Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard. Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på Rigshospitalet.(* 1) (* 2)

Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet for Rigshospitalet (kammeradvokaten ved advokat Hans Juhler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Niels Chr. Daugaard) Dommere: Bæhring, Hornslet (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen, Sløk, Tjellesen og Westergaard. Bod 1.2.3.2, 1.3., 2.3.2. Kutyme. Sædvanlig bod for arbejdsnedlæggelser på Rigshospitalet.(* 1) (* 2)

Under denne sag har klagerne Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for Rigshospitalet indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund i anledning af nogle blandt et antal portører på Rigshospitalet i september og oktober 1988 iværksatte arbejdsnedlæggelser.

Sagen omfattede oprindelig arbejdsnedlæggelser inden for samme periode iværksat af en række medlemmer under andre forbund, men efter at sagen er forligt for disse andre medarbejdere, således at de betaler normal bod med fradrag af sædvanlig forligsrabat, er sagen alene domsforhandlet for så vidt angår de nu indklagede.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de af portørerne angivet på navnelisterne (bilag 17 og 18) iværksatte arbejdsnedlæggelser den 4. til den 8. september 1988 og den 28. september til den 3. oktober 1988 kendes overenskomststridige, og at det pålægges de strejkende til klagerne at betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

De indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mild bod, og har herudover nedlagt følgende selvstændige påstand

Rigshospitalet tilpligtes for brud på gældende overenskomsts bestemmelser om overarbejde til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Klagerne har over for de indklagedes selvstændige påstand påstået frifindelse.

De i indklagedes selvstændige påstand nævnte overenskomstbestemmelser om overarbejde er optaget i § 5 i Finansministeriets overenskomst af 15. juni 1987 med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, der bl.a. indeholder følgende

Ȥ 5 overarbejde

Overarbejde bør i videst muligt omfang undgås.

For overarbejde betales følgende tillæg

Stk. 2. Hvis der forlanges overarbejde, skal dette meddeles arbejderen senest 3 timer inden normal arbejdstids ophør den dag, overarbejdet skal udføres. I modsat fald ydes en godtgørelse på en overarbejdstime a 50 pct.

Stk. 3. Ved tilsigelse til overarbejde uden forbindelse med den normale arbejdstid betales på søn- og helligdage og fridage for mindst 8 timer, på andre dage for mindst 4 timer.

Stk. 4. Alt overarbejde afspadseres inden for 6 måneder efter dets udførelse.

Afvikling af afspadsering kan ske enten i form af afspadsering time for time med udbetaling af overtidstillæg, jfr. stk. 1, eller i form af afspadsering med tillæg i tid svarende til de i stk. 1 nævnte satser.

Stk. 5. Afvigelse fra den i stk. 4 nævnte ordning kan dog finde sted efter forhandling med tillidsrepræsentanten i den enkelte institution.

Tidspunktet for afspadsering aftales i øvrigt lokalt mellem den enkelte arbejder og lederen i den enkelte institution, om fornødent med tillidsrepræsentantens medvirken.«

Begrundelsen for portørernes arbejdsnedlæggelser var navnlig utilfredshed med, at overenskomstens § 5, stk. 4, angaves at være overtrådt af Rigshospitalets ledelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Den 28. august 1987 opsagde Specialarbejderforbundet i Danmark al eventuel kutyme vedrørende afspadsering af overarbejde for portørerne ved Rigshospitalet, og den 15. september 1987 afholdtes lokaludvalgsmøde i transportafdelingen på Rigshospitalet, på hvilket møde som dagsordenspunkt 4 var optaget »Retningslinier for afspadsering, ferie og overarbejde«. I referatet vedrørende dette møde er ad pkt. 4 anført følgende

»Der er tidligere nedsat et udvalg for drøftelse af retningslinier ved afholdelse af ferie og afspadsering m.v. Der har kun været afholdt et enkelt møde i udvalget, hvorefter det er gået i stå.

Nyt udvalg nedsat, fra A-siden ...... Repræsentanter fra B- siden er ..... Bent Jacobsen ..... CD (transportchef Carsten Dysted) ønskes som formand for udvalget.

Kommissorium fastsat til udjævning af afspadsering af overarbejde og ferie samt 2. og 3. skift.

Bent Jacobsen uddelte oversigt over forbrugt overarbejde i perioden 1985-87. Denne viser en markant stigning i 1987. B- siden finder, at der foregår en systematik i overarbejdet.

Kutymeaftalen er opsagt 28. august 1987.«

I referat af et lokaludvalgsmøde i transportafdelingen den 17. juni 1988 er ad pkt. 3 anført følgende

»BJ (portør Bent Jacobsen) ønsker, at overarbejde afspadseres i henhold til overenskomsten.

