Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.

Bod 2.2.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Kollektiv arbejdsret generelt. Omgåelse. Organisationsforhold. Processuelle spørgsmål 2.2. - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.1. Arbejdsprocessens parter Virksomhedsoverdragelse. (* 1) (* 2) Kroejer, der bortforpagtede kroen til et selskab, han selv kontrollerede, blev identificeret med selskabet i relation til opfyldelse af en kollektivoverenskomst. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark (konsulent Morten Ulrich) mod 1. Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, Skærbækvej 17, Hejse, 7000 Fredericia (advokat Ib Skovbo) samme mod 2. Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, samme mod 3. Dansk Arbejdsgiverforening for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, (advokat Henrik Uldal) Dommere: Ole Espersen, Otto Hansen, Erik Nielsen, Anne M. Pedersen, Pontoppidan (retsformand), Sarroe og Sløk.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, Gastronomisk Landsforbund og Tjenerforbundet i Danmark indklaget kroejer Knud Pedersen selv eller ved de foran nævnte organisationer for Arbejdsretten i anledning af overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

1. Indklagede har ved den 19. september 1989 at afskedige samtlige medarbejdere på Hejse Kro - eller ved sin medvirken hertil, og senere fastholdelse af afskedigelserne - etableret overenskomststridig lockout.

2. Indklagede tilpligtes at anerkende at være part i alle ansættelsesforhold, som eksisterede den 19. september 1989, subsidiært at være indtrådt som part i de den 19. september 1989 bestående ansættelsesforhold, jfr. lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

3. Indklagede tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at opfylde mæglingsafgørelser af 5. maj 1989 og 9. august 1989.

4. Indklagede tilpligtes for overenskomstbrud at betale en efter rettens skøn fastsat bod til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark.

5. Spørgsmål om betaling til forbundets medlemmer afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Påstandene er nedlagt principalt over for Dansk Arbejdsgiverforening for kroejer Knud Pedersen, subsidiært over for denne personligt og mere subsidiært over for Knud Pedersen repræsenteret ved Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter.

Indklagede Knud Pedersen har påstået frifindelse.

De indklagede organisationer har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Kroejer Knud Pedersen har siden 1979 ejet og drevet Hejse Kro som en personlig virksomhed. Pr. 1.oktober 1988 bortforpagtede han virksomheden til Hejse Kro A/S. Samtlige aktier i selskabet - der var et »skuffeselskab« - blev erhvervet af Knud Pedersen i september 1988. Aktiekapitalen var på 300.000 kr. I forbindelse med erhvervelsen blev selskabets navn og vedtægter ændret og bestyrelsen udskiftet, således at bestyrelsen herefter bestod af Knud Pedersen, hans hustru og hans fader. Knud Pedersen blev valgt til direktør i selskabet og revisor var revisionsfirmaet K.G. Jensen (statsautoriserede revisorer). Ifølge de ændrede vedtægter er selskabets formål at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Selskabet tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af en direktør.

Ifølge forpagtningskontrakt af 7. september 1988 medfulgte i forpagtningen alt det til virksomheden hørende restaurationsinventar og service m.v., maskiner og øvrige driftsmidler m.v. I øvrigt indeholder kontrakten følgende bestemmelser af interesse for den foreliggende sag

»Pkt.5.

Den årlige forpagtningsafgift (basisafgift) skal udgøre kr. 1.920.000,00 excl. moms, der betales månedsvis bagud med kr. 160.000,00, således at første forpagtningsafgift forfalder til betaling den 01.11.1988 for perioden 01.10-01.11.1988.

Udover forpagtningsafgiften betaler forpagteren fra 01.10.1988 årligt 15% af årets resultat efter skat, således at første betaling dækker perioden 01.10.-30.09.1989 og forfalder til betaling senest 01.01 det følgende år, det vil sige første gang 01.01.1990. I beregningsgrundlaget skal fratrækkes Knud Pedersen's faste gage, men ikke udbetalt tantieme.

Pkt. 6.

Ved forpagtningens overtagelse, og senest 01.10.1988, betales kr. 200.000,00, hvilket beløb tjener til sikkerhed for forpagterens opfyldelse af forpagtningskontrakten, herunder betaling af forpagtningsafgift m.v.. Det bemærkes, at bortforpagteren er berettiget til frit at råde over dette beløb, der ikke forrentes, og for hvilket bortforpagteren ikke stiller sikkerhed.

Pkt. 11.

Nærværende forpagtningskontrakt er fra begge sider uopsigelig indtil 01.10.1993, til hvilket tidspunkt forpagtningsforholdet ophører uden yderligere varsel. Samtidig med forpagtningsforholdets ophør frigøres forpagterens depositum.

Det betragtes som væsentlig misligholdelse af nærværende forpagtningskontrakt

at de fastsatte ydelser efter forløbet af 3 dage efter påkrav ikke erlægges,

at udgifterne til det offentlige ikke betales inden betalingsfristens udløb,

at forpagteren standser sine betalinger eller tages under konkursbehandling.

