Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr. 90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse eller bortfald.(* 1) (* 2)

Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) i sag nr. 90.060: Amtsrådsforeningen i Danmark for Hovedstadsområdets Trafikselskab (advokat Mariann Norrbom) mod Landsorganisationen i Danmark for Remise- og Garagearbejdernes Fagforening for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) og i sag nr 90.061: Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening for Hvidovre Rutebiler I/S, Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S (advokat Henrik Uldal) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bollerup-Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Erik Nielsen og Albæk Petersen. Bod 1.2.4.2., Politisk aktion. Ikke formildende omstændigheder, der kunne begrunde bodsnedsættelse eller bortfald.(* 1) (* 2)

Disse sager drejer sig om, hvorvidt deltagerne i arbejdsnedlæggelserne under Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) i perioden februar - marts 1990 og hvorvidt deltagerne i en arbejdsnedlæggelse i februar 1990 i tre private busselskaber har forskyldt bod efter sædvanlige regler, eller om de særlige omstændigheder i sagen kan give anledning til, at boden bortfalder eller nedsættes. Det er under sagerne erkendt, at arbejdsnedlæggelserne har været overenskomststridige. Det er også erkendt, at de har været systematiske. På den anden side er der enighed om, at der ikke foreligger grundlag for organisationsansvar. Sagerne er behandlet under et.

Baggrunden for sagerne er følgende

Den 25. september 1989 meddelte chauffør Thomas Jørgensen, der var beskæftiget under HT i driftsområde Roskilde, sine kolleger, at han pr. 1. oktober 1989 ville melde sig ud af Specialarbejderforbundet i Danmark. Baggrunden herfor var, at forbundet ikke ville yde økonomisk bidrag til hans valgkampagne ved kommunalbestyrelsesvalget, hvor han opstillede for Fremskridtspartiet. Udmeldelsen gav anledning til uro blandt medarbejderne i driftsområdet. Specialarbejderforbundet i Danmark fremhævede over for HT, at der var risiko for, at busdriften ville blive indstillet, medmindre Thomas Jørgensen blev afskediget. Den 18. oktober 1989 traf HT beslutning om med virkning fra den 25. oktober 1989 at fritage Thomas Jørgensen for tjeneste indtil videre. Thomas Jørgensen rejste den 19. oktober 1989 over for Indenrigsministeriet indsigelse mod denne beslutning, og ministeriet anmodede den 27. oktober 1989 HT om en udtalelse i sagen. Den 23. november 1989 blev Thomas Jørgensen udstationeret til tjeneste i driftsområde Gladsaxe. Han udeblev imidlertid fra tjeneste denne dag og meldte sig syg og var sygemeldt indtil den 27. december 1989. I et møde i Hovedstadsrådet den 24. november 1989 blev de trufne beslutninger fastholdt af et flertal af rådets medlemmer.

Den 19. december 1989 meddelte Indenrigsministeriet Thomas Jørgensen, at man fandt, at tjenestefritagelsen og forflyttelsen af ham var ulovlig, idet beslutningen herom var udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Ministeriet meddelte samtidig Hovedstadsrådet, at Thomas Jørgensen skulle genindsættes i tjeneste i driftsområde Roskilde. Den 27. december 1989 besluttede rådet at tjenestefritage Thomas Jørgensen med den begrundelse, at det var uafklaret, hvor han skulle forrette tjeneste.

Hovedstadsrådet blev nedlagt den 1. januar 1990, hvorefter HT ledes af en selvstændig bestyrelse, jfr. § 8 i lov nr. 274 af 3. maj 1989. Dette selskab holdt bestyrelsesmøde den 12. januar 1990, og bestyrelsen tog - bortset fra et enkelt medlem - afstand fra Indenrigsministeriets opfattelse af, at tjenestefritagelsen og forflyttelsen af Thomas Jørgensen var udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Bestyrelsen besluttede derefter i enighed, at han skulle genindsættes i tjeneste i driftsområde Roskilde.

