Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal) Dommere: Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Jørgen Pedersen, Sløk og Strube. Organisationsansvar 2.2. Pasivitet. Underbetaling. Arbejdsgiverforening havde ikke udvist bodspådragende passivitet i underbetalingssag.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (advokat Henrik Uldal) Dommere: Erik Jensen, Kiil (retsformand), Mads Kofod, Overgaard, Jørgen Pedersen, Sløk og Strube. Organisationsansvar 2.2. Pasivitet. Underbetaling. Arbejdsgiverforening havde ikke udvist bodspådragende passivitet i underbetalingssag.(* 1) (* 2)

Ved klageskrift af 7. august 1990 har Landsorganisationen i Danmark for Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstand

Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter har pådraget sig organisationsansvar ved behandling af sag om overenskomstbrud begået af organisationens medlem Limfjordshotellet, Ålborg, og tilpligtes herfor at betale en bod efter rettens skøn til Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.

De indklagede har påstået frifindelse.

Af sagen fremgår, at det tidligere Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund (HRF) i foråret 1988 blev opmærksom på, at Limfjordshotellet i Ålborg, der er medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter (AHR), ikke overholdt gældende overenskomst for så vidt angik betaling m.v. af hotellets natportierer. Efter forbundets begæring af 7. april 1988 blev der derfor den 31. maj 1988 afholdt et mæglingsmøde på hotellet med deltagelse af repræsentanter for HRF og AHR samt af to vidner, hotellets direktør R. Byrdal og en af de ansatte Jens Svolgaard. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Sagen drejede sig om natportierordningen på Limfjordshotellet, Ålborg.

HRF gjorde gældende, at 1 Natportier arbejder man-, tirs-, ons-, tors-, søndag fra kl. 23.00 - 7.00, hvorfor HRF påstår, at kompensationen (§4, stk. 4) således ikke udbetales.

Der udbetales (og arbejdes) 80 timer på 14 dage, hvorfor HRF's krav på 1/14 dages turnus er

Udover ovennævnte gjorde HRF gældende, at der ikke er udbetalt nattillæg (kr. 10,00), hvorfor dette krav er

Endvidere at der er ikke udbetalt helligdagsbetaling og HRF krav er således

Jens Svolgaard ansat den 19. maj 1987 - 4. marts 1988 oplyste, at den faste natportierfunktion var besat af Jørgen Tovgård i det meste af hans ansættelsesperiode.

Dette bekræftede Richard Byrdal, og denne oplyste endvidere, at pr. 1. marts 1988 var Hans Rubek Smith ansat som natportier på 38 timer ugentlig til kr. 12.500,00 måned.

Han får ikke tillæg, HRF påstod endvidere, at der ifølge vagtplan var yderligere 3 ansatte til arbejde således

Richard Byrdal, ejeren, oplyste, at der først den 1. september 1987 var ansat den 3. portier. Jens Svolgaard fortalte, at der i hele hans ansættelsesperiode 19. maj 1987 - 4. marts 1988 havde været 3 ansatte. Først Henrik Larsen, siden Niels i en kort periode og pr. 1. september Torben Jensen.

HRF påstod, at der skal betales op til 15 timer + tillæg

Richard Byrdal oplyste, at de 3 nuværende weekend nu mødte kl. 24.00 og i øvrigt var løsarbejder efter denne vagtplan fra uge 40 - 87 - før den tid på en månedsplan, men med det samme antal timer og dage.

Richard Byrdal oplyste, at han ikke kendte ovennævnte vagtplan. Jens Svolgaard fortalte, at det var underdirektør Helmer, som havde lavet den, og at den hang i receptionen fra uge 40 - 87.

Jens Svolgaard oplyste, at han altid mødte kl. 23.00, og HRF var derfor af den opfattelse, at han og de ansatte var omfattet af § 5, stk. 5. Jens Svolgaard oplyste, at der var stempelkort i forretningen, HRF ønskede at gennemgå disse, men dette afviste AHR, da de ikke mente, at det var nødvendigt.

Jens Svolgaard oplyste, at hverken han eller de andre receptionister ikke altid havde fået kost, hvorfor de, efter at have kontaktet fagforeningen, gik til Richard Byrdal og bad om ikke at blive trukket i løn.

Dette kunne ikke lade sig gøre, oplyste Jens Svolgaard, at Richard Byrdal havde sagt.

HRF var af den opfattelse, at sagen var godt belyst fra deres side og mente, at AHR ikke levede op til samarbejdsaftalen ved at nægte at lægge vagtplan og diverse lønsedler til grund for en sagsløsning.

