Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)

§ 2, stk. 6, eller lokalaftalen af 22. september 1980, og da klagerne ikke har dokumenteret den påberåbte kutyme, må de indklagede frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, skal betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ino Dimsits) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense (advokat Helge Werner) Dommere: Brink, Cruse, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Erik Nielsen og Riis (retsformand). Bod 2.2.2. Kutyme Afskedigelser ikke overenskomststridige.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark har for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for Wittenborg A/S, Odense, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande

Indklagede har i forbindelse med afskedigelse af 28 medarbejdere den 25. april 1991 begået brud på gældende overenskomsts § 2, stk. 6.

Indklagede har brudt gældende lokalaftale af 22. september 1980 i forbindelse med de foretagne afskedigelser.

Indklagede har brudt gældende kutyme i forbindelse med afskedigelserne, idet indklagede ikke har fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med afskedigelserne.

Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod for ovennævnte brud til de klagende forbund.

De indklagede har påstået frifindelse.

Overenskomstens § 2, stk. 6, er sålydende

»Tillidsmanden skal ved forestående afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser.

Jernets Arbejdsgiverforening er indforstået med at tage en drøftelse med forbundene eller Centralorganisationen om sådanne spørgsmål, når særlige forhold gør det rimeligt.«

Lokalaftalen af 22. september 1980 er sålydende

»Fratrædelsespolitik

På grundlag af en drøftelse i »fratrædelsesudvalget«, som består af DM/Freddy Hansen, SID/Børge Frederiksen, KAD/Anna Pallisborg og WP/Gunnar Vestergaard, WP/Gert Fischer, blev følgende fastlagt.

1. Ordninger og politikker for fratrædelse må fastlægges således at man på samme tid opnår hensynet til driften af de enkelte produktionsafdelinger, stigende tryghed med stigende anciennitet og inddækning af forhold, som er fastlagt ved »tryghedsaftalen« eller andre lokalaftaler.

Der tilstræbes i henhold til det under pkt. 1 nævnte

2. Ansatte med anciennitet fra 0 mdr. til 2 år

Mandskabsjusteringer sker i henhold til VF-vurderinger og foretages ved samråd med tillidsmanden for den pågældende afdeling.

3. Ansatte med anciennitet fra 2 år til 10 år

Mandskabsjusteringer sker under hensyn til den opnåede anciennitet år for år.

Fratrædelser kan for denne gruppe, uanset anciennitet forekomme for ansatte, såfremt disse er belastet af påtaler i henhold til gældende regler, d.v.s. stamkort noterede påtaler, idet disse altid er meddelt tillidsmanden i forbindelse med notatet. En betingelse herfor er imidlertid, at påtalen/påtalerne er maximalt eet år gamle.

Mandskabsjusteringer sker under hensyn til vurdering af mulighederne for overflytning til andre områder. I den forbindelse understreges det at skifteholdsarbejde må påregnes.

Mandskabsjusteringer/overflytninger som berører ansatte i denne gruppe forelægges tillidsmandsgrupperne, som tages med på råd ved bedømmelse af mulighederne.

4. Ansatte med over 10 års anciennitet.

Vil normalt ikke blive berørt af mandskabsjusteringer.

Generelt

Foranstående ordninger og politik medfører ikke, at gældende regler for afskedigelse ved overtrædelse af almindelige værkstedsregler bortfalder.

Forhold som medfører øjeblikkelig bortvisning vil blive meddelt tillidsmandsorganisationen snarest muligt efter bortvisningen.'

Sagen blev den 2. maj 1991 behandlet på et fællesmøde. Referatet herfra er sålydende

»Sagen forhandledes.

Fra arbejderside gjorde man gældende, at afskedigelserne var en overenskomststridig lockout. Endvidere gjorde arbejdersiden gældende, at der i forbindelse med afskedigelserne var begået brud på Hovedaftalens § 4, gældende overenskomst, § 2, stk. 6, og en på virksomheden gældende kutyme vedrørende inddragelse af tillidsmænd ved beslutning om afskedigelser.

