Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal). Dommere: Brink, Arnold Hansen, Poul Flemming Hansen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Sløk og Strube. Faglig voldgift. Organisationsansvar 2.1., 4.1. Arbejdsgiverforening pålagt bod for ikke at efterkomme begæring om mæglingsmøde inden for rimelig tid.(* 1) (* 2)

1. Ved klageskrift af 23. august 1991 har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand

Indklagede, Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, tilpligtes at overholde gældende mæglingsregler og for brud herpå at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

Indklagede har påstået frifindelse.

2. Den mellem parterne gældende overenskomst indeholder i § 19 bl.a. følgende mæglingsregler

»Stk. 1. Organisationerne er enige om, at enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler.

Mægling skal i alle tilfælde - jfr. dog stk. 5 - foretages, såfremt en af parterne forlanger det.

Stk. 2. Mæglingsudvalget skal bestå af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af hver af de undertegnede organisationer.

Stk. 3. Når en organisation på et af sine medlemmers vegne begærer mægling afholdt, skal mæglingsudvalget træde sammen til forhandling. I København indenfor en frist af 3 hverdage og i provinsen indenfor en frist af 5 hverdage.

Mæglingen foretages så vidt muligt på stedet, hvor uenigheden er opstået og således, at repræsentanter for de stridende parter kan tilkaldes. ..........«

Der er mellem parterne enighed om, at de i stk. 3 indeholdte frister i praksis hverken kan eller skal overholdes og således ikke er afgørende for bedømmelsen af den foreliggende sag.

3. Af sagen fremgår, at der ved et lokalt forhandlingsmøde den 8. november 1990 på Strandhotel Frederiksminde i Præstø blev indgået forlig mellem repræsentanter for parterne i nærværende sag om forskellige uoverensstemmelser, hidrørende fra de forudsætninger, under hvilke hotellet havde tiltrådt parternes overenskomst. Som led i forliget forpligtede hotellet sig til at efterbetale 40.000 kr. i 3 rater på henholdsvis 13.000 kr., 13.000 kr. og 14.000 kr. Første rate skulle betales den 1. december 1990, medens der ikke var anført noget betalingstidspunkt for de øvrige to rater.

Da første rate ikke blev betalt, sendte forbundet den 21. december 1990 følgende skrivelse til den indklagede arbejdsgiverforening

»Vedr.: Deres medlem Hotel Frederiksminde.....

I henhold til paragraf 19 i overenskomsten mellem AHR og HRPS skal vi fra RBF, Storstrøms amt, anmode om et mæglingsmøde.

Sagen drejer sig om opfyldelse af forhandlingsreferatet fra d. 8/11-90.....

Sagsfremstilling: .....

Sagen kan afsluttes mod, at der sker indbetaling til RBF..... inden 5. januar 1991 på kr. 40.000 ialt samt ansættelsesbeviser for de personer, der arbejder der på nuværende tidspunkt.

I modsat fald skal vi have berammet en møde dato for afholdelse af mæglingsmøde.

Dette kan aftales kontorerne imellem og skal ske inden udgangen af januar måned.....«

Indklagede fremsendte den 28. december 1990 kopi af mæglingsbegæringen til hotellets indehaver med bemærkning om, at virksomheden ville »blive kontaktet inden mæglingsmødets afholdelse.«

Som svar herpå modtog indklagede følgende skrivelse af 31. december 1990 fra hotellets indehaver

»Vedr. Mæglingsbegæring.

Jeg vil herved meddele Dem, at jeg ikke har noget at gøre med Hotel Frederiksminde ApS.

I må henvende Jer til Kreditforeningen Danmark, da de har taget hotellet til brugelig pant, og derfor kører det videre, ved advokat Keld Nørrslet, Præstø.«

Den 12. februar 1991 sendte indklagede herefter enslydende skrivelser til hotellets indehaver og advokat Nørslet, Præstø, som repræsentant for Kreditforeningen Danmark. I skrivelserne hed det

»Vedr.: Mæglingsbegæring RBF ctr. AHR for Strandhotellet Frederiksminde.

