Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk, Springborg og Westergaard.

Systematisk aktion. (* 1) (* 2) Systematisk sammenhæng mellem arbejdsnedlæggelser på to forskellige virksomheder. Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Dommere: Bæhring, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Riis (retsformand), Sløk, Springborg og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation for De Berlingske Dagblade A/S og A/S Dagbladet Politiken indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt påstand om, at de indklagede forbundsmedlemmer hver især til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for det antal timer, hvori de fra den 18. februar 1989 har deltaget i overenskomststridige systematiske arbejdsnedlæggelser.

Sagens omfatter følgende tre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser

Fra den 18. februar 1989 kl. 20.30 til den 19. februar 1989 kl. 4.12 nedlagde 27 pakkere på De Berlingske Dagblade A/S arbejdet.

Fra den 2. marts 1989 kl. 15.15 til den 3. marts 1989 kl. 6.00 nedlagde 24 pakkere på De Berlingske Dagblade A/S arbejdet.

Kun 5 pakkere deltog i begge de to nævnte arbejdsnedlæggelser på De Berlingske Dagblade A/S.

Fra den 18. februar 1989 kl. 19.30 til den 19. februar 1989 kl. 5.20 nedlagde 13 pakkere på A/S Dagbladet Politiken arbejdet.

De indklagede har erkendt, at de tre arbejdsnedlæggelser er overenskomststridige. De indklagede har imidlertid påstået frifindelse, idet de har bestridt, at de tre arbejdsnedlæggelser har karakter af systematiske aktioner, således at der i medfør af arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste pkt., kan idømmes de indklagede forbundsmedlemmer bod.

Sagens omstændigheder er følgende

Dagbladsklubben for specialarbejdere tilknyttet københavnske dagblade eller beslægtede områder indkaldte den 13. februar 1989 til medlemsmøde omkring overenskomstsituationen lørdag den 18. februar 1989 kl. 17.00 i Lager og Handels lokaler, Rantzausgade 58, 2200 København N, 3. sal. Mødeindkaldelsen havde i øvrigt følgende indhold

»Dagsorden

1. Overenskomstsituationen.

Der er mødepligt.

Dette gælder også løsarbejdere.

Mødet må ikke afstedføre arbejdsnedlæggelse.

Vi har et mindre traktement.«

Der blev på medlemsmødet den 18. februar 1989 vedtaget følgende resolution

»Vi er d.d. som medlemmer blevet orienteret af vore forhandlere omkring de forhandlinger som har fundet sted d. 3/2 89 og d. 18/2-1989.

DDFF og ARBEJDSGIVERNE inden for vores område har i de forløbne år ikke haft nogle skrupler ved at give stigninger til alle de faglærte grupper som har været 2-3 gange højere pr. time end til de ufaglærte hvilket betyder at der er penge tilstede for en rimelig timelønsforhøjelse til de ufaglærte denne gang.

Vi finder det derfor som en hån mod de i forvejen lavest betalte områder at komme med et tilbud som i princippet ligger på et stort 0.

Specielt set i lyset af at vi er et normallønsområde der kun kan forhandle hvert andet år i modsætning til de faglærte som kan forhandle i perioden og gør det ikraft af deres minimallønsoverenskomst.

Vi skal derfor kræve at DDFF og ARBEJDSGIVERNE sætter sig til forhandlingsbordet igen og kommer med et mere realistisk tilbud på timelønnen og diverse tillæg.

Vi betragter trods alt stadig DDFF som en arbejdsgiverorganisation og ikke som et arbejdsudvalg under den siddende regering.

Vi skal derfor gøre opmærksom på at en nulløsning eller deromkring hverken KAN SKAL eller VIL vi acceptere som nogen løsning.

Det er DA eget ønske at forhandlingerne fortsat skal være decentrale og vi må derfor forlange at DDFF lever op til dette.«

Resolutionen blev på klubbens vegne underskrevet af Kim Nielsen, Per Jacobsen, Jesper Klindt og Bent Eltong, der er tillidsrepræsentanter på Politiken, og Carl Simonsen og Bent Jacobsen, der er tillidsrepræsentanter på Berlingske Tidende.

Der foreligger endvidere følgende af mødets dirigent, Lars Hedegaard, der er sikkerhedsrepræsentant på Politiken, underskrevne udtalelse

»Specialarbejdere på Dagbladene forsamlet til møde lørdag d. 18. februar 89 skal udtale

I forhandlingerne med DDFF er tilbuddet stort set et nul i lønstigning for de næste to år. DDFF har som alle arbejdsgiverorganisationer med denne holdning lagt sig bag den borgerlige regerings krav om en nulløsning. Dette på trods af at samme regering har tilgodeset aktie- og obligationsejerne med en gevinst i 1988 på 183 tusinde millioner (183.000.000.000) kr. på kursstigninger.

Udfra DDFF's uacceptable nulløsning har medlemmerne i Dagbladsklubben fundet det nødvendigt, at nedlægge arbejdet idag - på trods af Lager og Handels gentagne opfordringer om ikke at gøre det.

Vi må kræve, at DDFF åbner op for mere realistiske tilbud om lønstigninger. Vi er med vores normaltimeløn på 61.00 kr. i timen et lavtlønsområde, og vi sakker mere og mere bagud i forhold til de faglærte grupper. Vi har jo kun mulighed for at hæve vores normaltimeløn hvert andet år.

