Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2)
Statutory Text (3 Articles)
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, (advokat Niels Nehrkorn) mod Landsorganisationen i Danmark for Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ino Dimsits). Dommere: Bæhring, Arnold Hansen, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Lund-Nielsen, Erik Nielsen og Jørgen Pedersen. Bod 1.2.4.2., 1.4. Kollektiv arbejdsret, generelt. Kutyme. Praksis for, at der ikke skulle betales bod for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser f.s.v. angår godkendte feriedage.(* 1) (* 2)
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund, har påstået frifindelse for betaling af bod for de dage, hvor medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet havde fået godkendt ferie fra virksomheden.
Sagen angår en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, hvorunder ca. 65 medlemmer af det nævnte forbund fra den 28. september til den 3. oktober 1989 nedlagde arbejdet på TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, efter det oplyste på grund af utilfredshed med, at råvarerne ikke var egnet til akkord.
Uoverensstemmelsen vedrører alene spørgsmålet, om der skal betales bod i de tilfælde, hvor medlemmer af forbundet forinden arbejdsnedlæggelsens iværksættelse bindende med arbejdsgiveren havde aftalt ferie til afholdelse inden for den periode, hvor arbejdsnedlæggelsen fandt sted, men hvor ferien ikke var påbegyndt, da arbejdsnedlæggelsen blev iværksat den 28. september 1989.
Det er indklagedes standpunkt, at der ikke skal betales bod for sådanne feriedage, medens klagerne mener, at der skal betales bod for ferie afholdt under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, medmindre ferien både er varslet og påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens iværksættelse.
Det fremgår af den af virksomheden udarbejdede strejkeindberetning til Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger (bilag 1), at der for nogle af de ansatte i rubrikken for en eller to af strejkedagene er anført et »F«, der angiver, at de pågældende har afholdt ferie.
Indklagede har under sagen fremlagt en af Arbejdstilsynet den 17. november 1982 afgivet udtalelse til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, hvori det siges
»I skrivelse af 19. marts 1982 har forbundet forelagt direktoratet en række spørgsmål vedrørende ferie i forbindelse med arbejdskonflikter.
Forbundet har således spurgt, om en lønmodtager har ret til at holde en planlagt ferie, når virksomheden bliver ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som begynder i ugen før den planlagte ferie og fortsætter ind i den uge, hvor ferien var planlagt, og om det gør nogen forskel, om der i den beskrevne situation er tale om en lovligt varslet arbejdsnedlæggelse.
I denne anledning meddeler man, at direktoratet ikke kan træffe afgørelse af de rejste spørgsmål, for så vidt det drejer sig om arbejdsforhold, der er omfattet af en efter ferielovens § 3 godkendt ferieoverenskomst, idet arbejdsforholdet dermed er holdt udenfor ferielovens område og dermed uden for direktoratets kompetenceområde.
Vejledende kan man oplyse, at direktoratet for så vidt angår arbejdsforhold, som er omfattet af ferieloven, har fulgt den praksis, at ferie, der er påbegyndt og ferie, der er bindende aftalt med arbejdsgiveren inden en strejke begynder, kan holdes uanset strejken, og at dette gælder uanset om der er tale om hovedferie eller restferie.
Direktoratet er mest tilbøjelig til at mene, at det også gælder uanset om strejken er overenskomststridig eller lovligt varslet.
Klagerne har fremlagt følgende skrivelse af 9. juni 1988 til Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger fra Arbejdstilsynet
»Ang: Udskydelse af planlagt ferie
Ved skrivelse af 25. marts 1988 senest 27. april 1988 har Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger anmodet direktoratet om en udtalelse i anledning af, at en medlemsvirksomhed på grund af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse ønsker at udskyde en planlagt ferie.
I denne anledning skal direktoratet udtale, at eftersom der i den konkrete sag foreligger en godkendt feriekortoverenskomst, er forholdet efter direktoratets opfattelse ikke omfattet af ferieloven og en tvist om problemet må som en konsekvens heraf finde sin løsning efter de almindelige regler for behandling af faglig strid.
Direktoratet skal dog vejledende udtale, at man nok i en så speciel situation som den omhandlede vil kunne statuere en force majeure situation (dyrenes tarv tilsiger, at den planlagte ferie udskydes). Dog må den pågældende virksomhed være indstillet på eventuelt at yde erstatning for det tab den enkelte medarbejder lider ved, at eventuel ferierejse må aflyses.
