Krav på invaliditetserstatning forældet efter 1908-loven (* 1)

Krav på invaliditetserstatning forældet efter 1908-loven (* 1)

(Juul-Olsen, Thrane, P. Damm (kst.)).

F.J., Ikast (adv. Jens Bjørst, København)

mod

F.M. v/F.P., Herning (adv. Jørn Friis, Viborg v/fm. Hanne Kirk

Knudsen).

Herning rets 1. afdelings dom 6. december 1988.

Under denne sag, som er anlagt ved stævning af 10. maj 1988, har sagsøgeren, maskinsnedker F.J., Ikast, krævet sagsøgte, F.M, v/F.P.,Herning, dømt til at betale 26.984 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgeren var den 15. april 1982 udsat for en arbejdsulykke, mens han som lærling arbejdede med fræsning hos sagsøgte. Ved ulykken fik han beskadigelser af højre hånds 3. og 4. finger.

Sikringsstyrelsen meddelte den 3. januar 1984, at skaden vurderedes til en mén-grad på 5%. Erstatningen for varigt mén fastsattes til 10.606 kr som et engangsbeløb. Sagsøgeren gør gældende, at han ville have et krav på 27.500 kr. i erstatning for en invaliditetsgrad på 5%, såfremt ulykken ikke hørte ind under arbejdsskadeforsikringsloven. Det påstævnte beløb fremkommer således

Invaliditetserstatning............................. 37.500 kr. - modtaget......................................... 10.606 kr. 26.894 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det krævede.

I første række gøres gældende, at et eventuelt krav er forældet efter 1908-loven om forældelse af visse fordringer § 1, stk. 1, nr. 5.

Sagsøgeren har gjort gældende, at kravet ikke er forældet.

Forældelsesspørgsmålet er taget under særskilt påkendelse i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at sikringsstyrelsen den 9. juni 1982 meddelte parterne, at ulykken efter oplysningerne i sagen var henført under arbejdsskadeforsikringsloven. Styrelsen ville fortsætte behandlingen af sagen på dette grundlag.

Sagsøgeren har blandt andet forklaret, at han ved ulykken fik skåret yderste led af højre hånds ringfinger samt fik en skade på langfingeren. Han gik sygemeldt i 3 måneder, men fik som lærling løn. Han fuldførte læreforholdet. Da han fik skrivelsen af 9. juni 1982, gjorde han ikke noget særligt. Han lagde den væk for at have den. Der var ingen af de læger, som han talte med, der sagde noget om invaliditet. Han ved,at der findes tabeller om invaliditet. Han manglede en del af en finger, og der var iøvrigt vrøvl med langfingeren,som blev læderet.Den blev lukket op sidst i 1982.

Sagsøgeren har blandt andet anført, at forældelsesfristen først kan regnes fra det tidspunkt, da han blev klar over, at han havde lidt en skade, der berettigede til invaliditetserstatning, altså den 3. januar 1984. Først på dette tidspunkt blev en meget lav invaliditetsgrad fastslået. Han havde før dette tidspunkt ikke mulighed for at vide, at han var berettiget til et yderligere beløb.

Sagsøgte har bestridt, at sagsøgeren frem til sikringsstyrelsens fastsættelse af mén-graden har været i utilregnelig uvidenhed om sit påståede krav. Han mistede i 1982 det yderste led af en af sine fingre og fik tillige læderet sin langfinger. Ihvertfald efter modtagelsen af skrivelsen af 9. juni 1982 havde han al mulig anledning til at følge sagen op.

Retten skal udtale

Ved ulykken mistede sagsøgeren det yderste led af højre hånds ringfinger, og han blev læderet i højre hånds langfinger. Ved skrivelsen af 9. juni 1982 fik han at vide, at ulykken var henført under arbejdsskadeforsikringsloven. Under disse omstændigheder findes den 5-årige forældelsesfrist ikke at kunne løbe fra noget senere tidspunkt. Da hans krav først er indbragt for retten ved stævning af 10. maj 1988, er sagsøgerens eventuelle krav forældet, hvorfor sagsøgte vil være at frifinde.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, ---, betale 3.600 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.

VESTRE LANDSRETS DOM

For landsretten har appellanten, F.J., nedlagt påstand om, at

indstævnte, F.M., v/F.P., tilpligtes at anerkende, at appellantens

krav ikke er forældet i medfør af forældelsesloven fra 1908.

Indstævnte har påstået dommen stadfæstet.

Det er for landsretten oplyst, at Sikringsstyrelsen den 8. november

1988 har truffet beslutning om, at méngraden forhøjes til 8%.

Appellanten har for landsretten supplerende forklaret, at han først

ved modtagelse af Sikringsstyrelsens skrivelse af 3. januar 1984 blev

klar over, at der kunne blive tale om, at han kunne kræve

invaliditetserstatning.---

Af de grunde, som er anført af byretten, stadfæster landsretten

dommen.---

Sagens omkostninger for landsretten skal appellanten, ---, betale til

indstævnte, ---, med 3.500 kr.

Resume (udarbejdet af Socialministeriet) Skadelidte blev ved en skrivelse af 9. juni 1982 bekendt med, at hans skade kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven.

Den 5-årige forældelsesfrist i henhold til 1908-loven skulle regnes fra dette tidspunkt, idet der ikke i sagen fandtes omstændigheder, der kunne begrunde et senere tidspunkt som beregningsgrundlag for forældelsesfristen.