CD: (transportchef Carsten Dysted): Silkeborgsystemet afspadserer først SøgneHelligdage, så 2 + 3-skift og sidst overarbejde (Nyt system kan først indarbejdes om ca. 1/2 år).

FC: (portør Flemming Christiansen): Forkert, at teknikken ikke kan opfylde overenskomsten, så må afspadseringsregnskabet f.eks. ordnes manuelt.

CD: Enighed i lokaludvalget om at rette henvendelse til lønningskontoret for at få bragt sagen i orden.

BJ: Hvornår gennemføres den bebudede omkonvertering af overarbejde til afløserstillinger.

CD: Økonomikontoret er p.g.a. af tidspres ikke fremkommet med de nødvendige tal endnu.«

Den 4. september 1988 kl. 16.15 nedlagde samtlige portører ved Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvej-afdelinger arbejdet. Arbejdsnedlæggelsen blev den 6. september 1988 udvidet til Rigshospitalets vaskeri og Finsensinstituttet (Strandboulevarden). Som begrundelse for arbejdsnedlæggelsen blev anført utilfredshed med bemandingssituationen, samt at man fandt overenskomstens § 5 vedrørende overarbejde overtrådt. Under fællesmøder, der blev afholdt den 6. og 7. september 1988, erkendtes fra arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og der blev givet tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 7. september 1988 kl. 08.00 at genoptage arbejdet. Arbejdet blev genoptaget den 8. september 1988. Det fremgår af mødereferatet vedrørende et møde den 8. september 1988 i Rigshospitalets direktion om transportafdelingens arbejdsmæssige situation, at der i mødet deltog repræsentanter for direktionen og for ledelse og medarbejdere i transportafdelingen. I mødereferatet hedder det

»1. På mødet gav direktionen tilsagn om, at der udløses 8 årsværk (portører/hospitalsbetjente) til transportafdelingen RHB/T. Der er tale om en fremskyndelse i forhold til tidligere drøftelse om transportafdelingens organisation.

Forudsætning for tilsagnet er, at der indgås lokal aftale om, at overarbejde incl. tillæg ikke længere udbetales. Der skal herved tages hensyn til aftale mellem Finansministeriet og de 4 centralorganisationer om arbejdstidsregler m.v.

2. Der skal sikres, inden for en rimelig periode, afspadsering af henstående overarbejde.

3. Transportafdelingens ledelse og medarbejdere drøfter i henhold til SU-cirkulæret principperne for arbejdstilrettelæggelsen under henvisning til, at de nævnte 8 årsværk udløses.

Med henblik herpå afholdes møde i transportafdelingens lokal-SU tirsdag den 13. september 1988. Transportafdelingens ledelse afgiver snarest herefter indstilling til direktionen om frigivelse af de nævnte årsværk og om indgåelse af den forudsatte lokalaftale.

På mødet den 13. september 1988 lægges iøvrigt tidsplan for det videre arbejde.

4. Der udarbejdes endvidere en plan for afvikling af henstående overarbejde. Planen udarbejdes af transportafdelingens ledelse under iagttagelse af SU- cirkulærets bestemmelser om medarbejdernes indflydelse. Planen, der skal godkendes af direktionen, skal tage hensyn til hospitalets økonomiske situation, og til, at afviklingen bør ske så hurtigt som muligt.

Med henblik herpå foretages en opgørelse af henstående overarbejde, og på grundlag heraf udarbejdes af transportafdelingen - under iagttagelse af reglerne i SU- cirkulæret - en plan, således at afviklingen af overarbejde finder sted inden 6 måneder fra planens godkendelse i direktionen. Udarbejdelsen af planen sker i transportafdelingen, der afgiver indstilling til direktionen.«

Mødereferatet er bl.a. underskrevet af portør Bent Jacobsen og transportchef Carsten Dysted.

Efter yderligere møder den 13. og 14. september 1988 afholdtes den 27. september 1988 et mæglingsmøde i Finansministeriet med deltagelse af repræsentanter for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, Finansministeriet og Rigshospitalet. Mødet var begæret af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund på baggrund af uoverensstemmelser mellem transportafdelingens ledelse og personalet om afviklingen af en overarbejdspukkel. Af et mødereferat vedrørende det nævnte mæglingsmøde fremgår, at Lager- og Handelsarbejdernes Forbund fremførte, at Rigshospitalet havde overtrådt § 5, stk. 4, i overenskomsten, og at man ikke kunne acceptere planen fra transportafdelingens ledelse for afvikling af overarbejde. I mødereferatet er endvidere anført

»Arbejdsgiversiden erkendte, at der var en overarbejdspukkel, der var mere end 6 måneder gammel, men henviste til den aftalte procedure, jf. mødereferatet af 8. september 1988. Heraf fremgik, at der skal udarbejdes en plan for afvikling af overarbejde, således at overarbejde er afviklet inden 6 måneder fra planens godkendelse i direktionen.