I tilfælde af en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til straks, og uden varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt ophør og kræve sig indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse. Forpagteren skal tilsvare bortforpagteren fuld skadeserstatning for tab han måtte påføre bortforpagteren som følge af misligholdelse af nærværende kontrakt.

Pkt. 16.

Forpagteren overtager virksomhedens personale, og er bekendt med samtlige ansættelsesaftaler. Personalets eventuelle krav mod bortforpagteren på løn, feriepenge, ATP m.v. før overtagelsesdagen, er forpagteren uvedkommende. Bortforpagteren oplyser, at man har iagttaget reglerne i henhold til lov nr. 111 af 24.03.1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.«

I den personligt drevne virksomhed var der ansat ca. 25 medarbejdere, herunder et antal medlemmer af de klagende forbund (kokke, smørrebrødsjomfruer, stuepiger og receptionspersonale). Hertil kom 3 kokkelærlinge og 2 eller flere smørrebrødselever. Alle medarbejdere overgik til ansættelse hos selskabet jf. forpagtningskontraktens pkt. 16.

Knud Pedersen var medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Efter at Hejse Kro A/S var tiltrådt som forpagter, blev medlemskabet overført til selskabet. Knud Pedersens alkoholbevilling blev ligeledes overført til selskabet.

I forbindelse med selskabets overtagelse af forpagtningen blev udarbejdet et driftsbudget for perioden 1. oktober 1988 - 30. september 1989. I driftsbudgettet er der kalkuleret med indtægter på i alt 7.491.445 kr. og udgifter på 7.130.445 kr., således at der fremkom et overskud på 361.000 kr. Udgifterne udgjorde løn til direktion med 180.000 kr. til ansat personale på 2.809.445 kr., forpagtningsafgift på 1.920.000 kr. og øvrige udgifter med 2.721.000 kr. I en finansieringsplan, der medfulgte ansøgningen om alkoholbevilling til selskabet, er der opført en likvid egenkapital på 300.000 kr. og et banklån på 100.000 kr. Kapitaludgiften er opført med depositum på 200.000 kr. og køb af varelager 100.000 kr., således at driftskapitalen udgjorde 100.000 kr.

I april 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke sag i anledning af manglende overholdelse af en række bestemmelser i den gældende overenskomst. Sagen blev forhandlet på mæglingsmøder den 5. maj og 1. juni 1989. I referatet af mæglingsmødet anføres

»Mæglingsmøde mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (GL) i sag vedrørende Hejse Kro v/Knud Pedersen og kokkelærlinge samt smørrebrødselever.

Mødet var begæret af GL ved skrivelse af 17. april 1989.

Mødet blev afholdt den 5. maj 1989 med referat dateret samme tid og gentaget torsdag den 1. juni 1989 kl. 10.00 på Hejse Kro A/S.

Til stede

Carsten Hyllested, AHR Hans Peder Nielsen, GL

Jan Mathiasen, AHR Frank Lakmann, GL

Finn Christensen, AHR

Sagen angår overenskomstens paragraffer 4, 6, 7, 8, 9, 10, 13, 25, 30, 38, 39 og lærlingeloven.

Sagen forhandledes og der opnåedes enighed om følgende

Til fuld og endelig afgørelse af de rejste krav for lærlingene frem til 1. maj 1989 betaler Hejse Kro ved Knud Pedersen kr. 160.000.

Beløbet specificeres således

J1 kr. 20.650,00

J2 kr. 37.000,00

J3 kr. 15.000,00

J4 kr. 15.000,00

J5 kr. 20.000,00

J6 kr. 23.000,00

Beløbet betales til GL, Vejle Amts afdeling således pr. 15. juni 1989 kr. 30.00,00. Disse frister er 4 hverdage efter. Senest 1. september 1989 kr. 25.000,00 og pr. 1. november 1989 kr. 25.000,00.

Pr. 1. januar 1990 optages der drøftelser mellem Knud Pedersen og GL om afvikling af restgælden.

Såfremt kroen sælges er restbeløbet forfalden på 5. hverdag efter handelen er indgået.

Såfremt Hejse Kro ønsker AHR's medvirken til drøftelserne den 1. januar 1990 kan disse ved mæglingsmødet indgå, såvel som GL kan inddrage AHR.

Mæglingsudvalget indskærper endnu engang, at overenskomsten skal overholdes samt for lærlingene Lærlingeloven.

Såfremt der indtræder betalingsstandsning, konkurs eller anden form for virksomhedsophør er restbeløbet forfalden til betaling.

GL fordeler beløbet forholdsmæssigt mellem eleverne efterhånden som afdragene indløber dog således at GL forlods får første afdrag.«

I juni 1989 rejste Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke på ny sag. Mæglingsmøde blev afholdt den 9. august

1989. I referatet af mæglingsmødet anføres

og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke (TFD) i sag vedrørende Hejse Kro, Fredericia afholdt den 9. august 1989 kl. 9.00 på Stedet.

