Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Mads Kofod, Maabjerg, Albæk Pedersen, Riis (retsformand) og Sløk. Konfliktvarsel. Konfliktvarsel ulovligt, da forslag til ændringer af den gældende overenskomst var fremsendt for sent til modparten efter de mellem parterne vedtagne forhandlingsregler.(* 1) (* 2)

Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Marstrand Dahl, Arnold Hansen, Mads Kofod, Maabjerg, Albæk Pedersen, Riis (retsformand) og Sløk. Konfliktvarsel. Konfliktvarsel ulovligt, da forslag til ændringer af den gældende overenskomst var fremsendt for sent til modparten efter de mellem parterne vedtagne forhandlingsregler.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Arbejdsretten og påstået Specialarbejderforbundet i Danmark tilpligtet at anerkende, at det af forbundet fremsatte første strejkevarsel af 20. august 1991 vedrørende tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel er ulovligt.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark underskrev den 18. december 1990 sålydende forhandlingsregler for fornyelse af overenskomsterne 1990/91

»Der er dags dato mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark opnået enighed om nedenstående retningslinier for overenskomstforhandlingerne 1990/91 om fornyelsen af de mellem parterne gældende overenskomster, der kan opsiges til ophør den 1. marts 1991.

Overenskomsterne, der omfattes af aftalen er: Landsoverenskomsten for rutebilkørsel og tillægsoverenskomsten til samme samt overenskomst for landsgrænseoverskridende rutebilkørsel.

1. Umiddelbart efter den 1. januar 1991 mødes overenskomstparternes forhandlingsudvalgsledelser for udveksling af ændringsforslag og nærmere tilrettelægning af overenskomstforhandlingerne med henblik på en eventuel opdeling af forhandlingsstoffet og nedsættelse af eventuelle udvalg.

2. Forhandlingerne skal være afsluttet senest den 1. februar 1991. Er der senest den 1. februar 1991 opnået enighed mellem overenskomstparterne om grundlaget for at forny en overenskomst, og dette grundlag skal underkastes urafstemning eller forelægges en kompetent forsamling, sker dette under henvisning til de i henholdsvis RA's og SID's vedtagne love, medmindre andet aftales inden den 18. februar 1991.

Såfremt et forhandlingsresultat forkastes ved afstemning, kan eventuel konflikt herefter varsles til ikrafttræden tidligst den 4. marts 1991.

3. Er der ikke den 7. februar 1991 opnået enighed, jf. pkt. 2 videreføres forhandlingerne i Forligsinstitutionen, medmindre andet aftales.

4. Forhandlingerne i Forligsinstitutionen skal være afsluttet senest den 18. februar 1991.

5. Tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel forhandles efter at overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark for HT-chauffører er færdigforhandlet.

6. Eventuelle konfliktvarsler kan tidligst afgives den 13. februar 1991.

7. Konflikt kan tidligst iværksættes fra normal arbejdstids begyndelse den 4. marts 1991.«

Forhandlingerne om landsoverenskomsten for rutebilkørsel blev afsluttet den 26. februar 1991 ved, at parterne underskrev ny overenskomst. Parterne underskrev samme dag følgende protokollat, der var affattet under medvirken af mæglingsmand Niels Waage

»Parterne erklærer, at man ønsker, at løn, stedtillæg og udligningstillæg overføres direkte til parternes tillægsoverenskomst fra overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark (HT-overenskomsten), når denne er endeligt indgået. Specialarbejderforbundet i Danmark erklærer, at man finder sig berettiget til at stille forslag om ændring af de bestemmelser i tillægsoverenskomsten, som ikke allerede nu svarer til bestemmelserne i HT-overenskomsten. Arbejdsgiversiden bestrider, at Specialarbejderforbundet i Danmark har ret hertil, idet krav med hensyn til ændring af tillægsoverenskomsten ikke blev fremsat i forbindelse med kravudveksling vedrørende landsoverenskomsten den 3. januar 1991. Arbejdsgiversiden finder, at det ikke vil være lovligt, hvis Specialarbejderforbundet i Danmark senere varsler konflikt til støtte for krav på ændring af tillægsoverenskomsten. Specialarbejderforbundet i Danmark bestrider, at man ikke skulle være berettiget til at konflikte på sådanne krav, men giver i overensstemmelse med praksis tilsagn om i givet fald ikke at iværksætte en varslet konflikt før tidligst 3 dage efter, at Arbejdsretten har afgjort spørgsmålet om konfliktens lovlighed.