Arbejdsgiversiden afviste klagen i sin helhed og bemærker, at afskedigelserne blev meddelt de på virksomheden tilstedeværende tillidsmænd og i mangel af disse deres suppleanter. Afskedigelserne er i øvrigt en konsekvens af det på mødet i samarbejdsudvalget den 17. april 1991 meddelte om, at det ikke var muligt at fastholde beskæftigelsen. Forretningsudvalget for fællesklubben blev den 24. april 1991 informeret om antallet (28) af afskedigelser som en konsekvens af en 10%»s afmatning. Proceduren og kriterierne for afskedigelserne blev oplyst. Det blev endvidere oplyst, at afskedigelserne ville blive foretaget den 25. april 1991. I konsekvens heraf blev afskedigelserne effektueret den 25. april 1991.

Arbejdersiden forbeholder sig at indbringe sagen for Arbejdsretten.«

På et samarbejdsudvalgsmøde på Wittenborg A/S den 18. februar 1981 var der en drøftelse af medarbejderpolitik og fratrædelsesaftale. Referatet herom er sålydende

»Helmuth Drevs fremførte, at det var Fællesklubbens holdning, at firmaet ved afskedigelserne i november 1980 ikke levede op til den fratrædelsespolitik, som blev fastlagt den 22. september 1980.

Gunnar Vestergaard henviste til, at politikken var opstillet for at tydeliggøre de hensyn, der vil blive taget, når afskedigelser var nødvendige på grund af forhold, der ikke var dækket af overenskomstens almindelige værkstedsregler. Han fastholdt, at firmaet havde tilstræbt overholdelsen af de nævnte hensyn og fortsat ønskede at fastholde disse hensyn, men det er helt klart, at firmaet - sådan som det indledningsvis er beskrevet i politikken - er nødt til at tage hensyn til driften af de enkelte afdelinger.

Børge Frederiksen ønskede oplyst fra Svend Åge Brandt, om han havde fået at vide, at afskedigelser skal ske i samråd med tillidsmanden.

Svend Åge Brandt svarede, at det havde han og de øvrige værkførere fået at vide mere end een gang.

Freddy Hansen spurgte, om Gunnar Vestergaard ville bruge politikken på samme måde ved behov for fremtidige afskedigelser.

Gunnar Vestergaard bekræftede dette og tilføjede, at det ikke var muligt at køre en afskedigelsespolitik efter reglen »sidst ind - først ud«. Der er flere hensyn, der må tilgodeses end ancienniteten.

Gert Fischer understregede, at afskedigelserne i november måned var sket ifølge fratrædelsespolitikken, der var i høj grad foretaget vurderinger vedrørende mulighederne for forflytninger imellem arbejdsområder og afdelinger, men det er klart, at der ved flyttemuligheder må bedømmes, både om den pågældende kan forventes at kunne udføre jobbet, eller om oplæring kan gennemføres indenfor en rimelig tid, man kan ikke bare flytte.

Børge Frederiksen spurgte, om Gunnar Vestergaard var indstillet på at ændre ordene »tilstræbe« og »tages med på råd« i politikken.

Gunnar Vestergaard fandt det ikke muligt at ændre på ordene.

Børge Frederiksen ville derefter vide, om man kunne komme ud for, at folk, der har været her i 5 år eller mere, bliver afskediget, selvom der findes folk, der kun har været her i 1 år.

Gunnar Vestergaard svarede, at det under afvejning af øvrige hensyn godt kunne tænkes.

Såvel Børge Frederiksen som Freddy Hansen var af den mening, at politikken i så fald var uden værdi, og at Fællesklubben måtte bryde aftalen og alene henvise til overenskomsten.

Gunnar Vestergaard ønskede ikke at påvirke denne holdning, men påpegede, at politikken var en holdningstilkendegivelse, og at den angav procedurer, som ikke var dækket af de overenskomstfastlagte regler.

