Kronisk lungesygdom - ikke arbejdsskade (* 1)

Kronisk lungesygdom - ikke arbejdsskade (* 1)

Boet efter K.N. (adv. Svend Paludan-Muller e.o.)

mod

Den Sociale Ankestyrelse (km.adv. v/adv. Birthe Eskildsen).

Erstatning uden kontraktforhold 21.1 og 32.3.

Ikke krav på ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven.

ØSTRE LANDSRETS DOM 30. JANUAR 1990 (10. AFD.)

(Kistrup, Per Sørensen, Allan Molkte Hansen (kst.).

Sagsøgeren, boet efter K.N., har påstået sagsøgte, Den Sociale Ankestyrelse, dømt til at anerkende, at sagsøgeren har krav på ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en luftvejslidelse, som K.N. pådrog sig i begyndelsen af 70'erne, må antages at skyldes erhvervsmæssige forhold, eller om sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold. K.N., der var født den 24. november 1929, afgik ved døden den 21. februar 1987.

Af en rapport af 25. januar 1982 vedrørende anmeldelse af erhvervssygdom fremgår, at K.N. fra 1963-1975 var ansat hos ---, Skagen. I rapporten hedder det bl.a.

»Arbejdet bestod i 8 til 12 timer dagligt hårdt fysisk arbejde i fiskegruber, hvor skadelidte med greb førte industrifisk til transportanlæg til videre bearbejdning. Denne produktions- og arbejdsproces fandt sted i produktionsbygninger, som nu er nedrevet. Fig. 4 viser hvorledes produktionsbygningerne har set ud. Fig. 1 og 2 viser fotografier af person stående i en fiskegrube, når denne er tom. Der var ofte fisk op til 2 meter over gulvniveau.

Skadelidtes arbejde udførtes stående i fiskegruberne, hvor han skovlede fiskene til transportsnegl. Fisken var af yderst forskellig kvalitet, og var ved ankomst til fiskegruberne i yderst forskellig forrådnelsestilstand og iblandet betydelig, men vekslende mængder formalin. Skadelidte må formodes, at have været udsat for betydelige koncentrationer af såvel ammoniakdampe samt formalindampe. Således tilførtes fiskene i en årrække konstant formalin fra et åbentstående anlæg. Det har ikke været muligt at få konkrete oplysninger om i hvilke mængder og koncentrationer skadelidte har været eksponeret. Skadelidte og hans hustru har samstemmigt forklaret, at han under arbejdet i gruberne konstant havde udtalt slimhindeirration i form af rødme og stærkt øget sekretion fra øjne og næseflåd. Der forekom flere tilfælde med akutte forgiftningsymptomer specielt i form af voldsom opkastning, voldsomme hosteanfald, opspyt og åndedrætsbesvær. I disse tilfælde var det nødvendigt at forlade fiskegruberne for en tid og lade dem dampe af. Ovenstående fremstilling har været bekræftet af skadelidtes kolleger. Under arbejdsprocessen og i arbejdslokalet anvendes ikke personlige værnemidler eller nogen form for kunstig ventilation. Det fremgår, at der var mulighed for udluftning gennem portene i begge ender af fabrikationshal. Skadelidte har anført, at han efterhånden udviklede en overfølsomhed overfor fisk specielt tilsat formalin. Det gav og giver sig endnu udtryk i form af åndenød, hoste og åndedrætsbesvær selv ved let ekposition. De sidste år tiltagende forpustet, kan ikke gå så langt som tidligere uden hvil, og han kan ikke længere klare selv lettere belastende fysisk arbejde, uden der opstår åndenød. På grund af de tiltagende gener fra sine luftveje ophørte han i 1975 på --- A/S, og han har siden haft vekslende forefaldende arbejde indenfor fiskeindustrien specielt som filetskærer og fiskekassereparatør. Når han i nuværende beskæftigelse udsættes for formalindampe, sygemeldes han fra virksomheden, indtil man atter har fisk i produktionen, der ikke er tilsat formalin.