Arbejdsgiversiden tilføjer, at man vil være villige til at forhandle krav om ændring af tillægsoverenskomsten, når de fremsættes, idet man dog fastholder sin holdning til lovligheden af en eventuel konflikt til støtte for et sådant krav.«

Repræsentanter for Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO) og repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg kommune blev den 7. februar 1991 enige om vilkårene for fornyelse af aftaler og overenskomster inden for det kommunale område for perioden 1. april 1991 til 31. marts 1993.

Specialarbejderforbundet i Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark og Hovedstadsområdets Trafikselskab blev den 23. april 1991 enige om vilkårene for fornyelse af overenskomsterne/aftalen for HT-chauffører ansat i Hovedstadsområdets Trafikselskabs driftsområder uden for København. Der blev herved blandt andet aftalt følgende ændring pr. 1. april 1991

»Lønrammen ændres fra skalatrinene 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17 (skalatrin 13 1-årigt) til skalatrinene 16, 17, 18, 19, 21, 22, 23 (skalatrin 19 1-årigt).

Indplacering i den nye lønramme sker med uændret lønanciennitet.«

Specialarbejderforbundet i Danmark har ved skrivelser af 15. januar 1991 og 14. marts 1991 til Rutebilejernes Arbejdsgiverforening fremsendt forbundets ændringsforslag til tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel vedrørende København, Frederiksborg og Roskilde amter samt København og Frederiksberg kommuner.

Rutebilejernes Arbejdsgiverforening har bestridt at have modtaget ændringsforslagene vedrørende tillægsoverenskomsten før den 18. marts 1991.

En uoverensstemmelse om fortolkning af protokollatet af 26. februar 1991 er afgjort ved opmandskendelse af 11. november 1991. Rutebilejernes Arbejdsgiverforening nedlagde under voldgiftssagen påstand om, at Specialarbejderforbundet i Danmark skulle tilpligtes at anerkende, at protokollatet alene forpligter til, at der til tillægsoverenskomsten overføres samme lønstigningseffekt, som er opnået ved forhandling af HT-overenskomsten. Specialarbejderforbundet påstod heroverfor frifindelse. Opmanden gav Rutebilejernes Arbejdsgiverforening medhold. Opmandens præmisser er sålydende

»Når Protokollatet med hensyn til lønnens størrelse henviser til resultatet af nogle ikke afsluttede forhandlinger om en helt anden overenskomst, er det en usædvanlig måde at indgå eller forny overenskomster på.

Når parterne anvendte fremgangsmåden i dette tilfælde, må det efter det oplyste have sin forklaring i, at man kendte resultatet af KTO-overenskomstens fornyelse, og at man forventede et tilsvarende resultat af forhandlingerne om HT- overenskomsten, fordi Hovedstadsområdets Trafikselskab var part i begge disse overenskomster.

Da HT-overenskomsten senere blev fornyet, gav den imidlertid væsentlig større lønforhøjelser end KTO-overenskomsten, og begrundelsen herfor var efter Amtsrådsforeningens skrivelse af 4. november 1991, at man ved fornyelsen af denne overenskomst fik gennemført nogle ændringer i arbejdstidsreglerne, som medførte en betydelig besparelse for trafikselskabet. Disse ændringer eller planerne om dem var ubekendte for Arbejdsgiverforeningen ved Protokollatets oprettelse.

Opmanden må på denne baggrund give Arbejdsgiverforeningen medhold i, at en væsentlig forudsætning for dens underskrift på Protokollatet er bristet, og at Specialarbejderforbundet må have været klar over Arbejdsgiverforeningens forudsætning og dens betydning for foreningen.

Protokollatet kan derfor ikke forpligte Arbejdsgiverforeningen til at give større lønforhøjelser end svarende til den lønstigningseffekt, som blev opnået ved forhandling af HT-overenskomsten. Den lønstigning for HT- chaufførerne, som skyldtes de ændrede arbejdstidsregler, skal derfor ikke overføres til Tillægsoverenskomsten.

Arbejdsgiverforeningens påstand tages herefter til følge.«

Ved skrivelse af 20. august 1991 sendte Specialarbejderforbundet i Danmark første strejkevarsel vedrørende tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel til Dansk Arbejdsgiverforening.