Til stede

Jan Mathiasen, AHR. Peer Sand, TFD.

Finn Christensen, AHR. Alice Munk Holm, TFD.

Mægling var begæret af Tjenerforeningen ved skrivelse af 12. juni 1989 i fortsættelse af mæglingsmøde den 5. juni 1989.

Som vidner førtes Knud Petersen, Hejse Kro og Brian Andreasen.

Sagen forhandledes

Brian Andersen blev ansat som tjenerelev på Hejse Kro fra 1. maj 1989 og stadig ansat. Der er brud på overenskomsten, paragraffer jævnfør mæglingsbegæring af 9. juni 1989.

Herunder

1. Manglende overtidsbetaling

2. - forskudttids-, søndags- og helligdagsbetaling.

3. - fridage- og weekend fri.

4. Arbejdende under skole ophold.

5. Elev på vagt uden faglært serveringspersonale.

6. Delte vagter samt brud på miljølovens bestemmelser, samt lærlingeloven.

Mæglingsudvalget pålægger Hejse Kro nøje at følge overenskomsten, miljø og lærlingslovens bestemmelser fremover.

Tjenerforbundet repræsentanter vil såfremt tingenes tilstand ikke radikalt ændres, tage forbehold for evt. lærlingevoldgift.

Sagen genforhandledes. Med baggrund i fremlagte dokumentation enedes mæglingsudvalget om, at virksomheden betaler kr. 70.000,00 til tjenerforbundet via AHR senest den 31. august 1989.

For AHR: For TDF

Jan Mathiasen, sign. Peer Sand, sign.

Finn Christensen, sign. Alice Munk Holm, sign.

Undertegnede Knud Petersen kan ikke acceptere mæglingsudvalgets afgørelse, da jeg mener den er urimelig bla. afgørelsen af elevens overtid og alenevagter.

Knud Petersen, sign.'

I løbet af foråret og sommeren 1989 viste det sig, at driften gav betydeligt underskud. Af en resultatopgørelse i selskabet for perioden 1. oktober 1988 - 31. juli 1989 fremgår, at selskabet havde et driftsunderskud på 764.805 kr. Egenkapitalen var negativ med 464.805 kr.

Den 8. september 1989 skrev advokat Ib Skovbo således til selskabet

»Som advokat for Knud Pedersen, Akacievænget 5, Taulov, 7000 Fredericia skal jeg hæve den mellem Dem og min klient indgåede forpagtningskontrakt vedrørende Hejse Kro som misligholdt.

De har ikke trods mit påkrav af 4.9.1989 foretaget betaling af forpagtningsafgiften for august måned 1989 kr. 195.200.

Jeg har samtidig hermed anmodet fogedretten i Fredericia om at udsætte Dem af forpagtningsaftalen med en umiddelbar fogedforretning.«

Fogedforretning blev afholdt den 19. september 1989 ved fogedretten i Fredericia. I fogedbogen hedder det

»Der foretoges

FS 2892/89 Ejeren

Knud Pedersen

Akacievænget 5

Fredericia

begærer forpagteren

Hejse kro A/S

Skærbækvej 17

Hejse

Fredericia

udsat af det forpagtede Hejse Kro, Skærbækvej 17, Hejse, Fredericia gennem en umiddelbar fogedforretning i medfør af rpl § 609, stk. 1.

For og med ejeren mødte advokat Skovbo, Vejle.

For forpagteren møde advokat P. Skou-Nielsen, Fredericia.

Der fremlagdes: Rekvisition m/bilag 1-3.

Advokat Skovbo begærede sagen fremmet i overensstemmelse med rekvisition.

Advokat P. Skou-Nielsen protesterede mod, at sagen fremmes.

Advokat P. Skou-Nielsen erkendte, at forpagteren ikke har betalt forpagtningsafgift for august og september måned 1989. Forpagtningsafgiften for september måned er endnu ikke forfalden, men selskabet vil ikke være i stand til at betale.

Fogedretten afsagde straks sålydende

K E N D E L S E

Efter forpagtningskontraktens § 12 betragtes bl.a. betaling af forpagtningsafgift senere end 3 dage efter påkrav som væsentlig misligholdelse, og i samme bestemmelse er det anført, at »i tilfælde af en sådan misligholdelse, er bortforpagteren berettiget til straks, og uden varsel, at ophæve forpagtningsforholdet til øjeblikkeligt ophør og kræve sig indsat i besiddelse af virksomheden ved en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse«.

Som spørgsmålet er forelagt og procederet for fogedretten, må der derfor gives rekvirenten medhold i, at forretningen skal nyde fremme.

T H I B E S T E M M E S

Forpagteren Hejse Kro A/S udsættes af det forpagtede, Hejse Kro.'

