Lærernes Centralorganisation (advokat K.L. Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)

Lærernes Centralorganisation (advokat K.L. Nemeth) mod Frederiksberg Kommune (advokat Morten Ulrich). Dommere: Secher Assens, Arnold Hansen, Mads Kofod, Gert Kristensen, Riis (retsformand), Aage Sørensen og Tjellesen. Bod 2.3.2. Kollektiv overenskomst 1. Kollektiv overenskomst forelå ikke.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Lærernes Centralorganisation indklaget Frederiksberg Kommune for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at have begået aftalebrud ved at have iværksat ændringer i skolefritidsordningen i kommunen med virkning fra skoleåret 1989/90 i strid med en mellem indklagede og Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbund den 22. marts 1988 indgået aftale om skolefritidsordningen, og at indklagede pålægges en af Arbejdsretten fastsat bod for det skete aftalebrud.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Indklagede overførte fra den 1. august 1988 en lang række fritidshjem, der havde været oprettet og drevet efter bistandslovens § 69, til skolefritidsordningen, der blev oprettet og drevet efter folkeskolelovens § 3, stk. 4. Samtidig hermed blev det pædagogisk uddannede personale overført fra ansættelse efter Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds døgninstitutionsoverenskomst til ansættelse i henhold til overenskomst for skolepædagoger indgået mellem på den ene side klageren og på den anden side Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt og indklagede.

Forud for skolefritidsordningernes iværksættelse foregik der i februar og marts 1988 en række forhandlinger mellem Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og indklagede, der afsluttedes ved et møde den 22. marts 1988. Et referat fra dette møde, der er underskrevet af repræsentanter for Frederiksberg Kommune, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og dettes afdeling på Frederiksberg, er således

»Efter en række forhandlinger er man nået frem til følgende grundlag for skolefritidsordningerne, der gennemføres pr. 1. august 1988

vedr. normeringer

institutionerne normeres med i alt 90,3 stillinger, således at institutioner med 40 børn normeres med 4,5 stilling - - 50 - - - 5,3 - - - 55 - - - 5,6 - - - 60 - - - 6,0 - - - 65 - - - 6,3 - - - 70 - - - 6,7 - - - 80 - - - 7,3 - - - 110 - - - 9,8 -

Normeringsnøgle dertil beskrives senere, dog således at der i denne indgår 2 ugtl. timer til åbne/lukke og administration med 0,5 ugtl. time pr. barn til 50 og 0,25 pr. barn herover.

Herudover er der 2,7 stilling i alt til dispensationer, der senere fordeles efter forhandling. Antallet af dispensationsstillinger gælder indtil ny forhandling, tidligst i sidste halvdel af 1989, medmindre der opstår væsentlige ændrede forhold. Ved tildelingen af dispensationstimerne tages udgangspunkt i Socialstyrelsens vejledning herom.

Kommunen har tilkendegivet, at skolefritidsordningerne kun normeres med stillinger for uddannet personale. Der vil i en overgangsperiode blive besat nogle stillinger med ikke- uddannet personale, som idag er ansat ved de fritidshjem/aktivitetsordningen på Søndermarksskolen, der berøres af ændringerne.

Vedrørende åbningstid

Denne kan på skolefri uger maksimalt være 51,25 time inden for tidsrummet 6.30 til 17.30, dog således at der altid er åbent fra 7 til 17. På skoledage er åbningstiden maksimalt 37,5 time i tiden 6.30 til 8.45 og 11.30 til 17.30, dog åbnes senest kl. 7 og lukkes tidligst 17. I tiden mellem 8.45 og 11.30 på skoledage er det forudsat, at der ikke modtages børn i fritidsordningen. Der er forudsat, at alle børn i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse har undervisning fra kl. 8.

Der er principielt morgenåbning ved samtlige skolefritidsordninger. Forældre kan dog vælge at lade deres børn tilmelde ved den ordning, der ligger tættest ved skolen, ligesom forældre til børn, der har plads ved et fritidshjem, kan søge plads i morgenåbningen. Dette gælder også forældre til børn, der i øvrigt ikke ønsker at bruge skolefritidsordningen. Forudsætningen herfor er dog, at der op til 30 tilmeldte børn til morgenåbning ved en given fritidsordning ikke tilmeldes over 15 børn, som ikke har plads om eftermiddagen. Hvis der er tilmeldt mellem 30 og 50 børn til morgenåbningen kan højst halvdelen komme udefra til morgenåbningen. Det er forudsat, at der er to medarbejdere indtil 30 børn og tre indtil 50 i morgenåbningen. Fritidsordningerne kan samarbejde efter ønske om morgenåbningen.

