Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Q8-Cafeteriet v/Tom Christensen, Randersvej 568, 8280 Trige (Tom Christensen). Dommere: Erik Jensen, Lund Nielsen, Jørn-Oluf Olsen, Kurt Petersen, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Passivitet. Frifindelse for overenskomstbrud på grund af klagernes passivitet.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Q8-Cafeteriet v/Tom Christensen, Randersvej 568, 8280 Trige (Tom Christensen). Dommere: Erik Jensen, Lund Nielsen, Jørn-Oluf Olsen, Kurt Petersen, Sløk, Per Sørensen (retsformand) og Westergaard. Bod 2.3.2. Passivitet. Frifindelse for overenskomstbrud på grund af klagernes passivitet.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Q8- Cafeteriet v/Tom Christensen for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand

Indklagede Q8-Cafeteriet v/Tom Christensen tilpligtes at overholde gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet og for overenskomstbrud til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet at betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende kr. 88.395,52 i manglende aflønning og tillæg til forbundets medlemmer Tina Møller, Heidi Pedersen, Tine Andersen, Susanne Hytting og Katja Astrup.

Indklagede har påstået frifindelse.

SAGSFREMSTILLING

Ved tiltrædelseserklæring af 24. oktober 1984 tiltrådte Tom Christensen den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (nu Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet). Ved tiltrædelsen drev Tom Christensen Vibyhus Cafeteria, og senere overtog han driften af BP-Cafeteriet, Randersvej 568 i Trige, nu Q8-Cafeteriet.

Ifølge tiltrædelsesoverenskomstens § 3 omfattedes virksomheden af Hotel- og Restaurationserhvervets Uddannelsesfond, og den skulle betale til fonden i overensstemmelse med overenskomstens § 23. Ifølge tiltrædelsesoverenskomstens § 6 kan opsigelse af aftalen fra parternes side ske med 3 måneders varsel til hovedoverenskomstens udløbstid, jf. dog hovedaftalens § 7, stk. 1 og 2.

I en skrivelse af 1. juli 1986 til BP-Cafeteriet indkaldte Hotel og Restaurationspersonalets fagforening i Århus Tom Christensen til forhandlingsmøde den 6. august 1986 i anledning af et påstået brud på overenskomsten i forbindelse med 2 ansattes arbejdsophør.

Ved skrivelse af 1. oktober 1986 til virksomheden indkaldte fagforeningen til mæglingsmøde den 29. oktober 1986. Af en opstilling i en skrivelse af 2. oktober 1986 fra fagforeningen til virksomheden til brug for mæglingsmødet fremgår, at fagforeningens krav også vedrørte andre medarbejdere i virksomheden end de to, der var nævnt i skrivelsen af 1. juli 1986.

Tom Christensen har i Arbejdsretten fremlagt kopi (originalt gennemslag) af sålydende skrivelse, dateret oktober 1986

»Til Hotel- og Restaurationspersonalets Fagforening, Århus.

Hermed opsiger jeg min tiltrædelseserklæring med Hotel og Restaurationspersonalets Fagforening med gældende varsel.

B.P. Cafeteriet

(sign.)

Tom Christensen

Hermed kvitteres for modtagelse af opsigelse af tiltrædelseserklæring.«

Sidstnævnte sætning er underskrevet af Finn Lyck.

Den 20. november 1986 sendte Finn Lyck, der er afdelingsformand i Århus, følgende brev

»Kære forbund.

Her er endnu en sag til det fagretlige system.

I skal bare indkalde til ho-møde. Han udeblev fra mæglingsmøde, selvom han havde bekræftet at han ville komme. Det gjorde han pr. telefon.

Jeg regner ikke med at han vil dukke op hos jer.

Når så sagen skal videre skal jeg nok »lave« sagen til jer.'

Den 8. december 1986 skrev forbundets kontor i København således til virksomheden

»Vedr. lokalt mæglingsmøde.

Da vor lokale afdeling i Århus forgæves har forsøgt at få berammet et lokalt mæglingsmøde, bliver Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund desværre nødt til at indkalde til organisationsmøde.

Vi skal henvise til de spørgsmål der er angivet i mæglingsindkaldelsen af 1. oktober 1986.

