Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Michel Abboud, Snorresgade 17-19, 2300 København S (advokat Jan Gunnar Jensen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Dresling, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Kurt Petersen, Strube og Westergaard. Bod 2.2.1.og 2.3.1. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Virksomhedsoverdragelse. Underbetaling. Indehaveren af et anpartsselskab hæftede for selskabets forpligtelser.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Michel Abboud, Snorresgade 17-19, 2300 København S (advokat Jan Gunnar Jensen) Dommere: Marie-Louise Andreasen (retsformand), Dresling, Arnold Hansen, Gert Kristensen, Kurt Petersen, Strube og Westergaard. Bod 2.2.1.og 2.3.1. Bortvisning. Organisationsfjendtlig virksomhed. Virksomhedsoverdragelse. Underbetaling. Indehaveren af et anpartsselskab hæftede for selskabets forpligtelser.(* 1) (* 2)

Sagen handler navnlig om stifter, direktør og anpartshavers personlige hæftelse for krav i henhold til overenskomst, indgået med et anpartsselskab.

PARTERNES PÅSTANDE

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Metalarbejderforbund, har indklaget Michel Abboud for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede tilpligtes at overholde gældende overenskomst og for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Dansk Metalarbejderforbund indeholdende kr. 136.315,37 i manglende betaling til forbundets medlemmer Poul Rugi Rasmussen og Jan Tved Nielsen.

Indklagede har påstået frifindelse, men har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af klagernes krav.

SAGSFREMSTILLING

Den 14. april 1980 blev der indgået overenskomst for autobranchen mellem Michel Service ApS og Dansk Metalarbejderforbund, afd. 14, Autobranchens Fagforening. For arbejdsgiveren blev overenskomsten underskrevet af Michel Abboud under stemplet »Michels Auto Service ApS, Snorresgade 22«. Ifølge et brev fra Arbejdsmarkedets Tillægspension har Michels Auto Service for perioden 1982-85 foretaget indbetalinger for den ansatte Poul Rugi Rasmussen.

Michel Abboud anvendte fx. den 4. februar 1987 brevpapir med samme betegnelse som i stemplet over underskriften på overenskomsten.

Den 16. december 1987 skrev Chr. Bojsen-Møller som advokat for Michel Abboud til fagforeningen, at firmaet Michels Service ApS., aldrig blev oprettet som anpartsselskab, men blev videreført af Michel Abboud personlig under navnet »Michel Service«. Da Michel Abboud med udgangen af 1987 ønskede at ophøre med virksomheden, opsagde advokaten overenskomsten til udløb 1. marts 1988.

Fagforeningen, der i juli 1987 havde fået giroindbetaling fra konto 5595177 angiveligt Michel Abboud personligt, svarede, at overenskomsten var indgået for perioden indtil 1. marts 1991. Den 1. november 1988 fik fagforeningen indbetaling fra samme girokonto, nu med »Michel's Auto ApS, Snorresgade 17-19« som indbetaler.

Ved Arbejdsrettens dom af 22. april 1988 (sag 87.329) blev Michel Auto Service ApS og Novax Auto ApS v/Michel Abboud, Snorresgade 22, København, solidarisk dømt til at betale en bod til fagforbundet på 50.000 kr, hvori var indbefattet 25.922,62 kr i for lidt betalt løn m.v. til blandt andre Poul Rugi Rasmussen.

Den 5. marts 1990 bad Michel Abboud Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at få opløst Michel's Auto ApS, reg. nr. 7191.

Den 27. juni 1990 gjorde fagforeningen underbetalingskrav for 1988 og 1989 for Poul Rugi Rasmussen, ialt 35.977,83 kr., gældende over for arbejdsgiveren.

Michel Abboud bekræftede den 7. juli 1990 skriftligt, at han under en telefonsamtale den 6. s.m. havde bortvist Poul Rugi Rasmussen, fordi han uden nogen grund ikke var kommet på arbejde, selvom han vidste, der var biler, der skulle færdiggøres.

Den 18. juli 1990 gjorde fagforeningen yderligere krav gældende for Poul Rugi Rasmussen, nemlig underbetaling m.v. for 1990 samt erstatning for manglende opsigelsesvarsel, 90 dages løn og betaling for første ledige hverdag, således at kravet for denne ansatte var på ialt 119.224,63 kr. Senere er feriegodtgørelseskravet opgjort til 11.095,07 kr. Poul Rugi Rasmussens lønsedler fx. for 12. januar 1987 og 1. juli 1990 angav Michels Auto ApS CIR NR 24828514 som arbejdsgiver.