Samme dag blev samtlige medarbejdere opsagt ved sålydende skrivelser

»Vedr.: Deres ansættelse i Hejse Kro A/S.

Hejse Kro A/S har ikke været i stand til at betale forfalden forpagtningsafgift til kroejer Knud Pedersen.

Fogedretten i Fredericia har dags dato udsat Hejse Kro A/S af forpagtningen.

Søm følge heraf skal jeg på selskabets vegne opsige Dem med lovmæssig varsel.

Da selskabet ikke har mulighed for at beskæftige Dem i opsigelsesperioden, stilles De frit.

Jeg skal opfordre Dem til at afholde evt. tilgodehavende ferie i opsigelsesperioden.

Nærværende skrivelse sendes såvel anbefalet som almindeligt.«

Den 20. september 1989 blev 8 af de lige afskedigede medarbejdere genansat ved kontrakter indgået mellem Knud Pedersen og de pågældende medarbejdere.

Knud Pedersen fortsatte således driften af kroen, nu på ny som personlig drevet virksomhed.

Da klagerne fandt, at der var begået overenskomstbrud ved de stedfundne afskedigelser, blev der den 29. september 1989 afholdt fællesmøde. I fællesmødereferatet anføres

»Ved et fællesmøde d.d. i Dansk Arbejdsgiverforening behandledes en af Gastronomisk Landsforbund, Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark indbragt uoverensstemmelse mellem forbundene og Hejse Kro A/S, Fredericia, vedrørende afskedigelsen af det samlede personale.

Sagen forhandledes, og fra arbejdsgiverside dokumenterede man under mødet ved udskrift af Fogedbogen for Civilretten i Fredericia, at dets medlem, Hejse Kro A/S, Fredericia, den 19. september 1989 er blevet udsat af det forpagtede, Hejse Kro A/S.

På denne baggrund trak man fra arbejdstagerside den rejste sag.«

Klagerne indbragte herefter ved klageskrift af 10. oktober 1989 sagen for Arbejdsretten som hastesag. I klageskriftet var Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen anført som indklaget. Påstandene i klageskriftet svarede - bortset fra påstand 5 - til klagernes endelige påstande.

Den 12. oktober 1989 blev selskabet erklæret konkurs.

Sagen blev domsforhandlet den 22. november 1989. Under domsforhandlingen blev det oplyst, at Knud Pedersen var blevet optaget som medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter med virkning fra 1. oktober 1989, og at Hejse Kro A/S havde været medlem af Arbejdsgiverforeningen indtil selskabets konkurs den 12. oktober 1989. På denne baggrund blev der af retten rejst spørgsmål om, hvorvidt sagen burde have været anlagt mod Dansk Arbejdsgiverforening, jf. arbejdsretslovens § 14. Med henblik på afklaring heraf blev sagen udsat. Der afholdtes herefter nyt fællesmøde den 5. december 1989. I referatet anføres

»D.d. afholdtes fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for de dertil hørende forbund vedrørende den i Arbejdsretten verserende sag nr. 89.372 - Hejse Kro.

Arbejdstagersiden vil under den verserende Arbejdsretssag medindklage Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved Knud Pedersen som alternativt indklaget part og i øvrigt nedlægge samme påstande heroverfor som anført i påstandsdokument dateret 22.11.1989.

Fra arbejdsgiverside gjorde man gældende, at DA for AHR ikke er part i sagen, jf. Arbejdsretslovens § 14, da Hejse Kro ved Knud Pedersen ikke var medlem af AHR den 19. september 1989, da de omtvistede afskedigelser fandt sted, og da Hejse Kro A/S ej heller var medlem af AHR på dette tidspunkt. Endvidere bestrides det, at der er identifikation mellem Hejse Kro A/S og Knud Pedersen, eller at der på andet grundlag skulle være grundlag for at anse DA for AHR som part i sagen. Fra arbejdsgiverside gjorde man opmærksom på, at klagen vedrørende Hejse Kro A/S fra LO's side blev trukket tilbage ved fællesmødet den 29. september 1989.

LO fastholdt sit standpunkt og bemærkede, at det på fællesmødet den 29. september 1989 passerede var begrundet i de ovenfor refererede oplysninger om medlemskab m.v.

Fra arbejdsgiverside supplerede man med, at beslutningen om trækning af sagen blev truffet på grundlag af udskrift af fogedbogen, hvorefter Hejse Kro A/S er blevet udsat af det forpagtede.

For så vidt Arbejdsretten skulle komme til det resultat, at DA for AHR er part i sagen, tager man fra arbejdsgiverside forbehold for så vidt angår det materielle i sagen.«

Fortsat domsforhandling har fundet sted den 22. januar 1989.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af Knud Pedersen, kokkelærling Morten Bøttern, amtssekretær i Gastronomisk Landsforbund Hans Peter Nielsen, forretningsfører i Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke P. Kjeld Mortensen og kontorchef i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter Bob David Nedergaard.