Vi skal forslå mødet afholdt

onsdag, den 17. december 1986 kl. 14.00

på vort kontor, Uplandsgade 52 A, 2300 København S.«

Den 9. juli 1987 sendte Landsorganisationen i Danmark følgende brev til virksomheden

»Fra Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, med hvem der er indgået tiltrædelsesoverenskomst den 24. oktober 1984, har LO modtaget en indberetning vedrørende en uoverensstemmelse angående aflønning af personalet samt brud på overenskomstens § 20 vedrørende afholdelse af mæglingsmøde til drøftelse af uoverensstemmelsen.

Da det således ikke har været muligt at få løst sagen, har forbundet indbragt denne for LO, og vi skal herved anmode Dem om at deltage i et fællesmøde i LO.

Vi anmoder Dem om senest 14 dage fra d.d. telefonisk at kontakte LO nærmere aftale af mødetidspunkt.

Såfremt LO ikke hører fra Dem forinden nævnte frist, vil sagen uden yderligere varsel blive indbragt for Arbejdsretten.«

Derefter skete der ikke mere i sagen før foråret 1991, da fagforeningens kontor i Århus den 8. april 1991 skrev til indklagede

»Efter at De telefonisk den 15.3.91 meddelte, at De skulle have opsagt overenskomsten mundtligt og skriftligt herunder anbefalet, har vi gennemgået vore forskellige registreringer og har ikke kunnet se at det skulle være tilfældet.

På den baggrund skal vi fastholde indkaldelsen til mæglingsmøde og skal foreslå et møde afholdt

torsdag den 18. april kl. 10.00

på cafeteriet.«

Mæglingsmødet blev ikke afholdt, hvorefter sagen ved klageskrift af 4. juli 1991 blev indbragt for Arbejdsretten. Beløbet på 88.395,52 kr., der er nævnt i klagernes påstand, vedrører de nævnte ansattes krav for perioden fra 1. april 1989 til 30. maj 1991.

Under domsforhandlingen den 20. maj 1992 blev der ikke givet møde af Finn Lyck, men klagerne fremlagde en skrivelse fra denne, dateret samme dag, hvori det hedder

»Desværre er jeg idag forhindret i at møde som vidne i ovennævnte sag.

Jeg afgiver derfor følgende skriftlige forklaring

Den af Tom Christensen i skrivelse af 12/9 91 fremlagte opsigelse af overenskomst har jeg aldrig modtaget.

Underskriften på opsigelsen er ikke min.

Jeg har i øvrigt tilladt mig at sammenligne den med underskriften i bilag H.

Umiddelbart virker det som om underskriften i opsigelsen er en direkte »kopi« (afkalkering) af underskriften i bilag H. !!

Jeg kan derudover oplyse, at der mig bekendt ikke har været afholdt noget møde med Tom Christensen i oktober 86.

Dette har jeg bl.a. fået bekræftet ved en gennemgang af det for skattevæsenet fremlagte diætregnskab.'

FORKLARINGER

Indklagede har forklaret, at der i oktober 1986 blev afholdt et møde i cafeteriet, hvor han selv, hans medarbejdere og Finn Lyck var til stede. Indklagede oplyste under mødet, at han ikke fortsat kunne drive cafeteriet på en økonomisk forsvarlig måde, hvis han skulle overholde overenskomsten med klagerne. Medarbejderne var enige i, at overenskomsten ikke kunne fortsætte, hvorefter indklagede over for Finn Lyck mundtligt og skriftligt opsagde overenskomsten med normalt varsel, det vil sige til ophør pr. 1. april 1987. Spørgsmålet om Jonnas og Betinas forhold blev afsluttet, og efter mødet betragtede han hele overenskomstsagen som afsluttet, idet han derefter bl.a. har indbetalt de ansattes feriepenge til feriegiro i stedet for til forbundets feriefond.

Gjort bekendt med Finn Lycks skrivelse af 20. maj 1992 har indklagede fastholdt, at Lyck var til stede på mødet i oktober 1986. Han husker ikke i dag, hvilken dag i måneden det blev afholdt. Der er hans opfattelse, at Finn Lyck må have glemt at sende opsigelsen videre til forbundet.