Ved skrivelse af 28. december 1990 oplyste AHR Strandhotellet om, at Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet ved skrivelse af 21. december 1990 har begæret

mægling vedrørende en række påståede overenskomstbrud.

Ved skrivelse af 31. december 1990 har Fru Lis Friberg, der står som ejer af forretningen, meddelt AHR, at hun ikke længere har noget med virksomheden at gøre. Endvidere er det oplyst, at virksomheden er taget til brugelig pant af Kreditforeningen Danmark ved advokat Keld Nørslet, Præstø, som telefonisk overfor AHR har tilkendegivet, at Kreditforeningen Danmark ikke hæfter for eventuelle krav imod virksomheden.

AHR skal i denne anledning gøre opmærksom på, at AHR, i medfør af overenskomstens § 19, er forpligtet til at medvirke ved fagretlig behandling af mæglingssager rejst imod virksomheden, uanset om det måtte være Fru Lis Friberg eller Kreditforeningen Danmark. Der vil blive berammet mæglingsmøde til afholdelse snarest, og såfremt mægligssagen måtte blive afgjort med en efterbetaling til forbundet, gøres der opmærksom på, at en sådan afgørelse er umiddelbart eksigibel i henhold

til Arbejdsretslovens § 20, stk. 2.

AHR skal derfor opfordre Fru Lis Friberg og Kreditforeningen Danmark til at få afklaret deres indbyrdes forhold med hensyn til hæftelse m.v., samt at medvirke aktivt i forbindelse med afviklingen af mæglingssagen. Det kan i denne forbindelse yderligere oplyses, at AHR's medlemmer i henhold til vedtægternes § 17, § 18 og § 19 er forpligtet til at give møde og ubetinget efterkomme trufne mæglingsafgørelser.

Nærmere oplysninger med hensyn til tid og sted for mæglingsmødets afholdelse vil tilgå.«

Den 3. april 1991 blev der afholdt tvangsauktion over hotellet.

Den 12. april 1991 begærede Landsorganisationen i Danmark for klageren fællesmøde afholdt. I skrivelsen herom til Dansk Arbejdsgiverforening anførtes bl.a., at det »trods rykkere til AHR« ikke havde været muligt at formå dem til at beramme møde »for opfølgning af forhandlingsmødet.«

Det begærede fællesmøde blev afholdt den 31. maj 1991. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Parterne bekræftede, at der på et forhandlingsmøde den 8. november 1990 var indgået aftale om, at virksomheden..... til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav parterne imellem indbetaler kr. 40.000,- incl. feriepenge og søgnehelligdagsbetaling i perioden fra 7. juni 1989 til 8. november 1990.

Beløbet blev imidlertid ikke indbetalt, hvorfor forbundet ved brev af 21. december 1990 anmodede AHR om afholdelse af et mæglingsmøde i sagen.

På grund af vanskelighederne omkring ejerforholdene, idet virksomheden den 19. december 1990 af Kreditforeningen Danmark var taget til brugeligt pant og 3. april 1991 blev solgt på tvangsauktion, blev der ikke aftalt noget mæglingsmøde i sagen. Dette uanset at AHR senest ved skrivelse af 12. februar 1991..... gjorde opmærksom på, at man var forpligtet til at afholde mæglingsmøde.

AHR beklager, at det uanset foreningens bestræbelser ikke lykkedes at få afholdt mæglingsmødet, men bekræfter på den givne foranledning på fællesmødet det af den 8. november 1990 aftalte forlig. Arbejdersiden tog forbehold for at videreføre sagen for så vidt angår det ikke afholdte mæglingsmøde.

