Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannesen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Bod 2.3.2. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)
Statutory Text (4 Articles)
§ 10
Stk. 1
Denne Hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober, dog tidligst den 1. oktober 1991.
Sparekassernes Datacenter og PROSA/SDC-klubben underskrev den 30. maj 1989 en overenskomst, hvis § 1 er sålydende
»Stk. 1.
Overenskomsten omfatter medlemmer af PROSA/SDC-klubben.
Medarbejdere, som inden udgangen af 3. ansættelsesmåned indmelder sig i PROSA, dækkes af overenskomsten fra ansættelsestidspunktet.
Overenskomstens § 22, stk. 1, bestemmer, at overenskomsten gælder fra den 1. april 1989, og at den kan opsiges med 3 måneders varsel af en af parterne, dog tidligst til ophør den 31. marts 1991.
Overenskomsten er ved skrivelse af 8. oktober 1990 fra Sparekassernes Datacenter til PROSA/SDC-Klubben opsagt til ophør den 31. marts 1991.
Sparekassernes Datacenter er en forening stiftet af Danmarks Sparekasseforening. Foreningens vedtægter indeholder i §§ 2 og 3 blandt andet følgende bestemmelser
»Foreningens formål er ved udvikling og drift af automatiske databehandlingssystemer, for medlemmer og andre af bestyrelsen accepterede institutioner og selskaber m.v., at udføre databehandlingsarbejde og andre opgaver, som efter bestyrelsens skøn er beslægtede hermed.
Medlemskab.
Enhver dansk sparekasse og dennes moderselskab og datterselskab, institutioner eller selskaber, hvori en eller flere sparekasser har en bestemmende indflydelse, kan være medlem af foreningen.
Som medlemmer kan endvidere optages institutioner eller selskaber, som efter bestyrelsens skøn findes at have en sådan tilknytning til sparekassesektoren, at medlemskab findes naturligt.
Endelig kan som medlemmer optages andre institutioner og selskaber m.v. Optagelse af medlemmer efter nærværende stk. kræver, at 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer derfor.
Sparekassernes Datacenter er ikke tilknyttet nogen arbejdsgiverorganisation, men har indgået overenskomster, herunder hovedaftaler, med de på virksomheden etablerede lønmodtagerorganisationer. Udover PROSA/SDC-Klubben har Sparekassernes Datacenter indgået overenskomst med Danske Sparekassefunktionærers Landsforening samt med Personaleforeningen i Sparekassernes Datacenter. Sparekassen SDS var som medlem af Sparekassernes Datacenter den største enkeltaftager af EDB-ydelser.
Den 1. april 1990 fusionerede Andelsbanken A/S, Privatbanken A/S og Sparekassen SDS til UNIBANK A/S. Denne banks EDB- funktioner efter fusionen varetages af UNIDATA, der er en del af UNIBANK A/S. Banken er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der har til formål at varetage medlemmernes interesser i alle spørgsmål, der står i forbindelse med medarbejdernes løn- og arbejdsforhold, herunder forhandle om kollektive overenskomster med forhandlingsberettigede centrale, faglige personaleorganisationer.
Inden for finanssektoren er i samarbejde med personaleorganisationerne etableret et »industriforbundsprincip«, således at alle funktioner, der udøves inden for bankerne, er dækket af overenskomster med Danske Bankfunktionærers Landsforening, inden for sparekasserne med Danske Sparekassefunktionærers Landsforening, og inden for forsikringsselskaberne overenskomst med Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening og Forsikringskartellet.