Arbejdsgiversiden opfordrede til, at personalet udarbejdede en alternativ plan for afvikling af overarbejdet.

Forbundet meddelte, at på direktionsmødet den 3. oktober 1988 vil der fra personalet ligge et oplæg til afvikling af overarbejdet, dette under forudsætning af, at der fra hospitalets side stilles de fornødne økonomiske ressourcer til rådighed for en afvikling af den bestående overarbejdspukkel.

Fra arbejdsgiversiden kunne man ikke give tilsagn om afsætning af økonomiske ressourcer.

Forbundet forholdt sig ret til at forfølge sagen ad fagretlig vej.«

Den følgende dag, d.v.s. den 28. september 1988 kl. 08.30, nedlagde samtlige portører ved Rigshospitalets Tagensvej- og Blegdamsvejafdeling atter arbejdet med samme begrundelse, som ved den tidligere arbejdsnedlæggelse. Under fællesmøde afholdt den 29. september 1988 erkendtes det fra arbejderside, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge de strejkende hurtigst muligt og senest den 30. september 1988 ved normal arbejdstids begyndelse kl. 08.00 at genoptage arbejdet. Man tog endvidere forbehold for ved en eventuel arbejdsretlig behandling at kunne påberåbe sig bodsfritagelse i henhold til Arbejdsretslovens § 12, stk. 2. Finansministeriet tog på sin side forbehold for at nedlægge påstand om systematisk aktion ved en efterfølgende arbejdsretlig behandling. Samme dag blev der indgået følgende lokalaftale mellem Rigshospitalet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund

»På baggrund af mødereferat af 8. september 1988 indgås der mellem Rigshospitalets direktion og medlemmer af Lager- og Handelsarbejdernes Forbund ansat i Rigshospitalets transportafdeling følgende lokalaftale.

Fra dato for underskrivelse af denne aftale skal alt overarbejde afspadseres inden 6 måneder, jfr. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, idet der dog er enighed om, at der ses bort fra formuleringen i overenskomstens § 5, stk. 4 om afvikling af afspadsering time for time med udbetaling af overarbejdstillæg.

Ved overarbejde forstås i denne aftale de i overenskomstens § 5, stk. 1 nævnte områder samt overarbejde på søn- og helligdage.

Aftalen gælder for alle overenskomstansatte portører i Rigshospitalets transportafdeling.«

For Lager- og Handelsarbejdernes Forbund var aftalen bl.a. underskrevet af portør Bent Jacobsen. En tillægsaftale af samme dato lyder således

»I tilknytning til mødereferat af 8. september 1988, punkt 1 og lokalaftale af 29. september 1988 - der under forudsætning af indgåelse af lokalaftalen, udløser 8 årsværk til transportafdelingen - aftales det, at 8 stillinger under Lager- og Handelsarbejdernes Forbund kan besættes straks, dog tidligst ved ophøret af den løbende arbejdsnedlæggelse.

Forudsætningen for dette er, at de første 2 ledige stillinger under Lager- og Handel inden for transportafdelingen efter 1. februar 1989 opslås som 2 hospitalsbetjente.

Parterne har taget til efterretning, at transportchef - efter drøftelse med formanden for Rigshospitalets tjenestemandsforening - har oplyst, at den p.t. ledige tjenestemandsstilling (hospitalsbetjent) på Strandboulevarden-området ikke vil blive genbesat på tjenestemandsvilkår.«

Arbejdsnedlæggelsen ophørte den 3. oktober 1988 kl. 09.00. Samme dag kl. 11.00 afholdtes ekstraordinært lokaludvalgsmøde i transportafdelingen bl.a. med deltagelse af den nye chef for drifts- og forsyningsafdelingen, driftsdirektør Jørn Groule. I referatet vedrørende det nævnte lokaludvalgsmøde er bl.a. anført

»Jørn Groule meddelte: at for at kunne afvikle det opsparede overarbejde i transportafdelingen (ca. 13.000 timer) har direktionen - på grundlag af det fremsendte notat af 23. september 1988 fra transportafdelingens ledelse - og efter drøftelse med de berørte parter pålagt mig at gennemføre følgende

1. Portvagten på Tagensvej nedlægges (4 årsværk).

2. 1 ordonnans flyttes fra RHT til RHB (1 årsværk).