Knud Pedersen har forklaret, at han er udlært kok. Han overtog i 1979 Hejse Kro fra sine forældre, som havde drevet kroen i 10 år. Da han overtog kroen gav den underskud, men han fik vendt udviklingen og foretog i løbet af 1980'erne betydelige nye investeringer, senest i 1987, hvor han udvidede selskabslokalerne og tilbyggede en værelsesfløj. Den seneste investering beløb sig til 7-8 mio.kr. Det var hensigten, at kroen efter udbygningen tillige skulle tjene som konference- og kursuscenter. Overvejelserne om at lade et aktieselskab overtage driften af kroen startede i foråret 1988. Baggrunden var først og fremmest, at han herigennem ville have lettere ved at sælge virksomheden. Også drifts- og skattemæssige hensyn indgik i overvejelserne. Foruden aktiekapitalen på 300.000 kr. har han indskudt 230.000 kr. i selskabet. Forpagtningsafgiften svarede til ydelserne på prioritetslånene i ejendommen. Prioritetsgælden var på ca. 10,8 mio.kr. Efter at forpagtningen var etableret, fortsatte han som direktør i selskabet med at forestå den daglige drift. Personalet blev underrettet om forpagtningen. Han fulgte udviklingen nøje, bl.a. gennem kvartalsvise regnskaber. Fra begyndelsen af 1989 indtrådte der i branchen en almindelig afmatning, som også ramte Hejse Kro. Man nåede derfor ikke op på den omsætning, som der var budgetteret med. Ved udgangen af juli 1989 var der oparbejdet et driftsunderskud på 764.000 kr. I august kunne selskabet ikke betale skyldig moms, og Toldvæsenet begærede derfor udpantning i bl.a. varelageret. Efter forhandlinger indvilligede Toldvæsenet i at trække udpantningsbegæringen tilbage, men kun på betingelse af, at selskabet indgav konkursbegæring. Begæring blev indgivet få dage efter den 19. september. Da selskabet ikke kunne betale den forfaldne forpagtningsafgift for august, hævede advokat Skovbo ved skrivelse af 8. september 1989 forpagtningsaftalen og begærede samtidig selskabet udsat af forpagtningen ved en umiddelbar fogedforretning. Fogedforretningen fandt sted den 19. september. For at afværge yderligere tab var han tvunget til selv på ny at overtage driften af kroen. Bortset fra nogle få timer den 19. september om eftermiddagen var kroen i kontinuerlig drift. Som følge af det dårlige driftsresultat var det imidlertid nødvendigt at foretage en væsentlig reduktion i personalet. Selskabet opsagde derfor den 19. september samtlige ansatte. Den 20. september om morgenen rettede han telefonisk henvendelse til de 8 medarbejdere, som han ønskede fortsat at beskæftige. De mødte på arbejde samme dag, og der blev straks oprettet nye ansættelseskontrakter. Lønnen efter de nye kontrakter er højere end den overenskomstmæssige. Der er således ikke tale om, at han har ønsket at unddrage sig overenskomstmæssige forpligtelser. I forbindelse med et af Landsorganisationen begæret møde den 5. oktober 1989 indmeldte han sig samme dag i Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Der er nu beskæftiget 11 - 12 medarbejdere på kroen.

P. Kjeld Mortensen har forklaret, at grunden til, at man fra arbejdstagerside trak klagen tilbage på fællesmødet den 29. september 1989 var, at det fra arbejdsgiverside blev oplyst, at selskabet efter at være udsat af forpagtningen ikke længere var medlem af arbejdsgiverforeningen.

Bob David Nedergaard har forklaret, at medlemskab af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter efter foreningens love kun står åben for aktive restauratører. Hvis et medlem ophører med at drive restaurationsvirksomhed, ophører medlemskabet uden videre. Da Hejse Kro A/S den 19. september 1989 blev udsat af forpagtningen, ophørte selskabets medlemskab fra denne dato. Knud Pedersen indmeldte sig den 5. oktober 1989 og er således medlem fra denne dato. Datoen 1. oktober referer sig alene til opkrævning af kontingent til nogle såkaldte hjælpefonde. Disse bidrag opkræves kvartalsvis, men dette har ikke noget at gøre med, fra hvilket tidspunkt medlemskabet er etableret. Det sker først fra indmeldelsen.

Til støtte for påstandene har klagerne i første række gjort gældende, at der har været en så nær forbindelse mellem selskabet og Knud Pedersen, at Knud Pedersen i arbejdsretlig henseende må identificeres med selskabet. Knud Pedersen var efter forpagtningen fortsat ejer af de bygninger, hvorfra kroen blev drevet. Han havde desuden den fulde kontrol med selskabet, idet han ejede hele aktiekapitalen, var direktør i selskabet og formand for bestyrelsen, der i øvrigt bestod af hans ægtefælle og hans fader. Knud Pedersen må derfor være stillet, som om han også i den periode, hvor kroen formelt blev drevet af selskabet, var part i de kollektive overenskomster. Konsekvensen heraf må være, at Knud Pedersen er forpligtet til at opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989, jf. klagernes påstand 3, og at han var part i alle ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989, jf. klagernes påstand 2.