Fysiske rammer

Ved indretning af nye lokaler eller ændringer af disse inddrages sikkerhedsorganisationen i fritidsordningen. Skoledirektoratet indkalder BUPLs Frederiksbergafdeling til drøftelse inden indretningen.

vedr. hente/bringe-ordning

Der indføres ikke obligatorisk hente/bringe-ordning,

Vedr. vikarbudget

Der afsættes samme vikarbudgetter for skolefritidsordningerne som var gældende for fritidshjem, både for den enkelte institution og fællespuljen.

vedr. arbejdstilrettelæggelse

Kommunen vil tilstræbe, at der oprettes fuldtidsstillinger i størst muligt omfang, samt at deltidsstillinger oprettes sådan, at de kan være pensionsgivende for pædagogerne.

Der følges de gældende arbejdstidsregler fra daginstitutionsområdet vedrørende tjenestetidens udstrækning ved delt tjeneste, længste daglige arbejdstid og hviletid mellem to døgns hovedarbejde.

vedr. pædagogråd

Forinden politisk beslutning vedrørende sager, der angår skolefritidsordninger vil der blive lejlighed til at udtale sig.

vedr. sikkerhedsgrupper

Man vil anbefale kommunalbestyrelsen, at der oprettes sikkerhedsgrupper ved hver enkelt skolefritidsordning.

vedr. tillidsmandsregler

Spørgsmålet om tillidsmandsregler på dette område forhandles fælles med øvrige kommunale arbejdsgivere.

På ovenstående baggrund gennemføres skolefritidsordningerne pr. 1. august 1988. BUPL og BUPL Frederiksberg konstaterer, at forhandlingsmulighederne vedrørende etablering og normering af skolefritidsordninger er udtømte. Samme tilkendegav ikke efterfølgende at ville lægge hindringer i vejen for kommunens mulighed for rekruttering af medarbejderne i ordningen. Endelig beskrivelse af ordningen udarbejdes af skoledirektoratet på baggrund af ovenstående samt de førte forhandlinger den 2., 9., 12., 16. og 18. februar og 2. og 5. marts 1988.«

I juni 1989 ønskede indklagede at justere skolefritidsordningerne. Spørgsmålet blev behandlet på møder med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og Frederiksberg Kommunelærerforening. På et møde med disse den 21. juni 1989 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 2 medarbejdere fra indklagedes direktorat for Undervisning og Kultur, 2 fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund og 2 fra Frederiksberg Kommunelærerforening. I arbejdsgruppens drøftelser skulle indgå spørgsmålet om en anden måde at tilrettelægge morgenpasning og følgeordningen. Direktoratet skulle indkalde til møde i uge 32.

Den 10. august 1989 tilskrev indklagedes direktorat for Undervisning og Kultur - uden forudgående behandling af spørgsmålet i den aftalte arbejdsgruppe - afdelingslederne således

»På given foranledning gøres skolefritidsordningerne opmærksom på at det indgår i personalets arbejdsopgaver at sikre de mindre børns vej til og fra skole.

Direktoratet mener godt at en evt. langtidsledig ansat på institutionen kan påtage sig en sådan arbejdsopgave.«

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af forbundsformand Kurt Jensen og forhandlingsleder Thorbjørn Christensen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, konsulent Torben Ferslev, Lærernes Centralorganisation, og afdelingschef Lars Due Østerbye, Frederiksberg Kommunes Økonomidirektorat.

Forbundsformand Kurt Jensen har forklaret, at grunden til, at han deltog i mødet den 22. marts 1988, var, at der var tale om at lukke nogle fritidshjem. Hans formål med mødet var at løse den opståede konflikt ved at forhandle den etablerede blokade væk. Han deltager ikke i orienterende samtaler, men kun i forhandlinger. Spørgsmålet om normeringer er ikke hans område og henhører i øvrigt under kommunens ledelsesret. Hente/bringe-ordningen blev ikke gjort obligatorisk, men mulig.