Michel's Auto ApS ved bogholder Thomas Frederiksen har i juli 1990 meddelt fagforeningen, at selskabet var ophørt pr. 1. januar 1990, og at tilgodehavende ikke længere kunne gøres gældende over for selskabet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bad den 23. juli 1990 skifteretten om at opløse Michels Auto ApS jfr. Anpartselskabslovens § 86 jfr. § 87.

I Told- og Skattestyrelsens SE-register er Michels Auto ApS anført med startdato 1. januar 1970 og ophørsdato 2. oktober 1990. For ATP er startdatoen 15. januar 1988 og ophørsdatoen 31. december 1989. Første lønudbetaling er angivet til 15. januar 1988 og sidste til 2. oktober 1990.

I selskabets årsregnskab for 1987 og 1988 er lønomkostningerne henholdsvis 0 og 243.040 kr. Begge regnskaberne har som aktiv anpartshaverlån, der ifølge revisionspåtegningerne strider mod Anpartsselskabsloven.

I august-september 1990 godkendte myndighederne en lærlingeaftale som automekaniker med Michel's Taxa som arbejdsgiver.

Den 25. oktober 1990 blev der i Berlingske Tidende annonceret efter en automekaniker. Henvendelse skulle ske til det telefonnummer, der har været anført dels som kontortelefon i Michel Abbouds private stempel, dels på brevpapiret og stemplet for Michels Auto Service ApS og dels på Michels Auto ApS's brevpapir.

Jan Tved Nielsen, der er mekaniker, arbejdede i 1990 i ugerne 45-51 incl. i Snorresgade 17-19. Lønafregningerne er fra Michels Auto ApS SE nr. 24828514, og timelønnen er angivet til 90 kr. For dagene 3.- 5. november 1990 har Jan Tved Nielsen af Michels Taxi, Snorresgade 22, fået udbetalinger beregnet som procenter af indkørte beløb.

Fagforeningen har opgjort underbetalingen for Jan Tved Nielsens timelønsarbejde til 5.995,67 kr.

Lønoplysningssedlerne for 1990 til skattevæsenet angav, at Poul Rugi Rasmussen havde haft en løn på ca. 84.000 kr. hos indklagede personlig og ca. 13.000 kr. hos Michels Auto ApS. I april 1991 blev dette rettet til, at hele indtjeningen var sket hos anpartsselskabet.

Indklagede har ikke reageret på klagernes anmodning om fællesmøde forud for sagsanlæg ved Arbejdsretten.

FORKLARINGER

Poul Rugi Rasmussen har som vidne bl.a. forklaret, at han i 1981 blev ansat af Michel Abboud til at arbejde som mekaniker på værkstedet Snorresgade 22. Der blev repareret taxaer, hovedsaglig dem, som Michel Abboud ejede, og som kørte for Københavns Taxa. Der var 4-5 ansatte, heriblandt lærlinge. Engang før 1987 flyttede værkstedet til Snorresgade 17-19, mens nr. 22 blev lejet ud. Der blev efter flytningen lavet samme arbejde, og det blev ikke sagt, at der var ny arbejdsgiver. Fra omkring 1987 var vidnet eneste udlærte mekaniker på værkstedet. Vidnet har ikke lagt mærke til, at der på hans lønsedler var anført et anpartsselskab som arbejdsgiver.

I januar 1990 fik vidnet besked om at fortælle folk, der ringede, at værkstedet var lukket. Det fortsatte dog fuldstændig som hidtil, også for så vidt angår lønudbetalinger.

Vidnet, der følte, at han selv tilrettelagde sit arbejde, havde et udmærket forhold til Michel Abboud. Af personlige grunde er vidnet nogle gange gennem hele ansættelsesperioden blevet væk fra arbejde uden at give besked. Det blev åbenbart accepteret af Michel Abboud, i hvert fald har vidnet aldrig fået nogen advarsel i den anledning.

Vidnet var i juli 1990 væk et par dage, hvor der ikke ventede nogen reparationer. Abboud kontaktede ikke vidnet og - så vidt han ved - heller ikke hans kone. Vidnet ringede til Abboud lørdag og sagde, at han ville komme tilbage den følgende mandag. Abboud accepterede umiddelbart dette, men ringede så søndag og sagde, at vidnet var fyret. Vidnet regnede med, at det var fordi, Abboud havde fået krav fra fagforeningen.

