Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bæhring, Erik Cruse, Arnold Hansen, Bollerup Jensen, Mads Kofod, Overgård og Riis (retsformand). Faglig voldgift. Tillidsrepræsentant Forfølgelse af tillidsrepræsentant ikke godtgjort. Virksomhed idømt bod for manglende deltagelse i mæglingsmøde.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm (advokat Henrik Uldal). Dommere: Bæhring, Erik Cruse, Arnold Hansen, Bollerup Jensen, Mads Kofod, Overgård og Riis (retsformand). Faglig voldgift. Tillidsrepræsentant Forfølgelse af tillidsrepræsentant ikke godtgjort. Virksomhed idømt bod for manglende deltagelse i mæglingsmøde.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service for Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm, og nedlagt følgende påstande

Indklagede, Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm har handlet overenskomststridigt, jf. Hovedaftalens § 1, ved at forfølge tillidsmand Flemming Skaarup.

Indklagede har handlet overenskomststridigt ved at undlade at deltage i mæglingsmøde.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Fiskernes Fiskesortering A.m.b.A., Hanstholm, blev den 1. april 1991 optaget i Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Virksomheden havde ikke tidligere været medlem af en forening under Dansk Arbejdsgiverforening.

»Fagbladet« nr. 13, der udkom den 12. april 1991, indeholdt under overskriften »Fokus på Viborg Amt« følgende artikel

»Hos Gitte og Flemming Skaarup er de nødt til at lade som om Gitte er enlig mor. Ikke fordi Flemming er en dårlig far, men fordi hans arbejdsforhold betyder, at han aldrig ved, om han kan overholde de aftaler, han laver med Gitte om at passe Pernille.

Flemming arbejder i Fiskernes Fiskesortering på havnen i Hanstholm. Selv om havnen kun er godt 20 år gammel, har den Danmarks største indvejning af konsumfisk.

Når kutterne kommer til kaj - uanset hvilket tidspunkt af døgnet - skal Flemming og hans kolleger være parate til at losse fiskene og sortere dem meget præcist i sorter og kvaliteter, så de er klar til auktionen den næste morgen.

Flemming er oftest på arbejde om natten og sover om dagen. Men om sommeren landes der også fisk om morgenen og så må de også arbejde om dagen.

- Systemet er med til at sætte folk op mod hinanden. Der er jo konkurrence om timerne, siger Flemming.

Selv klager han ikke, for sidste år havde han 226 arbejdsdage. Han er også tillidsmand.

- Men hvis der er en, der altid bliver kaldt på arbejde, kan de andre selvfølgelig godt blive sure, siger han.

- Nogle har jo en lang tunge. De er gode til at slikke arbejdsgiverne ....men sådan har det jo altid været. Mange er bange for at blive uvenner med formanden, for så ved de godt, der ikke er arbejde til dem - og det gør ondt i tegnebogen, siger han.

- Vi har heldigvis en god sikkerhedsmand hos os. Han har bl.a. sørget for, vi har eltrucks, så vil slipper for dieselos. Nu har vi også altid over 0 graders varme på arbejdspladsen, siger han.

Men på mange arbejdspladser er arbejdsmiljøet det første offer, når folk frygter at miste deres arbejde.

Som regel bliver der ringet mellem klokken fire og seks om aftenen, hvis Flemming skal på arbejde. Men ikke altid.

- Somme tider ringer de midt om natten, at man skal komme. Og så skal det gå så hurtigt, at jeg ikke kan nå at lave kaffe først, siger han.

- Det skal også nok passe, at hvis vi en aften har aftalt, at vi skal besøge nogle venner, så bliver der ringet, siger Gitte.

- Det er håbløst at gå til noget - aftenskole eller sport om aftenen, for der bliver for mange forsømmelser.

- Engang spillede jeg kort, men det holdt vi op med, for der var altid en, der ikke kunne komme, siger han.

- Men jeg går da og reparerer lidt på huset og laver lidt træarbejde, siger han.

