Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for 1. Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og samme for 2. DFDS A/S, 6700 Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen og Sarroe. Bod 2.3.2. Eksklusivaftale. Faglig voldgift. Ikke bod for overenskomstbrud konstateret ved opmandskendelse i faglig voldgift, da overenskomstens formulering gav anledning til rimelig tvivl.(* 1) (* 2)

Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport (konsulent Niels Chr. Daugaard) mod Dansk Arbejdsgiverforening for 1. Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og samme for 2. DFDS A/S, 6700 Esbjerg (advokat Henrik Uldal). Dommere: Vejgaard Andersen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Gert Kristensen, Bent Larsen og Sarroe. Bod 2.3.2. Eksklusivaftale. Faglig voldgift. Ikke bod for overenskomstbrud konstateret ved opmandskendelse i faglig voldgift, da overenskomstens formulering gav anledning til rimelig tvivl.(* 1) (* 2)

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport, indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og samme for DFDS A/S, Esbjerg, med påstand om, at de indklagede tilpligtes at overholde gældende overenskomst og for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

De indklagede, der vedkender sig at skulle overholde gældende overenskomst, har nedlagt påstand om frifindelse for den nedlagte bodspåstand.

Sagen drejer sig om, hvorvidt indklagede ved at lade andre end terminalarbejdere udføre terminalarbejde hos DFDS A/S, Esbjerg, har brudt den mellem parterne indgåede terminalaftale af 1986.

Efter at der var afholdt mæglingsmøder i sagen den 18. august og 22. august 1989, udtog klagerne klageskrift den 31. august 1989. Sagen blev behandlet samme dag i Arbejdsretten, og der opnåedes enighed om at lade spørgsmålet afgøre ved faglig voldgift. Klagerne forbeholdt sig at få bodsspørgsmålet afgjort af Arbejdsretten.

Sagens nærmere omstændigheder fremgår af den voldgiftskendelse, der blev afsagt den 22. november 1989, og som er sålydende

»DFDS's terminal på Esbjerg Havn rummer bl.a. et værkstedsanlæg, hvor der er indrettet synshal, som DFDS på visse ugedage udlejer til Statens Bilinspektion.

Synshallen betjener først og fremmest DFDS's egne trailere, men i et vist omfang, med Bilinspektionens godkendelse, også trailere fra andre virksomheder, herunder f.eks. fra Danish Food Transport (DFT), hvis område støder op til DFDS terminalen.

Danish Food Transports tilladelse til at fremstille trailere til syn i synshallen på DFDS's område går tilbage til august 1987.

Synsfremstillingen har, indtil nærværende voldgiftssag blev rejst i 1989, været praktiseret på den måde, at DFDS ansatte værkstedsfolk, der er medlemmer af Dansk Metal, med tugmasters hentede trailerne hos DFT og fremstillede dem til syn, hvorefter værkstedsfolkene bragte dem tilbage til DFT's område.

Selve klargøringen til syn foretages af DFT's egne folk.

I foråret 1989 blev terminalarbejdernes tillidsmand opmærksom på, at værkstedsfolkene i stadig større omfang trak DFT's trailere til syn.

Med henvisning til den mellem parterne indgåede Produktionstillægsaftale (terminalaftale) krævede tillidsmanden, at arbejdet blev henlagt til terminalarbejderne. Kravet blev i første omgang imødekommet af DFDS, som efter en uges forløb imidlertid meddelte, at man alligevel ønskede at benytte værkstedsfolkene til transportarbejdet.

Da parterne ikke ved forhandling kunne blive enige om, hvilken faggruppe, der skulle udføre transportarbejdet, henskød de herefter uoverensstemmelsen til afgørelse ved en faglig voldgiftsret med undertegnede landsdommer Preben Kistrup som formand og opmand.

Påstande.

Specialarbejderforbundet har nedlagt påstand om, at indklagede DFDS A/S, Esbjerg, tilpligtes at anerkende,

at transport af trailere fra pladsen hos Danish Food Transport til og fra synshallen er omfattet af terminalaftalen, og

at DFDS ikke er berettiget til at lade værkstedsfolk udføre arbejdet.