Endelig skal direktoratet henlede opmærksomheden på, at i tilfælde af en strejkesituation kan ferie ikke påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse.«
Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af tillidsmand John Sørensen. Han har forklaret, at han fra 1976 har været ansat på TULIP slagterierne. Han var oprindelig ansat i afdelingen i Odder - hvor han blev tillidsmand i 1985 - og i oktober 1987 blev han overført til slagteriernes Horsens afdeling, hvor han blev tillidsmand i marts 1988. Han har oplevet en del arbejdsnedlæggelser, hvor de ansatte har skullet betale bod. Både under hans ansættelse i Odder og i Horsens har det været praksis, at de, der skulle på ferie i strejkeperioden, aldrig er blevet trukket for bod, uanset om ferien var påbegyndt før strejken eller først skulle afholdes i løbet af strejkeperioden. Der er altid sket modregning for sådanne feriedage i virksomhedens feriedagsliste, og feriepengene er udbetalt måneden før. Sådan har det altid været, og sådan skete det også i forbindelse med den her omhandlede arbejdsnedlæggelse, hvor de folk, der i strejkeindberetningen er anført med et »F«, havde fået udbetalt feriepengene en måned tidligere, havde afholdt den aftalte ferie uden indvendinger fra virksomheden, og var blevet trukket i feriedagslisten for de afholdte feriedage. Efter at arbejdet på ny var normaliseret, gav lønningschefen meddelelse om, at man havde fået besked fra arbejdsgiverforeningen om, at man ikke kunne afholde ferie i en strejkeperiode, hvad enten ferien var aftalt eller ikke, og der skulle betales bod også for feriedage under strejkeperiode, medmindre ferien allerede var påbegyndt, da arbejdsnedlæggelsen blev iværksat. Lønningschefen gav ingen begrundelse og nævnte specielt ikke, at den tidligere praksis skyldtes en misforståelse. Vidnet har præciseret, at det ikke før de aftalte feriedage var sagt til nogen, at ferie var suspenderet under arbejdsnedlæggelsen, og han er bekendt med, at der var folk, der var på ferierejse under den aktuelle arbejdsnedlæggelse, herunder den i strejkeindberetningen under nr. 0570 anførte Anders Vinther, der var på Rhodos. Heller ikke i forbindelse med senere arbejdsnedlæggelser på virksomheden har der været tale om, at aftalte feriedage er blevet suspenderet, d.v.s. at lønningschefens meddelelse ikke er blevet fulgt op. Ved senere arbejdsnedlæggelser er der dog ikke i strejkeindberetningerne anført »F« ved feriedage, der har været aftalt til afholdelse efter strejkens iværksættelse, men det har været accepteret, at ferien er blevet afholdt med feriepenge, og feriedagene er blevet trukket på feriedagslisterne. Der er imidlertid blevet stillet krav om bod.
Klagerne har til støtte for påstanden gjort gældende, at der foreligger en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, og at de deltagende derfor har forskyldt bod efter arbejdsretslovens § 12, stk. 1. Dette må også gælde for de ansatte, ud for hvem der i strejkeindberetningen (bilag 1) er anført et »F«. Klagerne har herved henvist til den i Ugeskrift for Retsvæsen 1987, s. 130 ff, gengivne højesteretsdom og John Heilbruuns ferielovskommentar (1990), side 138, hvorefter ferieafholdelse og udbetaling af feriegodtgørelse suspenderes i tilfælde, hvor lønmodtageren på tidspunktet for den forud aftalte ferieperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt. Herefter må der betales bod for aftalte feriedage under arbejdsnedlæggelsen, medmindre ferien var påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Den ovennævnte skrivelse fra Arbejdstilsynet af 17. november 1982 kan ikke føre til andet resultat, og klagernes standpunkt støttes af Arbejdstilsynets senere skrivelse af 9. juni 1988, hvorefter ferie i tilfælde af en strejkesituation ikke kan påbegyndes efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Det kan lægges til grund, at virksomhedens praksis siden arbejdsnedlæggelsen i september-oktober 1989 er blevet ændret, og at virksomheden før da havde misforstået de regler, der er gældende på området. Klagerne har herved anført, at det er fast praksis inden for området, at der betales bod i overensstemmelse med det standpunkt, klagerne gør gældende i denne sag. Indklagede har ikke dokumenteret nogen herfra afvigende kutyme på TULIP slagterierne.
Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det i den ovennævnte højesteretsdoms begrundelse er fremhævet, at der var tale om en praksis, hvorefter en lovlig iværksat arbejdsstandsning medfører, at ferie derefter ikke kan påbegyndes, men at der i nærværende sag er tale om en anden situation, idet arbejdsgiveren her har accepteret, at der kan afholdes aftalte feriedage under en arbejdsnedlæggelse. Denne sag angår derfor spørgsmålet, om der skal betales bod, hvor ferien er afholdt med arbejdsgiverens tilladelse, og dette bestrides af indklagede. Indklagede gør gældende, at der efter tillidsmandens forklaring siden 1970'erne har været en kutyme på virksomheden, hvorefter forud aftalte feriedage afholdes også under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, således at feriedagene er trukket i feriedagslisterne, og bod ikke er krævet herfor. Det må formodes, at begrundelsen har været, at virksomheden har ment sig retligt forpligtet, og der er som følge heraf skabt en kutyme eller sædvaneretlig praksis, som virksomheden ikke uden videre kan bryde. Dette støttes af, at virksomheden efter den her omhandlede arbejdsnedlæggelse ikke har fastholdt, at de ansatte ikke må afholde aftalt ferie, der ikke er påbegyndt senest samtidig med arbejdsnedlæggelsen. Det tyder på, at det i virkeligheden passer virksomheden ganske godt, at feriedage, der er aftalt forud for en arbejdsnedlæggelse, afholdes i en periode, hvor virksomheden i øvrigt på grund af strejken ligger stille. Allerede fordi der på virksomheden er fast praksis for, at aftalt ferie holdes under en arbejdsnedlæggelse, må indklagedes påstand tages til følge. I øvrigt er der efter indklagedes opfattelse ikke hjemmel for at kræve bod i et tilfælde, hvor arbejdsgiveren har accepteret feriens afholdelse, således som det her er sket. Klagerne kunne have meddelt, at ferierne var suspenderet, men dette har man ikke gjort. Indklagede har særlig anført, at formålet med bodstruslen er at påvirke de ansatte til at præstere det stykke arbejde, de er forpligtet til. Hvis de efter aftale med arbejdsgiveren holder ferie, har de imidlertid ingen arbejdsforpligtelse, og det ville da være absurd at pålægge bod. Selv om man måtte antage, at aftalt ferie blev suspenderet af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, måtte der alligevel ske bodsfritagelse for feriedagene, når arbejdsgiveren som her har accepteret ferien afholdt.
Arbejdsretten skal udtale
Det må lægges til grund, at TULIP slagteriernes ledelse i forbindelse med den her omhandlede overenskomststridige arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse med en mangeårig praksis ved virksomheden har anset den før arbejdsnedlæggelsen bindende aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først er påbegyndt efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse omstændigheder er klagerne ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor de ansatte havde fået godkendt ferie. Arbejdsretten tager derfor de indklagedes påstand til følge og pålægger alene sædvanlig bod i det omfang, der ikke var tale om godkendt ferie.
T h i k e n d e s f o r r e t
Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet for et antal medlemmer af dette forbund, frifindes for betaling af bod for de dage, hvor forbundets medlemmer havde fået godkendt ferie fra virksomheden. I øvrigt skal hver af de på bilag 1 anførte arbejdere betale en bod, der fastsættes til 27 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsstandsningen.
Boden tilfalder Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
I sagsomkostninger skal klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for TULIP Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Efter en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Tulip slagterierne rejstes sædvanlig krav om bod. Under sagen gjorde arbejdstagersiden gældende, at der ikke skulle betales bod for de dage, hvor arbejdere havde fået godkendt ferie fra virksomheden.
Det lagdes til grund, at virksomhedens ledelse i forbindelse med den i -017n foreliggende arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse med mangeårig praksis ved virksomheden havde anset den før arbejdsnedlæggelsen bindende aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først var påbegyndt efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse omstændigheder fandtes arbejdsgiversiden ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor de ansatte havde fået godkendt ferie.
Under denne sag har klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Tulip Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, nedlagt påstand om, at de i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse deltagende medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (bilag 1) skal betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra torsdag den 28. september 1989.
(* 1)
Efter en erkendt overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Tulip slagterierne rejstes sædvanlig krav om bod. Under sagen gjorde arbejdstagersiden gældende, at der ikke skulle betales bod for de dage, hvor arbejdere havde fået godkendt ferie fra virksomheden.
Det lagdes til grund, at virksomhedens ledelse i forbindelse med den i -017n foreliggende arbejdsnedlæggelse i overensstemmelse med mangeårig praksis ved virksomheden havde anset den før arbejdsnedlæggelsen bindende aftalte ferie for afholdt, selv om ferien først var påbegyndt efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse. Under disse omstændigheder fandtes arbejdsgiversiden ikke berettiget til at kræve bod for de dage, hvor de ansatte havde fået godkendt ferie.
Under denne sag har klagerne, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Tulip Slagterierne a.m.b.a., Horsens afdeling, nedlagt påstand om, at de i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse deltagende medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (bilag 1) skal betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra torsdag den 28. september 1989.