Vi må kræve af DDFF, at de opfylder DA's krav om reelle decentrale forhandlinger. Såfremt man ikke fra DDFF's side tager dette seriøst, kan vi i den kommende tid ikke garantere for roen på arbejdspladsen.«

Hverken mødets dirigent eller de seks tillidsrepræsentanter, der underskrev den først nævnte resolution, deltog i de indklagede arbejdsnedlæggelser.

Arbejdsnedlæggelserne medførte tab for Berlingske Tidende søndag den 19. februar 1989 og fredag den 3. marts 1989 på henholdsvis 6.037.000 kr. og 998.000 kr.

Arbejdsnedlæggelsen på Politiken medførte søndag den 19. februar 1989 et tab på 2.853.000 kr.

Der er under domsforhandlingen afgivet vidneforklaring af fuldmægtig Eva Hvelplund, Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation, driftschef Kurt Sandberg, Politiken, trykkerichef Erik Møller, Politiken, produktionschef Asger Sadolin, Berlingske Tidende, og afdelingssekretær Frank Kieffer, Lager og Handelsarbejder Forbundet.

Fuldmægtig Eva Hvelplund har forklaret, at pakkerne på Berlingske Tidende og Politiken er omfattet af en fælles overenskomst. Hun ledede lørdag den 18. februar 1989 kl. 10 forhandlinger med Specialarbejderforbundet om ændring af denne fælles overenskomst. Hun havde inden forhandlingen hørt om mødet i Dagbladsklubben samme dag kl. 17. Hun påbegyndte derfor først forhandlingerne efter, at afdelingssekretær Frank Kieffer havde oplyst, at mødet i Dagbladsklubben ikke kunne medføre arbejdsnedlæggelser. Hun fremsatte på mødet, der begyndte kl. 10, et tilbud fra Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation. Specialarbejderforbundet kunne ikke acceptere tilbuddet, og spørgsmålet om fornyelse af overenskomsten blev derefter fremsendt til Forligsinstitutionen.

Driftschef Kurt Sandberg har forklaret, at han har været ansat på Politiken i 20 år. Han så den 18. februar 1989 om morgenen indkaldelsen til mødet i Dagbladsklubben samme dag kl. 17, idet indkaldelsen var slået op. Han kaldte tillidsmand Kim Nielsen ind og foreholdt ham mødeindkaldelsen. Kim Nielsen bedyrede, at mødet ikke ville medføre arbejdsnedlæggelser. Uanset dette følte han sig utryg ved situationen, idet han ikke troede, at Kim Nielsen kunne styre den. Pakkerne skal om aftenen møde kl. 19.30, og produktionen starter kl. 19.45.

Trykkerichef Erik Nielsen har forklaret, at han den 18. februar 1989 var hjemme kl. 19.30, da han blev ringet op af faktoren, der sagde, at det var galt. Pakkerne holdt møde, og ingen var klædt om. Han tog ind til Politiken, hvortil han kom kl. 20.02. Han traf Kim Nielsen, der ikke skulle møde om aftenen, men alligevel var der, og spurgte ham, hvad fanden det var. Kim Nielsen svarede, at han ikke kunne få pakkerne til at gå i arbejde.

Produktionschef Asger Sadolin har forklaret, at baggrunden for arbejdsnedlæggelserne den 18. februar 1989 og den 2. marts 1989 på Berlingske var den samme: Utilfredsheden med lønforhandlingerne.

Afdelingssekretær Frank Kieffer har forklaret, at Dagbladsklubben omfattede Berlingske Tidende, Politiken og fire andre virksomheder. Klubben havde 200 medlemmer, hvoraf 130 deltog i mødet lørdag den 18. februar 1989, der var lagt til at begynde kl. 17.00, således at medarbejderne kunne blive orienteret, før de kl. 19.30 skulle møde på arbejdet. Han deltog i mødet og orienterede om de førte forhandlinger. Han sluttede orienteringen kl. 18.30 og tog hjem. Den af dirigenten Lars Hedegaard underskrevne udtalelse var ikke fremme, medens han deltog i mødet.

Arbejdsretten skal udtale

Efter indholdet af den af mødets dirigent Lars Hedegaard den 18. februar 1989 underskrevne udtalelse må det lægges til grund, at arbejdsnedlæggelserne på Berlingske Tidende og Politiken lørdag den 18. februar 1989 og søndag den 19. februar 1989 var aftalt og blev foretaget i utilfredshed med de førte overenskomstforhandlinger. Arbejdsnedlæggelsen på Berlingske Tidende torsdag den 2. marts 1989 og fredag den 3. marts 1989 havde samme formål og fandt sted kun 12 dage efter de første arbejdsnedlæggelser. Ingen af arbejdsnedlæggelserne kan anses for spontane, og de har påført arbejdsgiverne betydelige tab. Arbejdsnedlæggelserne må derimod anses for at have været et led i en systematisk aktion, jfr. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, sidste pkt. Der pålægges herefter de i arbejdsnedlæggelserne deltagende medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark en Dansk Arbejdsgiverforening tilfaldende bod på 20 kr. pr. strejketime.

T h i k e n d e s f o r r e t

De på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark skal hver til Dansk Arbejdsgiverforening betale en bod på 20 kr. for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelser fra den 18. februar 1989 til og med den 3. marts 1989.

I sagsomkostninger skal indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, betale 2000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.477 ff, K.10.204 (A 1985, s.28).

Efter indholdet af en udtalelse afgivet af dirigenten på et fagforeningsmøde lagdes det til grund, at der var systematisk sammenhæng mellem to overenskomststridige arbejdsnedlæggelser den 18/2 1989 og den 2/3 1989 på Berlingske Tidende og en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse den 18.-19/2 1989 på Politiken.