Lajla Christensen, der er gift med indklagede, har forklaret, at hun var til stede på mødet i oktober 1986. Heller ikke hun husker i dag den nærmere dato, men hun husker især forløbet, fordi Lyck sad med ryggen til hende og indklagede og tilsyneladende skrev en masse ned. Da han forlod mødet, bakkede han ud ad døren.

Helle Andersen, der er gruppesekretær hos klager, har forklaret, at Lyck over for hende har oplyst, at han ikke har modtaget nogen opsigelse fra indklagede. Han var ikke til noget møde hos indklagede i oktober 1986 og har ikke selv kvitteret for modtagelsen. Grunden til, at forbundet først rejste sagen på ny i 1991, var, at de ansatte hos indklagede, der i overvejende grad var uorganiserede, nærede modvilje imod, at sagen blev fulgt op, at Tom Christensen var modarbejdsvillig, og at forbundet af prioriteringsmæssige grunde ikke ønskede at bruge ressourcer på sagen på et tidligere tidspunkt.

PARTERNES ARGUMENTER.

Klagerne har under domsforhandlingen anført, at indklagede ikke har godtgjort, at han har opsagt overenskomsten. Der må herved lægges afgørende vægt på Finn Lycks skrivelse af 20. maj 1992, hvis udsagn bestyrkes af Lycks, forbundets og Landsorganisationen i Danmarks senere skrivelser. Hvis det alligevel måtte blive lagt til grund, at en opsigelse er afgivet, er det ikke sket på frigørende måde. Den skulle have været afgivet til forbundet som medunderskriver af tiltrædelsesoverenskomsten, og i hvert fald var indklagede fortsat forpligtet af overenskomsten, jfr. tiltrædelsesoverenskomstens § 6, sammenholdt med hovedaftalens § 7, stk. 2. Forbundet har ikke handlet på en måde, der har indebåret en accept af en opsigelse og har heller ikke ved passivitet mistet sin ret til at gøre overenskomsten gældende.

Indklagede, der ikke mødte ved advokat, har anført, at det må lægges til grund, at han har opsagt overenskomsten, og at han siden oktober 1986, da sagen om de ansatte blev afsluttet, med rette har kunnet gå ud fra, at forbundet har accepteret opsigelsen. Dette bestyrkes også af, at der aldrig er reageret, selv om han på intet tidspunkt har indbetalt noget til feriefonden.

ARBEJDSRETTENS BEMÆRKNINGER

Således som sagen er oplyst, kan indklagedes forklaring om opsigelsen af overenskomsten ikke afvises. Selv om forbundet også efter oktober 1986 var af den opfattelse, at indklagede havde begået overenskomstbrud, undlod det at foretage sig videre fra juli 1987 indtil anlæggelsen af denne sag 4 år senere. Under disse omstændigheder måtte indklagede kunne gå ud fra, at forbundet havde affundet sig med opsigelsen, hvorfor forbundet har mistet sin ret til nu at gøre overenskomsten gældende over for ham. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Q8-Cafeteriet v/Tom Christensen, frifindes.

sagsomkostninger skal klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: K. 91.018 og de herunder anførte henvisninger.

En uorganiseret arbejdsgiver, der havde indgået tiltrædelsesoverenskomst med et fagforbund, var indkaldt til mæglingsmøde med fagforbundet i anledning af en påstand om manglende aflønning efter overenskomsten, men mødte ikke op.

Arbejdsgiveren modtog derefter flere opfordringer fra fagforbundet om deltagelse i organisationsmøde, og den 9/7 1987 opfordring fra LO om deltagelse i fællesmøde. Klageskrift blev først indgivet til Arbejdsretten den 4/7 1992.

Under arbejdsretssagen påberåbte arbejdsgiveren sig, at han havde opsagt overenskomsten i oktober 1986 Arbejdsretten fandt ikke at kunne afvise, at overenskomsten var blevet opsagt. Under henvisning til, at der fra arbejdstagerside intet var foretaget i sagen fra juli 1987 indtil anlæggelsen af sagen 4 år senere, fandtes arbejdsgiveren at kunne gå ud fra, at forbundet havde affundet sig med opsigelsen, hvorfor forbundet havde mistet sin ret til nu at gøre overenskomsten gældende over for ham. Herefter frifandtes arbejdsgiveren for en påstand om bod for overenskomstbrud.