Ovenstående arbejdsprocesser og arbejdspladser, ved hvilken skadelidte var beskæftiget, er ikke længere i anvendelse indenfor fiskeindustrien. Skadelidtes beskrivelse af sin erhvervsmæssige eksposition for formalin og ammoniak, forrådnelsesdampe og andre luftvejsirriterende og sygdomsfremkaldende dampe er bekræftet ved inspektion på resterne af det tidligere produktionsanlæg. Som anført foreligger der ingen målinger fra det forhenværende anlæg. Konkluderende må man anse, at skadelidte under sin ansættelse på - -- A/S i tidsrummet 1963 til 1973 har været udsat for en betydelig eksposition for formalindampe, ammoniakdampe og fiskeforrådnelsesdampe. Denne eksposition kan delvis forklare de symptomer og objektive sygdomsfund, som er gjort hos skadelidte indenfor de sidste år.«

Under sagens behandling i Sikringsstyrelsen oplyste Hjørring Sygehus, lungemedicinsk afdeling, hvor K.N. havde været indlagt, at K.N. under sin sidste indlæggelse den 26. februar - 6. marts 1981 havde oplyst, at han røg 10-20 cigaretter dagligt, og at han havde røget i mange år.

I en erklæring af 14. oktober 1982 udtalte overlæge J. Thuesen,

Aalborg Sygehus, lungemedicinsk afdeling, bl.a.

»Nuværende sygdom

Patienten har i perioden 1943-1964 røget ca. 100 g pibetobak om ugen.

Skiftede herefter til cigaretter med et forbrug på max. 20 stk. om dagen indtil 1981, hvor patienten efter lægeråd reducerede forbruget til 2-3 cigaretter dagligt.

Konklusion

Patienten har klare symptomer på kronisk obstruktiv lungesygdom i form af kronisk bronchitis og formentlig lungeemfysem. Han har gennem årene haft et betydeligt tobaksforbrug, som nu er reduceret. Patienten har i en periode været udsat for dampe fra forrådnede industrifisk og tillige formalindampe uden egentlig beskyttelse af respirationsvejene. Det er sandsynligt, at hans nuværende obstruktive lungesygdom er resultat af dels mangeårigt tobaksforbrug, dels udsættelse for dampe fra fiskeindustri, specielt ammoniak og formalin. Anamnestiske angivelser og lungefunktionsprøve tyder på en klar nedsættelse af lungefunktionen. Der synes at være progression i lungelidelsen bedømt ved patientens sygehistorie. Patienten virker i øvrigt forslidt og ældet.«

Den 28. marts 1983 meddelte Sikringsstyrelsen K.N., at hans lidelse ikke gav ham ret til ydelser efter lov om arbejdsskadeforsikring. I afgørelsen hedder det bl.a.

»Det fremgår, at De på Deres arbejde har været udsat for ammoniak og formaldehyd, og at De har bronchitis og formentlig lungeemfysem. Det fremgår endvidere, at De har haft et vist tobaksforbrug.

Man skal herefter meddele, at lidelsen ikke giver Dem ret til ydelser efter lov arbejdsskadeforsikring, selvom lidelsen er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 17. december 1982. Der er herved lagt vægt på, at det må anses for overvejende sandsynligt at lidelsen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jfr. lov om arbejdsskadeforsikring § 10, stk. 2.«

Sikringsstyrelsens afgørelse blev stadfæstet af Den Sociale

Ankestyrelse den 2. april 1984.

Den 20. juni 1984 anmodede Specialarbejderforbundet i Danmark om, at sagen blev genoptaget. Under den fornyede behandling i Sikringsstyrelsen oplyste K.N.s advokat supplerende, at

»patienten under sit arbejde i fiskeindustrien ofte var udsat for en kraftig påvirkning af øjnene med forbigående smerter, kløe og irritation samt recidiverende betændelser i en sådan grad, at synet i perioder var nedsat.

Patienten har fortsat recidiverende irritationstilstande i øjnene med betændelse, hvilket behandles med cloramfenisol. Patienten er nylig blevet opereret for entrapion palpebrae.«

Sikringsstyrelsens afgørelse forelå den 18. marts 1986. I styrelsens skrivelse hedder det bl.a.

»Sagen har herefter været forelagt for erhvervssygdomsudvalget, der ved den første forelæggelse ønskede Deres sag forelagt for Retslægerådet, der i brev 25. november 1985 blandt andet har udtalt, at Deres lungesygdom er tidsmæssigt udviklet samtidig med Deres kraftige tobaksrygning og den erhvervsmæssige udsættelse for formalindampe, ammoniakdampe, fiske-forrådnelsesdampe samt muligvis svovlbrinte.

Rådet har endvidere udtalt, at sammenhængen mellem kronisk obstruktiv lungelidelse og tobaksrygning er veldokumenteret, og at Deres symptomer og karakteren af lungelidelsen ikke adskiller sig fra lungesygdom hos tobaksrygere uden erhvervsmæssig eksposition for de nævnte gasarter.