Den 5. maj 1976 er der indgået en hovedoverenskomst mellem Danske Bankers Forhandlingsorganisation og Danske Bankfunktionærers Landsforening, hvis § 1 er sålydende
»Nærværende hovedoverenskomst har virkning for Danske Bankers Forhandlingsorganisations (Forhandlingsorganisationens) medlemsbanker samt for de medlemmer af Danske Bankfunktionærers Landsforening (Landsforeningen), hvis arbejdsvilkår og løn er fastsat i en mellem de to organisationer indgået kollektiv overenskomst.«
Hovedaftalen indeholder i § 4 følgende bestemmelse
»Stk. 1. Kollektive overenskomster vedrørende løn- og arbejdsforhold for de til Forhandlingsorganisationen tilmeldte medarbejdere kan kun indgås mellem Forhandlingsorganisationen og Landsforeningen. Sådanne kollektive overenskomster må ikke stride mod bestemmelserne i nærværende hovedoverenskomst, og inden for de områder, som sådanne overenskomster omfatter, kan der, for det tidsrum de er gældende, ikke beordres eller iværksættes arbejdsstandsning. Som arbejdsstandsning betragtes lockout, strejke, blokade og boykot samt systematisk affolkning af banken eller dele af denne.
Danske Bankers Forhandlingsorganisation og Danske Bankfunktionærers Landsforening har den 12. april 1989 indgået overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for edb-medarbejdere. Bestemmelserne i denne overenskomst gælder for de i bankens centrale edb-afdeling, respektive virksomheder, der er medlemmer af Danske Bankers Forhandlingsorganisation, beskæftigede medarbejdere, som udfører edb-arbejde, og som har en af de i overenskomsten anførte stillingsbetegnelser.
Den planlagte fusion af Andelsbanken A/S, Privatbanken A/S og Sparekassen SDS til UNIBANK A/S og det forhold, at UNIBANK A/S selv ville varetage sine EDB-funktioner i UNIDATA, ville medføre, at der opstod overkapacitet i Sparekassernes Datacenter. Det blev derfor besluttet at tilbyde 100-150 medarbejdere i Sparekassernes Datacenter ansættelse i UNIBANK A/S dataafdeling, hvilket blev meddelt de ansatte SDC'ere i en skrivelse af 17. januar 1990. I skrivelsen anførtes blandt andet, at »UBD's personalepolitik..... og ansættelsesforhold i øvrigt vil være gældende« for de medarbejdere, som fik tilbudt ansættelse i UBD-sektionen.
Skrivelsen gav anledning til, at PROSA/SDC-klubben i en skrivelse af 26. januar 1990 til SDC's ledelse gjorde gældende, at »den besluttede opsplitning af SDC« måtte være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, således at de medlemmer, som blev ansat i UBD-sektionen, skulle »have deres overenskomst, hovedaftale og øvrige ansættelsesforhold med sig.« Skrivelsen gav ikke umiddelbart anledning til nogen reaktion fra SDC. Men i en skrivelse af 1. marts 1990 til alle SDC'ere blev spørgsmålet taget op. Det hedder i skrivelsen
»Rekruttering fra SDC til Unidata
Vi er nu nået så langt, jf. tidligere orientering, at en række ledige stillinger i Unidata kan opslås for SDC- medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
De nuværende ansættelsesvilkår, således som de er aftalt mellem SDC og hhv. DSfL/SDC-klubben, PFS og PROSA/SDC- klubben og i SDC's lønregulativ vil være gældende for det ny ansættelsesforhold. Dette betyder, at der i den nuværende overenskomstperiode ikke sker ændringer i de vilkår om bl.a. løn, arbejdstid, overarbejdskompensation, genetillæg og andre vilkår, der er aftalt i overenskomsterne eller fremgår af lønregulativet, ligesom anciennitet optjent i SDC overføres til det ny ansættelsesforhold. Den praktiske udmøntning af det forannævnte vil blive drøftet med SDC's overenskomstparter.
Resultatet blev, at 102 medarbejdere i Sparekassernes Datacenter fra den 1. april 1990 blev ansat i UNIDATA/UNIBANK A/S. Af disse 102 var 22 organiseret hos PROSA. Et eksempel på et ansættelsesbrev er sålydende
»Vi er glade for at kunne bekræfte, at du pr. 1. april 1990 er ansat i Unidata som chefprogrammør/planlægger.
Lønnen er den nuværende løn reguleret efter de nuværende aftaler/overenskomster.