Til støtte for påstand 1 har klagerne anført, at opsigelserne af samtlige medarbejdere den 19. september 1989 ikke var driftsmæssigt begrundet. Dette er evident for så vidt angår de 8 medarbejdere, som straks blev genansat, men heller ikke for de øvrige medarbejderes vedkommende er det godtgjort, at opsigelserne var nødvendiggjort af den ugunstige driftsmæssige udvikling og ikke - som det efter klagernes opfattelse var tilfældet - skete med det formål at »rense« virksomheden for lønkrav. Den omstændighed, at opsigelserne blev afgivet i selskabets navn og med den begrundelse, at selskabet var udsat af forpagtningen, kan efter det af klagerne hævdede identitetssynspunkt ikke tillægges betydning. Der var således tale om et kollektivt kampskridt rettet mod samtlige medarbejdere. Et sådant skridt må anses som en lockout eller i hvert fald en lockout-lignende aktion, der indebærer et krav om genansættelse. Desuden bør de foretagne overenskomststridige dispositioner udløse et alvorligt bodsansvar.

I anden række har klagerne anført, at den stedfundne tilbagetagelse af kroen er omfattet af loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven), og at indklagede i medfør af denne lov er indtrådt i de ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989 med de konsekvenser, som har fundet udtryk i klagernes påstande.

Hvad særlig angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en overdragelse i lovens forstand, har klagerne henvist til, at EF-domstolen i sagen mod Nymølle Kro (Arbejdsrettens sag 10.388 - Arbejdsretligt Tidsskrift 1988 side 13) har fastslået, at en ejers tilbagetagelse af en virksomhed som følge af forpagterens misligholdelse af forpagtningsaftalen er omfattet af EF-direktivet om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, og der kan ikke lægges vægt på, at tilbagetagelsen i Nymølle Kro-sagen skete uden rettens medvirken, medens tilbagetagelsen i den foreliggende sag er foretaget ved en umiddelbar fogedforretning. Tilbagetagelse ved umiddelbar fogedforretning er hjemlet i forpagtningsaftalen. Som det også fremgår af udskriften af fogedbogen var fogedforretningen »iscenesat« af Knud Pedersen og i øvrigt ganske overflødig, idet Knud Pedersen som nævnt udøvede den fulde kontrol med selskabet. Der var derfor reelt intet behov for en fogedforretning, og det ville føre til ganske uacceptable resultater, hvis man kunne komme uden om forpligtelserne efter virksomhedsoverdragelsesloven ved formelt at lade tilbagetagelsen ske via fogedretten.

Når Knud Pedersens overtagelse af driften af kroen er omfattet af loven, må følgen heraf være den samme, som hvis Knud Pedersen identificeres med selskabet. Dette må også gælde med hensyn til opfyldelsen af mæglingsafgørelserne, i hvert fald i forhold til de medarbejdere, som fortsat var ansat på kroen den 19. september 1989. De beløb, som skal betales efter disse afgørelser, angår alene efterbetaling. Der indgår således ikke nogen bod i beløbene.

Klagernes påstand 5 stemmer med de påstande, som helt sædvanligt nedlægges i sager om efterbetaling.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, har klagerne anført, at Knud Pedersen på tidspunktet for sagsanlægget var medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter. Klagerne har derfor med rette medinddraget organisationerne i sagen, jf. arbejdsretslovens § 14. Den omstændighed, at Knud Pedersen ikke var medlem den 19. september, kan ikke føre til andet resultat, i hvert fald ikke for så vidt angår Dansk Arbejdsgiverforenings stilling som procespart. Hertil kommer, at det, såvel i kraft af de af klagerne hævdede identitetssynspunkter som i kraft af virksomhedsoverdragelsesloven, må være rigtigst at antage, at Knud Pedersen kontinuerligt har været medlem af Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter enten i kraft af selskabets medlemskab eller i kraft af sit personlige medlemskab.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede Knud Pedersen gjort gældende, at der ikke er grundlag for at identificere Knud Pedersen med selskabet, og at tilbagetagelsen af kroen ikke var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Hvad det første spørgsmål angår, har indklagede nærmere anført, at bortforpagtningen af kroen til det af Knud Pedersen overtagne selskab, var en helt sædvanlig og legitim disposition, hvilket bekræftes af forpagtningsaftalens indhold. Bortforpagtningen blev foretaget, fordi det var hensigtsmæssigt ud fra driftsmæssige og skattemæssige hensyn, og fordi det så ville være lettere at sælge kroen. De driftsbudgetter, som blev udarbejdet i forbindelse med bortforpagtningen var fuldt forsvarlige, og de senere opståede vanskeligheder kunne ikke forudses. At Knud Pedersen ikke var ude på at »malke« selskabet fremgår af, at forpagtningsafgiften blev fastsat til et beløb, der svarede til ydelserne på prioritetslånene, ligesom direktørlønnen var moderat. Driften var forsvarligt tilrettelagt, og Knud Pedersen havde bl.a. i kraft af de kvartalsvise regnskaber hele tiden nøje kendskab til udviklingen. Det var først og fremmest den almindelige afmatning i branchen, der førte til de dårlige resultater, som i august-september 1989 medførte forpagtningsforholdets ophør, hvorfor Knud Pedersen på ny personligt måtte overtage driften. Der er således i det hele intet odiøst i hændelsesforløbet, ligesom der intet grundlag er for klagernes anbringende om, at tilbagetagelsen skete for at »rense« virksomheden for lønkrav.