Det blev afslutningsvis understreget af repræsentanterne fra Fællesklubben, at firmaet efter deres mening bryder aftalen.

Gunnar Vestergaard og Gert Fischer henviste til det afholdte 10-mandsmøde vedrørende fratrædelsespolitikken og meddelte, at de - ligesom de havde udtrykt det der - var af den overbevisning, at de havde holdt aftalen.'

På et samarbejdsudvalgsmøde den 30. oktober 1985 blev personalehåndbogen omtalt. Referatet herom er sålydende

»Arbejdet med at revidere personalehåndbogen vil være tilendebragt i den allernærmeste fremtid, når en beskrivelse af medarbejderintroduktionen er færdig. Materialet er skrevet på tekstbehandlingsanlæg, hvilket letter fremtidige tilføjelser/rettelser.«

Personalehåndbogen af 1. november 1985 indeholder følgende afsnit om »hvis virksomheden tvinges til afskedigelser:»

»Større ændringer eller omlægninger af virksomheden kan nødvendiggøre reduktioner af den samlede medarbejderstab. I sådanne tilfælde fastlægges de regler, hvorefter afskedigelser gennemføres, i samarbejde med repræsentanter fra de berørte medarbejdergrupper.«

Referatet fra samarbejdsudvalgsmødet den 16. december 1991 indeholder i afsnittet om »personaleretningslinier/-håndbog« blandt andet følgende afsnit

»Jørgen Houge Laursen gennemgik de på sidste møde behandlede punkter, der skulle revideres. Efter et par tilføjelser godkendte Samarbejdsudvalget personaleretningslinierne, der forventes udsendt omkring 1. februar 1992.«

Personalehåndbogen fra februar 1992 indeholder følgende bestemmelser om fratrædelse

»Wittenborg forventer en varig tilknytning af medarbejdere til virksomheden. Men der kan naturligvis opstå situationer, hvor et ansættelsesforhold må bringes til ophør enten på virksomhedens eller den enkelte medarbejders foranledning.

Der kan opstå situationer, hvor Wittenborg vurderer, at et ansættelsesforhold må ophæves. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor det personlige og/eller faglige samarbejde ikke kan bringes til at fungere i overensstemmelse med de krav, Wittenborg naturligt må stille til medarbejderne.

Afskedigelser kan også forekomme i de tilfælde, hvor medarbejderen gennem sin optræden nedbryder virksomhedens muligheder for en effektiv drift eller hvor han/hun på grund af ustabilitet ikke fungerer som forventet.

Vores aktivitetsniveau har indflydelse på, hvor mange vi skal være ansat.

Hvis der er tale om nedgang i aktivitet, arbejdsomlægning og lignende, kan Wittenborg se sig nødsaget til at reducere medarbejderstaben. Dette vil i så fald ske under hensyntagen til den enkelte medarbejders engagement, kvalifikationer samt personlige og sociale forhold.

Enhver medarbejder har, når han/hun fratræder sin stilling hos os, ret til at få en skriftlig bekræftelse på sin beskæftigelse og ansættelsesperiode.«

Virksomhedens »produktionsstatus« blev drøftet på et samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991. Det hedder i mødereferatet herom blandt andet

»Under henvisning til ledelsens beslutning om at sænke aktivitetsniveauet i Odense som følge af den føromtalte afmatning på visse automatmarkeder oplyste Per Christiansen, at man allerede på nuværende tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at fastholde beskæftigelsen. Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil være kendt inden for en uge.

NB

Næstformanden er ikke enig i følgende ovennævnte referering: »at man allerede på nuværende tidspunkt kunne se, at der ikke er mulighed for at fastholde beskæftigelsen. Situationen skal analyseres, og konsekvenserne vil være kendt inden for en uge«, som menes burde hedde: »at i løbet af en uge kan det siges, om vi kan bibeholde den nuværende beskæftigelse«.'