Det er som regel også Flemming, der laver mad.

- Jeg mener nu sagtens, man kunne lave systemet om, så man havde en fast fridag hver uge i vinterhalvåret, så alle aftaler ikke skulle være med det forbehold at »måske skal Flemming på arbejde,» siger Gitte.

- Men arbejdsgiverne har svært ved at se, at folk gerne vil have et privatliv, siger Flemming.

Hvis Gitte skal noget om aftenen, er de også nødt til at sikre sig en barnepige, der skal træde til, hvis der pludselig bliver ringet efter Flemming.

Mange familier har svært ved at leve på den måde.

- Vi kender nogle, der er blevet skilt, fordi konen ikke kunne leve med, at hun aldrig vidste, om manden var hjemme, fortæller de.

De ansatte på fiskesorteringen tjener 94,35 kr. i timen. Men de får hverken overtidsbetaling eller rådighedstillæg.

I perioder med mange fisk, er der gode penge at tjene.

- Problemet for mange er, at hvis du tjener rigtig godt i en periode, rettet du dit forbrug efter det. Så kan det godt være svært, når man skal afspadsere de overskydende timer inden man kan få understøttelse, siger Flemming.

Flemming og Gitte er et typisk ungt par i Hanstholm - i mange familier er begge endog løsarbejdere. Af SID- afdelingens 1100 medlemmer er de 900 mere eller mindre løsarbejdere. Omkring halvdelen af dem har ingen fast tilknytning til en bestemt arbejdsgiver.

- Dem der er fast tilknyttet en virksomhed har i princippet opsigelsesfrist. Men arbejdsgiveren benytter sig så af hjemsendelsesretten, siger næstformand Karsten Kollerup.

- Vore medlemmer har ikke for fem flade øre tryghed i ansættelsen, siger han.

- Hvis arbejdsgiverne vil investere i ny teknologi, kunne vi undgå mange af hjemsendelserne. Vi har et eksempel med en stor fiskeforædlingsvirksomhed her i byen, som næsten aldrig bruger hjemsendelse.

- Hvis der lovgivningsmæssigt blev lavet et stop for hjemsendelser, ville virksomhederne finde en løsning.

- I øvrigt mener vi, arbejdsgiverne misbruger loven.

- De skal jo betale for første hjemsendelsesdag. Så nøjes de med at sende folk hjem en time den første dag - og slipper på den måde billigere.

- Men arbejdsministeren har sagt, han ikke mener, det er en omgåelse af loven, siger Karsten Kollerup.«

Specialarbejderforbundet i Danmark, Hanstholm afdelingen, tilskrev den 22. april 1991 Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm, således

»Vedr. Chikane og forfølgelse af vores medlem, tillidsrep. Fl. Skårup.

Vi har erfaret, at tillidsmand Fl. Skårup, efter længere tids chikane fra ledelsens side, har følt sig tvunget til at tage sin arbejdssituation op til overvejelse.

Da vi finder den udviste chikane for utilstedelig, og som et led i en grov organisationsforfølgelse, der er en direkte overtrædelse af hovedaftalens bestemmelser, skal vi anmode om, at der snarest muligt afholdes et mæglingsmøde desangående.

Vi foreslår at tid og sted aftales telefonisk, og forventer at høre fra Jer snarest.«

Da virksomheden undlod at deltage i mæglingsmøde, blev sagen den 11. juni 1991 behandlet på et fællesmøde, hvori Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service var repræsenteret. Af mødereferatet heraf fremgår følgende

»Sagen forhandledes, og enighed kunne ikke opnås.

Fra arbejdstagerside fastholdt man, at der forelå chikane af tillidsmanden samt brud på norm for regler for behandling af faglig strid.

Fra arbejdsgiverside bestred man, at der har været udøvet chikane mod tillidsmanden. Med hensyn til påstanden om brud på normens bestemmelser henviste man til, at virksomheden ikke havde været opmærksom på, at fagforeningens skrivelse indeholdt en opfordring til virksomheden om at tage kontakt til fagforeningen.