Endeligt har rådet udtalt, at der ikke foreligger dokumentation for en sammenhæng mellem eksposition for formalindampe og ammoniakdampe og udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse.

På dette grundlag har Retslægerådet vurderet, at det må anses for overvejende sandsynligt, at den kroniske lungelidelse skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Retslægerådets udtalelse har været forelagt for erhvervssygdomsudvalget, der har henstillet, at den oprindelige afvisning fastholdes, idet der efter udvalgets skøn ikke er tale om en lidelse, der kan ses som en følge af arbejdet.

Man skal herefter meddele, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at ændre de tidligere afgørelser, hvorefter lidelsen ikke begrunder krav på ydelser i henhold til loven.«

Den 31. juli 1986 stadfæstede Den Sociale Ankestyrelse Sikringsstyrelsens afgørelse.

Retslægerådet havde den 25. november 1985 udtalt

»Det fremgår af sagens akter, at K.N. lider af en kronisk obstruktiv lungelidelse, som har været symptomgivende i hvert fald siden 1970. Han har røget pibe i 21 år samt i tiden 1964 til 1981 røget op til 20 cigaretter daglig, fra 1981 reduceret til 2-3 cigaretter daglig. I perioden 1964 til 1975 har K.N. i forbindelse med sit erhvervsarbejde været udsat for indånding af formalindampe, ammoniakdampe, fiskeforrådnelsesdampe samt muligvis også svovlbrinte, K.N.s kroniske lungesygdom er således tidsmæssigt udviklet samtidigt med såvel kraftig tobaksrygning som erhvervsmæssig udsættelse for de nævnte gasarter. Sammenhængen mellem kronisk obstruktiv lungelidelse og tobaksrygning er veldokumenteret, og K.N.s symptomer og karakteren af hans lungelidelse adskiller sig ikke fra lungesygdommen hos tobaksrygere uden erhvervsmæssig eksposition for de anførte gasarter. Endelig foreligger der ikke dokumentation for en sammenhæng mellem eksposition for formalindampe og ammoniakdampe og udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse. På dette grundlag er det Retslægerådets vurdering, at det må anses for overvejende sandsynligt, at K.N.s kroniske lungesygdom skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.«

Under sagens behandling i landsretten har arbejdslæge Rolf Petersen, Arbejdstilsynet, afgivet følgende udtalelse af 8. december 1987

»Formaldehyd virker ætsende på hud og slimhinder. Ved udsættelse for formaldehydholdig luft opstår irritation i øjne og luftveje, der viser sig i form af øjensvie, tåreflåd, næsesvie, næseflåd samt hoste og eventuelt vejrtrækningsbesvær. Udsættelse for høje koncentrationer (forgiftningstilfælde) kan give alvorlige beskadigelser af slimhinderne i luftrørene, og meget høje koncentrationer kan være dødelige.

Hvordan lang tids udsættelse for formaldehyddampe virker på luftvejene hos mennesket vides ikke, da der ikke er foretaget undersøgelser heraf. Efter 3 måneders udsættelse af rotter og kaniner fandtes bronkitis forandringer i luftrørene.

Andre irritative stoffer kan fremkalde kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion (emfysem). Det må derfor antages, at langvarig udsættelse for formaldehyd også kan fremkalde kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion (emfysem) hos mennesket.

Akutte forgiftningstilfælde i udsættelsesperioden kan yderligere forværre beskadigelserne i luftvejene.

Udsættelse for formaldehyd kan også fremkalde overfølsomhedsreaktion i luftvejene, der viser sig ved vejrtrækningsbesvær (astma). Kronisk astma kan udvikle sig til varig nedsættelse af lungefunktionen (emfysem).

Ammoniak virker ligesom formaldehyd ætsende på hud og slimhinder. Ved udsættelse for ammoniakholdig luft opstår der irritation i øjne og luftveje, der viser sig i form af øjensvie, tåreflåd, næsesvie, næseflåd, hoste og eventuelt vejrtrækningsbesvær.

Udsættelse for meget høje koncentrationer (forgiftningstilfælde) kan være dødelige eller kan hos de overlevende fremkalde varige skader på luftvejene i form af vejrtrækningsbesvær.

Hvordan lang tids udsættelse for ammoniakdampe virker på mennesket vides ikke, da der ikke er foretaget undersøgelser heraf.