Dine nuværende ansættelsesvilkår, således som de er aftalt mellem SDC og enten DSfL/SDC-klubben, PFS, PROSA/SDC-klubben eller i SDC's lønregulativ vil være gældende for det ny ansættelsesforhold. Dette betyder, at der i den nuværende overenskomstperiode ikke sker ændringer i de vilkår om bl.a. løn, arbejdstid, overarbejdskompensation, genetillæg og andre vilkår, der er aftalt i overenskomsterne eller fremgår af lønregulativet, ligesom din anciennitet optjent i SDC overføres til det ny ansættelsesforhold.
Den 29. januar 1991 var der 737 ansatte i UNIDATA/UNIBANK A/S, svarende til 726 heltidsstillinger.
Udformningen af ansættelsesbrevene gav anledning til, at PROSA/SDC-klubben den 23. marts 1990 skrev således til Sparekassernes Datacenter
»PROSA/SDC-klubben har fået tilsendt en kopi af ansættelsesbrev fra Unidata, hvor det bekræftes, at ansættelsesforholdet fortsætter på uændrede vilkår.
For en god ordens skyld beder vi Dem venligst bekræfte, at i det eksisterende overenskomstforhold mellem PROSA/SDC- klubben og SDC, jvnfr. Overenskomst af 30.05.89 og Hovedaftale af 10.11.88, er Unidata herefter tillige arbejdsgiverpart. Overenskomstforholdet er således tillige gældende for Unidata med virkning fra det første PROSA- medlems indtrædelse i ansættelsesforhold hos Unidata.
Efter et foreløbigt svar den 27. marts 1990 besvarede personaledirektør Peter Riesgaard, UNIDATA, den 3. april 1990 skrivelsen således
»skal jeg bekræfte, at Unidata indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der eksisterer i henhold til det gældende overenskomstkompleks mellem Sparekassernes Datacenter og PROSA/SDC-klubben. Dette gælder, uanset Unidata ikke er aftalepart i den oprindelige aftale.«
PROSA/SDC-klubben foreslog herefter i skrivelse af 30. april 1990, at »vores aftale bekræftes ved underskrivelse af...... protokollater« til henholdsvis hovedaftalen af 10. november 1988 og overenskomsten af 30. maj 1989.
Disse protokollater blev imidlertid ikke underskrevet. Efter at klubben havde rykket herfor, sendte UNIDATA den 25. maj 1990 følgende skrivelse til PROSA/SDC-klubben
»I fortsættelse af klubbens skrivelse af 1990-04-30, skal det bekræftes, at Unidata i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse overtager rettigheder og forpligtelser i relation til de fra Sparekassernes Datacenter i forbindelse med etableringen af Unidata overtagne medarbejdere.
Vi har noteret, at medarbejdernes overenskomstforhold m.v. indtil videre varetages af »PROSA/ØST-foreningen« for de medarbejdere, der tidligere var ansat i Sparekassernes Datacenter under overenskomsten mellem PROSA/SDC-klubben og Sparekassernes Datacenter.'
Som svar herpå sendte PROSA/SDC-klubben den 8. juni 1990 følgende skrivelse til UNIBANK A/S, UNIDATA
»Vi bekræfter hermed modtagelsen af brev af 25/5-90.
PROSA/SDC-klubben beklager, at Unibank A/S/Unidata ikke har underskrevet og returneret de udkast til protokollater, som vi har fremsendt d. 30/4-90.
Vi anmoder venligst Unibank A/S/Unidata om i stedet selv at fremsende protokollatudkast, jævnfør skrivelse af 3/4-90.
Dersom PROSA/SDC-klubben ikke har modtaget et sådant udkast fra Unibank A/S /Unidata inden 8 dage, skal nærværende skrivelse betragtes som begæring om afholdelse af mæglingsmøde i henhold til Hovedaftalens paragraf 9 stk. 2, der i så fald foreslås afholdt d. 18/6, 19/6 eller 20/6 alle dage kl. 14.30.«
Det begærede mæglingsmøde påbegyndtes den 18. juli 1990 med deltagelse af PROSA/SDC og Finanssektorens Arbejdsgiverforening som repræsentant for Unibank A/S, men blev udsat til et nyt møde den 27. juli 1990. I referatet fra dette møde hedder det blandt andet
»Mødets tema var
- Unibank A/S's tiltrædelse af PROSA's forslag til protokollat af 30. april 1990.