Forhandlingsleder Thorbjørn Christensen har forklaret, at han deltog i mødet den 22. marts 1988, fordi der var uro hos medlemmer på Frederiksberg. Normeringen er ikke aftalestof, men kommunen kan forhandle spørgsmålet med organisationerne. Hente/bringe-ordningen var hverken en forbudt arbejdsopgave eller en tjenestepligt, men den kunne etableres i en overgangsperiode, indtil børnene var blevet vant til at gå skolevejen.

Afdelingschef Lars Due Østerbye har forklaret, at mødet den 22. marts 1988 vedrørte emner, der ikke er aftalestof. Forvaltningen prøver altid at forhandle løsninger igennem også om sådanne emner, såfremt der er problemer. Hvis der ikke opnås enighed mellem organisationerne og forvaltningen om sådanne spørgsmål, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages. Hente/bringe-ordningen blev på mødet den 22. marts 1988 ikke gjort obligatorisk, idet organisationerne hævdede, at medlemmerne ikke havde tjenstlig pligt til at gøre det, og forvaltningen på grund af tidspres, da skolefritidsordningerne skulle træde i kraft den 1. august 1988, ikke nåede at undersøge, om organisationernes standpunkt var holdbart. Der blev imidlertid ikke den 22. marts 1988 indgået aftale herom. Der blev under mødet den 22. marts 1988 alene indgået aftale om, at antallet af dispensationsstillinger tidligst kunne forhandles i sidste halvdel af 1989, såfremt der ikke opstod væsentligt ændrede forhold. Resten af mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder ikke aftaler. Børnene blev fra sommerferien til efterårsferien 1988 fulgt af børnehaveklasselærerne og derefter af langtidsledige. Skrivelsen af 10. august 1989 blev sendt til afdelingslederne, fordi skolevæsenet oplyste, at man havde vanskeligheder med at få hente/bringe-ordningen til at fungere. Hente/bringe-ordningen har fungeret upåklageligt siden januar 1990. Der har før august 1988 ikke været en hente/bringe-ordning.

Klagerne har gjort gældende, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en bindende aftale. Dette gælder i hvert fald det, der er aftalt om hente/bringe-ordningen og tillidsmandsreglerne. Indklagede har derfor ved i skrivelsen af 10. august 1989 at gøre den frivillige hente/bringe- ordning obligatorisk begået aftalebrud. Det bør ved udmålingen af boden anses for en skærpende omstændighed, at skrivelsen af 10. august 1989 blev udsendt uden forhandling med den aftalte arbejdsgruppe.

Indklagede har bestridt, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en bindende kollektiv aftale. Parterne forhandler meget mere end det, der er kollektivt aftalestof. Kommunen har ret til ensidigt at fastsætte normeringen. Kommunen har ligeledes ret til at etablere en skolefritidsordning uanset personaleorganisationernes standpunkt. Mødereferatet betegner sig da heller ikke som en aftale. Det indeholder alene et tilsagn vedrørende dispensationstimer. Mødereferatet er i øvrigt, hvad tydeligt fremgår af sidste afsnit, alene konstaterende. Klageren har herefter ikke godtgjort, at mødereferatet af 22. marts 1988 indeholder en kollektiv aftale om hente/bringe-ordningen.

Arbejdsretten skal udtale

Klageren har ikke godtgjort, at der på mødet den 22. marts 1988 blev indgået en aftale om hente/bringe-ordningen ved skolefritidsordningerne på Frederiksberg, som afskar indklagede fra den 10. august 1989 at ændre hente/bringe- ordningen som sket. Indklagede må derfor frifindes.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Frederiksberg Kommune, frifindes.

Klageren, Lærernes Centralorganisation, skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Cfr. K. 88.241 (A 1989, s.63)

I følge et referat af et møde mellem BUPL og en kommune vedrørende iværksættelse af skolefritidsordninger var der ikke indført obligatorisk hente/bringe-ordning. Senere meddelte kommunen, at det indgik i personalets arbejdsopgaver at sikre de mindre børns vej til og fra skole. Kommunen blev indklaget for Arbejdsretten, idet klageren fandt, at kommunens meddelelse var i strid med indholdet af mødereferatet, som klageren opfattede som en bindende aftale.

Arbejdsretten fandt det ikke godtgjort, at der på mødet blev indgået en aftale om hente/bringe-ordningen, som afskar kommunen fra at ændre ordningen som sket, og kommunen blev derfor frifundet