Som for andre luftvejsirritanter må det antages, at langvarig udsættelse for ammoniak kan fremkalde kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion (emfysem). Akutte forgiftningstilfælde i udsættelsesperioden kan yderligere øge beskadigelserne i luftvejene. Af sagen fremgår, at der fra industrifiskene er kommet andre stoffer fra forrådnelsesprocesserne. Et kendt forrådnelsesprodukt er svovlbrinte, der også kan fremkalde irritation af slimhinderne i luftvejene.

Tobaksrygning er forbundet med risiko for kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion (emfysem). Risikoen øges jo større tobaksforbruget har været.

I tilfælde, hvor rygere udsættes for stoffer, der kan fremkalde kronisk bronkitis og nedsat lungefunktion (emfysem), vil tobaksrøgen og stofferne tilsammen fremkalde mere bronkitis og emfysem end tobaksrøg alene.

I disse tilfælde må de luftvejsirriterende stoffer derfor udgøre en del af årsagen til sygdommen. Hvor stor denne andel er, må bedømmes ud fra, hvor høje koncentrationer stofferne er forekommet i, og hvor lang tid udsættelsen har fundet sted. Endvidere må der med i vurderingen indgå en bedømmelse af, om der i udsættelsesperioden har været tale om egentlige forgiftningstilfælde, der kan have øget virkningen.

Hvis sygdommen skyldes, at en overfølsomhed over for formaldehyd har fremkaldt kronisk astma med nedsat lungefunktion (emfysem) må hovedårsagen til sygdommen anses for at være formaldehyd.«

Sagsøgeren har til støtte for påstanden anført, at det må lægges til grund, at K.N. led af en lungesygdom, der er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, jfr. § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 17. december 1982 og senere bekendtgørelser. Det må efter de lægelige erklæringer i sagen, herunder navnlig Arbejdstilsynets udtalelse af 8. december 1987, antages, at lungesygdommen skyldes ammoniak- og formalindampe, som K.N. var udsat for under arbejdet fra 1963-1973, og sagsøgte har ikke godtgjort, at sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes andre grunde.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det navnlig efter Retslægerådets erklæring er godtgjort, at K.N.s sygdom med overvejende sandsynlighed skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, jfr. herved arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2.

Landsrettens bemærkninger

Efter bevisførelsen for landsretten må et anses for overvejende sandsynligt at K.N.s lungesygdom skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, han arbejdede under på fiskemelsfabrikken. Sagsøgte frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagens omkostninger ophæves.

HØJESTERETS DOM.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Bankgert, Weber, Kardel, Else

Mols og Blok.

Appellanten har gentaget sin påstand.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Parterne har stillet bl.a. følgende spørgsmål til Retslægerådet, hvis svar er indeholdt i en erklæring af 28. januar 1991 og nedenfor er gengivet i tilslutning til de enkelte spørgsmål

Spørgsmål 1

»Det er anerkendt, at indånding af formalindampe kan udløse erhvervsastma, jfr. Occupational Lung Disorders 1982 (W. Raymond Parkers). Det er ligeledes kendt, at patienter med erhvervsastma ikke altid udviser reversibilitet af den bronchoobstruktion, som er karakteristisk for de fleste astmasygdomme - særlig i disses tidlige stadier. Finder Retslægerådet på denne baggrund, at der i patientens sygehistorie er forhold, som taler imod diagnosen formalinindiceret astma?»

Svar

»Der synes hverken på et tidligt stadium i patientens sygdom eller senere i forbindelse med fravær fra arbejdet at have været variation i lungefunktionen. Der er ikke ved lungefunktionsundersøgelser påvist reversibilitet.

Variabilitet og reversibilitet i lungefunktionen indgår i definitionen at astma - også erhvervsbetinget.

K.N. har ikke frembudt symptomer på astma, ej heller formalinudløst erhvervsbetinget astma, derimod symptomer på kronisk bronchitis med fikseret luftvejsobstruktion.«

Spørgsmål 2

Finder Retslægerådet, at en erhvervsudløst astma, f.eks. forårsaget af formalinindånding, kan medføre en permanent obstruktiv lungesygdom, som forbliver symptomgivende, selvom udsættelsen for det udløsende stof ophører?»