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsrepræsentant Freddy Hansen, Dansk Metalarbejderforbund, tillidsrepræsentant Dennis Nielsen, Specialarbejderforbundet i Danmark, fabrikschef Per Christiansen og driftschef Jørgen Jensen.

Tillidsrepræsentant Freddy Hansen har forklaret, at han var med til at udarbejde lokalaftalen af 22. september 1980, som ikke er blevet opsagt. I de 10-12 år, han har været tillidsrepræsentant, er der omkring otte gange forud for den 25. april 1991 af virksomheden foretaget afskedigelser. Hver af disse gange har virksomheden nævnt navne på flere personer end de, det var nødvendigt at afskedige, således at der var en mulighed for at forhandle spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges. Virksomheden vendte tilbage til den fremgangsmåde ved en ekstra afskedigelsesrunde efter den 25. april 1991, men fraveg fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25. april 1991. Han var forud for den 25. april 1991 af firmaets ledelse blevet orienteret om, at der nok skulle foretages afskedigelser. Umiddelbart før den 25. april 1991 fik han at vide, at der ville blive tale om 28 afskedigelser, men ikke om hvem og hvilke fagklubber der ville blive berørt af afskedigelserne. Han fik først navnene, efter at afskedigelserne var foretaget. Den 25. april 1991 blev tillidsmændenes suppleanter kaldt op til værkføreren, hvor de fik besked om, hvilke fyresedler der den dag ville blive udleveret, men ikke om hvilke fyresedler der ville blive udleveret de næste dage, hvor fraværende medarbejdere mødte. Situationen den 25. april 1991 var præget af arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser, der afgøres ved en samtidig afsagt dom i Arbejdsrettens sag nr. 91.128.

Tillidsrepræsentant Dennis Nielsen har forklaret, at han har været ansat på virksomheden i 12 år, og at han har været tillidsrepræsentant i 10 år. Han har bekræftet Freddy Hansens forklaring om den normale fremgangsmåde ved afskedigelser. Han blev den 25. april 1991 kl. 11.00 kaldt til møde med værkfører Erik Poulsen, der meddelte omfanget af afskedigelser, og at navnene ikke kunne diskuteres. Kl. 12.15 fik han navnene på de, der skulle afskediges af de, der var på arbejde, men ikke på de, der skulle afskediges af de, der ikke var på arbejde. Fyresedlerne blev udleveret fem minutter senere. Han har ikke efterfølgende påtalt afskedigelserne overfor virksomheden.

Fabrikschef Per Christiansen har forklaret, at han tiltrådte sin stilling den 1. januar 1991. Først i april 1991 stod det klart, at der måtte foretages afskedigelser. Der blev på et samarbejdsudvalgsmøde den 17. april 1991 foretaget en orientering om, at det blev nødvendigt at foretage afskedigelser. Han kontaktede den 19. april 1991 fællestillidsmanden om, at afskedigelserne kunne begrænses, hvis arbejderne trak efterårsferien frem. Fællestillidsmanden afprøvede denne ide på et informationsmøde, men meldte den 23. april 1991 tilbage, at der ikke var interesse for at rykke efterårsferien frem. Den 24. april 1991 meddelte han fællesklubben, at det blev nødvendigt at afskedige 28. Han meddelte ikke fællesklubben navnene på de 28, men han tilkendegav, at han ønskede en hurtig afklaring. Heri var fællesklubben enig. Den 25. april 1991 blev tillidsmændene for de personer, der skulle afskediges, orienteret om navnene på de personer, der skulle afskediges blandt de, der var på arbejde. Samme fremgangsmåde er anvendt i to senere afskedigelsessituationer. Han forstår udtrykket »samråd« i lokalaftalen af 22. september 1980 som værende lig med orientering med mulighed for at erklære sig enig eller uenig. Afskedigelserne den 25. april 1991 blev foretaget under hensyn til arbejdernes kvalifikationer, herunder deres fremmøde. Værkføreren fandt navnene frem på de personer, der skulle afskediges. Han kender ikke den kutyme, klagerne påberåber sig.