- Overenskomstforholdets dækningsområde, jf. skrivelse af 22. juni 1990 til Unibank A/S fra PROSA.
FA kan på vegne Unibank/Unidata acceptere at ville respektere de rettigheder og forpligtelser, der følger af lov om virksomhedsoverdragelse i relation til arbejdsforholdene for de PROSA-medlemmer, der er fratrådt deres stillinger i SDC og nu er blevet ansat i Unibank/Unidata.
Dette indebærer, at Unibank/Unidata kun respekterer »overenskomst mellem PROSA/SDC-klubben og Sparekassernes Datacenter« med eventuelle tilhørende aftaler m.v. indtil udgangen af marts 1991, idet medarbejderne pr. 1. april 1991 får løn- og arbejdsvilkår reguleret i henhold til overenskomster og aftaler m.v. indgået mellem DBF (nu FA) og DBL.
Unibank/Unidata vil snarest drage omsorg for meddelelse herom til de pågældende medarbejdere, idet Funktionærlovens regler for varsler i forhold til pågældende medarbejdere i øvrigt vil blive iagttaget i det omfang, forholdene kræver det.
Vedrørende PROSA/SDC-klubbens ønske om tilretning af overenskomstens tekst fra »PROSA/SDC-klubben« til »PROSA/ØST-foreningen« bemærkes, at denne ændring ikke kan tiltrædes, idet Unibank/Unidata ikke er part i dette overenskomstforhold og ikke agter at blive det.
Ovennævnte overenskomst med eventuelle tilhørende aftaler m.v. forudsættes opsagt af mindst en af overenskomstparterne - SDC og/eller PROSA/SDC-klubben. Det bemærkes, at Unibank/Unidata i modsat fald agter at meddele, at overenskomsten for de pågældende ikke har virkning efter 31. marts 1991.
FA gør endelig gældende, at nærværende møde ikke har karakter af mæglingsmøde, men rettelig bør karakteriseres som »et møde« mellem 2 organisationer på vegne af deres medlemmer - allerede fordi sagens tema ikke drejer sig om fortolkning af overenskomsten mellem PROSA/SDC-klubben og Sparekassernes Datacenter, jf. i øvrigt PROSA's brev til FA modtaget den 25. juli 1990.
PROSA tilkendegav følgende
1. Nærværende møde er et mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 9, stk. 2, og bl.a. begæring af 8. juni 1990 samt protokollat af 18. juli 1990.
2. Der foreligger et overenskomstforhold mellem Unibank A/S/Unidata og PROSA, jf. gældende overenskomst og hovedaftale.
3. Overenskomstforholdet er gældende for PROSA-medlemmer, jf. overenskomstens § 1, stk. 1.
4. Som følge af arbejdsgiversidens vægring mod at medvirke til konsekvenstilrettelse af arbejdstagersidens organisationsbetegnelse tilkendegav PROSA, at man anser sig for berettiget til at foretage ændring af organisationsstrukturen således, at denne modsvarer arbejdsgiversidens ændringer.
5. PROSA opfordrede FA til at pålægge virksomheden at overholde sine overenskomstmæssige forpligtelser og tilkendegav, at manglende opfyldelse heraf vil medføre, at et alvorligt organisationsansvar kan gøres gældende over for FA.
6. PROSA ønskede sagen fortsat ved fagretlig behandling ved voldgift.
FA henviste i det hele til det tidligere anførte.
FA anerkender på det foreliggende grundlag ikke, at PROSA er berettiget til at få sagens tema afklaret ved faglig voldgift.
FA opfordrede PROSA til at præcisere, hvad der i givet fald skulle være tema for en sådan faglig voldgift.
PROSA henviste til temaet for nærværende møde og forudgående korrespondance, og PROSA meddelte, at man vil fortsætte sagens fagretlige behandling, herunder ved Arbejdsretten. Samtidig henvistes i øvrigt på ny til punkt 5.