Den 15. januar 1990 skulle Thomas Jørgensen påbegynde tjeneste i driftsområde Roskilde. Samtidig iværksatte HT- chaufførerne i dette driftsområde en arbejdsnedlæggelse, og busdriften blev indstillet. Tillidsmændene afgav den pågældende dag følgende udtalelse

»Vi forlanger at HT's bestyrelse tager beslutning om afskedigelse af Thomas Jørgensen, idet vi ikke længere ser os istand til at opretholde ro og orden på de øvrige HT anlæg.

Dette forlangende skal ses på baggrund af, at vi aktivt gennem 4 mdr. har medvirket til opretholdelse af roen på vore arbejdspladser.

Vi skal understrege, at tidspunktet for en forflytning til et andet driftanlæg er forpasset.«

Den 16. januar 1990 blev der afholdt fællesmøde i Amtsrådsforeningen. Af referatet af fællesmødet fremgår følgende

»Ved et fællesmøde d.d. i Amtsrådsforeningen behandledes en klage over, at et antal medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark beskæftiget hos Hovedstadsområdets Trafikselskab den 15. januar 1990 kl. ca. 6.00 har etableret en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse.

På tidspunktet for fællesmødets afholdelse var arbejdsnedlæggelsen fortsat løbende.

Sagen forhandledes.

LO/Specialarbejderforbundet i Danmark erkendte, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Man gav endvidere tilsagn om at pålægge de deltagende chauffører at genoptage arbejdet snarest muligt, dog senest den 17. januar 1990 kl. 4.00.

Amtsrådsforeningen fastholdt, at arbejdet skulle genoptages i løbet af den 16. januar 1990.

Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved arbejdsnedlæggelsen forelå undskyldende omstændigheder begrundet i at denne var politisk fremprovokeret, bl.a. ved at man fra politisk side har pålagt HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning omkring sagen, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. punktum.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig ret til at indbringe sagen for arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages som ovenfor anført. Arbejdsgiversiden kunne ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelsen var omfattet af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. punktum.«

Den 17. januar 1990 indbragte Amtsrådsforeningen sagen for Arbejdsretten - sag nr. 90.028. Samme dag afholdt Hovedstadsområdets Trafikselskabs bestyrelse ekstraordinært møde og besluttede at forflytte Thomas Jørgensen til driftsområde Gladsaxe. Denne beslutning blev ligeledes samme dag annulleret af Indenrigsministeriet i medfør af § 12 i lov nr. 274 af 3. maj 1989 om Hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jfr. § 61, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 539 af 3. august 1989.

Om aftenen blev der afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde i HT. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne vedtog at fastholde beslutningen om forflyttelse af Thomas Jørgensen. I den anledning tilkendegav Indenrigsministeriet den 18. januar 1990 over for bestyrelsen, at Indenrigsministeriets beslutning var bindende, og anfægtelse af denne kunne kun ske ved, at spørgsmålet blev indbragt for domstolene.

Den 18. januar 1990 blev arbejdet genoptaget af HT- chaufførerne. Samme dag behandledes Indenrigsministeriets annullation i Trafikselskabets bestyrelse, der meddelte Indenrigsministeriet, at man ville efterkomme pålægget under protest, således at Thomas Jørgensen blev sat i tjeneste i driftsområde Roskilde fra den 19. januar 1990.

Den 19. januar 1990 blev der iværksat arbejdsnedlæggelser blandt HT-chaufførerne i driftsområde Roskilde. På et i den anledning indkaldt fællesmøde den 20. januar 1990 gentog Landsorganisationen i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig.

Thomas Jørgensen mødte ikke til tjeneste, men kontaktede den 22. januar 1990 HT og meddelte, at han med virkning fra den 9. oktober 1990 ønskede at gå på efterløn og dermed fra dette tidspunkt ville fratræde sin stilling som chauffør. Samtidig foreslog han, at der i perioden fra den 22. januar til den 9. oktober 1990 blev meddelt ham tjenestefritagelse med løn. Denne henvendelse blev behandlet i bestyrelsen, der tog opsigelsen til efterretning, men tilkendegav, at der ikke umiddelbart var mulighed for at fritage Thomas Jørgensen for tjeneste med løn. Han afgav herefter en sygemelding.

I perioden fra og med den 23. januar og måneden ud blev der herefter arbejdet normalt i driftsområde Roskilde.

