man fra arbejdsgiverside kom frem med, at man ville lade de hidtidige overenskomster afløse af AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, hvis man ikke nåede til enighed om en overenskomst gældende specielt for Københavns Lufthavne A/S.

Administrationschef i Københavns Lufthavne A/S Poul Borreschmidt har forklaret bl.a., at han har deltaget i stort set samtlige de møder i 1991, hvori man drøftede overenskomstforholdene. Fra bestyrelsens side ønskede man overenskomster svarende til overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Derfor opsagde man den 20. december 1990 de gældende statsoverenskomster. Man havde så 3 måneder, inden overenskomsterne udløb, i hvilke deres arbejdsgiverorganisation AHTS kunne forhandle med forbundene. StK havde imidlertid »meldt sig på banen« som en slags forhandlingsleder eller - koordinator, hvilket man - nok lidt naivt - havde accepteret. På et tidspunkt satte man dog spørgsmålstegn ved StK's forhandlingsmandat. Tvivlen herom blev imidlertid udryddet, så man måtte lægge til grund, at StK havde et sådant mandat. Der var nogen diskussion om Hovedaftalens fortsatte gyldighed. Helmut Madsen gav udtryk for, at den efter StK's opfattelse fortsat var gældende, hvorimod vidnet henholdt sig til den skrivelse herom, man havde modtaget fra Finansministeriet med udtalelsen fra Arbejdsministeriet. De udkast til Hovedaftale og overenskomst m.v., man modtog fra StK, havde omfang som en »bibel« og gik således langt videre med hensyn til regulering af overenskomstforholdet, end man fra bestyrelsens side ville involvere sig i. Man nåede således aldrig frem til egentlige realitetsforhandlinger, men gav under møderne udtryk for, at man måtte se at nå et resultat. På et tidspunkt, som vidnet ikke husker nøjere, gav han udtryk for, at man i givet fald på en række områder ville være dækket af AHTS' overenskomster med de enkelte forbund, naturligvis underforstået at de pågældende medarbejdere ikke ville få forringet de gældende vilkår for deres ansættelse.

Fuldmægtig i AHTS Ulrik Dam har forklaret bl.a., at man under forhandlingerne stedse har udtrykt tvivl om StK's forhandlingsmandat. Da forhandlingerne trak ud, kunne man berolige repræsentanterne for Københavns Lufthavne A/S med oplysningen om, at AHTS havde overenskomster med i hvert fald hovedparten af forbundene, som kunne træde i stedet for de opsagte overenskomster m.v. Det var imidlertid ikke noget, man under forhandlingerne ville slå på alt for kraftigt for ikke at ødelægge forhandlingsklimaet.

8. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at det følger af loven om Københavns Lufthavne A/S og af bemærkningerne til forslaget til loven, at omdannelsen af statsvirksomheden til et aktieselskab ikke i sig selv bragte de bestående overenskomster m.v. til ophør. Det bestrides da heller ikke, at selskabet ved overtagelsen af lufthavnene blev forpligtet til at respektere de rettigheder og forpligtelser, som fulgte af de eksisterende overenskomstforhold. At man har villet respektere disse, viser også de overenskomster gældende for lufthavnene, som AHTS har indgået med Specialarbejderforbundet i Danmark og Dansk Funktionærforbund, og som af begge forbund er omtalt som bedre overenskomster end de hidtidige, indgået af StK med Finansministeriet. At man ikke har kunnet nå frem til tilsvarende løsninger på de øvrige overenskomstområder, må formentlig tilskrives StK's ønske om at bevare forhandlingsretten i videst muligt omfang. For HK's vedkommende indebærer opsigelsen af overenskomsterne m.v., at disse skal omskrives som anført i klagernes påstand herom, idet selskabet ikke - som anført af de indklagede - er et koncessioneret selskab og derfor ikke omfattet af bestemmelsen i Landsoverenskomstens § 2, pkt. 1a. For de øvrige overenskomster følger resultatet på tilsvarende måde af, at AHTS' gældende overenskomster med de respektive forbund fra den 1. april 1991 er trådt i stedet for disse, således at betingelserne i Hovedaftalens § 4 for disses bortfald efter opsigelse er til stede. Som en konsekvens heraf må også Hovedaftalen med det i præamblen angivne dækningsområde anses for bortfaldet. I hvert fald må den - som påstået mere subsidiært - bortfalde efter den i foråret 1992 foretagne opsigelse.