FA udtrykte beklagelse over PROSA's manglende vilje til på mødet at belyse sagens tema, herunder eventuelle påstande, nærmere, og det måtte derfor med beklagelse konstateres, at enighed ikke kunne opnås.
PROSA udtrykte beklagelse over FA's manglende vilje til på mødet at foretage en reel forhandling, hvilken efter PROSA's opfattelse der foreligger fuld klarhed for.
Organisationerne konstaterede, at enighed ikke kunne opnås.'
Den 29. august 1990 skrev UNIDATA således til de medlemmer af PROSA, der indtil fusionen var ansat i Sparekassernes Datacenter
»Som nævnt i dit ansættelsesbrev gælder dine nuværende ansættelsesbetingelser til og med 31. marts 1991.
Som et led i samordningen af løn- og arbejdsvilkår i Unidanmarkgruppen vil dine løn- og ansættelsesvilkår fra og med 1. april 1991 følge overenskomster og aftaler m.v. indgået mellem Danske Bankers Forhandlingsorganisation (DBF), nu Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og Danske Bankfunktionærers Landsforening (DBL).
Du vil pr. 1. april 1991 blive indplaceret på et løntrin tilsvarende den løn eller nærmeste højere løn i den pågældende overenskomst. Indplaceringen sker med udgangspunkt i lønnen pr. 1. oktober 1990. Din indplacering og anciennitetsforløb fremgår af vedlagte bilag. Endvidere vedlægges DBF/DBL-overenskomst 1989/1991.
Dine nuværende pensionsregler, det vil sige indhold og bidragssatser, fortsætter indtil videre uændret, men vil kunne ændres i forbindelse med kommende ændringer/samordninger.
Gruppelivsordningen fortsætter også indtil videre uændret, men vil kunne ændres efter nærmere aftale.«
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Bankfunktionærers Landsforening, Danske Sparekassefunktionærers Landsforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening har den 3. oktober 1990 underskrevet sålydende protokollat vedrørende de overenskomstmæssige forhold i forbindelse med virksomhedsoverdragelse/identitetsskrift
»På given foranledning har FA, DBL, DSfL og DFL drøftet spørgsmålet om de overenskomstmæssige konsekvenser af en virksomhedsoverdragelse med deraf følgende overgang fra et overenskomstkompleks til et andet.
Der var enighed om, at en virksomhed i givet fald skifter overenskomstkompleks fra førstkommende overenskomstfornyelsestidspunkt, typisk pr. 1. april i ulige år. Virksomheden vil herefter være omfattet af det samlede nye overenskomstkompleks, herunder dettes hovedaftale/- overenskomst, og er således i kollektivarbejdsretlig henseende eksklusivt forpligtet heraf, således at løn- og ansættelsesvilkår for virksomhedens medarbejdere fastlægges i overensstemmelse med det overenskomstkompleks, der relaterer sig til den nye identitet.
For så vidt angår forholdet mellem virksomheden og den enkelte medarbejder forholdes i henhold til funktionærlovens regler herom.«
Klagerne har til støtte for de nedlagte påstande blandt andet anført, at den indklagede virksomhed den 1. april 1990 ansatte 22 medlemmer af PROSA, der hidtil havde været ansat i Sparekassernes Datacenter. De 22 medlemmer udfører i den indklagede virksomhed det samme arbejde, som de tidligere udførte i Sparekassernes Datacenter. Der er enighed om, at der herved er sket en delvis overdragelse af Sparekassernes Datacenter til den indklagede virksomhed. Det følger herefter af § 2, stk. 1, i lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, at denne er blevet bundet af Hovedaftalen af 10. november 1988 og overenskomsten af 30. maj 1989 mellem Sparekassernes Datacenter og Prosa/SDC-Klubben. Dette gælder ikke blot i forhold til de 22 medlemmer, der oprindelig var ansat i Sparekassernes Datacenter, men også i forhold til de 39 medlemmer, der før fusionen den 1. april 1990 var ansat i de fusionerede pengeinstitutter eller efter fusionen er blevet ansat udefra. Ordlyden af loven om virksomhedsoverdragelse udelukker ikke en sådan fortolkning, idet der ikke er holdepunkter for, at det ved loven var tilsigtet at begrænse arbejdstagersidens rettigheder. De almindelige arbejdsretlige grundsætninger, der gjaldt før loven, er opretholdt. Dette gælder også princippet om overenskomsters udelelighed og det såkaldte identitetsprincip. Den indklagede virksomhed tilkendegav ikke ved ansættelserne den 1. april 1990 over for klagerne, at man ikke ønskede at blive bundet af overenskomsterne med klagerne. Ved brevet af 3. april 1990 og ved at deltage i det mæglingsmøde, der var indkaldt til, har indklagede tværtimod accepteret at være part i overenskomstkomplekset.