Der er herefter ikke grundlag for at identificere Knud Pedersen med selskabet. Selskabet var en selvstændig juridisk person, og det ville være i strid med sædvanlig retsopfattelse at statuere identitet, fordi Knud Pedersen som eneaktionær, bestyrelsesformand og direktør havde hovedindflydelsen i selskabet. Der kan ganske vist i arbejdsretlig praksis findes eksempler på, at man ud fra identitetssynspunkter har antaget, at den, som har overtaget en virksomhed, er indtrådt i eksisterende, kollektive overenskomster. Dette er imidlertid ikke omtvistet i den foreliggende sag, idet Knud Pedersen er villig til at følge - og faktisk har fulgt - overenskomsterne. Derimod er der - heller ikke i den arbejdsretlige litteratur og praksis - belæg for at lade Knud Pedersen hæfte for de forpligtelser, som selskabet har pådraget sig. Et sådant resultat ville få uoverskuelige konsekvenser for de mangfoldige mindre foretagender, som driver deres virksomhed i selskabsform.

Når der ikke kan statueres identitet, følger heraf, at Knud Pedersen ikke hæfter for opfyldelsen af mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989, idet disse er indgået på et tidspunkt, hvor kroen blev drevet af selskabet. Der er heller ikke tale om, at Knud Pedersen var part i de ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.

Opsigelserne den 19. september 1989 blev foretaget af selskabet og var en nødvendig konsekvens af, at selskabet var sat ud af forpagtningen. Der foreligger derfor allerede af denne grund ikke lockout eller anden form for kollektivt kampskridt. Hertil kommer, at reduktionen af staben var påkrævet ud fra driftsmæssige hensyn. Der er som følge heraf intet grundlag for klagernes påstand 1, lige så lidt som der er grundlag for bodskravet, jf. påstand 4.

For så vidt angår påstand 5 har indklagede anført, at påstanden er for vagt udformet til at kunne tages til følge.

For så vidt angår spørgsmålet, om overtagelsen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, har indklagede gjort gældende, at der ikke er tale om en overdragelse i lovens forstand. Det er fast antaget i den juridiske litteratur, at en tilbagetagelse, der som her sker ved en judiciel akt, bringer forholdet uden for loven. Et modsat resultat kan ikke udledes af EF-domstolens dom i Nymølle Kro-sagen, idet tilbagetagelsen i denne sag skete, uden at fogedretten var indblandet. Det kan ikke føre til andet resultat, at tilbagetagelse ved umiddelbar fogedforretning er hjemlet i forpagtningsaftalen. Det kan heller ikke tillægges betydning, at der i det foreliggende tilfælde var nær forbindelse mellem bortforpagteren og forpagteren. Denne forbindelse ændrer ikke ved det forhold, at selskabet var en selvstændig juridisk person, og at tilbagetagelsen skete ved en judiciel akt.

Hvis det antages, at tilbagetagelsen af kroen er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, kan Knud Pedersen i det højeste hæfte for opfyldelsen af mæglingsmødeafgørelserne i forhold til de medarbejdere, som var ansat den 19. september 1989. I hvert fald afgørelsen af 9. august 1989 må desuden antages ikke alene at angå efterbetaling, men også at indeholde et bodselement. Efter virksomhedsoverdragelsesloven hæfter erhververen ikke for overdragerens eventuelle bodsansvar. Også dette må føre til, at Knud Pedersen ikke hæfter for disse beløb. Endvidere er der heller ikke i denne situation grundlag for at tage klagernes påstand om lockout, bod og efterbetaling til følge.

Til støtte for afvisningspåstanden har Dansk Arbejdsgiverforening og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter anført, at Knud Pedersen først blev indmeldt i arbejdsgiverforeningen den 5. oktober 1989. Han var således ikke medlem af nogen af de indklagede foreninger på tidspunktet for det påståede overenskomstbrud.