Ved skrivelse af 22. august 1991 til Landsorganisationen i Danmark protesterede Dansk Arbejdsgiverforening under henvisning til protokollatet af 26. februar 1991 mod varslets lovlighed.

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 27. august 1991.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af formanden for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening, rutebilejer Uffe Thygesen, og forretningsfører i Specialarbejderforbundet Søren Andersen.

Rutebilejer Uffe Thygesen har forklaret, at han har været medlem af bestyrelsen i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening i 17 år og formand i 1 år. Forhandlingsreglerne af 18. december 1990 var stort set identiske med tidligere forhandlingsregler. Han og Søren Andersen og en til fra hver side havde den 3. januar 1991 et seriøst og positivt møde i Ålborg, hvor parterne udvekslede de skriftligt formulerede krav. Specialarbejderforbundet i Danmark fremsatte ikke noget krav vedrørende tillægsoverenskomsten. Parterne havde første forhandlingsmøde den 7. februar 1991. Specialarbejderforbundet har ikke mellem den 15. januar 1991 og den 26. februar 1991 rykket Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for nogen reaktion på Specialarbejderforbundets skrivelse af 15. januar 1991. Han hørte første gang om denne skrivelse den 26. februar 1991 kl. 5, hvor Rutebilejernes Arbejdsgiverforening forlangte sammenkædning af landsoverenskomsten og tillægsoverenskomsten. Bilagene til skrivelsen af 15. januar 1991 blev ikke forevist ved forhandlingerne den 26. februar 1991. Rutebilejernes Arbejdsgiverforening har først modtaget Specialarbejderforbundets skrivelse af 14. marts 1991 den 18. marts 1991. Det er rigtigt, at man plejer at forhandle tillægsoverenskomsten i baghjulet på HT-overenskomsten. Specialarbejderforbundet har ikke tidligere givet udtryk for, at de havde dårlige erfaringer med postgangen til Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Det er imidlertid rigtigt, at man i sensommeren 1991 var lidt langsom til at svare.

Forretningsfører Søren Andersen har forklaret, at han har været forretningsfører i Specialarbejderforbundet i 4 1/2 år. Han har lavet udkastet til forhandlingsreglerne af 18. december 1990. Tillægsoverenskomsten er aldrig blevet forhandlet, før landsoverenskomsten var på plads. Han havde ændringsforslag til tillægsoverenskomsten med til mødet den 3. januar 1991. Thygesen sagde imidlertid, at der ikke var grund til at gøre mere ved dem nu, og han fortsatte, »I kan sende dem med posten. De ligner til forveksling det, I plejer at sende.« Han tog hjem og bad en medarbejder sende de i efteråret 1990 udarbejdede krav til tillægsoverenskomsten til Rutebilejernes Landsforening. Den 26. februar 1991 om morgenen var man færdig med at forhandle landsoverenskomsten. Rutebilejernes Arbejdsgiverforening ville da have ham til at frafalde konflikt på tillægsoverenskomsten. Det kunne han ikke. De mødtes derfor samme dag kl. 18 hos mæglingsmanden. Først da oplyste Rutebilejernes Arbejdsgiverforening, at man ikke havde modtaget Specialarbejderforbundets skrivelse af 15. januar 1991. Han fremsendte derfor på ny den 14. marts 1991 ændringsforslagene til tillægsoverenskomsten. Specialarbejderforbundet har tidligere haft problemer med postgangen til Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.

Klagerne har gjort gældende, at der generelt ikke er konfliktret ved tillægsoverenskomster, og at den omstændighed, at Specialarbejderforbundet har fremsat ændringsforslag til denne tillægsoverenskomst ikke gør nogen forskel. Klagerne har til støtte for det første anbringende anført, at både tillægsoverenskomsten og landsoverenskomsten er 1. marts overenskomster, at dette stemmer med parternes kutyme, og at forhandlingsreglerne af 18. december 1990 ikke hjemler særskilt konfliktret ved tillægsoverenskomsten. Klagerne har til støtte for det andet anbringende anført de samme argumenter som i relation til det første anbringende, og at Specialarbejderforbundets ændringsforslag er fremsendt for sent, idet de først er modtaget af Rutebilejernes Arbejdsgiverforening den 18. marts 1991.

