Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Henrik Lind og Sløk. Bod 2.2.1. Faglig voldgift. Entreprise. Omgåelse. Virksomhedsoverdragelse. Entrepriseforhold anset som omgåelse af kollektiv overenskomst.(* 1) (* 2)
Statutory Text (3 Articles)
Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Danbor Service A/S, Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Annette B. Elmer, Arnold Hansen, Carsten Holm, Erik Jensen, Henrik Lind og Sløk. Bod 2.2.1. Faglig voldgift. Entreprise. Omgåelse. Virksomhedsoverdragelse. Entrepriseforhold anset som omgåelse af kollektiv overenskomst.(* 1) (* 2)
Sagens problem er, om en virksomhed har været berettiget til at afskedige fem chauffører for at lade kørselsopgaverne udføre af et anpartsselskab, der bruger de samme biler og til dels de samme chauffører, og som har kontor og bogholderi hos den indklagede virksomhed.
PARTERNES PÅSTANDE
Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, har endeligt nedlagt følgende påstande
Indklagede, Danbor Service ApS, har handlet overenskomststridigt ved med virkning fra den 30. juni 1990 at have afskediget 5 chauffører.
Indklagede tilpligtes til fortsat at overholde den mellem forbundets afdeling og indklagede gældende overenskomst.
Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.
Spørgsmålet om efterbetaling henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.
Indklagede har påstået frifindelse.
SAGSFREMSTILLING
Danbor Service A/S er et selskab i A.P.Møller-gruppen. Det blev etableret i 1978 og havde til formål at fungere som forsyningsbase for off-shore aktiviteterne ved olieefterforskningen i Nordsøen. Arbejdet på basen blev udført efter en overenskomst med SiD's lokalafdeling. I årene 1978-90 blev selskabets aktiviteter udvidet til også at omfatte bl.a. leasing, spedition, reparation og vedligeholdelse. Der blev efterhånden anvendt op til fem lastbiler, men overenskomstforholdene var uændret.
Den 1. marts 1990 rejste arbejdsgiveren over for lokalafdelingen spørgsmålet om at overføre de fem chauffører til (lavere) aflønning under SiD's overenskomst med Danske Vognmænd. Arbejdsgiveren ville ellers lave et andet arrangement, således at der kunne komme bedre økonomi i kørselsafdelingen. Chaufførerne ønskede ikke at skifte overenskomst, og de blev derefter opsagt pr. 30. juni 1990.
Fra denne dato blev Danbor Service A/S's kørsel udført af Vilhelm Larsen Esbjerg ApS.(reg.nr. 61.032) og tre af de fem chauffører blev ansat der under overenskomsten med Danske Vognmænd. Anpartsselskabet leasede aktieselskabets fem lastbiler og har senere leaset yderligere en lastbil hos aktieselskabet. Tre tilladelser til vognmandskørsel er udstedt til aktieselskabet, men brugt af anpartsselskabet. Anpartsselskabet har kontor på Måde Industrivej 36, der ejes af aktieselskabet, og hvor aktieselskabet har værksted. Anpartsselskabets bogholderi, herunder beregning af løn til chauffører, laves af aktieselskabet.
VIDNEFORKLARINGER
Svend Erik Christensen har bl.a. forklaret, at han siden 1978 har været formand for SiD-afdeling T i Esbjerg. Han forelagde kollegerne aktieselskabets ønske om at gå over til den dårligere overenskomst, men det ønskede hverken tillidsmanden eller de andre chauffører. Efter fyringen fortsatte dog tre af chaufførerne arbejdet, nu for anpartsselskabet.
Afdelingen undersøgte forholdene og konstaterede, at Vilhelm Larsen tidligere havde haft en vognmandsforretning, der dog nu var lukket. Efter at Vilh. Larsen havde overtaget Danbors kørsel med Danbors biler, fortsatte den tidligere kørselsleder sit arbejde i nogen tid, og en kontorfunktionær fra Danbor blev overtaget af anpartsselskabet. Det er, så vidt vidnet ved, Danbors lønningskontor, der udbetaler løn til chaufførerne. Når chaufførerne køber materiel til bilerne, skal det godkendes af Danbor.