3. Affald og snavsetøj en gang i døgnet i opgang 4 og 5 (0,5 årsværk).

4. Informationen afvikler eget overarbejde (0,5 årsværk).

5. Portørfunktionen i 5091 nedlægges (1 årsværk).

6. Omlægning af visse forsyningsvagter (retur apotek, evt. affaldsterminal).

Herudover har direktionen bemyndiget mig til, at der - for at løse det resterende afviklingsproblem - tilføres transportafdelingen 9 vikarer i 6 måneder.

Iværksættelsen af dette skal ske under iagttagelse af gældende personalepolitiske retningslinier.

Groule tilføjede, at man ville foreslå, at LSU eller nogle fra LSU, allerede i morgen ..... går igang med at drøfte den nærmere gennemførelse af planen om afviklingen af de 13.000 timer, herunder drøftelse af de personalepolitiske aspekter.

Groule oplyste, at såvel de 8 stillinger som de 9 vikarer ville kunne besættes straks.

Flemming Christiansen rejste spørgsmålet om varigheden af de 6 omlægningsforslag og spurgte konkret, om det var således, at både funktioner og normeringer bortfaldt automatisk med 6 mdrs. periodens udløb.

Groule oplyste, at forslaget om Informationen var begrænset til 6 mdr., men at de andre forslag ikke umiddelbart var begrænset til 6 mdr. Groule tilføjede, at man i LSU i god tid inden 6 mdrs. udløb ville drøfte såvel funktionernes fremtid som normeringsproblematikken.

H. Hast uddybede spørgsmålet og tilkendegav, at det havde været særdeles vanskeligt at få medarbejderne igang igen og fandt at man var nødt til at få klare aftaler om disse spørgsmål.

Den 22. november 1988 afholdtes i Finansministeriet et fællesmøde med deltagelse af repræsentanter for Landsorganisationen i Danmark og Finansministeriet. I referatet vedrørende dette møde er anført

»Arbejdstagersiden fremførte, at Rigshospitalet/Finansministeriet har brudt overenskomsten med Lager- og Handelsarbejdernes Forbund § 5, stk. 4, for så vidt angår afvikling af overarbejde for portører i transportafdelingen i perioden 1. december 1987 og frem til den 3. oktober 1988, hvor direktionen pålagde transportafdelingen at iværksætte den pr. 3. oktober 1988 trufne aftale om afvikling af det opsparede overarbejde.

Ligeledes fremførte arbejdstagersiden, at arbejdsgiversiden i perioden ikke har vist vilje til at oprette det påståede overenskomstbrud - men tværtimod i perioden 1. december 1987 til den 3. oktober 1988 har ladet overenskomstbruddet og overarbejdspuklen accellerere.

På den baggrund finder arbejdstagersiden, at arbejdernes reaktion er fremprovokeret af arbejdsgiversiden.

Arbejdstagersiden finder derfor, at arbejdernes reaktion var forudsigelig, og man derfor bør bodsfritages, mens arbejdsgiversiden af Arbejdsretten bør idømmes en alvorlig bod for brud på overenskomstens § 5, stk. 4.

Arbejdsgiversiden erkendte, jf. mæglingsmødereferat af 27. september 1988, at der var opstået en overarbejdspukkel, som ikke kunne afvikles inden for den i § 5, stk. 4 fastsatte frist på 6 mdr. Arbejdsgiversiden tog forbehold for de anførte tidspunkter. Arbejdsgiversiden fandt ikke, at arbejdstagersidens reaktioner var fremprovokeret af hospitalets ledelse, da en dialog om løsning af problemet var indledt forud for arbejdsnedlæggelserne, en dialog, som siden medførte, at problemet løses ved en lokalaftale.«

For Arbejdsretten har klagerne som bilag 17 og 18 fremlagt opgørelser vedrørende de omhandlede arbejdsnedlæggelser, således at de medarbejdere, der har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 4. til den 8. september 1988, er angivet i bilag 17, medens bilag 18 indeholder en samlet oversigt over deltagerne i både den førstnævnte arbejdsnedlæggelse og i arbejdsnedlæggelsen fra den 28. september til den 3. oktober 1988. Klagerne har opgjort antallet af strejketimer for den første arbejdsnedlæggelse til 5.632 timer, og strejketimerne under den anden arbejdsnedlæggelse til 7.615 timer, således at arbejdsnedlæggelserne samlet har omfattet 13.247 strejketimer.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af transportchef Carsten Dysted, Rigshospitalet, fuldmægtig Ulrik Damm og af portør Bent Jacobsen.