De indklagede har gjort gældende, at der er særkonfliktret i relation til tillægsoverenskomsten, og at overenskomstkravene til tillægsoverenskomsten er fremsendt rettidigt til Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. De indklagede har til støtte for det første anbringende anført, at den i pkt. 5 i Forhandlingsreglerne af 18. december 1990 nævnte HT-overenskomst er en 1. april overenskomst, og at klagerne er bundet af protokollatet af 26. februar 1990. De indklagede har til støtte for det andet anbringende anført, at det efter forretningsfører Søren Andersens vidneforklaring må lægges til grund, at Rutebilejernes Arbejdsgiverforening har modtaget Specialarbejderforbundets overenskomstkrav umiddelbart efter den 15. januar 1991.

Arbejdsretten skal udtale

Forhandlingsreglerne af 18. december 1990 bestemmer udtrykkeligt, at både landsoverenskomsten og tillægsoverenskomsten er omfattet af aftalen, og i pkt. 1, at parterne umiddelbart efter den 1. januar 1991 mødes for udveksling af ændringsforslag. Specialarbejderforbundets skrivelse af 15. januar 1991 er fremsendt ved almindeligt brev, og Specialarbejderforbundet fremsendte, uanset at man den 26. februar 1991 blev klar over, at Rutebilejernes Arbejdsgiverforening bestred at have modtaget skrivelsen af 15. januar 1991, først på ny ændringsforslagene ved almindeligt brev af 14. marts 1991. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Rutebilejernes Arbejdsgiverforening først har modtaget Specialarbejderforbundets ændringsforslag den 18. marts 1991. Ændringsforslagene er herefter fremsat for sent. Da den omstændighed, at den i pkt. 5 i Forhandlingsreglerne af 18. december 1990 nævnte HT-overenskomst er en 1. april overenskomst, ikke kan føre til andet resultat, må der gives dom efter klagernes påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, skal anerkende, at Specialarbejderforbundets første strejkevarsel af 20. august 1991 vedrørende tillægsoverenskomsten til landsoverenskomsten for rutebilkørsel er ulovligt.

De indklagede skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1)

Efter forhandlingsregler indgået mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (R) og SiD vedrørende forhandlinger om fornyelse af tre overenskomster, der kunne opsiges til ophør 1/3 1991, herunder en tillægsoverenskomst til landsoverenskomsten for rutebilkørsel, skulle overenskomstparterne mødes med henblik på udveksling af ændringsforslag og nærmere tilrettelæggelse af forhandlingerne umiddelbart efter 1/1 1991. I følge forhandlingsreglerne skulle den nævnte tillægsoverenskomst forhandles efter, at en overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og SiD for HT-chauffører (HT- overenskomsten) var færdigforhandlet.

Dette skete den 23/4 1991. Imidlertid opnåedes der ikke enighed om fornyelse af tillægsoverenskomsten, og SiD afgav 1.

strejkevarsel20/8 1991 over for R. Arbejdsgiverparten indbragte spørgsmålet omlovligheden heraf for Arbejdsretten. Under sagen blev det fra SiDs side oplyst, at man havde medbragt ændringsforslag til tillægsoverenskomsten til et møde med arbejdsgiverne den 3/1 1991. Fra arbejdsgiversiden blev man imidlertid henvist til at sende ændringsforslagene med posten, hvilket man herefter fra SiDs side gjorde ved skrivelse af 15/1 1991. På et møde den 26/2 1991 meddelte R SiD, at man ikke havde modtaget skrivelsen af 15/1 1991, hvorefter SiD på ny sendte ændringsforslagene til tillægsoverenskomsten til R den 14/3 1991.

R oplyste, at man havde modtaget ændringsforslagene den 18/3 1991.

Arbejdsretten henviste til, at forhandlingsreglerne efter deres udtrykkelige indhold også omfattede tillægsoverenskomsten, at det var bestemt i forhandlingsreglerne, at parterne umiddelbart efter 1/1 1991 skulle mødes for at udveksle ændringsforslag, at SiDs skrivelse af 15/1 1991 var sendt med almindeligt brev, og at SiD, uanset, at man den 26/2 1991 var blevet klar over, at R bestred at have modtaget skrivelsen af 15/1 1991, først påny sendte ændringsforslagene ved almindeligt brev af 14/3 1991, som blev modtaget af R den 18/3 1991. Ændringsforslagene fandtes herefter at være afsendt for sent. At den i forhandlingsreglerne nævnte HT-overenskomst var en 1. april- overenskomst kunne ikke føre til andet resultat. Herefter fandtes det afgivne konfliktvarsel ulovligt.