I lokaltelefonbogen er der ikke under vognmænd optaget noget Vilhelm Larsen-firma, men derimod Danbor-transport. Dette firmas telefon besvares udenfor kontortid af Vilhelm Larsen ApS.
Hans Fram har bl.a. forklaret, at han som tillidsmand deltog i møder med arbejdsgiveren. Ved første møde blev det sagt, at bilerne ville blive solgt og kørslen nedlagt, hvis chaufførerne ikke ville acceptere at gå ned på løn efter overenskomsten med Danske Vognmænd. Da chaufførerne havde afslået, sagde Steen Hansen fra Danbor, at de måtte regne med at blive fyret, men kunne søge arbejde i et nyt selskab på Danske Vognmænd-overenskomstens vilkår. For de tre, der accepterede dette, kom arbejdet til at foregå fuldstændigt som før med samme biler og samme kunder.
Vilhelm Larsen har bl.a. forklaret, at han havde overtaget den vognmandsforretning, hans far og farbror havde drevet siden 1939, og som ved hans overtagelse havde 11 vogne og kørsel for DSB. Han havde tiltrådt Danske Vognmænds overenskomst. Da vidnet efter en licitation ikke fortsat fik kørslen for DSB, måtte han den 1. februar 1990 lukke firmaet og sælge bilerne. Han måtte oprette V. Larsen ApS (reg.nr. 185.421) for at kunne gå i solvent likvidation. Dette anpartsselskab har ikke haft lønnede ansatte i 1990.
Han arbejdede efter lukningen på konsulentbasis som kørselsdisponent for et andet firma.
Hans genbo, Gert Kragelund, spurgte om han var interesseret i at lease Danbors biler og køre Danbors kørsel, og vidnet så deri en chance for igen at blive selvstændig. Kragelund sagde, at der ikke var økonomi i at køre efter Danbors hidtidige overenskomst.
Chaufførerne ønskede ifølge Danbor en samtale med vidnet, og tre af dem blev ansat på Danske Vognmænd-overenskomsten.
Vidnet lejede sig ind i Danbors lokaler og købte bogholderifunktionen hos Danbor, ligesom han lånte Danbors kørselsleder i to måneder og overtog en halvdagskontordame fra Danbor. Det er vidnet, der udbetaler lønnen til chaufførerne.
Vidnet har brugt tre af Danbors kørselstilladelser, selvom det ikke er lovligt.
Han har ikke noget tilsagn om at få Danbors kørsel og får den kun, hvis hans tilbud er billigst. Ca. 85% af hans nuværende kørsel er for Danbor. Han annoncerer ikke i lokaltelefonbogen.
Gert Kragelund har bl.a. forklaret, at han siden 1979 har været administrerende direktør for Danbor Service A/S. Aktieselskabet sælger dør-til-dør-service og må derfor kunne organisere landevejstransport, også i udlandet.
I 1990 konstateredes det, at man på grund af den gældende overenskomsts regler om pauser, kilometerbetaling m.v. ikke kunne konkurrere på transportområdet. Han startede derfor diskussionen med fagforeningen om tilpasning af overenskomsten. Da chaufførerne ikke ville deltage, sagde vidnet til Svend Erik Christensen, at Danbor ville nedlægge kørselsafdelingen og entrere til anden side.
Vidnet undersøgte mulighederne for forskellige vognmandsfirmaer og spurgte også sin genbo, Vilhelm Larsen, om han var interesseret i at genoplive sit firma. Da Vilhelm Larsen var interesseret og ønskede at køre med leasede biler, tilbød Danbor at lease ham deres, hvilket også var favorabelt for Danbor, der ikke så nemt ville kunne sælge dem. Danbor tilbød desuden Vilhelm Larsen lokaler ved Danbors værksted og EDB-service på bogholderiet, herunder lønberegning. Der betales månedlig husleje og administrationsbidrag og kvartalsvise leasingafgifter. Det er Vilhelm Larsen ApS, der udbetaler lønnen.
Danbor har ikke tilbudt chaufførerne arbejde i anpartsselskabet, men man kunne anbefale dem, man havde ansat, selvom de egentlig ikke var chauffører.
Danbors kørsel afregnes af Vilhelm Larsen ApS til markedets pris, og Danbor er nu konkurrencedygtig på det område, der indbefatter vejtransport. Køretilladelserne burde være overført til anpartsselskabet.
