Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet Administrations- og Personaledepartementet (advokat Hans Juhler). Dommere: Kofod, Lund-Nielsen, Maabjerg, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Steen Rasmussen, Riis (retsformand). Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Lovfortolkning. Processuelle spørgsmål 2.1. Et spørgsmål om fortolkning af en overenskomst fandtes at afhænge af en fortolkning af funktionærloven og kunne derfor kræves afgjort af de almindelige domstole.(* 1) (* 2)

§ 21, stk. 3

»Der kan gives ansatte under denne overenskomst adgang til tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastlagt periode af mindst 1 måneds varighed. Under sådan tjenestefrihed optjenes ikke ret til ferie med løn.

Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der ved tjenestefrihedens ophør er en stilling ledig i institutionen eller dennes lokalområde.

Såfremt et andragende om tjenestefrihed afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt.«

§ 28, stk. 1

»Ansatte efter denne overenskomst, som i gennemsnit har mindst 15 timers beskæftigelse pr. uge, er, jf. dog stk. 2, omfattet af funktionærloven med de afvigelser, som fremgår af de følgende bestemmelser.«

§ 42

»Overenskomsten er omfattet af hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, overenskomstsektionen, jf. Finansministeriets cirkulære af 20. juni 1988 (LP.nr. 066/88).«

Hovedaftalen mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel Overenskomstsektionen indeholder i § 7 følgende bestemmelser om mægling og voldgift.

»Enhver uenighed om forståelsen af en kollektiv aftale, indgået med StK eller StK's medlemsorganisationer, kan af hver af aftaleparterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler

Stk. 2. Såfremt en af aftaleparterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale forlænges.

Såfremt uenigheden vedrører forståelsen af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, skal StK forud tilkendegive, hvem der møder i sagen

- Statsansattes Kartel alene

- Statsansattes Kartel sammen men den/de berørte medlemsorganisationer

- den/de berørte medlemsorganisationer alene.

Finansministeriet er i principielle sager berettiget til at gøre indsigelse, såfremt Statsansattes Kartel agter at lade sig repræsentere ved den/de berørte medlemsorganisationer alene.

Mæglingsmøde om forståelse af kollektive aftaler mellem Finansministeriet og StK's medlemsorganisationer sker med deltagelse af Finansministeriet og den/de faglige organisationer, der er part(er) i aftalen.

Mæglingsmøde om forståelsen af kollektive aftaler, der efter bemyndigelse fra Finansministeriet er indgået med StK's medlemsorganisationer, sker med deltagelse af aftaleparterne.

Stk. 3. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af aftaleparterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver aftalepart vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer.

Stk. 4. Såfremt der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes Arbejdsrettens formand om at udpege denne.«

Baggrunden for sagen er, at der mellem Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark og Finansministeriet er opstået uenighed om, hvorledes ancienniteten i to konkrete sager - i relation til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel og funktionærens fratrædelsesgodtgørelse - skal beregnes, når funktionæren i medfør af overenskomstens § 21, stk. 3, har haft tjenestefrihed uden løn. Parterne er herved også blevet uenige om, hvorvidt indklagede er forpligtet til at medvirke til, at uoverensstemmelsen søges afgjort ad fagretlig vej.

Det sidstnævnte spørgsmål har den 24. maj 1991 været behandlet på et fællesmøde, hvori deltog repræsentanter for Finansministeriet, Landsorganisationen i Danmark, Statsansattes Kartel og HK/Stat. Referatet oplyser følgende om forhandlingerne på fællesmødet

»Fra LO's side blev det gjort gældende, at den faglige voldgiftsret ikke skal fortolke funktionærlovens § 2a, men alene gældende overenskomst primært § 21, stk. 3, og dens forudsætninger i relation til anciennitetsmæssige goder i henhold til lovgivningen. Det var således LO's opfattelse, at overenskomstgrundlaget, såfremt de rejste krav ikke kan støttes på funktionærlovens § 2a, har udvidet lovbestemmelsens anvendelsesområde.

Finansministeriet fremførte, at man ikke er enig i, at tvisten vedrører § 21, stk. 3, men at der er tale om et principielt spørgsmål, der beror på fortolkning af en lovbestemmelse, og afgøres ved de almindelige domstole, og som derfor ikke bør indbringes for en voldgiftsret.

