Bod 2.3.1. Overneskomstbrug og bod pålagt Eksklusivklausul. Faglig voldgift. Fællesmøde. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Virksomhed og organisation idømt bod for bl.a. brud på aftale indgået under mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Bagerlaug for A (konsulent Finn Bjørn). Dommere: Bollerup-Jensen, Dresling, Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Bent Larsen og Pontoppidan (retsformand).

Bod 2.3.1. Overneskomstbrug og bod pålagt Eksklusivklausul. Faglig voldgift. Fællesmøde. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.1. Overenskomstbrud og bod pålagt Processuelle spørgsmål 3.7. Arbejdsproces i øvrigt. (* 1) (* 2) Virksomhed og organisation idømt bod for bl.a. brud på aftale indgået under mæglingsmøde. Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (konsulent Ino Dimsits) mod Københavns Bagerlaug for A (konsulent Finn Bjørn). Dommere: Bollerup-Jensen, Dresling, Jens A. Engelbrechtsen, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Bent Larsen og Pontoppidan (retsformand).

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (i det følgende benævnt NNF) indklaget Københavns Bagerlaug for A for Arbejdsretten for brud på gensidighedsbestemmelsen i bilag 4 til overenskomsten mellem bl.a. Københavns Bagerlaug og NNF Bagergruppen/Møllergruppen.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

1. Den indklagede virksomhed tilpligtes at overholde overenskomstens bilag 4 samt protokollat af 20. oktober 1989.

2. For brud på overenskomstens bilag 4 samt protokollat af 20. oktober 1989 tilpligtes den indklagede virksomhed til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en efter rettens skøn fastsat bod for begået overenskomstbrud.

3. Indklagedes organisation er delagtig i det begåede overenskomstbrud og tilpligtes til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet at betale en efter rettens skøn fastsat bod herfor.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse, herunder at NNF tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for brud på overenskomstens bilag 4, idet man har nægtet at anvise organiserede medarbejdere til virksomheden.

Det i påstanden nævnte bilag 4 har følgende ordlyd

»Gensidighedsbestemmelse.

Enkeltfirmaer eller selskaber, der er medlemmer af Centralforeningen, er forpligtet til fortrinsvis at beskæftige medlemmer af NNF Bager/Møllergruppen.

Inden for centralforeningernes interesseområde forpligter forbundets medlemmer sig til fortrinsvis at arbejde hos virksomheder, der er medlemmer af disse foreninger.

Ved fortrinsvis forstås, at arbejdsgiveren ved nyansættelser er forpligtet til at sikre sig, at medarbejderen er medlem af NNF Bager/Møllergruppen.

Kun i de tilfælde hvor det

- efter forespørgsel hos arbejdsformidlingen,

- den lokale afdeling af NNF,

- eller på anden måde er konstateret, at der ikke kan skaffes organiseret arbejdskraft, kan uorganiseret arbejdskraft ansættes.«

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I efteråret 1989 konstaterede NNF, at A beskæftigede uorganiseret arbejdskraft i sin virksomhed på Tuborgvej. Der blev i den anledning afholdt mæglingsmøde den 20. oktober 1989. Mødet resulterede i følgende protokollat

»Der har d.d. været afholdt mæglingsmøde i sagen vedrørende uorganiseret arbejdskraft i A's virksomhed på Tuborgvej.

Arbejdsgiverside anerkendte at der i virksomheden er beskæftiget to uorganiserede medarbejdere. Det blev videre oplyst at arbejdsgiveren var indstillet på straks at afskedige de to medarbejdere såfremt der istedet kunne skaffes organiseret arbejdskraft.

NNF lovede i den forbindelse, at der ville møde organiseret arbejdskraft op i virksomheden søndag d. 22. oktober 1989, kl. 23.30 med henblik på påbegyndelse i virksomheden.

Parterne forbeholdt sig for god ordens skyld ret til at videreføre sagen.

Valby, den 20. oktober 1989.

For NNF-Forbundet For Københavns Bagerlaug

Ole Wehlast Finn Bjørn«

I overensstemmelse med protokollatet mødte 2 medlemmer af NNF - J1 og J2 - på virksomheden på det i protokollatet aftalte tidspunkt. De pågældende kom imidlertid ikke i arbejde. I den anledning skrev NNF den 25. oktober 1989 således til Landsorganisationen

»Vedr.: Uorganiseret arbejdskraft hos A.