Jan Tved Nielsen har som vidne bl.a. forklaret, at han i efteråret 1990 arbejdede vistnok tre dage som taxachauffør for indklagede, som han havde fået kontakt med via en annonce.

Derefter kom han til at arbejde som mekaniker på adressen Snorresgade 17-19, fortrinsvis med reparation af Michel Abbouds taxaer.

Vidnet har aldrig hørt, at han skulle være ansat af et anpartsselskab, og har ikke lagt mærke til, hvem der stod som arbejdsgiver på de lønsedler, han fik af Michel Abboud.

Det, der er afregnet med timeløn, svarer til det mekanikerarbejde, vidnet har lavet.

Michel Abboud har bl.a. forklaret, at han kom til Danmark fra Irak i 1969. Han startede virksomhed med bl.a. salg af tidligere hyrevogne til private. Vognene blev sat i stand på værkstedet, hvor mekanikerne også lavede garantireparationer samt reparationer på hans egne taxaer. Han har nu 17 taxaer. I begyndelsen havde han store problemer med sproget, og hans kontorarbejde blev lavet af hans svigermor og senere af andre.

Michels Auto Service ApS blev af nemheds grunde kaldt Michels Auto ApS. Det var stiftet i 1974, og det er en misforståelse, når advokaten i 1987 skrev, at selskabet aldrig blev stiftet. Han brugte også navnet Novax ApS, fordi det blev forlangt af Philips, der leverede taxametre til hyrevognene.

Poul Rugi Rasmussen var, før han blev ansat på værkstedet, blevet fyret fra en anden arbejdsplads på grund af kvartalsdrikkeri. Det fortsatte efter ansættelsen i 1981, og Rasmussen blev mange gange væk uden at give besked. Hans kone sagde, at hun i de perioder ikke kunne få Rasmussen til at gå på arbejde. Det skabte vanskeligheder på arbejdspladsen, ikke mindst i de senere år, hvor Rasmussen var eneste mekaniker og ikke selv tilrettelagde sit arbejde. Han har mange gange sagt til Rasmussen, at han ikke længere ville acceptere udeblivelserne.

Fagforeningen sagde, at indklagede havde ret til at sige Rasmussen op på grund af udeblivelserne.

I juli 1990 havde Rasmussen været væk et par uger, før han blev bortvist. Der var meget mekanikerarbejde, der havde måttet udskydes. Det var Magnus Sachtleben, der formulerede det efterfølgende brev.

Da anpartsselskabet var afmeldt, måtte lærlingeaftalen indgås med det personlige firma, men den blev aldrig gennemført, fordi der ikke var udlærte mekanikere ansat.

Jan Tved Nielsen blev i 1990 ansat som chauffør. Han skulle ligesom alle de andre chauffører selv holde vognen vedlige med olieskift m.m., men han arbejdede ikke som mekaniker. Det er for arbejde på værkstedet, han har fået timeløn. Når lønsedlen angiver Michels Auto ApS og ikke Michels Taxa som arbejdsgiver, er det, fordi den ene computer var brudt sammen.

Fejlen med Poul Rugi Rasmussens oplysningsseddel for 1990 skete også på grund af computeren.

Anpartshaverlånet blev afviklet efter 1988. Der har aldrig i selskabet været penge til direktørløn, tværtimod har han personlig måttet indestå for selskabets gæld over for fx. banken.

Magnus Sachtleben har som vidne bl.a. forklaret, at han har været advokat, men siden 1986 med afbrydelser har arbejdet for indklagede. Vidnet husker, at lønsedlerne til Jan Tved Nielsen blev lavet på en anden computer end den sædvanlige. Han kender Poul Rugi Rasmussen, men ved ikke, om han var ansat af anpartsselskabet. Poul Rugi Rasmussen var i juni- juli 1990, hvor der var meget arbejde på værkstedet, væk i ca. en uge, uden at Michel Abboud vidste hvorfor. Da Abboud fortalte vidnet, at han telefonisk havde bedt Poul Rugi Rasmussen om at blive væk, rådede vidnet ham til at bekræfte bortvisningen skriftligt. Vidnet formulerede derefter bortvisningsbrevet for Abboud.

