Bod 2.3.1.,Overenskomstbrud og bod pålagt 2.3.2. Bod ikke pålagt Eksklusivklausul. Faglig Voldgift. Kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 2.2 - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Underbetaling. (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for forskellige tilfælde af overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Mercur, A (advokat Lars Bang Christensen) og sag nr. 90.091: Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod 1. Hotel Atlantic, Europa Plads, 8000 Århus C 2. Hotel Mercur, Viby Torv, 8260 Viby Jylland. (advokat Lars Bang Christensen) Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bæhring, Erik Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen og Sløk.

Bod 2.3.1.,Overenskomstbrud og bod pålagt 2.3.2. Bod ikke pålagt Eksklusivklausul. Faglig Voldgift. Kollektiv overenskomst. Processuelle spørgsmål 2.2 - i forhold til faglige voldgiftsretter og 3.7. Arbejdsproces i øvrigt Underbetaling. (* 1) (* 2) Virksomhed idømt bod for forskellige tilfælde af overenskomstbrud. Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Gastronomisk Landsforbund (konsulent Evelyn Jørgensen) mod Hotel Mercur, A (advokat Lars Bang Christensen) og sag nr. 90.091: Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark (konsulent Evelyn Jørgensen) mod 1. Hotel Atlantic, Europa Plads, 8000 Århus C 2. Hotel Mercur, Viby Torv, 8260 Viby Jylland. (advokat Lars Bang Christensen) Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Bæhring, Erik Jensen, Agnete Halmind, Arnold Hansen og Sløk.

Under disse sager, der er behandlet samlet, har Landsorganisationen i Danmark for Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke dels for Gastronomisk Landsforbund, dels for Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark indklaget Hotel Atlantic og Hotel Mercur, der begge ejes af A, for Arbejdsretten.

Klagerne har i den første sag nedlagt påstand om, at indklagede Hotel Mercur tilpligtes at overholde gældende overenskomst og for overenskomstbrud at betale en bod til Gastronomisk Landsforbund indeholdende 33.598,27 kr. i manglende betaling til forbundets medlemmer, J1 - J3.

I den anden sag har klagerne nedlagt følgende påstande

1. De indklagede Hotel Atlantic og Hotel Mercur, tilpligtes at anerkende at være omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.

2. De indklagede tilpligtes at betale en bod til Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark.

3. Spørgsmålet om størrelsen af efterbetaling i henhold til overenskomstens regler om uddannelsesfond henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

De indklagede har i begge sager påstået frifindelse.

Der er oplyst følgende om de nærmere omstændigheder ved de to sager

I. Vedr. overenskomstforholdet.

Ingen af de indklagede er medlemmer af en arbejdsgiverorganisation, men den 15. juni 1980 underskrev Hotel Mercur følgende erklæring på en af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke udfærdiget standardblanket

»Undertegnede erklærer sig herved indforstået med at følge den til enhver tid gældende overenskomst mellem Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke og Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter.

Dersom undertegnede erhverver yderligere virksomhed/virksomheder, er den/de omfattet af nærværende overenskomst fra tidspunktet for overtagelsen.

Det af overenskomsten omfattede personale skal være medlemmer af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.«

Der findes på blanketten en maskinskrevet tilføjelse om, at skoledrenge til budtjeneste er undtaget.

Denne aftale er aldrig blevet underskrevet af klagerne.

Endvidere har såvel indklagede Hotel Mercur som Århus Tjenerforening den 23. oktober 1985 underskrevet en lokalaftale, hvori virksomheden blandt andet har erklæret sig indforstået med at følge den til enhver tid gældende fællesoverenskomst med nogle nærmere angivne ændringer. Ligeledes har Hotel Atlantic og Århus Tjenerforening samme dato underskrevet en lokalaftale, der indeholder en tilsvarende bestemmelse.