Sammenslutningen har påstået frifindelse.

Produktionstillægsaftalen (terminalaftalen).

Aftalen er indgået i 1986, og i dens indledning anføres bl.a.

Denne aftale er indgået for at skabe øget effektivitet og samarbejde i bestræbelserne for en bedre, hurtigere og mere fejlfri betjening af selskabets kunder.

Videre hedder det i aftalen

I. Arbejdet omfatter alt i forbindelsen med følgende

Pakhuset

Alt forefaldende arbejde, herunder

aflæsning og oplægning samt udlevering af gods for fremmede firmaer, incl. papirarbejde.

Diverse arbejder.

Alt normalt forefaldende arbejde, herunder

transport af enheder til og fra lejede arealer m.v.

rengøring af maskiner, trucks

al intern transport af enheder.

IV. Arbejdsforhold

Denne produktionstillægsaftale er kun gældende for de nuværende forhold med hensyn til skibstyper, pakhusindretning, pakhusplacering, godssammensætning samt faste og rørlige mekaniske hjælpemidler og arbejdsopgaver i øvrigt.

Aftalen er i øvrigt betinget af nuværende arbejdsforhold og metoder.

Sker der ændringer i disse forhold, kan der med 14 dages varsel begæres forhandling om ændring af aftalen.

Opnås der ikke enighed ved en sådan forhandling, der skal foregå mellem organisationerne, lægges arbejdsgiverens beregninger til grund for den fortsatte aftale, idet det herefter står parterne frit at opsige aftalen med nedennævnte ordinære varsel.

V. Opsigelse

Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en periodes udløb.

Sagens nærmere omstændigheder

Danish Food Transport er et interessentskab, som er medejet af DFDS.

Der fremstilles ca. 20 enheder fra DFT til syn pr. uge.

I forbindelse med losning/lastning transporterer terminalarbejderne DFT's trailere til og fra DFT's plads. Endvidere transporterer terminalarbejderne DFT's køle- og frysetrailere til og fra DFT's plads, når der skal påfyldes brændstof.

Lige uden for DFDS's værkstedsområde, er der indrettet en vaskeplads. I 1982 blev en forulykket helikopter indtransporteret af værkstedsfolkene til vaskepladsen, hvor de rengjorde den. Under henvisning til den dagældende terminalaftale, der ikke i realiteten afviger fra den nugældende aftale, hævdede terminalarbejderne, at det var deres arbejde, og under en faglig forhandling enedes parterne om, at terminalarbejderne skulle have betaling for det arbejde, som værkstedsfolkene havde udført.

Spørgsmålet om afgrænsning over for værkstedsfolkenes arbejdsområde blev endvidere rejst af terminalarbejdernes daværende tillidsmand Bodolf Tonnesen på et samarbejdsudvalgsmøde i juni 1986. I referatet fra mødet anføres herom

BT klagede over, at folk fra værkstederne efterhånden kører overalt på terminalen med tugmasters/gaffeltrucks. Han gjorde opmærksom på gældende aftale.

Sagen vil blive taget op med værkstedsledelsen.

Kørsel med DFDS's egne trailere mellem terminalområde og værksted foretages af terminalarbejdere, der stiller trailerne uden for værkstedet, hvor de derefter hentes af værkstedsfolkene.

Procedure.

Specialarbejderforbundet har gjort gældende, at kørsel til syn med Danish Food Transport's trailere er omfattet af de foran citerede afsnit fra terminalaftalen, og at det er uden betydning, at trailerne er DFT ejede. I øvrigt er terminalaftalen formuleret med sigte på de typiske arbejdsopgaver for terminalarbejderne og udelukker derfor ikke, at også andre opgaver ved fortolkning inddrages under dens dækningsområde.