Den 20. oktober 1989 blev der afholdt mæglingsmøde mellem ovennævnte bagermesters organisation, Københavns Bagerlaug, Bjerregårdsvej 16, 2500 Valby og NNF-Bager/Møllergruppen, der havde begæret mæglingsmøde, fordi A havde 2 uorganiserede bagersvende ansat.

På mæglingsmødet oplyste Københavns Bagerlaug, at de 2 bagersvende ikke ville indmelde sig i NNF, hvorfor NNF- Bager/Møllergruppen krævede dem afskediget, hvilket fremgår af vedlagte protokollat indgået 20. oktober 1989. Det fremgår tillige af protokollatet, at NNF-Bager/Møllergruppen til virksomheden ville anvise organiseret arbejdskraft, der skulle påbegynde arbejdet søndag den 22. oktober 1989 kl. 23.30, hvilket vi er forpligtet til jf. gældende overenskomst bilag 4 - gensidighedsbestemmelsen.

Søndag den 22. oktober 1989 kl. 23.30 mødte 2 organiserede bagersvende i virksomheden, men der var ingen arbejdsgiver til stede, på trods af at dette var aftalt. Kl. 23.55 mødte de 2 uorganiserede svende op og påbegyndte arbejdet. De 2 organiserede bagersvende gik ind og blev af de 2 uorganiserede svende henvist til omklædningsrummet. Efter omklædning gik de op for at påbegynde arbejdet, men de 2 uorganiserede svende ville ikke sætte de anviste organiserede i arbejde.

Klokken 00.25 forlod de 2 organiserede svende bageriet, dels fordi de ikke blev sat i arbejde og dels fordi de ikke ville arbejde sammen med uorganiseret arbejdskraft.

På ovennævnte baggrund anmoder vi Landsorganisationen om at foranledige et fællesmøde afholdt, idet de 2 uorganiserede fortsat er beskæftiget i virksomheden. Da overenskomstbruddet fortsat er løbende, anmoder vi om, at fællesmødet afholdes hurtigt med henblik på sagens indbringelse for Arbejdsretten.

Da virksomheden ikke har levet op til indgået protokollat, kræver vi ligeledes skærpet bod for overenskomstbruddet.«

Fællesmøde blev afholdt den 3. november 1989. I skrivelse af 31. oktober 1989 bemyndigede Landsorganisationen NNF til at repræsentere Landsorganisationen ved forhandlingen.

Forinden havde Københavns Bagerlaug den 25. oktober 1989 skrevet således til NNF

»Under henvisning til tidligere korrespondance i ovennævnte sag senest protokollat udarbejdet på mæglingsmødet afholdt den 20. oktober i år, skal vi herved tillade os at vende tilbage til sagen.

Indledningsvist kan vi oplyse, at der, som aftalt i protokollatet, natten mellem søndag den 22. oktober og mandag den 23. oktober kl. 23.30 mødte to organiserede medarbejdere op på virksomhedens adresse på Tuborgvej med henblik på påbegyndelse af beskæftigelse i virksomheden.

Bagermesteren og hans hustru var ekstraordinært og helt akut blevet forhindret i at møde op på virksomheden. Man havde derfor hasteindkaldt de to tidligere (uorganiserede) medarbejdere, med henblik på at disse medarbejdere, indtil bagermesteren og hans hustru kunne nå frem, skulle starte med at vise de to nye medarbejdere på plads.

De to uorganiserede medarbejdere mødte, de af afdelingen anviste medarbejdere i virksomheden kl. 23.55 om søndagen. De to nye medarbejdere blev vist til omklædningsrummet, hvor de omklædte og derefter mødte frem i bageriet. Her fik de oplyst, at bagermesteren og hans hustru desværre ikke var til stede lige nu, men at de ville komme meget snart, og at det var aftalt, at de to uorganiserede medarbejdere indtil da skulle sætte de nye medarbejdere ind i arbejdsopgaverne.

De to anviste medarbejdere nægtede herefter kategorisk at arbejde i virksomheden. Man henviste til, at man ikke ønskede at arbejde med uorganiseret arbejdskraft, og at man var aldeles ligegyldig over for den forklaring om bagermesterens og hans hustrus ekstraordinære fravær.