Svar

»Dette forhold er ikke specielt belyst for formalin, men er beskrevet ved andre ekspositioner.«

Spørgsmål 3

»Er det muligt, at en kronisk udsættelse for ammoniak og formalindampe kan medføre kroniske forandringer i lungerne, f.eks. kronisk bronkitis, således som det antages at være tilfældet ved kronisk udsættelse for tobaksrøg, nitrøse gasser, svejserøg mv.?»

Svar

»Det er teoretisk muligt, at en kronisk udsættelse for ammoniak og formalindampe kan medføre kroniske forandringer i bronkierne, men der foreligger ingen konkrete undersøgelser herom.«

Spørgsmål 4

»Er det muligt eller sandsynligt, at tobaksrygning og indånding af ammoniak og formalindampe kan være indbyrdes forstærkende med hensyn til udvikling af lungesygdomme?»

Svar

»Det er teoretisk muligt, at tobaksrygning og indånding af ammoniak- og formalindampe kan være indbyrdes forstærkende m.h.t. udvikling af lungesygdomme, men der foreligger ikke oplysninger om en sådan indbyrdes forstærkning af tobaksrøgs, ammoniak- og formalindampes skadelige virkning på lungerne.«

Spørgsmål 5

»Kan det oplyste tobaksforbrug under hensyn til afdødes arbejde og forhold i øvrigt anses for usædvanligt i forhold til tilsvarende persongrupper?»

Svar

»Det oplyste tobaksforbrug kan ikke anses for specielt usædvanligt, men kun 1/5 af danske mænd har et tilsvarende stort tobaksforbrug.«

Spørgsmål 6

»Hvad menes med udtrykket kraftig tobaksrygning i Retslægerådets udtalelse af 25. marts 1985?»

Svar

»Et tobaksforbrug på over 15 gram tobak om dagen betegnes i lægevidenskabelig litteratur og af Tobaksskaderådet som storrygning, hvorfor udtrykket kraftig tobaksrygning er anvendt i Retslægerådets udtalelse af 25. marts 1985.«

Spørgsmål B

»Vil afdødes sygdomsforløb tvangsfrit kunne forklares ud fra hans tobaksforbrug, og er et sådant sygdomsforløb et karakteristisk forløb af tobaksrygning?»

Svar

»Symptomer og lungefunktionsforandringer som beskrevet hos K.N. kan tvangsfrit forklares ved følger af tobaksrygning?»

Spørgsmål C

»Giver den nyeste forskning m.v. sammenholdt med de lægelige udtalelser, der foreligger i sagen, efter at Retslægerådet afgav sin udtalelse den 25. november 1985, Retslægerådet anledning til at ændre eller moderere sin udtalelse?»

Svar

»Nej.«

Det er tvivlsomt, om den kroniske lungesygdom, K.N. led af, kan henføres til nogen af de i bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1991 nævnte erhvervssygdomme. Det må imidlertid lægges til grund, at indstævnte i denne sag har anerkendt, at der foreligger en erhvervssygdom.

Tre dommere - Bangert, Else Mols og Blok - udtaler herefter

Navnlig efter indholdet af Retslægerådets erklæringer må det også efter bevisførelsen for Højesteret anses for overvejende sandsynligt, at K.N.s sygdom var forårsaget af tobaksrygning og ikke af de formalin- og ammoniakdampe m.v., han var udsat for under sit arbejde på fiskemelsfabrikken. Disse dommere tiltræder derfor at appellanten ikke har krav på ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, jf. dennes § 10, stk. 2, og stemmer for at stadfæste landsrettens dom. Dommerne Weber og Kardel udtaler

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 1, er en erhvervssygdom en sygdom, der efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige arbejdsmæssige påvirkninger. Da indestævnte som anført har anerkendt K.N.s lidelse som en erhvervssygdom, kan der ikke lægges afgørende vægt på, at der som udtalt af Retslægerådet ikke er dokumentation for en sammenhæng mellem eksposition for formalindampe og ammoniakdampe og udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse. Under disse omstændigheder kan det ikke anses for godtgjort, at det er overvejende sandsynligt, at den pågældende sygdom udelukkende skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Disse dommere stemmer derfor for at tage appellantens påstand til følge. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

THI KENDES FOR RET

Landsrettens dom bør ved magt at stande.

Sagens omkostninger for Højesteret ophæves.

(* 1) Offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, side 891.

Resume(udarbejdet af Socialministeriet) Et flertal blandt dommerne fandt det overvejdende sandsynligt, at tobaksrygning og ikke en arbejdsskade var årsagen til en kronisk lungesygdom, hvorfor der ikke kunne kræves ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.