Den 1. februar 1990 udmeldte to andre chauffører sig af Specialarbejderforbundet i Danmark. Arbejdet blev nedlagt i driftsområde Roskilde og var nedlagt til og med den 2. marts 1990. I de øvrige driftsområder var der i februar arbejdsnedlæggelser strækkende sig fra en dag til ca. en uge, og arbejdsnedlæggelserne er af Hovedstadsområdets Trafikselskab opgjort som følger

Driftsområde Hillerød

16. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 15. februar 1990.

Driftsområde Helsingør

19. januar 1990 samt perioden 7. februar til og med 18. februar 1990.

Driftsområde Frederikssund

Perioden 8. februar til og med 9. februar 1990.

Driftsområde Hørsholm

Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.

Driftsområde Gladsaxe/Lyngby

Perioden 6. februar til og med 19. februar 1990.

Driftsområde Ballerup

Perioden 7. februar til og med 19. februar 1990.

Driftsområde Køge

Perioden 7. februar til og med 14. februar 1990.

Driftsområde Roskilde

Perioderne 15. januar til og med 17. januar 1990, 19. januar til og med 22. januar og 1. februar til og med 2. marts 1990.

I anledning af arbejdsnedlæggelsen den 1. februar 1990 i driftsområde Roskilde blev der den 2. februar 1990 afholdt fællesmøde. I mødet, som Amtsrådsforeningen betragtede som en forlængelse af fællesmøderne den 16. januar og 20. januar 1990, blev det fra arbejdstagerside erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige.

Den 8. februar 1990 behandledes sagen i Arbejdsretten. Af retsbogen fremgår følgende

Klagerne opfordrede indklagede til at give fornyet pålæg om genoptagelse af arbejdet.

Indklagede erklærede sig villig hertil, for så vidt angår de chauffører, der er omfattet af allerede afholdte fællesmøder, og opfordrede klagerne til at holde nyt fællesmøde for så vidt angår de chauffører, der ikke er omfattet af de hidtidige fællesmøder.

På retsformandens opfordring erklærede klagerne sig villig hertil uden præjudice for spørgsmålet om bodsfastsættelse.

Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at følge pålægget om genoptagelse af arbejdet.'

Den 9. februar afholdtes der et nyt fællesmøde. Af referatet af dette fællesmøde fremgår følgende

»Fællesmødet blev afholdt under henvisning til den af retsformanden på det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 8. februar 1990 til parterne givne henstilling om afholdelse af endnu et fællesmøde i sagen.

Amtsrådsforeningen betragtede yderligere fællesmødet som en forlængelse af fællesmøderne den 16. januar 1990, den 20. januar 1990 og den 2. februar 1990, idet man betragtede arbejdsnedlæggelserne som systematiske aktioner.

LO/SID kunne ikke anerkende, at fællesmødet var en forlængelse af møderne den 16. januar 1990, 20. januar 1990 og den 2. februar 1990, idet man ikke fandt, at der var tale om systematik.

Siden fællesmødet den 2. februar 1990 havde arbejdet uafbrudt været nedlagt i driftsområde Roskilde. Fra den 6. februar 1990 blev konflikten udvidet til driftsområde Gladsaxe og fra den 7. februar 1990 til at omfatte samtlige driftsområder uden for København.

Arbejdsnedlæggelserne var ved fællesmødets afholdelse fortsat løbende.

LO/SID erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige og gav tilsagn om at pålægge de deltagende chauffører at genoptage arbejdet snarest muligt.

Fra arbejdstagerside var man af den opfattelse, at der ved arbejdsnedlæggelserne forelå undskyldende omstændigheder begrundet i, at disse fortsat var politisk fremprovokerede, bl.a. ved at man fra politisk side har pålagt HT's bestyrelse at ændre en tidligere truffen beslutning omkring sagen, hvorfor man tog forbehold for arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. punktum.

Arbejdsgiversiden kunne fortsat ikke anerkende, at arbejdsnedlæggelserne var omfattet af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt.

LO/SID forbeholdt sig at fremsætte sædvanligt forbehold over for navnelister, når disse blev fremlagt.