Parterne er enige om, at det skyldige beløb i hvert fald på baggrund af den stedfundne tvangsauktion den 3. april 1991 søges inddækket hos Lønmodtagernes Garantifond.«

Det er oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond har afvist at dække kravet, og at man i den anledning fra forbundets side overvejer et sagsanlæg mod fonden.

4. For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Afdelingsformand Birger Hansen har forklaret bl.a., at den normale procedure ved fremsendelse af mæglingsbegæringer til den modstående arbejdsgiverorganisation er, at begæringen indføres i en kontrolbog, hvorefter man rykker telefonisk, hvis man efter 14 dages forløb ikke har modtaget svar på begæringen. Der foretages ikke notering herom. Det er for det meste en af kontorets damer, som rykker telefonisk. Resulterer samtalen ikke i en afklaring, sættes sagen i erindring 8 dage frem. Vidnet har ikke selv rykket foreningen i denne sag.

Souschef i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter Stephan Høy Falsner har forklaret bl.a., at han jævnligt deltager i mæglingsmøder. Den normale fremgangsmåde i foreningen er, at modtagne mæglingsbegæringer efter registrering og afslutning af den indledende procedure går til berammelse med henblik på at finde et passende tidspunkt for mæglingsmødets afholdelse. Man prøver i forbindelse hermed at samle flere sager amtsvis til foretagelse samme dag, idet dette er tidsbesparende. I den foreliggende sag opstod det problem, som på grund af de senere års turbulens i branchen ikke så sjældent opstår, nemlig at der står to parter over for hinanden, som gensidigt siger, at det er den anden, der er den ansvarlige. Det giver problemer, da foreningen jo er overenskomstmæssigt forpligtet til at medvirke til afholdelse af mæglingsmøder, når begæring herom fremkommer. Vidnet er ikke personligt blevet rykket i denne sag og har spurgt det øvrige personale, om nogen af disse er blevet rykket. Ingen har haft nogen erindring herom. Hver enkelt sag lægges efter journalisering i en samlemappe for hvert amt, og her lægges også efter ekspedition eventuelle lapper med telefoniske rykkere. Når sagen gik i stå efter afsendelsen af de to skrivelser af 12. februar 1991 til hotellets ejer og advokat Nørslet, må det skyldes, at den er »gået i glemmebogen«, og at der nok ikke er kommet rykkere fra forbundet.

Tidligere sekretær i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter Sonja Timm har forklaret bl.a., at modtagne mæglingsbegæringer bliver indført i en kolonnebog og lagt i et omslag samtidig med, at den pågældende virksomhed bliver underrettet om begæringen. Disse samles amtsvis i dertil indrettede samlemapper. Der er blevet rykket telefonisk fra forbundet for at få mødet i denne sag berammet. Da hun modtog hotellets skrivelse af 31. december 1990, kontaktede hun forbundet telefonisk og sagde til Birger Hansen, at det vist var helt galt, og at hun var nødt til at snakke med foreningens jurister om sagen. Hun holdt op i foreningen den 26. februar 1991.

Birger Hansen har bekræftet, at han er blevet underrettet om de specielle forhold i denne sag.