De indklagede har ikke bestridt, at ansættelsen af de 22 PROSA-medlemmer fra den 1. april 1990 var en delvis virksomhedsoverdragelse, der er omfattet af den påberåbte lov. Loven tager efter sine forarbejder alene sigte på at gennemføre EF-direktivet om samme spørgsmål og kan ikke fortolkes således, at den giver rettigheder til organisationerne. Den kan derfor alene føre til, at de 22 medlemmer er sikret uændrede overenskomstvilkår, indtil overenskomsten med klagerne udløber den 31. marts 1991. Fra det tidspunkt kan klagerne heller ikke påberåbe sig hovedaftalen. Loven kan ikke medføre, at hovedaftalen og overenskomsten med klagerne gælder i forhold til de 39 medlemmer, der før den 1. april 1990 var ansat i de fusionerede pengeinstitutter eller efter den 1. april 1990 er blevet ansat udefra. Det må herved tages i betragtning, at den indklagede virksomhed i forvejen er overenskomstmæssigt dækket ved overenskomster mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Bankfunktionærers Landsforening. Alle funktioner, der udøves inden for bankerne, er efter et industriforbunds-princip dækket af disse overenskomster. Samme industriforbunds- princip er indført i hele finanssektoren. Den refererede korrespondance læst som en helhed kan ikke tages som udtryk for, at de indklagede har været af den opfattelse, klagerne gør gældende, men må tværtimod forstås som en tilkendegivelse om, at man ikke ville være bundet af overenskomsten med PROSA.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening har uddybet de synspunkter, de indklagede har gjort gældende.
Arbejdsretten skal udtale
Efter forarbejderne til virksomhedsoverdragelsesloven skal denne - med enkelte for denne sag betydningsløse undtagelser - forstås i overensstemmelse med det til grund for loven liggende EF-direktiv, således at EF-domstolens fortolkning af uklarheder i direktivets tekst samtidig indebærer en fortolkning af den danske lovtekst. Det må herefter lægges til grund, at loven alene medfører, at de medarbejdere fra Sparekassernes Datacenter, herunder de 22 medlemmer af PROSA, som blev ansat i UNIDATA/UNIBANK A/S i forbindelse med den pr. 1. april 1990 gennemførte fusion, har krav på uændrede ansættelsesvilkår indtil udløbet den 31. marts 1991 af den overenskomst, som før fusionen var gældende for ansættelsesforholdet.
Virksomhedsoverdragelsesloven har derimod ikke bevirket, at overenskomsten og hovedaftalen som sådan er blevet gældende for UNIDATA/UNIBANK A/S med klageren som overenskomstpart. For udfaldet af sagen bliver det derfor afgørende, om det klart er tilkendegivet klageren, at man ikke ville indtræde i overenskomstforholdet. I modsat fald er UNIDATA/UNIBANK A/S i overensstemmelse med hidtidig arbejdsretlig teori og praksis blevet forpligtet ved passivitet med den følge, at overenskomsten og hovedaftalen er gældende i forholdet mellem parterne og dermed bestemmende for løn- og arbejdsforhold for samtlige de medlemmer af PROSA, som siden den 1. april 1990 er eller har været beskæftiget hos UNIDATA/UNIBANK A/S.