De forlod derfor virksomheden uden videre mandag kl. 00.20.

Sidstnævnte sagsforløb er bekræftet over for undertegnede af Forbundet v/hr. Ole Wehlast.

Samme formiddag ringede bagermesteren til den lokale afdeling af NNF for at fortælle, hvad der var sket.

Han anmodede samtidig om, at man anviste to nye medarbejdere.

Afdelingens repræsentant Bente Cohr meddelte kort og kategorisk, at man nægtede at anvise medarbejdere til virksomheden. Hun afbrød herefter samtalen.

Samme dag anmodede bagermesteren og hans hustru den lokale arbejdsformidling ved en fru Linda Berg om at anvise organiseret arbejdskraft til virksomheden.

Fru Linda Berg meddelte, at det ville blive meget svært, men hun lovede, at der ville møde en J2 op på virksomheden ved arbejdstidens begyndelse samme dag med henblik på at starte i virksomheden. Den pågældende person mødte imidlertid ikke op, hvilket iøvrigt er meddelt arbejdsformidlingen. Ved samme lejlighed fik bagermesteren og hans hustru oplyst, at man på arbejdsformidlingen ikke så sig i stand til at anvise organiseret arbejdskraft.

Bagermesteren har herudover forsøgt at skaffe sig organiseret arbejdskraft. Disse forsøg har imidlertid beklageligvis ikke båret frugt.

Vi skal på denne baggrund tillade os at bemærke, at vi efter de foreliggende oplysninger må være af den opfattelse, at bagermesteren herefter har bragt sine medarbejderes ansættelsesforhold i overensstemmelse med overenskomsten, idet det således åbenbart er ganske umuligt at få stillet organiseret arbejdskraft til rådighed.

Vi vil på denne baggrund tillade os at betragte sagen som afsluttet.

Måtte Forbundet have nogle indvendinger herimod, hører vi gerne snarest belejligt.«

I fællesmødereferatet anføres

»Der er d.d. været afholdt fællesmøde i sagen vedrørende A og beskæftigelse af uorganiseret arbejdskraft.

Arbejdsgiverside protesterede indledningsvist over manglende habilitet, idet Landsorganisationen i Danmark lod sig repræsentere med en repræsentant fra NNF-Forbundet, endog den damme person, som repræsenterede NNF-Forbundet i forbindelse med sagens behandling på mæglingsmødet. Arbejdsgiverside fandt, at der var tale om en tilsidesættelse af det arbejdsretslige system, og at man ved en sådan fremgangsmåde gjorde det arbejdsretslige system illusorisk. Mødets afholdelse var således under protest og arbejdsgiverside forbeholdt sig ret til ved sagens eventuelle senere behandling at gøre indsigelser på grund heraf.

Sagen forhandledes iøvrigt, men enighed kunne ikke opnås.

Arbejdstagerside anførte, at man ikke fandt at arbejdsgiveren havde overholdt det indgåede protokollat den 20. oktober 1989.

Arbejdstagerside anførte videre, at der var tale om skærpende omstændigheder, idet overenskomstbruddet fortsat er løbende.

Arbejdsgiverside anførte, at protokollatet måtte anses for opfyldt, idet der skal tages hensyn til ekstraordinært opståede omstændigheder. Arbejdsgiverside fandt således, som sagen er oplyst af arbejdsgiveren, at arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser i henhold til protokollatet, jvf. iøvrigt Laugets skrivelse af den 25. oktober 1989.

Parterne forbeholdt sig ret til at videreføre sagen.

Valby, den 3. november 1989.

For Landsorganisationen For Københavns i Danmark Bagerlaug Ole Wehlast Oldermand M. Borg Lauritzen Finn Bjørn

For NNF-Forbundet

Ole Wehlast«

Efter fællesmødet drøftede parterne på ny spørgsmålet om anvisning af organiseret arbejdskraft til virksomheden. I den anledning skrev NNF den 23. november 1989 således til Københavns Bagerlaug

»Vedr.: Deres medlem A.

I henhold til vor telefonsamtale den 22. november 1989 meddeles det hermed, at vor Københavns afdeling endnu engang vil anvise 2 bagersvende til arbejde hos A, således at de overenskomstmæssige forhold bliver bragt i overensstemmelse med overenskomstens bilag 4.