Fra arbejdstagerside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af Flemming Skaarup, afdelingsformand Peter Sand Mortensen, direktør Børge Skovmose og fisker Finn Røge Nielsen.

Flemming Skaarup har forklaret, at han var ansat på virksomheden fra foråret 1986 til foråret 1991, og at han var tillidsmand fra foråret 1990 til foråret 1991. Han havde på virksomheden 13 kollegaer, og deres arbejdsområde var at losse og sortere fisk. Han havde et udmærket forhold til virksomheden, indtil han blev tillidsmand. Derefter drøftede han med direktør Skovmose hjemsendelsesdagene. Skovmoses tone blev grovere og grovere, og når Skovmose i ophidselse skældte ham ud, blev han betegnet som »åndsforsnottet« og kaldt »svin«. Han fik det vanskeligere, da der i foråret 1991 skulle forhandles om en ny overenskomst. Han kaldte da sine folk sammen for at høre deres ønsker ved overenskomstforhandlingerne. Skovmose beskyldte ham i den anledning for at være »et rødt apparat«. Han havde under overenskomstforhandlingerne mange sammenstød med Skovmose, og kollegaer fortalte ham, at Skovmose havde fortalt andre i virksomheden og kunder, at han gerne ville af med ham. Da overenskomstforhandlingerne den 15. april 1991 var afsluttet, kaldte Skovmose i hallen under betegnelsen »det røde apparat« ham ind på sit kontor, hvor han sagde, at han gerne så, han skred, når han var så utilfreds. Han mener, at han selv brugte et pænt sprog, medens Skovmose overfusede ham. En time senere fik han samme omgang af Finn Røge, der betegnede ham som det værste han have været ude for og sagde, at han gerne så, at han skred. Artiklen i »Fagbladet« blev hængt op på virksomheden af Skovmose med påtegning fra ham om »løgn«. Han tog den 17. april 1991 sit gode tøj og gik. Han fik 1 1/2 - 2 måneder efter nyt job. Han havde ikke tidligere været tillidsmand eller deltaget i overenskomstforhandlinger. Han kontaktede den 6. maj 1991 Skovmose for at blive genansat, men Skovmose sagde, at det kunne der ikke blive tale om. Kollegaerne fandt artiklen i »Fagbladet« rigtig bortset fra oplysningen om sikkerhedsrepræsentanten og eltrucks. Den oplysning har han beklaget over for Skovmose.

Afdelingsformand Peter Sand Mortensen har forklaret, at han siden den 1. april 1970 har været formand for Specialarbejderforbundets afdeling i Hanstholm. Virksomhedens overenskomst vedrører fem virksomheder og er de sidste 15 år blevet forhandlet fælles for alle fem virksomheder. Der var varslet konflikt til den 15. april 1991, og overenskomsten blev forhandlet på plads den 15. april 1991 kl. 22. Han havde af Skaarup og kollegaer til ham fået at vide, at Skaarup inden da var blevet generet. Han betingede derfor underskriften på overenskomsten af, at chikanen ophørte. Det var arbejdsgiversiden, der var repræsenteret af to af de fem virksomheder, men ikke Fiskernes Fiskesortering, enig i. Han mente, at han den 6. maj 1991 havde fået Skovmose til at love at give Skaarup en undskyldning. Han har ikke truet Skovmose med politianmeldelse for sorte fisk på havnen. Skaarups fratræden medførte, at han kom i karantæne. Han mener, at han den 6. maj 1991 under telefonsamtalen med Skovmose berørte skrivelsen af 22. april 1991.