Over for det af de indklagede anførte vedrørende konsekvenserne af de resultatløse forhandlinger om en selvstændig overenskomst for de to lufthavne har klagerne gjort gældende, at man ikke på forhånd ville afvise en sådan mulighed, men at man stedse har udtrykt tvivl om StK's forhandlingsmandat. Som det fremgår, har man ønsket at forhandle med de involverede forbund og har undervejs gjort opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til de overenskomster, man har indgået med disse. Man har derfor ikke ved at forhandle som sket fortabt muligheden for at gøre gældende, at disse overenskomster er trådt i stedet for overenskomsterne med Finansministeriet.

9. De indklagede har anført, at loven om Københavns Lufthavne A/S vel har ændret virksomheden fra en statsvirksomhed til et aktieselskab, men at virksomhedens identitet uanset denne ændring er bevaret med den følge, at de bestående overenskomster fortsætter, indtil de behørigt er bragt til ophør i overensstemmelse med Hovedaftalens bestemmelser herom, det være sig § 4 i den hidtidige Hovedaftale eller § 7, stk. 2, i Hovedaftalen mellem DA og LO, som efter selskabets indmeldelse i AHTS også er gældende i overenskomstforholdet. For Hovedaftalens vedkommende betyder det, at der i hvert fald kræves en opsigelse. En sådan er først givet i foråret 1992, således at Hovedaftalen allerede af denne grund fortsat må være gældende i overenskomstforholdet. De almindelige overenskomster vil man erstatte med AHTS' overenskomster fra det private arbejdsmarked, hvilket imidlertid ikke kan føre til, at betingelserne for bortfald af de opsagte overenskomster anses for opfyldt. I øvrigt har man ikke under sagen dokumenteret, at der af AHTS er indgået overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og med Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, som kan erstatte de hidtil gældende overenskomster.

Til det anførte kommer som det helt afgørende forhandlingsforløbet fra opsigelsen af overenskomsterne i december 1990 frem til midten af november 1991. Fra de indklagede organisationers side forhandlede man i hele denne periode ud fra den klare forudsætning, at der var tale om reelle forhandlinger, som måtte resultere enten i nye overenskomster m.v. eller i konflikt, hvis man fra arbejdsgiverside ville frigøre sig fra de opsagte overenskomster. Under disse omstændigheder må AHTS og Københavns Lufthavne A/S være afskåret fra ensidigt at lade helt andre overenskomster erstatte de hidtidige. I modsat fald har der alene været tale om skinforhandlinger, som ikke bør føre til, at klagerne kan få medhold i de nedlagte påstande.

10. Arbejdsretten skal udtale

Som anført af parterne følger det af loven om Københavns Lufthavne A/S, at det i henhold til loven nystiftede aktieselskab ved overtagelsen af de to lufthavne i Kastrup og Roskilde indtrådte i samtlige statsvirksomheden Københavns Lufthavnsvæsens rettigheder og forpligtelser efter bl.a. bestående overenskomster m.v., jf. lovens § 2, stk. 3. Såvel Hovedaftalen af 20. juni 1988 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel som de øvrige af denne sag omfattede overenskomster mellem ministeriet og de indklagede 6 forbund forblev derfor gældende for retsforholdet mellem parterne i overenskomstforholdet uanset aktieselskabets indmeldelse pr. 1. oktober 1990 i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Det herved skete skifte på arbejdsgiverside af det organisationsmæssige tilhørsforhold kunne således ikke i sig selv medføre, at selskabet blev løst fra overenskomsterne, men disse har - ubestridt - måttet bringes til endeligt bortfald ved opsigelse i overensstemmelse med Hovedaftalens § 4, der svarer til § 7, stk. 2, i den mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark gældende Hovedaftale.