Vi gør opmærksom på, at når der er truffet aftale om, hvornår de 2 anviste bagersvende skal påbegynde arbejdet, vi vi kræve, at A er tilstede i bageriet på det aftalte tidspunkt. Vi gør samtidig opmærksom på, at en repræsentant fra vor København afdeling vil møde frem og sikre sig, at de anviste bagersvende kommer i arbejde, og vi foreslår, at Københavns Bagerlaug også sender en repræsentant.

Vi afventer hurtigst muligt Deres oplysning om, hvornår de 2 anviste bagersvende skal møde i bageriet.«

Lauget besvarede henvendelsen ved følgende skrivelse af 30. november 1989

»Vi har modtaget Forbundets skrivelse af den 23. november 1989.

Skrivelsen har været forelagt vort medlem til udtalelse.

Vi kan på denne baggrund meddele, at bagermesteren henholder sig til hvad fremgår af sagen, herunder bl.a. protokollaterne udfærdiget ved henholdsvis mæglingsmødet og fællesmødet.

Bagermesteren er på baggrund heraf fortsat af den opfattelse, at han har opfyldt sine forpligtelser i henhold til overenskomsten, herunder bilag 4 - gensidighedsbestemmelsen.

For god ordens skyld skal vi tage afstand fra de krav, som Forbundet iøvrigt fremsætter i førnævnte skrivelse.

Vi håber at have besvaret Forbundets skrivelse tilstrækkeligt, men stiller os iøvrigt på sædvanlig vis til rådighed i det omfang, Forbundet måtte ønske.«

Lauget uddybede sin opfattelse i skrivelse af 18. december 1989, hvori det bl.a. hedder

»Indledningsvist skal vi henvise til vor skrivelse til Forbundet af den 30. november 1989, som vi på den givne foranledning har fundet det rigtigst at uddybe nærmere. Af skrivelsens afsnit 3 fremgår det, at bagermesteren bl.a. henholder sig til, hvad fremgår af sagen og på denne baggrund finder, at han opfylder sine forpligtelser i henhold til overenskomsten, herunder bilag 4 - gensidighedsbestemmelsen.

Vi kan i den forbindelse yderligere oplyse, at baggrunden for bagermesterens bemærkninger mere præcist var, at produktionen, som blev udført af de to bagersvende på Tuborgvej var under afvikling og forventedes at være endeligt afviklet ved udgangen af november måned 1989. På dette grundlag var der således ikke brug for, den af NNF- Forbundet ved skrivelse af den 23. november 1989 foreslåede anviste erstatningsarbejdskraft for de uorganiserede svende.«

Der er under sagen afgivet partsforklaring af bagermester Gert Sørensen og vidneforklaring af J1, J2, bagersvend J3 og næstformand i NNF's Københavnsafdeling Bente Cohr.

A har forklaret, at der var 2 svende beskæftiget i virksomheden. I januar 1989 skulle han bruge 1 ny svend. Han var bekendt med gensidighedsbestemmelsen og søgte derfor gennem NNF og Arbejdsformidlingen at få anvist organiseret arbejdskraft. Dette var imidlertid ikke muligt, idet der enten ikke blev anvist nogen, eller de anviste ikke ønskede at arbejde i virksomheden. Han ansatte derefter J4, som ikke var medlem af NNF. Det samme gentog sig i maj 1989 i forbindelse med ansættelse af J3. Det var på baggrund af gensidighedsbestemmelsen, at han på mæglingsmødet den 20. oktober 1989 gik med til at erstatte J3 og J4 med 2 organiserede svende. Efter mæglingsmødet opsagde han mundtligt J3 og J4. På grund af pludselig opstået sygdom hos hans 1 1/2 år gamle barn, blev han forhindret i at være til stede på virksomheden den 22. oktober kl. 23.30, idet han var nødt til at køre barnet på hospitalet. Han bad derfor J3 og J4 om at møde for at sætte de 2 svende, som ville komme fra forbundet, ind i arbejdet. Han bad J3 og J4 om at meddele de to andre, at han ville komme til stede i virksomheden, så snart han kunne komme fra hospitalet. Han nåede frem til virksomheden kl. 1, men da havde de 2 organiserede svende forladt arbejdspladsen. Den 23. oktober om formiddagen ringede han til Bente Cohr i NNF's Københavnsafdeling for at få anvist 2 andre organiserede svende. Dette nægtede Bente Cohr at medvirke til. Han henvendte sig derefter på Arbejdsformidlingen, hvor han fik anvist J2, som skulle møde den 23. oktober kl. 23.30. Leif Treibert mødte imidlertid ikke.