Klagerne har fremlagt en række bilag til dokumentation for, at parterne er gået ud fra, at der var en overenskomst, bl.a. har begge de indklagede i skrivelse af 3. juli 1981 om bortvisning af en ansat henvist til overenskomsten, og indklagede Hotel Mercur har i en skrivelse af 4. februar 1985 krævet bod i henhold til overenskomstens § 3, stk. 1 for udeblivelse. Endvidere har indklagede Hotel Mercur i et retsmøde i Arbejdsretten den 31. januar 1985 forligsmæssigt vedtaget at betale en bod på 3.000 kr. omfattende manglende overtidstillæg.

Ved en skrivelse af 17. august 1989, som er underskrevet af de indklagedes advokat, fremsendtes til Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark to eksemplarer af en af de indklagede underskrevet standardoverenskomst med tilhørende lokalaftale. Ifølge standardoverenskomsten erklærer underskriveren sig indforstået med at følge den til enhver tid gældende overenskomst med følgende ændringer, hvorefter der er plads til at udfylde nogle rubrikker vedrørende lønninger. Ingen af disse er udfyldt. Det er til sidst anført, at gyldigheden af overenskomsten er betinget af Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirkes arbejdsudvalgs godkendelse.

I følgeskrivelsen anføres, at samtlige uoverensstemmelser herefter er bilagt, og at der er gjort totalt rent bord pr. 15. august 1989, og at ingen af parterne således kan rejse krav, der ligger forud for denne dato. Advokaten bad om at få overenskomst og lokalaftale tilbagesendt i underskrevet stand, således at han kunne betragte sagen som afsluttet. Advokaten har senere rykket gentagne gange uden at modtage svar, bortset fra en skrivelse af 6. oktober 1989, hvori forbundet udtaler, at forslaget til løsning af de opståede faglige tvister ikke ville blive accepteret, førend der bl.a. er fastsat et ikrafttrædelsestidspunkt for lokalaftalen.

II. Vedr. de påståede overenskomstbrud.

Klageren Gastronomisk Landsforbund har i sagen 90.013 gjort gældende, at indklagede Hotel Mercur har undladt dels at betale overtid og erstatning for mistede fridage til kokkene J2 - J3 i sommeren 1988, dels at betale løn til kok J1 under julelukning i 1988.

Efter en begæring af 19. oktober 1988 fra forbundet blev der den 31. oktober afholdt mæglingsmøde om spørgsmålet om overtidsbetaling. Klageren har opgjort de pågældendes krav på grundlag af deres stempelkort. Der har senere været afholdt en række yderligere møder om spørgsmålet, senest et fællesmøde den 17. august 1989, uden at der opnåedes enighed. Indklagede har fremlagt og under domsforhandlingen gennemgået en række oversigter over selskaber afholdt i restaurationen og restaurationens omsætning.

J1 blev ansat den 1. oktober 1988. I tiden mellem jul og nytår holdt virksomheden lukket. J1, som ikke havde opsparet ferie, fik ikke løn i denne periode. Klageren har beregnet løn for den pågældende periode til 4.200,55 kr. Indklagede har ikke gjort indsigelse imod opgørelsen.

I sagen 90.091 er fremlagt en indkaldelse af 22. januar 1990 til fællesmøde.

Af et kontokort fra Hotel- og Restaurationserhvervets Uddannelsesfond fremgår, at der den 18. april og 3. november 1988 samt den 19. april 1989 og den 17. maj 1990 skal være tilsendt hver af de indklagede virksomheder en opkrævning på 0 kr.

Endelig har klagerne ved domsforhandlingen fremlagt en liste over uorganiserede, der skal være eller have været ansat på Hotel Mercur.

Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af kok J2, køkkenchef Per Brink, økonomidirektør Bent Mortensen og direktør A.