Ved denne afgørelse lægger Arbejdsretten til grund, at PROSA/SDC-klubben i foråret 1990 forgæves anmodede om bekræftelse på, at UNIDATA fremtidig ville være arbejdsgiverpart i overenskomstforholdet, og at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ved mødet den 27. juli 1990 som afslutning på drøftelserne herom utvetydigt tilkendegav, at »Unibank/Unidata ikke er part i dette overenskomstforhold og ikke agter at blive det«. Under disse omstændigheder kan heller ikke almindelige arbejdsretlige regler, der fortsat må være gældende ved siden af virksomhedsoverdragelsesloven, føre til at give klageren medhold. De indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
De indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og UNIDATA/UNIBANK A/S, frifindes.
Klagerne, Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA-Klubben, skal i sagsomkostninger betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.
Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA- klubben (advokat Christian Harlang) mod Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S (advokat Poul Johannesen). Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening (advokat Peter Breum). Dommere: Marie-Louise Andreasen (næstformand), Bollerup- Jensen, Otto Hansen, Kiil (retsformand), Allan Nielsen, Riis (næstformand), Mols Sørensen, Aage Sørensen og Westergaard. Bod 2.3.2. Lovfortolkning. Organisationsansvar 4.2. Virksomhedsoverdragelse. Om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.(* 1) (* 2)
Denne sag handler om rækkevidden af bestående kollektive overenskomster efter en delvis virksomhedsoverdragelse.
Under denne sag har Landsforeningen PROSA for PROSA/ØST for PROSA/UNIDATA-klubben indklaget Finanssektorens Arbejdsgiverforening på egne vegne og for UNIDATA/UNIBANK A/S for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande
Indklagede, UNIDATA/UNIBANK, tilpligtes at anerkende,
1. at der fra 1. april 1990 består et overenskomstforhold mellem klageren og indklagede, idet den indklagede virksomhed er indtrådt i de rettigheder og forpligtelser, der eksisterer i henhold til kollektiv overenskomst af 30. maj 1989 mellem Sparekassernes Datacenter og PROSA/SDC- klubben,
2. at der fra 1. april 1990 består et kollektivt hovedaftaleforhold mellem klageren og indklagede, idet den indklagede virksomhed er indtrådt i de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af hovedaftale af 10. november 1988 mellem Sparekassernes Datacenter og PROSA/SDC-klubben,
3. at overenskomstforholdet omfatter de i bilag 26 medtagne medlemmer af PROSA opgjort pr. 7. januar 1991. Endvidere omfatter overenskomstforholdet medlemmer af PROSA, der er nyansatte efter den 7.januar 1991 jfr. overenskomstens § 1, stk. 1,
4. at den indklagede virksomhed har begået brud på hovedaftalens § 5, stk. 1, ved den 29. august 1990 overfor overenskomstomfattede PROSA-medlemmer at varsle indførelse af løn- og arbejdsvilkår i henhold til overenskomst med anden aftalepart,
5. at den indklagede virksomhed har begået overenskomstbrud ved underbetaling,
6. at den indklagede virksomhed skal betale en alvorlig bod som følge af de under påstand 4 og 5 nævnte brud, hvori indgår efterbetaling af et beløb, der pr. 31. januar 1991 er opgjort til kr. 643.981,47.
Indklagede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, tilpligtes at anerkende,
7. at have pådraget sig organisationsansvar og herfor at skulle udrede en alvorlig bod efter Arbejdsrettens nærmere bestemmelse.
Bilag 26 er en liste over de 61 medlemmer af PROSA, der den 7. januar 1991 var ansat i UNIDATA/UNIBANK A/S. Heraf havde 22 oprindeligt været ansat i Sparekassernes Datacenter, 35 oprindeligt været ansat i Andelsbanken A/S, Privatbanken A/S og SDS, medens 4 er nyansatte i UNIDATA/UNIBANK A/S.
De indklagede har påstået frifindelse.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Danske Bankfunktionærers Landsforening er indtrådt som biintervenient til støtte for de indklagede.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende
Sparekassernes Datacenter og PROSA/SDC-Klubben underskrev den 10. november 1988 en hovedaftale, der blandt andet indeholder følgende bestemmelser
»§ 5
Stk. 1
Overenskomster vedrørende løn- og øvrige arbejdsvilkår for PROSA/SDC-klubbens medlemmer, kan kun indgås mellem SDC og PROSA/SDC-klubben.