PARTERNES ARGUMENTER

Til støtte for sin påstand har klagerne anført, at Michel Abboud er den reelle arbejdsgiver. Han har foretaget ansættelserne og ikke sagt, at det var på et selskabs vegne, eller at et selskab senere har overtaget virksomheden. Som anført af advokaten i 1987 var selskabet dengang ikke registreret, og regnskaberne samt SE-registreringen tyder da også på, at det kun er for en kort periode, lønningerne er registreret i selskabet. Værkstedet beskæftigede sig i øvrigt hovedsaglig med reparation af Michel Abbouds taxaer, og efter regnskaberne at dømme er der ikke betalt herfor til selskabet. Da selskabet blev opløst i 1990 er Michel Abboud også formelt indtrådt som arbejdsgiver. Der kan ikke opretholdes nogen skillelinie imellem Abbouds og selskabets hæftelse.

Overenskomsten dækker også Michel Abbouds personlige ansættelser i autoreparationsvirksomheden. Der har hele tiden reelt været identitet mellem Michel Abboud og de forskellige selskaber, og selvom man skulle opfatte virksomheden som overdraget, ville forpligtelserne i henhold til overenskomsten også påhvile erhververen.

Jan Tved Nielsens timelønsarbejde på værkstedet er omfattet af overenskomsten, og hans ansættelse derudover som chauffør med procent-aflønning medfører ikke, at værkstedsarbejdet kan aflønnes lavere end overenskomstens løn.

Bortvisningen af Poul Rugi Rasmussen har tidsmæssig og sandsynligvis også anden sammenhæng med fagforeningens henvendelse til indklagede. Der er derfor tale om en organisationsfjendtlig handling. Rasmussens udeblivelser var gennem en lang årrække blevet accepteret af arbejdsgiveren, og få dages udeblivelse i juli 1990 kan derfor ikke uden foregående advarsler begrunde en bortvisning.

Ved bodsfastsættelsen må der tages hensyn til, at indklagedes virksomhed to gange tidligere er dømt for overenskomstbrud.

Indklagede har heroverfor gjort gældende, at kun det selskab - Michels Auto Service ApS - der indgik overenskomsten, er forpligtet heraf.

Poul Rugi Rasmussen var ansat i Michels Auto ApS, hvilket i hele ansættelsesperioden er fremgået af hans lønafregninger og sandsynligvis også af hans egen selvangivelse. Det var en fejl, der blev rettet, at indklagede personlig var anført som arbejdsgiver på oplysningssedlen for 1990. Michels Auto ApS eksisterede ifølge SE-registreringen indtil 2. oktober 1990, og klagerne har da også rettet de tidligere arbejdsretssager mod selskabet.

Michel Abboud har vel haft økonomisk interesse i selskabet, men han har ikke ført aktiver ud af selskabet eller i øvrigt handlet på en måde, der kan begrunde, at han personligt skulle hæfte for dets forpligtelser. Den omstændighed, at Michel Abbouds navn er anført på betalinger af selskabets forpligtelser, kan ikke begrunde hæftelse.

Autoreparationsvirksomheden er ikke overdraget til indklagede, der kun har (haft) chauffører ansat.

Jan Tved Nielsen var ansat som chauffør og er allerede derfor ikke omfattet af overenskomsten.

Bortvisningen af Poul Rugi Rasmussen er berettiget som begrundet i hans ulovlige udeblivelser, der var særligt generende for arbejdsgiveren, fordi Rasmussen på det tidspunkt var den eneste mekaniker på værkstedet. Han havde forinden fået adskillige advarsler. Bortvisningen skete ikke på grund af henvendelsen fra fagforeningen.

ARBEJDSRETTENS PRÆMISSER OG KONKLUSION

Efter de forklaringer, der er afgivet, må det lægges til grund, at der på værkstedet i Snorresgade (nr. 22 og senere i nr. 17-19) i hvert fald fra 1981 til slutningen af 1990 er drevet virksomhed med reparation af blandt andet indklagedes taxaer.

Anpartsselskabets regnskaber, lønafregningerne, oplysningssedlerne til skattevæsenet og forskellig korrespondance viser, at der ikke har været en gennemført adskillelse mellem denne virksomhed og indklagedes personlige aktiviteter, herunder med taxakørsel.