J1 har forklaret, at han af forbundet fik besked om at møde på virksomheden den 22. oktober kl. 23.30 sammen med J2. Begge mødte til det meddelte tidspunkt. Der var imidlertid ingen til stede. De ventede ca. en halv time, hvorefter de blev lukket ind af J3 og J4, som i mellemtiden var ankommet. De fik at vide, at A ikke var til stede og blev anvist plads til omklædning. Efter at have klædt om anmodede de om at blive sat ind i arbejdet. Dette skete imidlertid ikke, idet J3 og J4 fortsatte arbejdet. Han spurgte, om J3 og J4 var organiserede, hvilket de meddelte, at de ikke var. Han har af forbundet fået at vide, at man ikke måtte arbejde sammen med uorganiserede, men han sagde ikke noget direkte herom til J3 og J4. Stemningen var dog ikke venlig. Da de ikke kunne blive sat i gang, tjente det ikke noget formål at blive i virksomheden, som de derfor forlod ca. kl.00.20.

J2 har om hændelsesforløbet den 22. oktober om aftenen forklaret som J1. Den 23. oktober fik han et ekspresbrev fra Arbejdsanvisningen med besked om at møde hos Gert Sørensen samme aften kl. 23.30. Han mødte op kl. 23.30, men blev ikke lukket ind. De 2 uorganiserede svende kom kl. 24 og gik i gang med arbejdet.

J3 har forklaret, at han startede hos Gert Sørensen i maj 1989. Han fik stillingen gennem en annonce. Han er ikke medlem af NNF. A havde meddelt ham, at han skulle holde op, når der kunne skaffes organiseret arbejdskraft. A havde samtidig stillet i udsigt, at han kunne få beskæftigelse i et bageri, som A's samlever drev i City II i Tåstrup. Den 22. oktober mødte han som sædvanlig på arbejde kl. 23.30. Hans opgave var at sætte de 2 organiserede i gang. Gert Sørensen havde forinden meddelt, at han på grund af et barns sygdom ikke selv kunne være til stede til den aftalte tid, men at han ville komme, så snart han kunne. J1 og J2 blev lukket ind kl. ca. 24, og fik anvist omklædningsplads. De spurgte, om han og J4 var organiserede, og da de fik at vide, at det ikke var tilfældet, nægtede de at gå i arbejde. Han havde forinden underrettet J1 og J2 om årsagen til A's fravær og om, at A ville komme, så snart han kunne.

Bente Cohr har forklaret, at hun var til stede på virksomheden den 22. oktober kl. 23.30. Hun blev på stedet til kl. 0.25, hvor J1 og J2 kom ud og meddelte, at A ikke var til stede, og at de ikke kunne komme i arbejde. A ringede den 23. oktober om formiddagen for at få anvist 2 nye svende. Hun meddelte A, at hun ikke kunne medvirke hertil, idet der var tale om manglende opfyldelse af protokollatet af 20. oktober 1989, og at spørgsmålet om, hvad der herefter skulle ske, måtte drøftes under medvirken af Københavns Bagerlaug.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening ifølge overenskomsten mellem Bagerlauget og NNF er gældende mellem parterne. Ifølge Hovedaftalens § 10 skal fællesmøde afholdes under hovedorganisationernes medvirken. Denne regel har klagerne tilsidesat, idet Landsorganisationen i Danmark ikke deltog i fællesmødet den 3. november 1989. Herved forskertses det formål, som ligger bag kravet om hovedorganisationernes medvirken, og det gælder særligt, hvor Landsorganisationen i Danmark giver møde ved den person, som havde deltaget i mæglingsmødet. Fællesmødet har derfor ikke været lovligt. Da det fremgår af § 10, at en sag ikke kan indbringes for Arbejdsretten, før fællesmøde har været afholdt, må sagen afvises.