Stk. 2
Ved ansættelse af nye medlemmer af PROSA/SDC-klubben, udfærdiger SDC en skriftlig bekræftelse af ansættelsesforholdet, bl.a. med angivelse af, at de gældende bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår er indeholdt i overenskomster indgået mellem SDC og PROSA/SDC-klubben. Tilsvarende udfærdiges tillæg til ansættelsesbrev med samme bekræftelse ved principielle ændringer i nuværende medlemmers ansættelsesforhold.
(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.152 ff, Per Jacobsen i JURISTEN 1991 s.309 ff, særligt s.316 ff, Svenning Andersen s.73 ff, 111 ff, 117 ff, K. 87.437 (A 1988, s.98), K. 89.319 (A 1990, s.79), K. 89.323 (A 1990, s.84), K. 89.426 (A 1990, s.116), K. 90.163.
UNIBANK blev oprettet den 1/4 1990 gennem en fusion, hvori bl.a. SDS indgik. Pr. samme dato blev et antal medarbejdere i Sparekassernes Datacenter (SDC), der havde leveret tjenesteydelser bl.a. til SDS, ansat i UNIDATA/UNIBANK (U), herunder 22 PROSA-medlemmer. Der var under arbejdsretssagen mellem parterne enighed om, at virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse på de nævnte 22 PROSA-medlemmers ansættelse i U. PROSA påstod U dømt til at anerkende, at der fra 1/4 1990 bestod et overenskomstforhold mellem PROSA og U, således at U var blevet bundet af en hovedaftale af 10/11 1988 mellem PROSA og SDC og en overenskomst af 30/5 1990 mellem de samme parter, ikke blot i forhold til de nævnte 22 PROSA-medlemmer, men også i forhold til 39 andre medlemmer af PROSA, der før fusionen var ansat i de fusionerede pengeinstitutter eller efter fusionen var blevet ansat udefra.
PROSA påstod endvidere U og dennes organisation Finanssektorens Arbejdsgiverforening (F) dømt til betaling af bod. Endelig gjorde PROSA et efterbetalingskrav på ca. 650.000 kr. gældende.
Arbejdsretten udtalte, at virksomhedsoverdragelsesloven efter forarbejderne med nogle for sagen betydningsløse undtagelser skal forstås i overensstemmelse med det til grund for loven liggende EF-direktiv, således at EF- domstolens fortolkning af uklarheder i direktivets tekst samtidig indebærer en fortolkning af den danske lovtekst. Det måtte herefter lægges til grund, at loven alene medfører, at de medarbejdere fra SDC, herunder de 22 PROSA- medlemmer, som blev ansat i U i forbindelse med fusionen den 1/4 1990, havde krav på uændrede ansættelsesvilkår indtil udløbet den 31. marts 1991 af den overenskomst, som før fusionen var gældende for ansættelsesforholdet. Virksomhedsoverdragelsesloven havde derimod ikke bevirket, at overenskomsten og hovedaftalen som sådan var blevet gældende for U med PROSA som overenskomstpart. Det var derfor afgørende, om det klart var tilkendegivet PROSA, at man ikke ville indtræde i overenskomstforholdet. I modsat fald ville U i overensstemmelse med hidtidig arbejdsretlig teori og praksis være blevet forpligtet ved passivitet med den følge, at overenskomsten og hovedaftalen var gældende i forholdet mellem parterne og dermed bestemmende for løn- og arbejdsforhold for samtlige medlemmer af PROSA, der siden 1/4 1990 var eller havde været beskæftiget hos U. Arbejdsretten lagde til grund, at PROSA i foråret 1990 forgæves havde anmodet om en bekræftelse på, at U fremtidig ville være arbejdsgiverpart i overenskomstforholdet, og at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ved et møde den 27/1990 som afslutning på drøftelserne utvetydigt tilkendegav, at U og F blev herefter frifundet.