Efter forklaringerne må der endvidere lægges til grund, at der ikke er givet de ansatte besked om, i hvilket omfang deres ansættelse er sket hos et anpartsselskab.

Under disse omstændigheder må også indklagede personligt hæfte for de ansattes krav, og overenskomsten må anses for gældende i virksomheden.

Jan Tved Nielsen har i efteråret 1990 foruden som chauffør arbejdet som mekaniker på timeløn i virksomheden og er for så vidt angår dette arbejde omfattet af overenskomsten. Arbejdsretten giver derfor klagerne medhold i, at Jan Tved Nielsen er blevet underbetalt som påstået.

Efter forklaringerne er Poul Rugi Rasmussen i juni-juli 1990 i adskillige dage udeblevet fra sit arbejde uden lovligt forfald. En sådan udeblivelse giver som udgangspunkt arbejdsgiveren tilstrækkeligt grundlag til en bortvisning. Imidlertid har der gennem Poul Rugi Rasmussens langvarige ansættelsesforhold været lignende udeblivelser, der ikke har medført afskedigelse eller bortvisning. Da det ikke er godtgjort, at der af arbejdsgiveren er givet Rasmussen advarsler om konsekvenserne af fremtidige udeblivelser, har der ikke været grundlag for bortvisning den 6.-7. juli 1990. Poul Rugi Rasmussen har derfor krav på efterbetaling af såvel forskellen mellem den overenskomstmæssige og den faktiske betalte løn som på godtgørelse i anledning af ulovlig bortvisning, og Arbejdsretten giver derfor klageren medhold i påstanden herom.

Ved fastsættelsen af boden for de således konstaterede overenskomstbrud tages der hensyn dels til, at de anpartsselskaber, indklagede kontrollerede, tidligere er dømt for tilsvarende forhold, og dels til, at indklagede ikke har villet deltage i fællesmøde om sagen. Derimod er der efter Arbejdsrettens opfattelse ikke grundlag for som påstået at fastslå, at bortvisningen af Poul Rugi Rasmussen skete på grund af fagforeningens henvendelse om underbetalingsspørgsmålet, således at bortvisningen kunne betragtes som en organisationsfjendtlig handling. Boden fastsættes til 175.000 kr., indbefattet efterbetalingerne.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Michel Abboud, tilpligtes at overholde gældende overenskomst og skal for brud herpå inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 175.000 kr. i bod til Dansk Metalarbejderforbund, indeholdende 136.315,37 kr. i manglende betaling til forbundets medlemmer, Poul Rugi Rasmussen og Jan Tved Nielsen.

I sagsomkostninger skal indklagede inden samme frist betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.152 ff, K. 92.019, K. 88.418 (A 1990, s.31), K. 89.372 (A 1990, s.90), K. 87.329 (A 1988, s.79), K. 10.176 (A 1984, s.152). Vedrørende bortvisning: K. 10.510 (A 1986, s.32).

I 1980 blev der indgået overenskomst mellem et anpartsselskab S og en afdeling af Dansk Metalarbejderforbund (F). Arbejdsretten lagde til grund, at der ikke var gennemført adskillelse mellem anpartsselskabets virksomhed og indehaverens A's personlige aktiviteter, og at der ikke var givet de ansatte besked om, i hvilket omfang deres ansættelse var sket i et anpartsselskab.

Under disse omstændigheder fandtes A at måtte hæfte personligt for de ansattes krav, og overenskomsten måtte anses for gældende i virksomheden. A blev herefter af Arbejdsretten dømt til at overholde overenskomsten og idømtes en bod på 175.000 kr., indeholdende ca. 136.000 kr. i manglende betaling til to af klagerens medlemmer. Ved bodens størrelse blev der bl.a. taget hensyn til, at A tidligere to gange var dømt for lignende forseelser. En af A foretaget bortvisning af en ansat, der skyldtes udeblivelse, fandtes uberettiget, idet der gennem den pågældende ansattes langvarige ansættelsesforhold havde været lignende udeblivelser, der ikke havde medført afskedigelse eller bortvisning, og da det ikke var godtgjort, at der var givet den ansatte advarsel om konsekvenserne af fremtidige udeblivelser.

Derimod fandtes bortvisningen ikke at være en følge af F's henvendelse om underbetalingsspørgsmålet, og bortvisningen kunne herefter ikke betragtes som en organisationsfjendtlig handling.