Begge parter fastholdt sine påstande.

LO forbeholdt sig at indbringe en eventuel fortsat vægring mod voldgiftsbehandling for Arbejdsretten.«

Klagerne har anført, at Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark i de to konkrete sager kan påberåbe sig to retsgrundlag. For det første kan forbundet påberåbe sig funktionærlovens bestemmelser. Tvist herom henhører under de almindelige domstole, medmindre parterne aftaler faglig voldgift. Forbundet ønsker imidlertid ikke i første omgang at påberåbe sig dette retsgrundlag, men derimod overenskomstens § 21, stk. 3. Denne bestemmelse har stort set siden 1977 stået i overenskomsten, og forbundet finder, at denne bestemmelse må fortolkes under hensyn til den praksis, der er blevet fulgt siden 1977. Bestemmelsen udvider herefter funktionærens ret i forhold til funktionærloven. Tvist herom henhører under de faglige voldgiftsretter, hvorfor domstolene må afvise en eventuel retssag herom. At indklagede har afvist at medvirke til en faglig voldgift herom bør udløse en alvorlig bod.

Indklagede har anført, at de faglige voldgiftsretter efter Hovedaftalens § 7 alene er kompetente til af afgøre tvister om forståelsen af en kollektiv aftale. En sådan tvist foreligger ikke her. De to konkrete sager afhænger af fortolkning af funktionærlovens § 2 og § 2a. Sådanne spørgsmål henhører under de almindelige domstole. Overenskomstens § 21, stk. 3, indeholder ingen bestemmelser om anciennitetserhvervelse under tjenestefrihed uden løn. Klagernes anbringender er ikke overbevisende. Den administrative praksis, blev hverken påberåbt på fællesmødet eller i klageskriftet, men først under domsforhandlingen uden antydning af sandsynliggørelse heraf.

Arbejdsretten skal udtale

Overenskomstens § 28, stk. 1, bestemmer, at ansatte efter denne overenskomst som udgangspunkt er omfattet af funktionærloven. Overenskomstens § 21, stk. 3, indeholder ingen regler om anciennitetserhvervelse under tjenestefrihed uden løn. Afgørelsen af de to konkrete sager afhænger herefter af en fortolkning af § 2 og § 2a i funktionærloven. Da indklagede har ret til at kræve disse spørgsmål afgjort af de almindelige domstole, må indklagede frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Finansministeriet Administrations- og Personaledepartementet, frifindes.

Klagerne, Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Finansministeriet Administrations- og Personaledepartementet (advokat Hans Juhler). Dommere: Kofod, Lund-Nielsen, Maabjerg, Allan Nielsen, Erik Nielsen, Steen Rasmussen, Riis (retsformand). Bod 2.3.2. Faglig voldgift. Lovfortolkning. Processuelle spørgsmål 2.1. Et spørgsmål om fortolkning af en overenskomst fandtes at afhænge af en fortolkning af funktionærloven og kunne derfor kræves afgjort af de almindelige domstole.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Statsansattes Kartel for Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark indklaget Finansministeriet Administrations- og Personaledepartementet for Arbejdsretten og nedlagt påstand om, at Finansministeriet tilpligtes at deltage i en faglig voldgift til behandling af uoverensstemmelse om § 21, stk. 3, i gældende overenskomst og for brud på gældende fagretlige regler til Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod.

Indklagede har påstået frifindelse.

Overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/Stat om

ansættelsesforholdene for kontorfunktionærer med flere, der ikke er

tjenestemænd i staten, indeholder blandt andet følgende bestemmelser

(* 1) Henvisninger: K. 90.250 (A 1990, s.149), K. 86.246 (A 1987, s.99).

LO indklagede Finansministeriet F for Arbejdsretten med påstand om en alvorlig bod, fordi F vægrede sig ved at lade spørgsmål om forståelsen af en overenskomst mellem F og HK/STAT afgøre ved faglig voldgift. Da Arbejdsretten imidlertid fandt, at afgørelsen af de rejste spørgsmål afhang af en fortolkning af to bestemmelser i funktionærloven, og da F havde ret til at kræve disse spørgsmål afgjort ved de almindelige domstole, blev F frifundet.