PARTERNES ARGUMENTER
Klagerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at anpartsselskabet reelt er blevet oprettet for at udføre aktieselskabets kørsel uden at betale den løn, som aktieselskabet efter overenskomsten er forpligtet til. Såvel henvendelserne til chaufførerne som hele arrangementet med at stille biler, kontor og administration til rådighed for anpartsselskabet viser, at formålet med omorganiseringen alene har været det ikke-anerkendelsesværdige at komme ud af den eksisterende overenskomst.
En helhedsvurdering fører til, at indklagede stadig har den bestemmende indflydelse på det pågældende arbejdsområde, og der er reelt ikke tale om antagelse af en underentreprenør.
De indklagede har heroverfor anført, at ændringen af strukturen har saglig, driftøkonomisk begrundelse. Der er tale om et reelt underentreprenørforhold til en selvstændig vognmandsforretning, der ikke er etableret til formålet.
Anpartsselskabet drives for Vilhelm Larsens egen regning og risiko og er hverken helt eller delvis ejet af Danbor. Anpartsselskabet er som ethvert andet mindre firma afhængig af en storkunde, og den omstændighed, at anpartsselskabet også har leaset biler, lejet lokaler og købt bogholderifunktion hos Danbor, der har 85% af dets omsætning, gør ikke etablering af entreprisen til en omgåelse af den gældende overenskomst.
Uregelmæssighederne med hensyn til køretilladelserne har intet med det arbejdsretlige spørgsmål at gøre.
Sagens problem er under alle omstændigheder så tvivlsomt, at der ikke bør idømmes bod, heller ikke en ren ordensbod.
ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION
Det må lægges til grund, at overtagelse af kørslen for Danbor Service A/S var en afgørende forudsætning for, at Vilhelm Larsens vognmandsforretning blev retableret.
Når det desuden tages i betragtning, at anpartsselskabet ved aftalerne om leasing af biler og leje af lokaler og bogholderifunktion samt benyttelsen af kørselstilladelser har etableret sig i tæt kontakt til indklagede og har ca. 85% af sin omsætning hos aktieselskabet, må det trods ejerforholdene i anpartsselskabet lægges til grund, at overdragelse af kørselsfunktionerne til anpartsselskabet alene har haft til formål at undgå at skulle lønne efter den gældende overenskomst. Dette støttes yderligere af den omstændighed, at anpartsselskabet ikke er optaget i lokaltelefonbogen.
Herefter må klagerne have medhold i sine påstande, idet boden fastsættes til 50.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Indklagede, Danbor Service A/S, har handlet overenskomststridigt ved pr. 30. juni 1990 at afskedige fem chauffører og skal fortsat overholde den gældende overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark's afdeling i Esbjerg.
Indklagede, Danbor Service A/S, skal til Specialarbejderforbundet i Danmark betale 50.000 kr. i bod.
Spørgsmålet om efterbetaling henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.
I sagsomkostninger skal indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
(* 1) Henvisninger: Knud Illum s.130, Per Jacobsen s.147 ff, K. 91.251, K. 9763 (A 1983, s. 29).
5 chauffører ansat i et aktieselskab A blev afskediget efter at have tilkendegivet, at de ikke ønskede at overføres fra den gældende overenskomst G til en overenskomst L med lavere aflønning end G.
Herefter blev A's kørselsopgaver udført af et retableret ApS B, og tre af de fem chauffører blev ansat i B under overenskomsten L. B leasede A's fem lastbiler. Tre tilladelser til vognmandskørsel udstedt til A blev brugt af B, hvis kontor ejedes af A, og hvor A havde værksted. B's bogholderi, herunder beregning af løn til chaufførerne blev ført af A.
Det lagdes til grund, at overtagelsen af kørslen for A var en afgørende forudsætning for, at B blev retableret. B havde ca. 85% af sin omsætning hos A. Det lagdes til grund, at overdragelsen af kørselsfunktionerne alene havde haft til formål at undgå at skulle lønne efter gældende overenskomst. Herefter fandtes det overenskomststridigt, at A havde afskediget de fem chauffører og A tilpligtedes fortsat at overholde overenskomsten G. Endvidere idømtes A 50.000 kr. i bod. Spørgsmålet om efterbetaling blev henskudt til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.