J2 har forklaret, at han har været på Hotel Mercur i 6 år, men nu er fratrådt. I køkkenet, der har åbent fra kl. 9-22, er der normalt 1 køkkenchef, 4 kokke og 1 elev. I sommerferien 1988 skulle J3 og han sammen med 1 elev passe køkkenet. Køkkenchefen havde sagt, at de skulle passe køkkenet som sædvanligt. Der blev intet sagt om, at overarbejde skulle begrænses. De holdt køkkenet åbent fra kl. 9-22 i hele perioden. Der blev ikke gjort indsigelse fra ledelsen. Sommeren 1988 var dårlig, så der var ikke så meget arbejde, men de skulle også klare Bodegaen, og der er altid noget, som kan laves klar. Stempelkortene hænger i kælderen, så ledelsen kunne se, hvor meget de arbejdede over. Det er almindeligt at arbejde over i ferien og senere at afspadsere, og normalt kan det hele afspadseres. Han ringede til B på kontoret og spurgte, om han kunne få afspadsering. Det sagde hun ja til, men ringede nogle dage senere og sagde, at han først skulle tale med direktør Mortensen. Denne sagde, at han ikke kunne få afspadsering, men at han først skulle tale med køkkenchefen.

Vidnet har hørt noget af køkkenchefens samtale med J1, da hun blev ansat. Han har hørt J1 sige, at hun ikke havde tilgodehavende ferie, og at køkkenchefen sagde, at hun nok skulle få løn.

Per Brink har forklaret, at J1 kom til samtale. De to kokke kendte hende, og det er muligt, at de har været til stede, da han talte med hende. Lukning mellem jul og nytår har været praktiseret siden 1980, og tiden bruges til at afspadsere overtid. Han var ikke klar over, at hun ikke havde ferie til gode. Han har fortalt, at der var lukket mellem jul og nytår. Han har ikke lovet hende løn, men heller ikke sagt, at hun ikke fik løn. Hun har bagefter sagt, at hun jo bare kunne være blevet afskediget.

Kokkene kan stort set vælge ferie, som de vil, to ad gangen, og de øvrige dækker så ind. Overtid afspadseres, og der har aldrig været ydet overarbejdsbetaling. Der har været opslag om, at der ikke ville blive udbetalt overtid, og kokkene vidste det i øvrigt fra tidligere år. Sommeren er erfaringsmæssigt rolig, og ingen siger, at man skal blive til lukketid, men det kan være rart at være to en aften, hvor der er selskaber. Den fremlagte liste viser alle selskaber. Disse kan ikke have givet arbejde til så mange timer, men der kan have været andre gæster. Han mener i øvrigt, at der var tre kokke i ferien.

Bent Mortensen har forklaret, at han er en slags personalechef. Han hørte første gang om J1, da der skulle skrives kontrakt. Han har i september opsat opslag om, at der var lukket mellem jul og nytår, og at ordningen med afspadsering ikke længere gjaldt. Han har først bagefter hørt, at J1 ville have været afskediget.

De to kokke har altid kørt køkkenet selv. Der er intet at lave om aftenen om sommeren, og de kunne lukke og gå, hvis de gav besked til tjenerne. Han har sagt dette til Brink, men ikke sat opslag op om det. Overtid skulle afspadseres. Ofte skyldte kokkene hotellet timer, og han har beregnet, at det den 1. juli 1988 var kokkene, der skyldte timer. Han kan ikke forstå, hvordan der kunne blive så mange overarbejdstimer. J2 havde ringet til B og sagt, at kokkene ville have betaling for overarbejdet. Han meddelte hende, at de under ingen omstændigheder måtte få penge, men som sædvanligt kunne afspadsere.

Han har under talrige møder sagt, at der ikke var nogen overenskomst, når ikke begge parter havde underskrevet, men man har fulgt overenskomsten. Ved forhandlingerne i 1989 var man faktisk nået til enighed bortset fra spørgsmålet om rengøring.

A har forklaret, at han var på et af hotellerne i sommeren 1988. Der har ikke været et arbejdspres, som kunne føre til så meget overarbejde. Han har ikke beordret og heller ikke tilladt overarbejde.