Driftsleder Jørgen Jensen har forklaret, at han har været ansat i virksomheden siden 1971, hvor han fra 1985 til 1988 var afdelingsleder og siden 1988 har været driftsleder. Fremgangsmåden ved afskedigelserne den 25. april 1991 var den samme som ved tidligere afskedigelser. Klubformændene er kun ved tre tidligere afskedigelser blevet orienteret om navnene på de personer, der var tale om at afskedige. De tre tilfælde var alle tilfælde, hvor der var tale om at afskedige kontroversielle personer. Det var der i omkring halvdelen af afskedigelsessituationerne. Klubformændene blev den 25. april 1991 ikke orienteret om navnene på de personer, der var tale om at afskedige, da der ikke var tale om at afskedige kontroversielle personer.

Klagerne har anført, at overenskomstens § 2, stk. 6, foreskriver, at tillidsmanden ved forestående afskedigelser skal holdes bedst muligt orienteret. Hertil hører, at navnene bliver meddelt tidligere end fem minutter før afskedigelserne bliver foretaget. I modsat fald bliver den i bestemmelsen statuerede påtaleret ved urimelige afskedigelser illusorisk. Tillidsrepræsentanterne blev i øvrigt ikke orienteret om navnene på de fraværende arbejdere, der skulle afskediges. I hvert fald i det omfang er overenskomstens § 2, stk. 6, overtrådt. Lokalaftalens bestemmelse i pkt. 2. om at justeringer sker ved samråd med tillidsmanden er også overtrådt. Den påberåbte kutyme er tilstrækkelig bevist ved de af tillidsrepræsentanterne og driftsleder Jørgen Jensen afgivne forklaringer.

De indklagede har anført, at § 2, stk. 6, i overenskomsten er iagttaget, da virksomheden og fællesklubben den 24. april 1991 begge ønskede en hurtig afklaring af de 28 afskedigelser, hvortil kommer, at den i bestemmelsen hjemlede påtaleret overfor urimelige afskedigelser ikke er udnyttet. Lokalaftalen er alene en hensigtserklæring, der omskriver overenskomstens § 2, stk. 6. Den påberåbte kutyme er ikke dokumenteret.

Arbejdsretten skal udtale

Efter bevisførelsen kan følgende lægges til grund

Situationen på virksomheden var i slutningen af april 1991 efter de skete arbejdsnedlæggelser og de påståede temponedsættelser spændt. Produktionschefen meddelte den 24. april 1991 fællesklubben, at det blev nødvendigt at afskedige 28 medarbejdere, og at han ønskede en hurtig afklaring, hvad fællesklubben var enig i. Ingen af de foretagne afskedigelser blev påtalt som urimelige.

Da der under disse omstændigheder ikke er grundlag for at fastslå, at virksomheden har overtrådt overenskomstens

(* 1)

Efter at der var sket afskedigelser på en virksomhed, blev denne indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for overtrædelse af en overenskomstbestemmelse, hvorefter tillidsmanden bedst muligt skal holdes orienteret om forestående afskedigelser, og har påtaleret ved eventuelt forekommende urimeligheder ved antagelser og afskedigelser, og for brud på kutyme i forbindelse med afskedigelser, idet virksomheden hævdedes ikke at have fulgt den sædvanlige procedure i forbindelse med afskedigelserne Arbejdsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at virksomhedens produktionschef i forbindelse med, at han meddelte fællesklubben, at det blev nødvendigt at afskedige medarbejderne, udtalte, at han ønskede en hurtig afklaring, og at fællesklubben var enig heri.

Det lagdes endvidere til grund, at ingen af de foretagne afskedigelser blev påtalt som urimelige. Under disse omstændigheder fandtes der ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden havde overtrådt overenskomsten, og da klagerne ikke havde dokumenteret den påberåbte kutyme, blev virksomheden frifundet.