Direktør Børge Skovmose har forklaret, at han har været arbejdsleder siden virksomhedens start for 20 år siden og direktør i de sidste 5-6 år. Forholdet mellem ham og Skaarup var godt. Han havde kort før foråret 1991 opfordret Skaarup til at blive, da han talte om at forlade virksomheden. Han bestrider at have anvendt udtrykket »åndsforsnottet«, og han mener ikke at have brugt udtrykket »rødt apparat«. Da han så artiklen i »Fagbladet«, skavede han sig over for Skaarup og beskyldte artiklen for løgn. Skovmose bad ham da om at aflevere de ting, han havde lånt. Han har derefter ikke talt med ham, før han sagde op. Han har ikke i Hanstholm talt om, at han gerne ville af med Skaarup. Han opfattede ikke brevet af 22. april 1991 som et brev, der skulle svares på. Han blev den 6. maj 1991 bedt om at give Skaarup en undskyldning. Det mente han ikke, han skyldte ham. Da Skaarup meldte sig klar til at gå i arbejde igen, svarede han, at han ikke havde brug for flere mænd. Formændene var rystet over artiklen i »Fagbladet«.

Fisker Finn Røge Nielsen har forklaret, at han i 7-8 år har været formand for virksomhedens bestyrelse. Der har før artiklen i »Fagbladet« aldrig været problemer i forhold til Skaarup. Formændene og Skaarups kollegaer var meget sure over artiklen. Han spurgte derfor Skaarup, om firmaet var rimeligt fremstillet, når de i artiklen rejste krav aldrig var rejst over for virksomheden. Han fortalte ham da, at man godt kunne undvære ham.

Klagerne har anført, at tillidsmandsbeskyttelsen er en vigtig del af organisationsbeskyttelsen. Det må efter bevisførelsen, herunder Peter Sand Mortensens forklaring, lægges til grund, at virksomheden har overtrådt sine pligter efter Hovedaftalens § 1 i forhold til Skaarup. Det er ikke Skaarups skyld, at »Fagbladet« har udtrykt sig så stærkt.

De indklagede har anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at virksomheden har reageret over for artiklen i »Fagbladet« og ikke over for en overenskomstsituation. Der må derfor ske frifindelse for overtrædelse af Hovedaftalens § 1. Mæglingsbegæringen burde være fremsendt til Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service og ikke til virksomheden, og det er undskyldeligt, at virksomheden ikke reagerede på mæglingsbegæringen.

Arbejdsretten skal udtale

Da det efter bevisførelsen er overvejende betænkeligt at fastslå, at den indklagede virksomhed i forhold til Skaarup har foretaget handlinger omfattet af Hovedaftalens § 1, må indklagede frifindes for at have overtrådt denne bestemmelse.

Den indklagede virksomhed har hverken dokumenteret, at forbundets Hanstholm - afdeling i april 1991 var blevet underrettet om, at virksomheden var blevet medlem af Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, eller at mæglingsmødebegæringen blev videresendt til Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Virksomheden har derfor begået overenskomstbrud ved at undlade at deltage i mæglingsmøde. Boden herfor fastsættes til 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Fiskernes Fiskesortering, Hanstholm, skal til klageren, Specialarbejderforbundet i Danmark, betale en bod på 25.000 kr.

De indklagede skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.392 (note 87), K. 88.167 (A 1989, s. 52).

Et fagforbund indklagede en virksomhed for Arbejdsretten med påstand om bod for overtrædelse af Hovedaftalens § 1 derved, at virksomheden havde chikaneret en tillidsrepræsentant, men efter bevisførelsen blev påstanden ikke taget til følge. Endvidere havde fagforbundet påstået virksomheden idømt bod for ikke at have reageret på en anmodning om mæglingsmøde fremsat i anledning af den påståede forfølgelse af tillidsrepræsentanten. Virksomheden påberåbte sig, at forbundets anmodning om mæglingsmøde burde være fremsendt til vedkommende arbejdsgiverforening, men Arbejdsretten udtalte hertil, at det hverken var dokumenteret, at vedkommende afdeling af fagforbundet var blevet underrettet om, at virksomheden var blevet medlem af arbejdsgiverforeningen, eller at forbundets anmodning om mæglingsmøde var sendt til arbejdsgiverforeningen. Virksomheden blev herefter for manglende deltagelse i mæglingsmøde idømt en bod på 25.000 kr.