Man har altid fulgt overenskomsten. Klagerne har imidlertid aldrig ville skrive under, i 1980 på grund af forbeholdet om skoledrenge og i 1989 på grund af uenighed med hensyn til rengøringsarbejdet. Han er ikke underrettet om uddannelsesfonden, men har hørt, at den har været diskuteret.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at begge parter er bundet af overenskomsten. Indklagede Hotel Mercur har underskrevet erklæring herom den 15. juni 1980, og begge parter har underskrevet en lokalaftale af 23. oktober 1985, hvoraf det også fremgår, at den til enhver tid gældende overenskomst er gældende. Samme dato har klagerne og Hotel Atlantic underskrevet en lokalaftale, der indeholder en lignende bestemmelse. Overenskomsten er blevet efterlevet, og klagerne har anset sig for bundet af overenskomsten, ligesom man har haft grund til at tro, at også de indklagede anså sig for bundet. Indklagede har da heller ikke i svarskriftet i sagen 90.013 bestridt, at overenskomsten var gældende. Der er således i hvert fald stiltiende indgået overenskomst. Med hensyn til overenskomsten af 1989 og den hertil hørende lokalaftale er det rigtigt, at klagerne ikke har ønsket at underskrive, men det skyldtes indklagedes ønske om, at samtlige tidligere krav dermed skulle være bortfaldet.

Med hensyn til de i sagen 90.013 rejste krav har klagerne anført, at der i strid med aftale ikke er udbetalt løn til J1 i lukningsperioden i 1988. Hun havde ved ansættelsen gjort opmærksom på, at hun ikke havde ferie til gode og fået et tilsagn om løn. Det har ikke været muligt at høre J1 forklaring, men kokkene har hørt, at løftet blev givet. De andre ansatte havde optjent så megen overtid, at de kunne afspadsere, men det havde J1 ikke. Der skulle derfor have været meddelt hende pålæg om at holde ferie. Under alle omstændigheder må risikoen for betaling under ferien påhvile de indklagede.

Om kokkene har klagerne anført, at de har optjent overarbejde, fordi der i ferieperioden kun var 2 kokke og 1 elev. Overarbejde er beordret af køkkenchefen, og det er ikke sagt, at de kunne lukke køkkenet. Vagtplan og deraf følgende overtid er udarbejdet på grundlag af stempelkort, og der må betales for overtid. Ifølge overenskomsten er der krav på overtidsbetaling, medmindre medarbejderen ønsker afspadsering, og arbejdsgiveren accepterer det, og det er

uden betydning, om det er tilkendegivet, at der ikke vil ske betaling. Kravet om betaling er fremsat af forbundet, da der blev vanskeligheder med afspadsering.

Vedrørende sagen 90.091 har klagerne anført, at de indklagede har begået overenskomstbrud ved ikke at ville anerkende, at der var indgået overenskomst og ved ikke at reagere på indkaldelse til fællesmøde. Endvidere har indklagede undladt at betale til uddannelsesfond trods udsendt opkrævning. Størrelsen af klagernes krav kan ikke oplyses, og opgørelsen heraf må derfor henskydes til faglig voldgift. Endelig har de indklagede overtrådt overenskomstens eksklusivbestemmelse.

De indklagede har til støtte for deres frifindelsespåstand anført, at der ikke er indgået nogen overenskomst. Dette må forudsætte, at parterne er enige om overenskomsten, men klagerne har aldrig villet underskrive overenskomsterne. I 1989 indledtes nye realitetsforhandlinger, hvilket viser, at heller ikke klagerne regnede med, at der forelå en bindende overenskomst. Både før og efter 1989 har der været forhandlet om visse spørgsmål, som der ikke blev opnået enighed om. Der foreligger alene en ensidig tilkendegivelse fra de indklagede, som stort set har overholdt denne.

Med hensyn til de i sagen 90.013 rejste krav har klagerne anført, at der ikke er givet J1 noget løfte om løn under lukningen. Der har været opsat opslag om, at afspadsering ikke længere gjaldt. Der var derfor givet pålæg om at holde ferie. Kravet om, at hun burde have været afskediget, er først rejst efter den 1. januar 1989, og i øvrigt ville afskedigelse have betydet dagpengetænkning, hvilket de indklagede ikke vil være med til.

Kokkene, der er uddannet af køkkenchef Brink, kan ikke påberåbe sig ukendskab til virksomhedernes praksis. Der er ikke beordret overarbejde, og de skyldte ved feriens begyndelse virksomheden et antal timer. Hertil kommer, at de har administreret ordningen lidt for godt. I hvert fald må deres krav reduceres betydeligt.