For de almindelige overenskomsters vedkommende gælder, at disse blev opsagt den 20. december 1990 med det overenskomstmæssige varsel til bortfald ved udgangen af marts måned 1991. I de følgende måneder frem til midten af november 1991 blev der ført en række forhandlinger, der havde til formål at tilvejebringe et nyt - eventuelt fælles - overenskomstgrundlag gældende for Københavns Lufthavne A/S som afløsning for de opsagte overenskomster. Selvom forhandlingerne således må betragtes som egentlige overenskomstforhandlinger, hvorunder parterne ikke nåede til enighed, kan den omstændighed, at man fra arbejdsgiverside ikke eller først på et sent tidspunkt under forhandlingerne gjorde opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til de af AHTS med de respektive forbund indgåede overenskomster, ikke bevirke, at klagerne - ud fra det af de indklagede anførte forudsætningssynspunkt - skulle være afskåret fra nu at påberåbe sig Hovedaftalens bestemmelser om opsigelse af overenskomster med de deri opstillede betingelser for disses endelige bortfald. Det bemærkes herved, at det i en forhandlingssituation som den foreliggende, der omfattede flere forbund under et, og hvor et fælles resultat måtte fremstå som en nærliggende løsning af overenskomstforholdene, måtte være både naturligt og rimeligt at søge resultatet nået uden i utide at belaste forhandlingsklimaet med en tilkendegivelse som nævnt.

For udfaldet af sagen bliver det herefter for de almindelige overenskomsters vedkommende afgørende, om der ved de overenskomster, som AHTS allerede er part i eller efter opsigelserne den 20. december 1990 måtte have indgået med de respektive forbund, er etableret overenskomstforhold, der omfatter parterne i de opsagte overenskomster og har i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde som disse. Da disse betingelser efter det foreliggende er opfyldt for så vidt angår Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og Teknisk Landsforbund, tager Arbejdsretten klagernes påstande over for disse forbund til følge. For så vidt angår Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark må de opsagte overenskomster m.v. derimod fortsat anses for gældende indtil videre, idet der ikke er forelagt retten dokumentation for, at nye overenskomster omfattende de samme parter og med i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde er trådt i stedet for disse.

Hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel er først opsagt i foråret 1992 og kan således tidligst ophøre den 1. oktober 1992, medmindre den må antages at være bortfaldet, jf. klagernes herom nedlagte principale og subsidiære påstande.

Uanset at det i Hovedaftalen angivne dækningsområde vel ikke naturligt omfatter Københavns Lufthavne A/S - heller ikke selv om der i første omgang er tale om et 100% statsejet selskab - kan det, som loven om Københavns Lufthavne A/S er udformet, ikke lægges til grund, at Hovedaftalen er bortfaldet i forbindelse med lovens ikrafttræden. Klagernes principale påstand kan derfor ikke tages til følge. Det samme gælder den subsidiære påstand, idet de opsagte overenskomster med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark som allerede anført ikke kan anses for bragt til ophør. Herefter tager retten klagernes mere subsidiære påstand til følge, således at bortfald efter opsigelse som påstået sker »i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser.«

T h i k e n d e s f o r r e t

Den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Københavns Lufthavne A/S, nedlagte påstand om delvis afvisning af sagen tages ikke til følge.

De indklagede, Statsansattes Kartel, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Teknisk Landsforbund samt Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark skal anerkende, at den som bilag A fremlagte Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel bortfalder efter opsigelse til udløb for Københavns Lufthavne A/S i overensstemmelse med hovedaftalens bestemmelser.