5. Til støtte for påstanden har klageren anført, at sagens forløb viser, at den indklagede arbejdsgiverforening har manglet vilje til at efterkomme mæglingsbegæringen og således har tilsidesat den forpligtelse hertil, der følger af overenskomstens § 19. Efter fremsendelsen af mæglingsbegæringen den 21. december 1990 hengik der lang tid med adskillige telefoniske rykkere, uden at foreningen fik gjort noget ved sagen. Vel er det ikke overenskomstens frister, man forlanger overholdt, men en mæglingsbegæring skal efterkommes, så snart det er praktisk muligt, hvilket vil sige, når der er plads i kalenderen. Det gælder ikke mindst i en situation som den foreliggende, hvor sagen drejede sig om et uomtvistet lønkrav i form af et efterbetalingskrav på 40.000 kr. Fra forbundets side havde man endda fastsat en frist for fastsættelse af en mødedato helt frem til udgangen af januar 1991. Alligevel skete der i realiteten ikke noget før fremsendelsen af fællesmødebegæringen den 12. april 1991 og det derefter afholdte fællesmøde den 31. maj 1991. De vanskeligheder, man fra indklagedes side henviser til som undskyldning for, at der intet skete, var man bekendt med allerede i slutningen af december 1990. Af skrivelserne den 12. februar 1991 fremgår da også, at man var klar over, at man uanset de opståede komplikationer var forpligtet til at medvirke til mæglingsmødets afholdelse. Trods dette skete der ikke noget, fordi sagen som forklaret af indklagedes souschef gik i glemmebogen. Ingen af de undskyldninger, man har påberåbt sig, er acceptable undskyldninger. Man skulle hurtigst muligt have indkaldt til det begærede mæglingsmøde, hvor man så kunne have forsøgt at få forholdene afklaret. Allerede i den faste Voldgiftsrets kendelse af 17. november 1927 i sag nr. 1121 blev det fastslået, at en antagelse om, at et begæret mæglingsmøde ville blive resultatløst, ikke kunne tjene som undskyldning for ikke at deltage i et sådant møde.

6. Indklagede har anført, at det passerede ikke er udtryk for nogen vægring fra indklagedes side mod at deltage i det begærede mæglingsmøde, og at der heller ikke foreligger nogen bodspådragende fristoverskridelse. Fra indklagedes side er man ganske enig i udgangspunktet: at der er pligt til at møde op, når den anden part begærer mæglingsmøde afholdt. Men som erkendt af klageren er de korte frister i overenskomsten ikke frister, som skal overholdes. Det afhænger derfor af de konkrete omstændigheder, hvor hurtigt en mæglingsbegæring kan og skal imødekommes. I den foreliggende sag var omstændighederne specielle, idet virksomheden var taget til brugeligt pant af kreditforeningen, som afviste at hæfte for kravet. Derfor forløb sagen ikke, som den slags sager plejer at gøre, hvilket forbundet blev underrettet om undervejs. Dette fremgår af Sonja Timms forklaring og er bekræftet af Birger Hansen. I de to breve af 12. februar 1991 har indklagede klart sagt, at man var nødt til at møde, når mægling var begæret. Af brevene fremgår, at man ikke havde til hensigt at diskutere sagen mere med de to adressater, men at man nu ville tage initiativ til at få mødet afholdt. Derefter skete der ganske vist ikke mere inden fællesmødet den 31. maj 1991, hvilket skyldtes, at sagen beklageligvis var gået i glemmebogen. Spørgsmålet er derfor, om indklagede har pådraget sig et bodsansvar for denne forglemmelse? Da forbundet var klager i sagen, havde det i den situation været naturligt, at man havde rykket indklagede, inden man via Landsorganisationen i Danmark begærede fællesmøde afholdt. Man burde have sendt indklagede et skriftligt påkrav. I mangel heraf kan det efter Birger Hansens noget upræcise erindring om, i hvilket omfang der er rykket telefonisk, ikke lægges til grund, at det også er sket, efter at Birger Hansen af Sonja Timm var underrettet om de opståede vanskeligheder i sagen. I modsætning til den af klageren påberåbte sag nr. 1121 var der således ikke tale om nogen bevidst trænering af sagen, hvis forløb heller ikke er udtryk for, at der var særlige medlemsinteresser, der skulle plejes. I givet fald må der ved bodsudmålingen tages hensyn til sagens særlige omstændigheder og bodsudmålingen i tidligere tilsvarende sager, herunder sagerne nr. 9673 og 88.167

7.Arbejdsretten skal udtale

Af overenskomstens § 19, stk. 1, fremgår, at mægling i alle tilfælde - med en for denne sag betydningsløs undtagelse - skal foretages, såfremt en af parterne forlanger det. Selv om der er enighed om, at de i overenskomstens § 19, stk. 3, indeholdte frister under nutidens forhold hverken kan eller skal overholdes, viser de formelt endnu gældende meget korte frister for mæglingsudvalgets sammentræde, at en begæring om afholdelse af mæglingsmøde skal efterkommes snarest muligt.