På baggrund af retsformandens henstilling i øvrigt foreslog SID, at der blev afholdt et møde for alle chauffører i driftsområde Roskilde, hvilket Amtsrådsforeningen og HT efter omstændighederne accepterede. I mødet deltager HT og SID. Tid og sted for mødet aftales mellem HT og SID.«

Den 15. februar 1990 behandlede Arbejdsretten sagen på ny. Af Arbejdsrettens retsbog fremgår følgende

Klagerne begærede - fortsat uden præjudice - meddelt pålæg om arbejdets genoptagelse eller normalisering, herunder et fornyet pålæg til de strejkende, der var omfattet af det tidligere fællesmøde.

Indklagede erkender, at arbejdsstandsningen er overenskomststridig, og organisationerne vil pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet.

Retsformanden opfordrer indtrængende de strejkende arbejdere til at følge organisationernes pålæg.'

Som det fremgår af oversigten over arbejdsnedlæggelserne blev arbejdet i dagene fra den 15. februar til den 19. februar genoptaget overalt undtagen for driftsområde Roskilde.

Den 1. marts 1990 behandledes sagen på ny i Arbejdsretten. Fra arbejdstagerside blev det igen erkendt, at arbejdsstandsningen var overenskomststridig.

Den 2. marts 1990 blev arbejdet herefter genoptaget i driftsområde Roskilde.

I sag nr. 90.028, der alene vedrører chaufførernes arbejdsnedlæggelse, har klagerne nedlagt påstand om, at de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af den indklagede organisation, jfr. bilag 7, pålægges en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der efter den 8. februar 1990 påstås skærpet.

Heroverfor har de indklagede nedlagt påstand om, at de deltagende chauffører ikke pålægges bod, subsidiært at de alene pålægges en mild bod.

I sag nr. 90.060, der vedrører arbejdsnedlæggelser af medlemmer af Remise- og Garagearbejdernes Fagforening, har klagerne nedlagt påstand om, at der pålægges de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af den indklagede organisation, jfr. bilag 2, en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod, der efter den 8. februar 1990 påstås skærpet.

Også i denne sag har de indklagede nedlagt påstand om, at der ikke pålægges bod, subsidiært alene pålægges en mild bod.

Arbejdsnedlæggelserne på værkstederne fandt sted i perioden fra den 6. til den 18. februar 1990 og omfattede herunder værkstederne i Frederikssund, Gladsaxe, Valby, på Artillerivejen, i Helsingør, Hillerød, Husum, Hørsholm/Kokkedal og på Irlandsvej, Iselvdalsvej, Ryvangen og Ørnevej. Det nævnte bilag 2 indeholder oversigt over de deltagende arbejdere i de pågældende arbejdsnedlæggelser.

I sag nr. 90.061 har klagerne nedlagt påstand om, at de indklagede medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, tilpligtes til Dansk Arbejdsgiverforening hver at betale en efter rettens skøn fastsat bod for det antal timer, hvori de har deltaget i den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.

De indklagede har nedlagt påstand om, at der ikke pålægges bod, subsidiært at der alene pålægges en mild bod.

Denne sag vedrører en arbejdsnedlæggelse i perioden fra den 9. til den 14. februar 1990 af chauffører beskæftiget i Hvidovre Rutebiler I/S, og arbejdsnedlæggelser den 10. og 11. februar 1990 af chauffører beskæftiget henholdsvis hos Thorkils Rutebiler og Birkerød Bus Compagni A/S. For så vidt angår Hvidovre Rutebiler I/S blev der afholdt fællesmøde den 10. februar 1990. Af fællesmødereferatet fremgår følgende

»Fra arbejdsgiverside gøres det gældende, at arbejdsnedlæggelsen er led i en systematisk aktion. Arbejdsnedlæggelsens formål strider mod lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold. Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Arbejdsnedlæggelsen savner enhver rimelig begrundelse.

Arbejdersiden tilkendegav, at arbejdsnedlæggelsen, som behandledes på fællesmødet (Hvidovre Rutebiler I/S) er overenskomststridig og gav tilsagn om at pålægge de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer snarest at normalisere arbejdet og senest ved arbejdstids begyndelse den 11.2.1990. Fra arbejderside toges i det hele forbehold over for arbejdsgiversides postulater om systematik og sammenkædning af de øvrige uden for DA's område verserende arbejdsnedlæggelser og dermed også for arbejdsgiversidens påstand om tilsidesættelse af lov om foreningsforhold.