AHR tog forbehold overfor HRF's krav.

AHR gjorde gældende, at krav, som er udregnet alene på baggrund af den vagtplan, ikke kan accepteres. Krav på mæglingsmøde bør ifølge AHR's opfattelse rejses på baggrund af konkrete beviser og forklaringer m.v. fra ansatte, som det kan påvises er blevet udsat for overenskomstbrud. AHR anså HRF's krav for at være begrundet i formodninger, hvilket ikke kunne accepteres.

AHR gjorde gældende, at natportier på hotellet er ansat i henhold til overenskomsten § 5, stk. 6.

Det var AHR's repræsentanters opfattelse, at sagen bør afgøres konkret ved fornyet mægling, efter man organisationerne imellem har taget stilling til

1) om vagtplan kan lægges til grund for HRF's udregninger

2) om de ansatte er omfattet af overenskomstens § 5, stk. 6, jf. § 5, stk. 5.

AHR tog forbehold for tilbageregningsperiode for de påståede overtrædelser, idet man ikke kunne acceptere en tilbageregningsperiode på 1 år for krav i henhold til en vagtplan alene.

For så vidt angår søgne-helligdagsbetaling gjorde AHR gældende, at der i forretningen er julelukket. Der var endvidere ikke dokumentation for, hvilke medarbejdere som har været på vagt på hvilke søgne-helligdage.

Vedrørende HRF's krav om kost gjorde AHR gældende, at arbejdsgiver har oplyst, at de ansatte havde mulighed for at få kost fra køleskabet.

Enighed kunne ikke opnås og HRF tog forbehold med henhold til videreførelse af sagen.«

Klagerne har under domsforhandlingen oplyst, at det samlede krav ved mæglingsmødet beløb sig til ca. 189.000 kr.

Sagen blev videreført ved et organisationsmøde den 14. juli 1988. I referatet fra mødet hedder det

»Der opnåedes enighed om, at sagen blev sendt tilbage til fornyet mægling, idet parterne er enige om, at § 5, stk. 6, kun kan finde anvendelse på lønmodtagere, der er ansat i tidsrummet kl. 00.00 natten mellem fredag og lørdag og kl. 00.00 natten mellem søndag og mandag, samt at arbejdsgiversiden har pligt til at fremlægge stempelkort, vagtplaner, vagtskemaer og lønsedler for de i nærværende sag omhandlede personer for 1987 og 1. kvartal af 1988.«

Formel begæring om afholdelse af fornyet mægling fremkom fra forbundet i skrivelse af 22. august 1988. Skrivelsen gav anledning til, at AHR den 23. s.m. sendte sålydende skrivelse til Limfjordshotellet

»Vedlagt fremsendes til orientering kopi af skrivelse fra Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund af 22. august 1988, hvor der begæres fornyet mægling i sagen vedrørende natportiererne på Limfjordshotellet.

Idet man ved organisationsmødet den 14. juli 1988 blev enige om, at arbejdsgiveren skal fremlægge stempelkort, vagtplaner, vagtskemaer og lønsedler for de i sagen omhandlede personer for 1987 og første kvartal af 1988, skal AHR venligst anmode Dem om at fremsende ovennævnte materiale i kopi med henblik på forberedelse af sagen. Materialet bedes venligst fremsendt snarest.

For så vidt angår berammelsen af det fornyede mæglingsmøde vil De blive kontaktet af AHR.«

Den 6. september 1988 rykkede AHR skriftligt Limfjordshotellet for det ønskede materiale. Da man endnu den 6. oktober 1988 ikke havde modtaget dette, sendte man en ny skrivelse til Limfjordshotellet, hvori det hed

»Vedr.: Afholdelse af mæglingsmøde.

Da AHR har modtaget gentagne rykkere fra HRF vedrørende afholdelse af mæglingsmøde i sagen HRF ctr. Limfjordshotellet, skal AHR herved oplyse, at der vil blive berammet mæglingsmøde til afholdelse inden udgangen af oktober 1988.

Da AHR ikke har modtaget supplerende materiale, jf. organisationsmødereferatet af 14. juli 1988 samt AHR's skrivelser af 23. august og 6. september 1988, må sagen forventes afgjort på det foreliggende grundlag, medmindre AHR modtager materialet snarest.«

Nyt mæglingsmøde blev herefter afholdt på hotellet den 24. november 1988. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Sagen forhandledes og enighed kunne ikke opnås.