Sammenslutningen har bestridt, at fremstillingen til syn er omfattet af terminalaftalen. DFT er en extern kunde i forhold til DFDS, og problematikken om fremstilling til syn var ikke kendt ved den seneste revision af terminalaftalen i 1986, og arbejdet kan derfor ikke være omfattet af aftalen. At DFDS stiller værkstedsfolk til rådighed ved transporten til syn beror på en aftale med DFT, og i mangel af en sådan aftale, måtte DFT selv sørge for transporten. I øvrigt har værkstedsfolkene forestået transportopgaven siden 1987, og først efter 2 års forløb gjorde Specialarbejderforbundet indsigelse.

Der har ikke kunnet opnås flertal for en afgørelse af uoverensstemmelsen blandt de af parterne valgte voldgiftsmænd, og afgørelsen træffes derfor af opmanden.

Opmanden udtaler.

Arbejdsopgaverne i terminalaftalen er samlet i hovedgrupper, og for hver enkelt gruppe angives dækningsområdet som »Alt forefaldende arbejde«, således at der derefter med anvendelsen af ordet »herunder« følger en nærmere eksemplifikation.

Denne formulering er også anvendt ved beskrivelsen af hovedgruppen »Diverse arbejder«.

Opmanden finder, at aftaleparterne herved har tilkendegivet, at terminalaftalen ikke er udtømmende, og at også andre arbejdsopgaver, der i det væsentlige er ligeartede med de opgaver, der beskrives i aftalen, kan være omfattet af denne.

At kørsel til syn med DFT trailere først er kommet ind i billedet som arbejdsopgave efter den seneste revision i 1986 af terminalaftalen kan efter det således anførte ikke tillægges afgørende betydning, ligesom det heller ikke kan tillægges selvstændig betydning, at værkstedsfolkene i det væsentlige har forestået transportopgaverne i de sidste 2 år.

Da hovedgruppen »Diverse arbejder« endvidere ikke alene tager sigte på godshåndtering, finder opmanden, at det herefter med fornøden sikkerhed kan indfortolkes i terminalaftalen, at den også omfatter de omtvistede transportopgaver, der ikke væsentligt adskiller sig fra andet terminalarbejde.

Ønsker DFDS derfor at stille medarbejdere til rådighed ved disse transportopgaver, skal det således være terminalarbejdere og ikke værkstedsfolk.

D E T B E S T E M M E S

Trækning af trailere fra pladsen hos Danish Food Transport til synshallen i DFDS's værksted er omfattet af parternes terminalaftale, og DFDS er derfor ikke berettiget til at lade transportarbejdet udføre af værkstedsfolk.

Under domsforhandlingen i Arbejdsretten er der afgivet forklaring af filialchef Jørgen Nielsen og tillidsmand Knud Kjær.

Jørgen Nielsen har forklaret, at tillidsmanden henvendte sig til terminallederen og gjorde opmærksom på, at terminalarbejderne var af den opfattelse, at det pågældende arbejde var omfattet af terminalaftalen. Terminalchefen accepterede dette. Nogle få dage efter blev spørgsmålet forelagt vidnet, der mente, at arbejdet ikke var omfattet af terminalaftalen, og derfor ikke kunne acceptere, at arbejdet blev udført af terminalarbejderne. Der var kun syn 1 gang om ugen, så derfor drejede spørgsmålet sig kun om arbejdet denne dag. Indtil afsigelsen af voldgiftskendelsen blev arbejdet herefter ikke udført af terminalarbejdere. Han rettede henvendelse til arbejdsgiverforeningen, som støttede ham i hans synspunkt. Han har hele tiden givet udtryk for, at spørgsmålet burde afgøres ved fagretlig behandling. I august 1989 blev arbejdet nedlagt i 5 døgn, og DFDS led herved et tab på ikke under 1,7 millioner kr.

Knud Kjær har forklaret, at han, der i fire år har været tillidsmand, rettede henvendelse til terminallederen umiddelbart før sommerferien i 1989 og fik dennes accept af, at arbejdet burde udføres af terminalarbejderne. De udførte da også arbejdet en uge, indtil der kom kontraordre fra Jørgen Nielsen. I hvert fald i en periode af ca. 2 år, inden han rejste spørgsmålet, var arbejdet jævnligt blevet udført også af terminalarbejdere uden indsigelse fra DFDS.