Fra arbejdsgiversiden tilkendegav man, at arbejdsnedlæggelsen efter omstændighederne vil blive indbragt for arbejdsretten med påstand om bod regnet fra 1. strejketime, og der tages forbehold for organisationsansvar. Fra arbejderside gøres det gældende, at der ikke er grundlag for organisationsansvar og bodsansvar fra 1. strejketime.«

For så vidt angår de øvrige arbejdsnedlæggelser blev der afholdt fællesmøde den 13. februar 1990. Det blev konstateret, at arbejdet var genoptaget den 12. februar 1990. Referaterne af disse fællesmøder svarer til det ovenfor refererede fællesmøde den 10. februar 1990.

Det bemærkes, at HT den 9. marts 1990 udtog stævning mod Indenrigsministeriet med påstand om, at beslutningen af 17. januar 1990 kendes ugyldig. Sagen har efter det oplyste været domsforhandlet i Østre Landsret i marts måned 1991, men på tidspunktet for domsforhandlingen i nærværende sag var der ikke afsagt dom.

Til støtte for klagen har klagerne i sagerne 90.028 og 90.060 navnlig anført, at der ikke er momenter, der betinger anvendelse af arbejdsretslovens § 12, stk. 2. Udgangspunktet er den sædvanlige bod, og bevisbyrden for, at der skulle foreligge særlige forhold, der kunne betinge bortfald eller nedsættelse af boden, er arbejdstagernes. Det forhold, at der sker en arbejdsnedlæggelse på grund af en kollegas strid med sin organisation, ændrer ikke på, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. For at der kan foreligge formildende omstændigheder, må der være udvist et forhold fra arbejdsgiverside, der kan give anledning til arbejdsnedlæggelsen. I den foreliggende situation var anstødsstenen givetvis kollegernes forhold samt den politiske indgriben fra Indenrigsministeriets side. Kravet om at afskedige kolleger, der havde udmeldt sig af Specialarbejderforbundet i Danmark, var lovstridigt. Hertil kommer, at der ikke er nogen identitet mellem Indenrigsministeriet og klagerne. I det hele taget er der ikke forhold, der kan betinge, at der kan ske bodsfritagelse eller bodsnedsættelse i medfør af arbejdsretslovens § 12. Arbejdsrettens holdning over for strejker med politisk sigte er klar. Det er gentagne gange udtalt, at der i sådanne situationer må udmåles bod som for andre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. I den foreliggende sag er forholdet yderligere det, at en efterkommelse af de strejkendes krav ville medføre, at klagerne handlede i strid med en lov. Endelig må det fremhæves, at Indenrigsministeriets indgriben har været uden betydning. Efter indgrebet den 17. januar 1990 var der spontane strejker et par dage, men derefter var arbejdssituationen rolig indtil februar 1990. Årsagen til de omfattende arbejdsnedlæggelser var herefter snarere det forhold, at to øvrige kolleger udmeldte sig af Specialarbejderforbundet i Danmark. På gentagne fællesmøder og retsmøder i Arbejdsretten er det erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, så også af den grund er der intet grundlag for, at boden skal bortfalde eller nedsættes.

Klagerne i sag nr. 90.061 har i det væsentlige henholdt sig til den refererede procedure. Når der i denne sag påstås bod fra 1. strejketime, skyldes det, at der foreligger en systematisk aktion. Navnlig i denne sag må det fremhæves, at Dansk Arbejdsgiverforening ikke har haft nogen som helst mulighed for at medvirke til, at de øvrige strejker blev bragt til ophør.