Carsten Dysted har forklaret, at han havde den daglige administrative ledelse af transportafdelingen på Rigshospitalet. Han var ikke involveret i det tidligere nedsatte udvalg for drøftelse af retningslinier ved afholdelse af ferie og afspadsering m.v., omtalt i referatet af lokaludvalgsmødet den 15. september 1987, men han blev formand for det ny udvalg, nævnt i samme mødereferat. Man nåede imidlertid ikke resultater. Der blev ikke afholdt møder, og der blev heller ikke fra arbejdstagerside rettet henvendelser til ham herom. Han har oplyst, at der i 1980-81 mundtligt var truffet en kutymeaftale, hvorefter den i overenskomstens § 5, stk. 4, foreskrevne 6-måneders afvikling af overarbejde ikke behøvede at finde sted. Denne aftale var indgået af hensyn til arbejdstagersiden, med henblik på at de ansatte kunne få mulighed for over en længere periode at opspare afspadseringstid til brug for en mere samlet afspadsering, hvor de ansatte havde behov herfor. Det var denne kutyme, der blev opsagt af forbundet i slutningen af august 1987. Om det i referatet af lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 omtalte

»Silkeborgsystem« har han forklaret, at dette system er et landsomfattende EDB-lønsystem, som man var gået over til pr. 1. januar 1988, og som bevirkede, at problemet med hensyn til afvikling af overarbejdspuklen først ville kunne klares i løbet af et halvt års tid. Der var under mødet den 17. juni 1988 enighed i lokaludvalget om, at man skulle rette henvendelse til lønningskontoret for at få sagen bragt i orden. Vidnet husker imidlertid ikke, om man gjorde det. Han deltog i mødet den 8. september 1988 i Rigshospitalets direktion og var medunderskriver af mødereferatet, men han deltog ikke i formuleringen af mødereferatet. Han har nærmere forklaret, at han opfattede det på den måde, at transportafdelingen ville få tilført 8 årsværk til afvikling af overarbejdspuklen med henblik på, at det, som nævnt i mødereferatet under pkt. 2, skulle sikres, at afspadsering kunne ske »inden for en rimelig periode«. Vidnet fandt, at resultatet på mødet var opnået »i mindelighed«. Der blev efter mødet den 8. september 1988 yderligere afholdt et ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 13. september 1988, idet der var opstået uklarhed om, hvad der var lovet på mødet den 8. september. Transportafdelingens ledelse fremlagde den 23. september 1988 en plan for afvikling af overarbejde bestående i en omstrukturering af årsværkene. Medarbejderne fandt denne plan urealistisk, og efter mæglingsmøde den 27. september 1988 blev arbejdet på ny nedlagt den følgende dag. Vidnet tilføjer, at der i tiden fra lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 og frem til den første arbejdsnedlæggelse intet varsel havde været om en kommende arbejdsnedlæggelse.

Fuldmægtig Ulrik Damm har forklaret, at han fra april 1985 var ansat som jurist i Rigshospitalets direktion med arbejdsret og personale som arbejdsområde. Der var en overarbejdspukkel i transportafdelingen. Vidnet vidste, at man før havde haft en kutyme, som imidlertid var opsagt. Med udgangspunkt i referatet vedrørende lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har vidnet forklaret, at hvis man på dette tidspunkt skulle begynde at afvikle overarbejdspuklen, ville det være umuligt at gøre det i tiden, indtil den første arbejdsnedlæggelse blev iværksat. Det ville være »utopisk« at tænke sig inden dette tidspunkt at afvikle ca. 13.000 overarbejdstimer. Han deltog ikke i mødet i Rigshospitalets direktion den 8. september 1988, men blev orienteret om referatet. Han opfattede mødet på den måde, at direktionen var blevet presset til en hurtig løsning af problemerne, og at 8 årsværk ville løse problemet, således at der ikke fremover ville være problemer med hensyn til afvikling af overarbejde. Vidnet deltog i mæglingsmødet den 27. september 1988, hvor man fra arbejdsgiverside erkendte, at der var tale om en overarbejdspukkel mere end 6 måneder gammel. Vidnet præciserede, at dette ikke er det samme som en erkendelse af et overenskomstbrud i betragtning af, at man igennem 6-8 år havde haft en kutyme, hvorefter man kunne se væk fra overenskomstbestemmelsen i § 5, stk. 4. Der kunne efter vidnets opfattelse i denne situation ikke være tale om et overenskomstbrud, derved at man ikke straks var i stand til at afvikle den oparbejdede overarbejdspukkel. Vidnet opfattede mæglingsmødets baggrund på den måde, at man fra arbejdstagerside ville have overarbejdsproblemet løst udelukkende ved tilførsel af nye ressourcer. Når det er anført i mæglingsmødereferatet, at man fra arbejdsgiversiden ikke kunne give tilsagn om afsætning af økonomiske ressourcer, betyder dette ikke, at vidnet på mødet afviste tanken om tilførsel af økonomiske ressourcer, men at han på mødet gav udtryk for at han ikke havde mandat til at give et sådant tilsagn. Den anden arbejdsnedlæggelse, der startede den 28. september 1988, kom bag på vidnet, idet man jo havde forhandlet aftenen forinden. Lokalaftalen og tillægsaftalen af 29. september 1988 var en fortsættelse af aftalen indgået under mødet den 8. september 1988, og vidnet gik ud fra, at arbejdsnedlæggelsen ville ophøre efter indgåelsen af lokalaftalen. Dette skete imidlertid først den 3. oktober 1988. Vidnet har oplyst, at arbejdsnedlæggelserne i høj grad medførte arbejdsmæssige forstyrrelser på Rigshospitalet. Man sparede ganske vist løn, men man måtte udskrive patienter og undlade at indkalde nye, og blandt andre følgevirkninger af arbejdsnedlæggelserne fik Rigshospitalet et ikke ubetydeligt indtægtstab.