HRF opretholdt sin påstand om efterregulering i henhold til overenskomstens § 5, stk. 5, jfr. organisationsmødereferat af 14. juli 1988, samt for overtrædelse af overenskomstens § 1, § 4, § 7, § 9, § 10, § 45 og § 46.

HRF krævede endvidere materiale fremlagt, jfr. referat af organisationsmøde af 14. juli 1988.

Arbejdsgiver gjorde herefter gældende, at stempelkort og gamle vagtplaner ej forefindes længere i virksomheden. Lønsedler vil kunne fremskaffes, til hvilket der dog vil medgå nogen tid. Arbejdsgiver forklarede endvidere, at der ikke i sagen bør efterreguleres i henhold til overenskomstens § 5, stk. 5, idet det måtte stå de ansatte klart, at der var tale om ansættelse i henhold til § 5, stk. 6. Arbejdsgiver krævede sagen afgjort i arbejdsretten om nødvendigt på baggrund af HRF's høje efterbetalingskrav. Endvidere har de ansatte selv tilbudt at afløse under sygdom uden overtidsbetaling.

HRF protesterede overfor arbejdsgiver imod, at materiale i henhold til organisationsmødereferat ikke kunne fremlægges og HRF forbeholdt sig sin stilling.«

Den 8. februar 1989 blev sagen forhandlet ved et nyt organisationsmøde. I referatet fra mødet hedder det

»HRF opretholder sine påstande fra de tidligere møder.

Endvidere tager HRF forbehold overfor at indbringe AHR for Arbejdsretten for at udvise passivitet i den konkrete sag.

AHR fandt ikke, at sagen på baggrund af det af HRF fremlagte materiale kunne sluttes på en korrekt måde, idet bemærkes, at der ikke på mødet blev fremlagt nyt materiale og når der henvises til de af arbejdsgiveren givne bemærkninger på mæglingsmøde af 24. november 1988 om, at stempelkort og vagtplaner ikke forefindes, men lønsedler kan rekonstrueres.

HRF tog forbehold for videreførelse.«

Ved et fællesmøde den 12. juli 1989 blev sagen omsider forligt for så vidt angår det mod Limfjordshotellet rejste efterbetalingskrav. I referatet fra mødet hedder det

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes klage fra Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark over, at Limfjordshotellet, Ålborg, skulle have overtrådt et antal paragraffer i overenskomsten. Endvidere behandledes klage over Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for udvist passivitet i sagsforløbet.

Sagen forhandledes, og man enedes om, at Limfjordshotellet, Ålborg til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav indtil 1.3.1988 betaler kr. 75.000,- til Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke inden 14 dage fra d.d.

For så vidt angår klagen over Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter bestred man fra arbejdsgiverside at have udvist noget forhold, der berettigede til organisationsansvar, og henviste til, at man aktivt havde bidraget til sagens løsning.

Fra arbejdstagerside tog man forbehold om at indbringe sagen vedrørende Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Arbejdsretten med påstand om organisationsansvar.«

Det er uoplyst, hvorfor sagen først er indbragt for Arbejdsretten mere end et år efter fællesmødets afholdelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at den indklagede arbejdsgiverforening har pådraget sig organisationsansvar ved ikke at have taget afstand fra de af Limfjordshotellet begåede overenskomstbrud og ved ikke aktivt at have medvirket til en løsning af sagen. Det fritager ikke indklagede for ansvar, at sagen til sidst blev forligt, idet dette skete på grundlag af det materiale, som forelå allerede ved det første mæglingsmøde. I den mellemliggende periode har man blot afventet, at Limfjordshotellet skulle komme med yderligere materiale, men det skete aldrig. Et af hovedspørgsmålene under det første mæglingsmøde var, om de ansatte var omfattet af overenskomstens § 5, stk. 5 eller stk. 6. Dette spørgsmål nåede man imidlertid til enighed om ved det efterfølgende organisationsmøde. Til trods herfor gjorde arbejdsgiversiden under det nye mæglingsmøde 4 måneder senere atter gældende, at der ikke skulle efterreguleres efter stk. 5. Man gjorde også gældende, at det ved organisationsmødet efterlyste materiale ikke længere fandtes i virksomheden. Fra virksomhedens side tilsidesatte man således fuldstændigt det, som man var nået til enighed om ved organisationsmødet, uden at dette gav anledning til nogen indgriben fra arbejdsgiverorganisationen. Efter Hovedaftalens § 2, stk. 4, er organisationerne forpligtet til aktivt at medvirke til, at deres medlemmer overholder overenskomsten. Denne forpligtelse har AHR ikke levet op til. I første omgang bestred man således, at overenskomstens § 5, stk. 5, fandt anvendelse, og efterfølgende forholdt man sig passiv, da virksomheden - uanset den ved organisationsmødet den 14. juli 1988 opnåede enighed - fortsat bestred, at der skulle efterreguleres efter denne bestemmelse. Da AHR således ikke aktivt har medvirket til, at sagen blev behørigt fremmet, men blot har bestridt, at det af klageren fremlagte materiale kunne danne grundlag for efterbetalingskravet uden selv at fremkomme med andet materiale, må klagernes påstand om idømmelse af bod tages til følge.