Selskabets medlemskab ophørte, da selskabet blev udsat af forpagtningen den 19. september. Opsigelserne blev først afgivet efter udsættelsen, og heller ikke selskabet var således på det relevante tidspunkt medlem af de indklagede organisationer.

Klagernes anbringende om, at Knud Pedersen må identificeres med selskabet, kan - selv om det måtte blive accepteret for så vidt angår forholdet mellem klagerne og Knud Pedersen - ikke føre til, at der også i relation til spørgsmålet om medlemskab af organisationerne sker en identifikation med den konsekvens, at Knud Pedersen stilles, som om han kontinuerligt har været medlem af organisationerne.

I øvrigt har de 2 foreninger tilsluttet sig indklagede Knud Pedersens procedure med hensyn til sagens realitet.

Arbejdsretten skal udtale

Det må lægges til grund, at Knud Pedersen som eneaktionær, formand for bestyrelsen - der i øvrigt bestod af nære familiemedlemmer - og direktør i Hejse Kro A/S havde fuld kontrol med selskabet, og at han efter etableringen af forpagtningen forestod driften af hotel- og restaurationsvirksomheden som hidtil. Der findes herefter at have været en så nær forbindelse mellem Knud Pedersen og selskabet, at Knud Pedersen i relation til opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de foreliggende kollektive overenskomster må identificeres med selskabet. Der må som følge heraf gives klagerne medhold i, at Knud Pedersen må anses som part i de ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989 jf. klagernes påstand 2, og at han er forpligtet til at opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989 jr. påstand 3.

For så vidt angår klagernes påstand 1 må det lægges til grund, at reduktionen af medarbejderstaben i hvert fald til dels var driftsmæssigt begrundet. Afskedigelserne den 19. september 1989 kan derfor ikke anses som en lockout. Den valgte fremgangsmåde - afskedigelse af samtlige medarbejdere med henvisning til, at selskabet var udsat af forpagtning og i umiddelbar fortsættelse heraf genansættelse af de medarbejdere, som Knud Pedersen ønskede at beholde - findes imidlertid at indebære en tilsidesættelse af de overenskomstmæssige forpligtelser, som påhvilede Knud Pedersen. For denne tilsidesættelse har Knud Pedersen forskyldt en bod, der fastsættes til 30.000 kr.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der er rette procespart, finder Arbejdsretten, at det på baggrund af det resultat, som retten er kommet til vedrørende sagens realitet, må være rigtigst at anse medlemskabet af de indklagede organisationer som opretholdt i den periode, sagen angår, med den konsekvens, at organisationerne med rette er inddraget som procesparter. Organisationernes afvisningspåstand kan derfor ikke tages til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Dansk Arbejdsgiverforening for Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter for Hejse Kro ved kroejer Knud Pedersen, bør anerkende, at Knud Pedersen har handlet overenskomststridigt ved den fremgangsmåde, som er anvendt i forbindelse med afskedigelse og genantagelse af medarbejdere den 19. september 1989.

Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være part i de ansættelsesforhold, som bestod den 19. september 1989.

Indklagede, Knud Pedersen tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at opfylde mæglingsafgørelserne af 5. maj og 9. august 1989.

Indklagede, Knud Pedersen skal til Gastronomisk Landsforbund, Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark og Tjenerforbundet i Danmark betale en bod på 30.000 kr.

Spørgsmålet om betaling til forbundenes medlemmer afgøres ad sædvanlig fagretlig vej.

Indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: K 88.418 og de herunder anførte henvisninger.

P, der var medlem af arbejdsgiverforeningen A, bortforpagtede sin virksomhed til et A/S S, som han selv kontrollerede. Samtidig blev medlemskabet af A overført til S, og samtlige ca. 25 ansatte i virksomheden overgik til S.

Ved mæglingsmøder i maj og august 1989 blev S tilpligtet at betale bodsbeløb til fagforeningen H for overenskomstbrud. Den 8/9 1989 ophævede P forpagtningsaftalen. Den 19/9 blev S udsat af virksomheden ved en fogedforretning, og samtlige ansatte blev opsagt. P fortsatte driften af virksomheden personligt. Den 20/9 genansatte P 8 af de opsagte medarbejdere.

Arbejdsretten fandt, at P måtte identificeres med S i relation til opfyldelsen af de foreliggende kollektive overenskomster, hvorfor han bl.a. var forpligtet til at betale de bodsbeløb, der var blevet pålagt på mæglingsmøderne i maj og august 1989. Den skete reduktion af medarbejderstaben ansås for driftsmæssigt begrundet, og afskedigelserne den 19/9 var derfor ikke en overenskomststridig lock-out. Derimod ansås den valgte fremgangsmåde (afskedigelsen af samtlige medarbejdere og derefter genansættelse af de medarbejdere, som P ønskede at beholde), at indebære overenskomstbrud, og P idømtes en bod på 30.000 kr., idet spørgsmålet om betaling til de enkelte ansatte blev henvist til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej.

DA og A ansås som procesparter i sagen.