Vedrørende det i sagen 90.091 rejste krav om bod har de indklagede anført, at der ikke er dokumentation for overenskomstbrud. Det er ikke godtgjort, at der er indkaldt til fællesmøde, og kravet om betaling til uddannelsesfond er først for alvor gjort gældende i 1988. Påstanden om tilsidesættelse af eksklusivbestemmelsen har de indklagede ikke haft tilstrækkelig adgang til at besvare, da navne på ansatte, der ikke er organiseret, først er fremlagt under domsforhandlingen.

Arbejdsretten skal udtale

Den 15. juni 1980 underskrev indklagede Hotel Mercur en af klagerne fremsendt sædvanlig tiltrædelseserklæring, hvorefter den til enhver tid gældende overenskomst skulle være gældende, men tog forbehold med hensyn til nogle skoledrenge. Ifølge erklæringen skulle denne også være gældende for andre virksomheder, som indklagede erhvervede. Begge parter har siden da efterlevet overenskomsten, og den 23. oktober 1985 har Århus Tjenerforening og begge de indklagede underskrevet lokalaftaler, ifølge hvis indhold den til enhver tid gældende overenskomst er gældende. Selv om klagerne ikke har tilsendt de indklagede et af dem underskrevet eksemplar af tiltrædelseserklæringen, hvilket en virksomhed må have et selvfølgeligt krav på, hvis den begærer det, kan dette ikke hindre, at begge parter er blevet bundet af den til enhver tid gældende overenskomst. Der kan alene være spørgsmål, om tiltrædelseserklæringen også gælder for de nævnte skoledrenge, men dette spørgsmål er ikke til påkendelse under denne sag. Da overenskomsten allerede var gældende, var det for så vidt overflødigt i 1989 at underskrive en ny tiltrædelsesoverenskomst. Da der alene er rejst spørgsmål, om hvorvidt overenskomsten er gældende, skal retten ikke tage stilling til, om den nye lokalaftale er trådt i kraft.

Allerede fordi J1 ikke er ført som vidne, kan det ikke anses bevist, at hun ved sin ansættelse har fået et udtrykkeligt tilsagn om løn under virksomhedens lukning mellem jul og nytår. Imidlertid er det uklart, om det er tilkendegivet hende, at hun skulle holde ferie og ikke ville få løn. Risikoen for, at J1 herved eventuelt er blevet afskåret fra at oppebære dagpenge, må påhvile virksomheden, som derfor må betale det krævede beløb, mod hvis størrelse der ikke er rejst indsigelse.

Med hensyn til kokkene finder retten det ikke efter bevisførelsen godtgjort, at der i den omhandlede periode var mere end de to kokke og en elev. Det var overladt til de to kokke selv at sørge for at holde køkkenet åbent. Køkkenet holdes normalt åbent fra kl. 9-22, og der var ikke givet instrukser om, at det ikke skulle holdes åbent i hele den normale åbningstid. Dette spørgsmål var dermed overladt til kokkene selv, og eventuelt overarbejde i den forbindelse må derfor anses for beordret. Det er ubestridt, at den fremlagte vagtplan, der passer meget godt med den normale åbningstid, er i overensstemmelse med kokkenes stempelkort, og der er intet bevis for, at de ikke i denne periode har opholdt sig i køkkenet. Retten må herefter lægge klagernes opgørelse over overarbejdstid til grund, og der kan ikke ske nogen reduktion, fordi der ikke har været ret meget at bestille. Det er ikke godtgjort, at kokkene ved ferieperiodens begyndelse skyldte virksomhedens arbejdstimer. Det må henstå som uafklaret, hvorfor arbejdet ikke, som det hidtil havde været tilfældet, blev afspadseret, inden de pågældende fratrådte i virksomheden. Herefter og da overarbejde ifølge overenskomstens § 8, stk. 6, kun kan afspadseres, hvis medarbejderne ønsker dette, må indklagede betale det krævede beløb, mod hvis størrelse der ikke i øvrigt er gjort indsigelse.