Til støtte for bodspåstanden har klagerne nærmere anført, at det forhold, at en sag udsættes til afgørelse ved faglig voldgift, ikke fritager for bod, når det som i dette tilfælde konstateres, at der ikke forelå nogen rimelig fortolkningstvivl. Terminalaftalen er bredt formuleret, og det pågældende arbejde adskiller sig ikke væsentligt fra andre terminalopgaver. DFDS burde herefter ikke have været i tvivl. Episoden i 1982 med helikopteren viser klart dette. I øvrigt blev spørgsmålet som anført i voldgiftskendelsen også rejst i juni 1986. Indtil 1989, da spørgsmålet igen blev aktuelt, havde man i hvert fald i et vist omfang anvendt terminalarbejdere til arbejdet, og fra klagernes side rejste man kravet, da man igen blev opmærksom på, at der ikke blev anvendt terminalarbejdere. Det er i øvrigt særligt graverende, at terminalarbejderne i første omgang fik tilslutning til deres synspunkter, hvorefter afgørelsen uden forhandling blev ændret, så arbejdet igen blev udført af andre end terminalarbejdere indtil voldgiftskendelsens afsigelse. Der foreligger også organisationsansvar, idet den pågældende arbejdsgiverorganisation burde have vejledet DFDS nærmere om, hvorledes man skulle have forholdt sig.

De indklagede har til støtte for deres standpunkt navnlig anført, at det foreliggende fortolkningsspørgsmål kunne give anledning til rimelig tvivl. Voldgiftsretten har anvendt en udvidende fortolkning, og tvivlsspørgsmålene vedrører blandt andet, om der forelå internt eller eksternt arbejde, om der forelå fremmede trailere, og i det hele taget, om der forelå en problemstilling, der lå uden for de forudsætninger, der var til stede, da terminalaftalen blev indgået.

Arbejdsretten skal udtale

Formuleringen af terminalaftalen kunne give anledning til rimelig tvivl om, hvorvidt det pågældende arbejde var omfattet af denne aftale. Det forhold, at indklagede har fastholdt sin opfattelse, kan derfor ikke give grundlag for at pålægge bod. Det må dog anses for uheldigt, at filialchefen uden forhandling med tillidsmanden omgjorde terminallederens beslutning, hvorefter arbejdet indtil voldgiftskendelsens afsigelse blev udført af andre end terminalarbejdere. Heller ikke dette forhold kan i sig selv begrunde nogen bod.

Efter det foreliggende finder Arbejdsretten derfor ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge de indklagede bod, hvorfor de frifindes i så henseende.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer (nu Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) og DFDS A/S, Esbjerg, tilpligtes at overholde gældende overenskomst. De indklagede frifindes for den af Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark - Transport, nedlagte påstand om bod for overenskomstbrud.

I sagsomkostninger skal klagerne betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.442 (note 111), s.626 (note 95), Knud Illum s.316, K. 89.029 (A 1990, s.47), K. 86.127 (A 1988, s.20).

Spørgsmålet om, hvorvidt det stred mod en aftale, at DFDS havde ladet andre end terminalarbejdere udføre et nærmere angivet arbejde, blev af arbejdstagerparten indbragt for Arbejdsretten med påstand om bod. Arbejdsretssagen blev udsat på afholdelse af faglig voldgift til afgørelse af fortolkningsproblemet i sagen, og ved opmandskendelse-015k arbejdstagersiden medhold. Sagen blev herefter domsforhandlet ved Arbejdsretten for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt DFDS og arbejdsgiverforeningen havde pådraget sig bodsansvar. Indklagede blev imidlertid frifundet, da formuleringen af aftalen fandtes at have givet anledning til rimelig tvivl om, hvorvidt den dækkede det pågældende arbejde.