I den foreliggende sag havde klageren i sin mæglingsbegæring af 21. december 1990 fastsat frist til udgangen af januar 1991 for fastsættelse af datoen for mæglingsmødets afholdelse, hvilket også under de i sagen oplyste særlige omstændigheder må anses for en rimelig lang frist hertil. Uanset dette fremsendte indklagede først den 12. februar 1991 opfordringer til sit medlem og til den advokat, som repræsenterede brugspanthaveren, om at få afklaret deres indbyrdes forhold og medvirke aktivt under mæglingssagen med samtidig tilkendegivelse om, at der »vil blive berammet mæglingsmøde til afholdelse snarest«, hvorefter sagen hos indklagede »gik i glemmebogen« uden afholdelse af mæglingsmøde.

Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten, at indklagede - der ikke til sin undskyldning kan påberåbe sig ikke at være blevet rykket tilstrækkeligt for svar - har begået brud på de gældende mæglingsregler og i den anledning pådraget sig et bodsansvar. Ved fastsættelsen af bodens størrelse har retten taget hensyn dels til prisudviklingen siden afgørelserne i sagerne 10.006 og 10.315, dels til det forhold, at indklagedes holdning efter det foreliggende ikke kan tolkes som en bevidst tilsidesættelse af den overenskomstmæssige forpligtelse til at deltage i mæglingsmøder. Boden fastsættes herefter til 25.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, skal overholde gældende mæglingsregler.

For brud på overenskomsten ved ikke at overholde disse regler skal indklagede betale en bod på 25.000 kr. til Restaurations - og Bryggeriarbejder Forbundet.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede betale 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: K. 91.268.

Den 8/11 1990 var der indgået forlig mellem repræsentanter for dels fagforbundet F dels arbejdsgiverforeningen A og dennes medlemsvirksomhed hotellet H om, at H skulle efterbetale 40.000 kr. i 3 rater, første gang d. 1/12 1990. Da første rate ikke blev betalt, skrev F den 21/12 1990 til A, at man - såfremt hele gælden ikke var betalt inden 5/1 1991 - ønskede mæglingsmøde inden udgangen af januar 1991. Imidlertid blev der først efter indgriben af LO afholdt fællesmøde om sagen den 31/5 1991. A blev herefter indklaget for Arbejdsretten med påstand om bod for overenskomstbrud ved ikke at have efterkommet begæringen om mæglingsmøde inden for rimelig tid. H var kort tid efter forligets indgåelse overtaget til brugelig pant af en kreditforening, og der var afholdt tvangsauktion over hotellet den 3/4 1991.

Arbejdsretten fandt, at F i sin mæglingsbegæring havde fastsat en rimelig lang frist til afholdelse af mæglingsmødet, og konstaterede, at A uanset dette først den 12/2 1991 havde sendt opfordringer til sit medlem og til kreditforeningen om at få afklaret deres indbyrdes forhold og medvirke aktivt til, at der snarest kunne blive berammet mæglingsmøde. Under disse omstændigheder fandt Arbejdsretten, at A, der ikke til sin undskyldning kunne påberåbe sig ikke at være blevet rykket tilstrækkeligt for svar, havde begået brud på de gældende mæglingsregler og i den anledning pådraget sig et bodsansvar.

Boden blev bl.a. under hensyntagen til, at A's holdning ikke kunne tolkes som en bevidst tilsidesættelse af den overenskomstmæssige forpligtelse til at deltage i mæglingsmøder, fastsat til 25.000 kr.