Bent Jacobsen har forklaret, at han, der i 17 år har været ansat som portør på Rigshospitalet, i 4 år havde været næstformand for lokaludvalget. Spørgsmålet om afvikling af overarbejdspuklen blev rejst i efteråret 1987, fordi folk havde svært ved at få deres afspadsering, og fordi afdelingen kørte ved hjælp af overarbejde. Der har ikke rigtig været nogen reaktion fra ledelsens side, når man rejste spørgsmålet. Vidnet var ikke bekendt med den tidligere omtalte kutyme, idet det var før hans tid. Derfor opsagde man kutymen, uden at der var nogen reaktion på denne opsigelse. Man havde gået og snakket løbende om problemet, men der skete ikke noget. I tilknytning til det føromtalte lokaludvalgsmøde den 17. juni 1988 har han forklaret, at man havde troet, der ville ske noget efter opsigelsen af kutymen, og at man efter hans opfattelse godt på trods af indførelsen af »Silkeborgsystemet« ville have kunnet klare en afvikling af overarbejdspuklen. Dette kunne være sket manuelt. Man prøvede løbende at få gang i debatten, og der var murren i krogene. Det var Carsten Dysted, man talte med. Der var ingen kontakt til direktionen. Det mundede ud i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse den 4. september 1988, fordi man »blev sure«. Han mente, at mødet den 8. september 1988 med Rigshospitalets direktion betød, at man fik et tilsagn om at blive tilført yderligere ressourcer, så man kunne få afviklet overarbejdspuklen. Dette skete imidlertid ikke, og der kom ingen henvendelse fra direktionen om ekstra ressourcer. Så blev arbejdet nedlagt igen, fordi man følte sig tilsidesat. Dette mener han, ledelsen kunne have forudset. Efter vidnets opfattelse var Rigshospitalet godt klar over, at den var »gal« i relation til overenskomsten. I tilknytning til lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988 har vidnet yderligere forklaret, at han mente, at ledelsen på dette tidspunkt havde haft tid nok til at finde ud af at få overarbejdet afviklet, og den første arbejdsnedlæggelse var et udslag af, at »den samlede opsparede harme kom til udløsning«. Når man ikke i stedet for en arbejdsnedlæggelse indledte en fagretlig behandling, skyldtes det, at man mente, at ledelsen måtte reagere, og at man havde nævnt dette over for Carsten Dysted. Det på mødet den 8. september 1988 aftalte var en køreplan for løsning af problemerne, og efter dette møde blev der holdt yderligere møder, men den fremlagte plan var urealistisk, og man mente ikke, at aftalen med hensyn til de 8 årsværk var overholdt. Denne forudsatte efter vidnets opfattelse tilførsel af nye ressourcer. Fra arbejdstagersiden kom man ikke med udspil, fordi man ikke kunne få tilsagn om nye ressourcer på mødet den 27. september 1988. Han tilføjer, at fuldmægtig Damm ikke havde kompetence, og der kom ingen meddelelse fra direktionen, som man havde ventet. Arbejdsnedlæggelsen dagen efter mæglingsmødet den 27. september 1988 kom ikke bag på vidnet, fordi han ikke efter mæglingsmødet havde kunnet sige, at direktionen havde lovet noget, hvad den jo heller ikke havde. Efter mæglingsmødet den 27. september kunne vidnet fortælle, at man havde en dialog med direktionen, »men den købte de ikke«. Efter indgåelse af lokalaftalen og tillægsaftalen den 29. september 1988 regnede vidnet med, at problemet var løst, og at arbejdet ville blive genoptaget, men dette skete ikke omgående, fordi »folk var så bitre«.