Som følge af det anførte skal indklagede Hotel Mercur betale en bod til Gastronomisk Landsforbund på 40.000 kr. indeholdende den manglende betaling på ialt 33.598,27 kr.

Med hensyn til de i sagen 90.091 påståede overenskomstbrud bemærkes, at det ikke kan være selvstændigt bodspådragende under en sag om overenskomstbrud at gøre gældende, at man ikke er bundet af nogen overenskomst.

Derimod må det lægges til grund, at de indklagede har undladt at reagere på henvendelsen om afholdelse af fællesmøde.

Pligten til at betale til Hotel- og Restaurationserhvervets Uddannelsesfond er en del af overenskomsten, og det er overenskomstbrud ikke at gøre det. Der er ikke tilvejebragt oplysninger, der sætter retten i stand til at beregne, i hvilket omfang de indklagede har haft pligt hertil, og størrelsen af beløbet må derfor henvises til sædvanlig fagretlig behandling som af klagerne påstået. Ved fastsættelse af boden for overenskomstbruddet må der tages hensyn til, at der alene er fremlagt en udskrift, som viser, at der er fremsendt opkrævning på 0 kr. I mangel af nærmere oplysninger kan det ikke udelukkes, at de indklagede ikke har været bekendt med, at de selv skulle beregne beløbet og fremsende det.

Hvad endelig angår de indklagedes beskæftigelse af uorganiseret arbejdskraft, har klagerne først under domsforhandlingen givet oplysning om navnene på de pågældende. Da der må gives de indklagede medhold i, at dette har forhindret dem i at tage til genmæle over for påstanden om overenskomstbrud, vil de være at frifinde for denne del af klagernes påstand.

Boden, der tilfalder Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark, fastsættes til 10.000 kr.

De indklagede skal betale Arbejdsrettens omkostninger ved behandlingen af de to sager med 4.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Hotel Mercur og Hotel Atlantic, skal anerkende, at de er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Arbejdsgiverforeningen af Hoteller og Restauranter og Hotel- og Restaurationspersonalets Samvirke.

For de begåede overenskomstbrud betaler Hotel Mercur til Gastronomisk Landsforbund en bod på 40.000 kr. indeholdende manglende betaling til medlemmer af forbundet på 33.598,27 kr. og begge de indklagede til Hotel og Restaurationspersonalets Forbund i Danmark en bod på 10.000 kr.

Spørgsmålet om størrelsen af betaling til uddannelsesfonden henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

De indklagede betaler udgifterne ved Arbejdsrettens behandling af sagerne med 4.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 82-83, K 89.270.

En hotelvirksomhed fandtes bundet af en tiltrædelsesoverenskomst, selv om fagforbundet ikke tilsendte virksomheden et af fagforbundet underskrevet eksemplar af overenskomsten.

Det henstod som uklart, om det var tilkendegivet en arbejder, at hun skulle holde ferie mellem jul og nytår, og ikke ville få løn.

Risikoen for at arbejderen herved eventuelt var afskåret fra at oppebære dagpenge, fandtes at måtte påhvile virksomheden, som blev dømt til at betale et beløb svarende til lønnen for den pågældende periode, idet virksomheden ikke havde gjort indsigelse mod opgørelsen af kravet.

Det fandtes godtgjort, at nogle kokke havde udført beordret overarbejde, der ikke var blevet vederlagt.

Virksomheden idømtes en bod på 40.000 kr. for disse overenskomstbrud indeholdende 33.598,27 kr. i manglende betaling til medlemmer af fagforbundet.

Virksomheden fandtes at have begået overenskomstbrud ved ikke, at have foretaget indbetaling til en uddannelsesfond og idømtes herfor en bod på 10.000 kr. Spørgsmålet om størrelsen af det ikke betalte beløb til uddannelsesfonden blev henvist til sædvanlig fagretlig behandling. Virksomheden blev frifundet for en påstand om bod for overtrædelse af en eksklusivklausul, da navnene på de påståede uorganiserede arbejdere først var oplyst under domsforhandlingen.