Heroverfor har klagerne anført, at Landsorganisationen i Danmark var forhindret i at være til stede på fællesmødet den 3. november. Man bemyndigede derfor NNF til at repræsentere Landsorganisationen på mødet. Det er fast praksis, at en sådan konkret begrundet bemyndigelse accepteres, idet systemet ellers ville bryde sammen. Det er vedkommende hovedorganisation selv, der afgør, hvem man vil lade sig repræsenterer af, og den anden part har ingen adkomst til at blande sig heri. Da Landsorganisationen i Danmark således har været berettiget til at lade NNF møde for sig på fællesmødet, er der intet grundlag for indklagedes afvisningspåstand.

For så vidt angår sagens realitet har klagerne anført, at det følger af overenskomstens bilag 4, at A som medlem af Københavns Bagerlaug har været forpligtet til kun at beskæftige medlemmer af NNF. Undtagelse herfra gælder alene, hvor organiseret arbejdskraft ikke kan ansættes. Det er arbejdsgiveren, som har bevisbyrden herfor, og indklagede har ikke godtgjort, at det ikke har været muligt at skaffe organiseret arbejdskraft. På det tidspunkt, hvor J3 og J4 blev ansat, var der ledige organiserede bagersvende. Det må derfor lægges til grund, at A ved at ansætte uorganiserede svende har tilsidesat gensidighedsbestemmelsen. Det blev da også indirekte anerkendt af indklagede på mæglingsmødet den 20. oktober 1989, hvor det blev aftalt, at NNF skulle anvise 2 organiserede svende til afløsning af de 2 uorganiserede, som da var ansat. Hverken på mæglingsmødet eller fællesmødet blev det fra indklagedes side gjort gældende, at A i kraft af undtagelsesbestemmelsen i bilag 4 havde været berettiget til at ansætte uorganiseret arbejdskraft.

Klagerne har endvidere anført, at indklagede har tilsidesat den aftale, som blev indgået på mæglingsmødet. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der ikke som aftalt var nogen til at tage imod J1 og J2, da de den 22. oktober om aftenen mødte til det aftalte tidspunkt. J1 og J2 blev først lukket ind ca. 1/2 time senere og blev da modtaget af de 2 uorganiserede svende, som hidtil havde arbejdet i bageriet. Det må endvidere i overensstemmelse med J1 og J2's forklaringer lægges til grund, at J3 og J4 ikke ville eller kunne sætte J1 og J2 i gang med arbejdet, og at det var dette, som var grunden til, at J1 og J2 efter ca. en halv times forløb forlod virksomheden. A har ved sin handlemåde tilsidesat protokollatet og derved handlet overenskomststridigt. Den omstændighed, at A muligt på grund af sit barns sygdom ikke kunne være til stede til den aftalte tid, kan ikke føre til andet resultat. Det måtte i den givne situation påhvile A at sende andre end de 2 uorganiserede svende til at modtage J1 og J2. Hvis A havde haft et seriøst ønske om at leve op til aftalen, virker det påfaldende, at både J3 og J4 var til stede og gik i gang med deres sædvanlige arbejde. Det måtte stå A klart, at J3 og J4's overtagelse af arbejdet under disse omstændigheder ikke kunne forventes at blive effektueret. Da A den 23. oktober om formiddagen ringede til Bente Cohr, reagerede Bente Cohr helt korrekt ved at henvise A til at rejse spørgsmålet om fornyet anvisning gennem sin organisation. Der er derfor intet grundlag for indklagedes bodskrav. Det må efter J2's forklaring endvidere lægges til grund, at han efter henvendelsen fra Arbejdsformidlingen mødte på virksomheden den 23. oktober om aftenen uden at blive lukket ind. Også dette viser, at A ikke har haft noget seriøst ønske om at leve op til aftalen af 20. oktober.