Indklagede, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, skal endvidere anerkende, at overenskomst af 4. september 1989 (APD nr. 63/89) for kontorfunktionærer i statens tjeneste (bilag 6), overenskomst af 10. oktober 1989 (APD nr. 94/89) for laboratoriefunktionærer m.fl. i statens tjeneste (bilag 7) og overenskomst af 27. november 1989 (APD nr. 34/90) for edb-medarbejdere (HK) i statens tjeneste (bilag 8), alle med tilhørende lokalaftaler, praksis og kutymer, er behørigt opsagt og bortfaldet med udgangen af marts måned 1991, og at de nævnte overenskomster i overensstemmelse med principperne i § 2, pkt. 2b, i Landsoverenskomsten mellem DA/BKA og HK omskrives til Landsoverenskomsten med virkning fra 1. april 1991.

Dansk El-Forbund og Dansk Metalarbejderforbund skal endvidere anerkende, at overenskomsten af april 1991 mellem disse forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S, og dermed er trådt i stedet for den som bilag B fremlagte overenskomst for så vidt angår disse to forbund.

Teknisk Landsforbund skal endvidere anerkende, at overenskomsten af 22. juni 1990 mellem dette forbund og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service er gældende for det arbejde, omfattet af overenskomsten, der udføres i Københavns Lufthavne A/S.

Københavns Lufthavne A/S skal anerkende, at den som bilag D fremlagte overenskomst mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og den som bilag B fremlagte overenskomst mellem Finansministeriet og bl.a. Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark fortsat er gældende for Københavns Lufthavne A/S, sidstnævnte overenskomst dog kun for så vidt angår Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark.

Sagens omkostninger, 2.000 kr., skal betales til Arbejdsretten med halvdelen af hver af parterne.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 112 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s. 221 f, Svenning Andersen s. 73 ff, K. 91.112.

Ved lov om Københavns lufthavne A/S blev Københavns lufthavnsvæsen, der hidtil havde været en statsvirksomhed, omdannet til et aktieselskab S fra 1/10-1990.

I følge loven indtrådte S i samtlige statsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser. S meldte sig ind i arbejdsgiverforeningen A, som opsagde overenskomster med 6 fagforbund til bortfald pr.

31/3-1991.

Der blev ført en række forhandlinger, der havde til formål at tilvejebringe et nyt overenskomstgrundlag gældende for S som afløsning for de opsagte overenskomster, men da disse endte resultatløse, erklærede A under henvisning til en bestemmelse i den forud for lovens ikrafttræden gældende hovedaftale, der svarer til § 7, stk. 2, i hovedaftalen mellem DA og LO, at de opsagte overenskomster var afløst af A's overenskomster med de pågældende fagforbund. Da fire af disse overenskomster fandtes at have væsentligt samme gyldighedsområde som de opsagte overenskomster, fandt Arbejdsretten herefter de pågældende opsagte overenskomster for bortfaldet. Den omstændighed, at man fra arbejdsgiverside først på et sent tidspunkt under forhandlingerne gjorde opmærksom på, at man i givet fald ville henholde sig til overenskomsterne mellem A og de respektive forbund, afskar ikke A fra nu at påberåbe sig hovedaftalens bestemmelser om opsigelse af overenskomster med de deri opstillede betingelser for disses endelige bortfald. For så vidt angår to fagforbund var der ikke forelagt retten dokumentation for, at nye overenskomster omfattende samme parter og med i det væsentlige samme faglige gyldighedsområde var trådt i stedet for de opsagte overenskomster, hvorfor disse ansås for fortsat gældende indtil videre.

Således som loven var udformet, fandtes hovedaftalen ikke at være bortfaldet i relation til S i forbindelse med lovens ikrafttræden.

En påstand om afvisning af en selvstændig påstand fra indklagede, der omfattede andre parter end de i klageskriftet nævnte, blev ikke taget til følge, jf. arbejdsretsloven § 19, jf. retsplejelovens § 251, stk. 1.