De indklagede har i samtlige sager erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, allerede fordi der ikke foreligger nogen eksklusivbestemmelse. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger formildende omstændigheder. Efter de indklagedes opfattelse er dette tilfældet, idet der fra starten var tale om en bevislig spekulation i ting, der bringer sindene i oprør. Thomas Jørgensen valgte selv at blive en politisk martyr som led i sin valgkamp. Han må betragtes som en uromager, som med fuld føje blev forflyttet. Indenrigsministeriet gik imidlertid ind i sagen på uromagerens side, og der må være identitet mellem Indenrigsministeriet og HT. I hvert fald kunne arbejdstagerne ikke gribe ind i sagen på nogen måde, og det er på denne baggrund, arbejdsnedlæggelserne skal ses. I det hele taget er arbejdstagerne i denne sag blevet brugt som led i Fremskridtspartiets politik.

Arbejdsretten skal udtale

Ved vurderingen af sagen kan det ikke afvises, at Indenrigsministeriets indgreb har medvirket til, at der skete de betydelige overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Landsorganisationen i Danmark har under sagen erklæret sig enig med HT i, at dette indgreb efter deres opfattelse var ulovligt. Uanset om dette måtte være tilfældet, kan der dog ikke tages hensyn hertil, når der skal tages stilling til spørgsmålet om bod for de strejkende, allerede fordi der ikke er den identitet mellem Indenrigsministeriet og HT, som en sådan betragtning måtte forudsætte. I sag nr. 90.061 er der endnu mindre mulighed for at antage, at der foreligger identitet mellem på den ene side de pågældende arbejdsgivere og Dansk Arbejdsgiverforening og på den anden side Indenrigsministeriet. Arbejdsnedlæggelserne, der har haft til formål at tvinge HT til at afskedige chauffører, der ikke var medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, har i øvrigt haft et politisk islæt. Dette kan ikke betinge en fravigelse fra de sædvanlige regler om fastsættelse af bod. Under fællesmøderne og under flere retsmøder i Arbejdsretten er det erkendt, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige. Det af de indklagede i øvrigt fremførte kan heller ikke føre til bortfald eller nedsættelse af bod. Arbejdsretten tager herefter klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

I sag nr. 90.028 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. sagens bilag 7, sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47 kr. pr. time, til klagerne.

I sag nr. 90.060 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af Remise- og Garagearbejdernes Fagforening, jfr. bilag 2, sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, og efter den 8. februar 1990 skærpet bod, 47 kr. pr. time, til klagerne.

I sag nr. 90.061 pålægges der de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, jfr. bilag 1, sædvanlig bod, 27 kr. pr. time, til klagerne, for det antal timer, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne fra henholdsvis den 9. og 10. februar 1990.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten betaler de indklagede 6.000 kr.

(* 1) Henvisninger: K. 10.560 (A 1986, s.39), K. 10.191 og 10.232 (A 1984, s.153).

I anledning af, at nogle chauffører ansat under HT i driftsområde Roskilde havde udmeldt sig af SiD, nedlagde chauffører ansat under HT og i tre private busselskaber overenskomststridigt arbejdet gentagne gange i perioden februar - marts 1990. Under arbejdsretssagen herom blev det fra arbejdstagersiden navnlig gjort gældende, at det måtte være en formildende omstændighed, at Indenrigsministeriet under sagens forløb flere gange havde grebet ind i sagen og herunder annulleret HT's beslutning om at forflytte en af de af SiD udmeldte chauffører fra Roskilde til Gladsaxe. HT mente, at Indenrigsministeriets skridt var ulovligt, og LO støttede denne opfattelse. Arbejdstagersiden fandt dog, at der i relation til bodsspørgsmålet måtte være identitet mellem Indenrigsministeriet og HT.

Arbejdsretten kunne ikke afvise, at Indenrigsministeriets indgreb havde medvirket til de betydelige overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Uanset om ministeriets indgreb havde været ulovligt eller ej, var der imidlertid ikke den identitet mellem HT og ministeriet, som var nødvendig for at man kunne tage indgrebet i betragtning ved spørgsmålet om bodsfastsættelse.

Arbejdsnedlæggelserne, der havde haft til formål at tvinge HT til at afskedige de chauffører, der ikke var medlemmer af SiD, havde i øvrigt et politisk islæt, hvilket ikke kunne betinge en fravigelse fra de sædvanlige regler om fastsættelse af bod. Herefter udmåltes sædvanlig bod for deltagelse i arbejdsnedlæggelserne.