Til støtte for bodspåstanden over for Københavns Bagerlaug har klagerne anført, at lauget ved sin holdning på fællesmødet den 3. november - fastholdt ved laugets skrivelse af 30. november 1989 - har gjort sig delagtig i overenskomstbruddet. Den omstændighed, at lauget på fællesmødet formentlig har baseret sin opfattelse på oplysningerne i laugets skrivelse af 25. oktober 1989, hvortil der henvises i referatet, kan ikke føre til andet resultat. Selv om det hændelsesforløb, som skildres i skrivelsen, lægges til grund, har A ikke levet op til protokollatet, og det må i øvrigt være laugets risiko, at man - også efter at være gjort bekendt med forbundets opfattelse, således som der er tilkendegivet i forbundets skrivelse af 25. oktober til Landsorganisationen i Danmark - på fællesmødet og senere fastholdt, at der ikke forelå et overenskomstbrud. Lauget har ved sin handlemåde groft tilsidesat sine forpligtelser til at medvirke til, at gensidighedsbestemmelsen i bilag 4 blev efterlevet, og der bør derfor ikendes lauget en alvorlig bod.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det i overensstemmelse med A's forklaring må lægges til grund, at A forud for ansættelsen af J3 og J4 forgæves havde forsøgt at skaffe organiseret arbejdskraft gennem NNF og Arbejdsformidlingen. Der forelå således ikke forud for mæglingsmødet nogen tilsidesættelse af gensidighedsbestemmelsen. Når indklagede alligevel på mødet accepterede, at den uorganiserede arbejdskraft skulle afløses af arbejdskraft anvist gennem NNF, skyldes det, at man, som sagen dengang var oplyst, var i tvivl om, hvorvidt det kunne godtgøres, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i bilag 4 var opfyldt.

Indklagede har endvidere anført, at der ikke foreligger noget brud på protokollatet af 20. oktober. Det skyldes udelukkende uforudsigelige, klart acceptable grunde - nemlig et mindreårigt barns sygdom - at A var afskåret fra at være til stede, da J1 og J2 mødte på virksomheden den 22. oktober om aftenen. A har i den givne situation gjort, hvad kan kunne for at afbøde den opståede situation ved at anmode J3 og J4 om at møde op for at sætte J1 og J2 ind i arbejdet og samtidig give besked om, at A ville komme til stede, så snart det var muligt. Det skyldes udelukkende J1 og J2's vægring ved at arbejde sammen med J3 og J4, at arbejdsforholdet ikke kom i gang. Under disse omstændigheder foreligger der ikke noget brud på protokollatet i forbindelse med hændelsesforløbet den 22. oktober. At A gjorde, hvad han kunne, for at leve op til aftalen illustreres af, at han den 23. oktober ringede til Bente Cohr og bad om anvisning af 2 andre organiserede svende.

NNF nægtede imidlertid at anvise arbejdskraft og har derved tilsidesat sine forpligtelser efter gensidighedsbestemmelsen og bør derfor idømmes bod. Det må efter A forklaring endvidere lægges til grund, at J2 ikke efterkom Arbejdsanvisningens pålæg om at møde på virksomheden den 23. oktober om aftenen. At det ikke lykkedes at få organiseret arbejdskraft i beskæftigelse, da man gjorde et nyt forsøg i november, skyldes udelukkende, at produktionen på Tuborgvej da var under afvikling. Der foreligger derfor ikke i hændelsesforløbet, hverken forud for protokollatet af 20. oktober eller efterfølgende, noget brud på gensidighedsbestemmelsen.

Hvad angår bodskravet over for lauget har indklagede anført, at lauget hverken i forbindelse med fællesmøde eller senere har gjort sig skyldig i noget overenskomstbrud. Lauget måtte på fællesmødet den 3. november lægge den fremstilling af hændelsesforløbet, som fremgår af laugets skrivelse af 25. oktober, til grund, og der var efter denne fremstilling intet grundlag for klagernes påstand om, at Gert Sørensen havde tilsidesat gensidighedsbestemmelsen eller protokollatet af 20. oktober. Selv om Arbejdsretten efter bevisførelsen kommer til en anden opfattelse med hensyn til begivenhedsforløbet, kan dette ikke føre til, at der kan pålægges lauget organisationsansvar.

Arbejdsretten skal udtale

Vedrørende afvisningspåstanden

Det må lægges til grund, at Landsorganisationen i Danmark var forhindret i at deltage i fællesmødet den 3. november 1989, og at man derfor bemyndigede NNF til at møde for sig på fællesmødet. At Landsorganisationen herefter på fællesmødet - ligesom klagerne - var repræsenteret af den samme organisation og af de samme personer som på mæglingsmødet findes under disse omstændigheder ikke at kunne anses som en tilsidesættelse af Hovedaftalens § 10. Der kan derfor ikke gives indklagede medhold i afvisningspåstanden.

