Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Amtsrådsforeningen i Danmark for Århus Amtskommune (Advokat Mariann Norrbom) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Maabjerg, Kurt Petersen, Steen A. Rasmussen, Sløk og Westergaard. Bod 2.2.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Ikke afsenderens risiko, at overenskomstmæssig meddelelse om afskedigelse af medarbejder, der er afleveret til postvæsenet, ikke kommer frem til adressaten.(* 1) (* 2) (væreklagerens)

§ 40 være klagerens.

Det må lægges til grund, at brevet til forbundet er afsendt med postvæsenet.

Hvis man vil stille krav om en bestemt befordringsform, fx. anbefalet brev, må forbundet få dette indføjet i overenskomsten.

I den konkrete sag har forbundets lokalafdeling i øvrigt meget tidligt været inde i sagen. Selvom brevet skulle være gået tabt under forsendelsen, er der derfor ikke sket nogen skade ved det.

ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION

Efter angivelsen i opsigelsesskrivelsen og kopien af blanketten til forbundet findes det at kunne lægges til grund, at meddelelsen til forbundet er afleveret til postvæsenet.

Der er ikke i overenskomsten, i dansk rets almindelige regler eller på andet grundlag holdepunkt for at pålægge afsenderen af en sådan meddelelse at bære risikoen for, at meddelelsen kommer frem til adressaten. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at den indklagede amtskommune har brudt overenskomsten, og indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Amtsrådsforeningen i Danmark for Århus Amtskommune, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Amtsrådsforeningen i Danmark for Århus Amtskommune (Advokat Mariann Norrbom) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Arnold Hansen, Maabjerg, Kurt Petersen, Steen A. Rasmussen, Sløk og Westergaard. Bod 2.2.2. Kollektiv arbejdsret, generelt. Ikke afsenderens risiko, at overenskomstmæssig meddelelse om afskedigelse af medarbejder, der er afleveret til postvæsenet, ikke kommer frem til adressaten.(* 1) (* 2)

Sagen handler om den meddelelse, som ansættelsesmyndigheden efter overenskomsten skal give til forbundet ved afskedigelse af en medarbejder.

Overenskomstens § 20, stk. 1, har denne ordlyd

»Det påhviler ansættelsesmyndigheden skriftligt at meddele og begrunde enhver opsigelse af en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget ved amtskommunen i mindst 1 år og er fyldt 18 år, til den pågældende og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (Ewaldsgade 3, 2200 København N).«

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne har påstået,

at den indklagede Amtskommune har brudt gældende overenskomsts § 20 ved ikke skriftligt at give det klagende forbund meddelelse om opsigelsen af forbundets medlem Anna Grete Madsen, og

at den indklagede Amtskommune skal pålægges at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark.

De indklagede har påstået

principalt frifindelse

subsidiært at der alene pålægges en symbolsk bod.

SAGSFREMSTILLING

Den 6. maj 1991 fik Anna Grete Madsen på sin arbejdsplads, Skanderborg Amtsgymnasium og HF-kursus, overbragt en skriftlig og begrundet afskedigelse. Af afskedigelsesbrevet fremgik, at der var sendt kopi til Kvindeligt Arbejderforbunds hovedkontor i København.

Ifølge fotokopi af en dateret og underskrevet blanket er kopi af afskedigelsesbrevet sendt samme dag uden anden følgeskrivelse og til den adresse, der er anført i overenskomsten.

Den 8. maj 1991 blev der holdt møde på arbejdspladsen, hvor forbundets lokalafdeling var repræsenteret.

Forbundet gjorde den 6. juni 1991 over for Amtsrådsforeningen gældende, at kopi af opsigelsen ikke var sendt i overensstemmelse med overenskomstens § 20.

Ved et møde den 21. august 1991, hvor berettigelsen af opsigelsen blev diskuteret, gjorde hovedforbundet også gældende, at man aldrig havde modtaget kopi af opsigelsen.

På et fællesmøde den 27. september 1991 blev der ikke opnået enighed mellem parterne.

Klagerne har ikke videreført sagen om berettigelsen af afskedigelsen.

I anledning af en anden sag, der har verseret ved Arbejdsretten, har overborgmesteren i Københavns kommune i cirkulære af 12. februar 1991 henstillet til magistratens afdelinger, at bestemmelser om underretning af personaleorganisationen nøje iagttages, og at underretning sker ved anbefalet skrivelse eller lignende, således at man sikrer sig bevis for, at personaleorganisationen modtager meddelelsen.

PARTERNES ARGUMENTER

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at arbejdsgiveren vel har haft til hensigt at give meddelelse til forbundet, men da kopien af afskedigelsesbrevet ikke er modtaget, er det tvivlsomt, om den faktisk er blevet sendt.

Ligesom det er arbejdsgivernes risiko, at en opsigelse når frem til medarbejderen, må det være arbejdsgiverens risiko, at meddelelsen når frem til forbundet.

Det er let for arbejdsgiveren at sikre sig beviset, fx. ved at sende meddelelsen anbefalet, således som Københavns kommune har henstillet til sin forvaltning. Derimod vil det være praktisk umuligt for forbundene at sikre sig, at meddelelser kommer frem, eller at bevise, at en meddelelse ikke er blevet sendt.

Indklagede har heroverfor bl.a. anført, at meddelelsen til forbundet - i modsætning til selve opsigelsen - gives i adressatens interesse. Risikoen for, at en meddelelse, der er indleveret til befordring med post, ikke kommer frem, må derfor i overensstemmelse med (princippet i) aftalelovens

(* 1) Henvisninger: Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard Kommenteret aftalelov (1990) s. 218-19, Zahle: Det juridiske bevis (1976) s. 315 ff, Ussing Aftaler (1974) s. 410 ff.

Det lagdes til grund, at en overenskomstmæssig meddelelse til vedkommende fagforbund om afskedigelse af en medarbejder var afleveret til postvæsenet. Der fandtes ikke i overenskomsten, i dansk rets almindelige regler eller på andet grundlag holdepunkter for at pålægge afsenderen af en sådan meddelelse at bære risikoen for, at meddelelsen kommer frem til adressaten. Der var herefter ikke grundlag for at fastslå, at indklagede havde brudt overenskomsten i anledning af, at forbundet gjorde gældende ikke at have modtaget meddelelsen.