De indklagede har anført, at der intet er at bebrejde AHR, som aktivt har medvirket til den fagretlige behandling af den pågældende sag, hvorunder spørgsmålet var, om noget, der allerede var sket, havde været korrekt eller ej. Der var således ikke tale om en sag, hvorunder AHR skulle medvirke til at bringe et løbende brud på overenskomsten til ophør. I betragtning af, at AHR har deltaget i i alt 5 møder for at få sagen afsluttet, er der intet grundlag for påstanden om, at AHR ikke har deltaget aktivt for at få uoverensstemmelsen ud af verden. Ved det seneste møde blev sagen forligt med betaling af 75.000 kr., hvilket var et væsentligt lavere beløb end det oprindelige krav på ca. 189.000 kr. Denne ganske betydelige nedskæring af kravet skete, uden at der i den mellemliggende periode var kommet noget væsentligt nyt frem, som kunne kaste lys over sagen. Man har i øvrigt kun haft pligt til at fremkomme med de oplysninger og det materiale, som man har kunnet fremskaffe fra sit medlem. Det kan derfor ikke bebrejdes AHR, at der ikke kom nogen reaktion på de gentagne henvendelser herom til hotellet.

Arbejdsretten skal udtale

Af det under sagen fremlagte materiale fremgår, at den indklagede arbejdsgiverorganisation AHR gennem en lang periode deltog i forhandlinger med forbundet med henblik på at nå frem til en korrekt opgørelse af det efterbetalingskrav, som forbundet havde rejst over for AHR's medlem Limfjordshotellet. Kravet var ved det første mæglingsmøde den 31. maj 1988 opgjort til ca. 189.000 kr., men blev ved fællesmødet den 12. juli 1989 forligsmæssigt fastsat til 75.000 kr., uden at der var fremkommet væsentlige nye oplysninger til bedømmelse af kravets berettigelse. I den mellemliggende periode havde AHR aktivt medvirket til at søge tilvejebragt det materiale fra Limfjordshotellet, om hvis fremlæggelse der var opnået enighed under organisationsmødet den 14. juli 1988. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten ikke grundlag for at fastslå, at AHR ved passivitet har gjort sig delagtig i det af Limfjordshotellet begåede overenskomstbrud, heller ikke selv om den tidligere opnåede enighed om forståelsen af overenskomstens § 5, stk. 6, ved det fornyede mæglingsmøde den 24. november 1988 ikke kunne føre til enighed om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skulle reguleres efter denne bestemmelse eller efter § 5, stk. 5. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Den indklagede arbejdsgiverorganisation, Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter, frifindes.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: K. 88.027 (A 1988, s.119).

Den 31/5, 14/7 og 24/11 1988 og 8/2 og 12/7 1989 afholdtes mellem fagforbundet R og arbejdsgiverforeningen A forskellige møder om et hotels underbetaling af natportierer. I det sidste møde forligtes sagen. Ved klageskrift af 7/8 1990 indklagedes A for Arbejdsretten med påstand om, at A havde pådraget sig organisationsansvar ved ikke under sagens behandling at have taget afstand fra det af hotellet begåede overenskomstbrud, og ved ikke aktivt at have medvirket til en løsning af sagen. A blev frifundet herfor, idet Arbejdsretten bl. a. henviste til, at A gennem en lang periode -015e deltaget i forhandlinger med R om den korrekte opgørelse af efterbetalingskravet, hvis eksistens A ikke havde bestridt, såfremt fornøden dokumentation fremkom, og at kravet, der ved det første mæglingsmøde var opgjort til 189.000 kr., ved mødet den 12/7 1989 forligsmæssigt blev fastsat til 75.000 kr., uden at der var fremkommet væsentlige nye oplysninger til bedømmelse af kravets berettigelse.