Til støtte for sin påstand om bod har klagerne nærmere anført, at samtlige arbejdsnedlæggelser har været erkendt overenskomststridige. Bodsbetingelserne er derfor opfyldt, og der foreligger ikke undskyldelige, men tværtimod skærpende omstændigheder fra arbejdstagernes side. Klagerne har herved henvist til omfanget af arbejdsnedlæggelserne med alvorlig driftsmæssig forstyrrelse til følge. Klagerne har endvidere gjort gældende, at der er tale om systematiske arbejdsnedlæggelser med samme begrundelse. Klagerne har navnlig med hensyn til den anden arbejdsnedlæggelse anført, at denne fandt sted, efter at der på mødet den 8. september 1988 var indgået en klar aftale om det videre procedureforløb, herunder udarbejdelse af en plan, hvorefter afvikling af overarbejde skulle finde sted inden 6 måneder fra planens godkendelse i direktionen. Der var herefter udarbejdet en plan fra transportledelsen, men denne plan blev afvist, og klagerne har herved gjort gældende, at der ikke fra ledelsen var meddelt tilsagn om en normudvidelse, men alene om en eventuel omstrukturering, og at ledelsesretten tilkommer arbejdsgiveren. Som oplyst blev arbejdstagerne den 27. september 1988 opfordret til at udarbejde en alternativ plan, men dette blev uberettiget afvist, da arbejdstagerne ikke kunne opnå tilsagn om tilførsel af økonomiske ressourcer. Forbundet forbeholdt sig under mødet den 27. september 1988 ret til at forfølge sagen ad fagretlig vej, men i stedet iværksatte man dagen efter, på trods af løbende seriøse forhandlinger, en fornyet arbejdsnedlæggelse. Det er endvidere en skærpende omstændighed, at den anden arbejdsnedlæggelse ikke omgående ophørte efter indgåelsen af lokalaftalen og tillægsaftalen den 29. september 1988, men først flere dage efter - den 3. oktober 1988. Klagerne har gjort gældende, at der ikke er grundlag for bodsfritagelse eller bodsnedsættelse efter arbejdsretslovens § 12, stk. 2, 2. og 3. pkt., der skal undergives en restriktiv fortolkning. Hvis de indklagede havde den opfattelse, at der forelå overenskomstbrud fra Rigshospitalets side - hvilket bestrides - burde man have iværksat en almindelig fagretlig behandling og ikke iværksat en arbejdsnedlæggelse. Problemet med hensyn til den oparbejdede overarbejdspukkel var ikke et problem, der kunne løses fra den ene dag til den anden, og der havde i en årrække mellem parterne været gældende den kutyme, at man i arbejdstagernes interesse ikke skulle overholde overenskomstens § 5, stk. 4, og da kutymen blev opsagt den 28. august 1987, fandt der mere eller mindre intensive drøftelser sted mellem parterne. Klagerne har herved henvist til lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, hvor der var enighed om at rette henvendelse til lønningskontoret for at få sagen bragt i orden. Hverken den første eller den anden arbejdsnedlæggelse var på nogen måde en af arbejdsgiveren fremprovokeret situation, men en uberettiget arbejdsnedlæggelse i tæt forbindelse med forhandlinger imellem parterne.

Over for indklagedes selvstændige påstand har klagerne anført, at det er klart, at arbejdsgiveren ikke systematisk må krænke de mellem parterne gældende regler om overarbejde. Klagerne bestrider imidlertid, at der skulle foreligge et systematisk misbrug i det foreliggende tilfælde. Det erkendes, at der foreligger en overarbejdspukkel, som ikke har kunnet afvikles inden for den i overenskomstens § 5, stk. 4, fastsatte frist på 6 måneder. Denne overarbejdspukkel har imidlertid været oparbejdet i en periode, hvor den nævnte overenskomstbestemmelse efter den mellem parterne gældende kutyme ikke skulle håndhæves, og der var så sent som den 17. juni 1988 enighed mellem parterne om at søge en løsning på lokalt plan, og der har ikke i tiden fra den 17. juni 1988 og indtil iværksættelsen af den første arbejdsnedlæggelse været tale om, at de indklagede har antydet, at de i stedet for at fortsætte de løbende drøftelser med arbejdsgiveren ville nedlægge arbejdet. Under disse omstændigheder må klagerne bestride, at der fra klagernes side foreligger overenskomstbrud.

Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagen bør afgøres med bodsbeløb af en sådan størrelse, at de udligner hinanden. Til støtte for sin selvstændige påstand om pålæggelse af bod for overenskomstbrud fra Rigshospitalets side har indklagede anført, at bestemmelserne i overenskomstens § 5, stk. 4 og 5, er præcist afgrænsede bestemmelser, der indebærer, at alt overarbejde som hovedregel skal afspadseres inden for 6 måneder, og som i stk. 5 indeholder begrænsede undtagelser fra denne regel. Det erkendes, at der har været en kutyme for at fravige overenskomstens § 5, stk. 4, men denne kutyme blev lovlig opsagt i efteråret 1987, og spørgsmålet om afvikling af overarbejdspuklen blev herefter rejst af en tillidsrepræsentant under et lokaludvalgsmøde den 15. september 1987, og sagen blev herefter forfulgt over for transportchef Carsten Dysted, uden at der kom noget ud af dette, og uden at der blev afholdt møder i det udvalg for drøftelse bl.a. af afspadsering, der var nedsat omkring tidspunktet for lokaludvalgsmødet den 15. september 1987. Spørgsmålet blev rejst på ny under lokaludvalgsmødet den 17. juni 1988, men trods en skærpet tone fra arbejdstagerside skete der fortsat intet. Det er Rigshospitalets ledelse, der har ansvar herfor, og man kan ikke ensidigt lægge skylden på arbejdstagernes repræsentant, portør Bent Jacobsen. Rigshospitalets ledelse begyndte først en løsning af problemet, efter at den første arbejdsnedlæggelse var iværksat. Det videre forløb dokumenterede, at man kunne nå til en løsning, og det er indklagedes opfattelse, at man kunne og burde have nået en løsning på et langt tidligere tidspunkt. Det er derfor indklagedes opfattelse, at Rigshospitalet har handlet overenskomststridigt, og Rigshospitalet må derfor pålægges en bod. Med hensyn til indklagedes bodsansvar har indklagede gjort gældende, at boden for arbejdsnedlæggelserne må bortfalde efter Arbejdsretslovens § 12, stk. 2, på grund af Rigshospitalets overenskomststridige adfærd, der havde givet rimelig anledning for arbejdsstandsningerne. I hvert fald bør den forskyldte bod nedsættes på grund af de foreliggende formildende omstændigheder, der gav rimelig grund til arbejdsnedlæggelserne.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdsnedlæggelserne den 4. til den 8. september og den 28. september til den 3. oktober 1988 var erkendt overenskomststridige. Det må lægges til grund, at årsagen til arbejdsnedlæggelserne var utilfredshed med den gennem længere tid oparbejdede overarbejdspukkel og med forløbet af puklens afvikling, efter at arbejdstagersiden havde opsagt den hidtil gældende kutyme. Efter det oplyste om den tidligere kutyme og om de igangværende forhandlinger mellem parterne om en normalisering, da arbejdet blev nedlagt, findes der ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsnedlæggelserne skyldes overenskomstbrud fra klagernes side, som bør medføre bortfald eller nedsættelse af boden for arbejdsnedlæggelserne. Retten finder imidlertid heller ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er anledning til at forhøje de sædvanlig anvendte bodstakster, og hver af de indklagede arbejdere pålægges herefter en bod, der i overensstemmelse med de bodstakster, der var gældende på tidspunktet for arbejdsnedlæggelserne, fastsættes til 20 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsstandsningen. Boden tilfalder Finansministeriet.

Som følge af det anførte frifindes klagerne for indklagedes selvstændige påstand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Hver af de på bilag 17 og 18 anførte portører skal betale en bod, der fastsættes til 20 kr. for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsstandsningerne i perioden den 4. til den 8. september 1988 og den 28. september til den 3. oktober 1988.

Boden tilfalder Finansministeriet.

Klagerne, Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, for Rigshospitalet, frifindes for indklagedes selvstændige påstand.

I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Lager- og Handelsarbejdernes Forbund for et antal medlemmer af dette forbund, betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

De nævnte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 478 ff, 565, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.253 ff, K. 7063 (A 1973 s. 11), K. 86.278 (A 1988, s.39).

Som følge af utilfredshed blandt de ansatte på Rigshospitalet med en gennem længere tid oparbejdet overarbejdspukkel og med forløbet af puklens afvikling efter at arbejdstagersiden havde opsagt en kutyme om afspadsering nedlagde bl. a. medlemmer af SiD arbejdet i nogle perioder i september/oktober 1988. Disse arbejdsnedlæggelser erkendtes af arbejdstagersiden at være overenskomststridige.

Arbejdsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at arbejdsnedlæggelserne skyldtes overenskoms-017d fra Rigshospitalets side, som burde medføre nedsættelse eller bortfald af boden, men der fandtes heller ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at der var anledning til at forhøje de sædvanligt anvendte bodssatser. Herefter pålagdes de i arbejdsnedlæggelsen deltagende arbejdere sædvanlig bod, mens Rigshospitalet frifandtes for en påstand om bod for overenskomstbrud.