Vedrørende sagens realitet.

Efter bevisførelsen findes indklagede ikke at have godtgjort, at betingelserne i bilag 4 i parternes overenskomst for at anvende ikke organiseret arbejdskraft i indklagedes virksomhed har været opfyldt. Der må derfor gives klagerne medhold i, at A har begået overenskomstbrud ved ikke at efterleve gensidighedsbestemmelsen i bilag 4.

For så vidt angår protokollatet af 20. oktober 1989 finder Arbejdsretten, at protokollatet bygger på den klare forudsætning, at der den 22. oktober 1989 kl. 23.30 skulle være personer til stede i virksomheden, som kunne sørge for, at de af NNF anviste svende kunne komme i arbejde. Denne forudsætning kan ikke anses for opfyldt ved J3 og J4's tilstedeværelse i virksomheden, og dette må gælde, selv om J4's forklaring om begivenhedsforløbet, efter at J1 og J2 havde fået adgang til virksomheden, lægges til grund. Den omstændighed, at A som følge af sit barns sygdom var lovligt forhindret i at være til stede, da J1 og J2 mødte op, kan herefter ikke føre til, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af protokollatet.

Efter det anførte findes Københavns Bagerlaug at have gjort sig delagtigt i A's overenskomstbrud ved på fællesmødet og senere at gøre gældende, at A havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til protokollatet.

For de begåede overenskomstbrud findes A at burde betale en bod på 30.000 kr. til klagerne. For så vidt angår Københavns Bagerlaug findes boden at burde fastsættes til 70.000 kr. Ved fastsættelse af bodsstørrelserne har retten lagt vægt på, at der som følge af A's lovlige forfald foreligger formildende omstændigheder.

Af de grunde, der er anført af klagerne findes NNF ikke at have tilsidesat sine forpligtelser ved ikke den 23. oktober om formiddagen at medvirke til at anvise ny organiseret arbejdskraft. Klagerne frifindes derfor for indklagedes bodskrav.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, A, tilpligtes at overholde overenskomstens bilag 4 og protokollatet af 20. oktober 1989.

Til Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet betaler bagermester Gert Sørensen og Københavns Bagerlaug en bod på henholdsvis 30.000 kr. og 70.000 kr.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet frifindes for indklagedes bodskrav.

I sagsomkostninger betaler indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.599.

I en overenskomst var det bestemt, at virksomheden fortrinsvis skulle beskæftige medlemmer af fagforeningen, således at der kun måtte beskæftiges uorganiseret arbejdskraft, når det var konstateret, at der ikke kunne skaffes organiseret arbejdskraft.

En virksomhed beskæftigede to uorganiserede arbejdere, men på et mæglingsmøde indvilgede arbejdsgiveren i at afskedige disse, såfremt der i stedet kunne skaffes organiseret arbejdskraft. Fagforeningen lovede i forbindelse hermed, at to organiserede arbejdere ville møde på virksomheden på et bestemt tidspunkt. Dette skete også, men virksomhedens leder var ikke til stede, idet han havde anmodet de to uorganiserede nu afskedigede arbejdere om at sørge for, at de organiserede arbejdere kom i arbejde.

Arbejdsretten fandt, at dette stred mod forudsætningen for den på mæglingsmødet indgåede aftale, men der fandtes at foreligge formildende omstændigheder. For dette overenskomstbrud og for det overenskomstbrud, der bestod i, at der havde været benyttet uorganiseret arbejdskraft, idømtes der virksomheden en bod på 30.000 kr. Arbejdsgiverforeningen idømtes en bod på 70.000 kr. for på fællesmødet og senere at have gjort gældende, at virksomheden havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til den på mæglingsmødet indgåede aftale.

Det lagdes til grund, at LO var forhindret i at deltage i et fællesmøde, og at man derfor bemyndigede NNF til at møde for sig på fællesmødet. At LO herefter på fællesmødet var repræsenteret af den samme organisation og af de samme personer som på mæglingsmødet, fandtes ikke at stride mod hovedaftalens § 10. En afvisningspåstand blev herefter ikke taget til følge.