Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk.

Bod 1.2.1.1. bodsnedsættelse/fritagelse sket Bod 1.2.1.2. bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Bod 1.3. Bodsstørrelse og bodssatser (for så vidt angår størrelsen af bod til organisationer, se Organisationsansvar.) Overarbejdsvægring. Systematisk aktion. (* 1) Overarbejdsvægringer led i systematisk aktion. Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening for Århus Flydedok A/S, Århus (advokat Merete Preisler) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El- Forbund for et antal medlemmer af disse forbund (konsulent Ino Dimsits) Dommere: Agnete Halmind, Arnold Hansen, Erik Jensen, Kiil (retsformand), Bent Nielsen, Albæk Petersen og Sløk.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Jernets Arbejdsgiverforening (nu Industriens Arbejdsgivere) for Århus Flydedok A/S, Århus (tidligere Dannebrog Værft A/S, Århus) indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund for et antal medlemmer af disse forbund for Arbejdsretten med påstand om, at de indklagede arbejdstagere til Dansk Arbejdsgiverforening betaler en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelser og overarbejdsvægringer i perioden fra den 14. april til og med den 16. maj 1989.

De indklagede har taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden vedrørende arbejdsnedlæggelserne, dog at der påstås frifindelse for så vidt angår en for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark den 5. maj 1989 noteret 5 kvarters længere arbejdsnedlæggelse end for de øvrige medarbejdere, og at det samme gælder for så vidt angår de for medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark den 8. maj 1989 noterede arbejdsnedlæggelser af et kvarters varighed. Over for bodspåstanden vedrørende de påstået overenskomststridige overarbejdsvægringer har de indklagede principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om, at der alene idømmes de pågældende arbejdstagere en mild bod.

Af sagen fremgår, af de indklagede medlemmer af de 6 forbund på grund af lønmæssige uoverensstemmelser i forbindelse med midtvejsforhandlingerne i 1989 fra den 14. april 1989 etablerede flere overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelser. Disse og en påstået overenskomststridig kollektiv overarbejdsvægring den 6. maj 1989 blev behandlet ved et fællesmøde denne dag. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Ved et fællesmøde d.d behandledes en klage over, at et antal medlemmer af ar etableret følgende overenskomststridige, kollektive arbejdsnedlæggelser

14.04.1989 fra kl. 12.00 til kl. 12.45.

03.05.1989 fra kl. 12.00 til 05.05.1989 kl. 07.15

05.05.1989 fra kl. 12.00.

Der var ligeledes etableret en overenskomststridig kollektiv overarbejdsvægring den 06.05.1989 for så vidt angår medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark og Træindustriforbundet i Danmark.

Fra arbejdstagerside tog man forbehold over for de ovenfor anførte oplysninger for så vidt angår tidspunkter, forbundstilhørsforhold samt antallet af deltagere i aktionerne.

På tidspunktet for fællesmødets afholdelse var arbejdsnedlæggelsen og overarbejdsvægringen fortsat løbende.

Sagen forhandledes.

Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringen er overenskomststridige, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet mandag den 8. maj 1989 ved normal arbejdstids begyndelse samt at arbejde over i henhold til overenskomstens bestemmelser herom.

Fra arbejdsgiverside var man af den opfattelse, at arbejdsnedlæggelserne og overarbejdsvægringen kan betragtes som led i en systematisk aktion, hvilket blev bestridt fra arbejdstagerside.«

Efter en ny arbejdsnedlæggelse den 9. maj 1989 blev sagen ved klageskrift af 10. maj 1989 indbragt for Arbejdsretten. I klageskriftets sagsfremstilling hedder det bl.a.

»Arbejdet blev genoptaget den 8. maj 1989 ved normal arbejdstids begyndelse, men igen nedlagt den 9. maj 1989 kl. 12.00. Der er den 9. maj 1989 ligeledes på ny etableret en overenskomststridig kollektiv overarbejdsvægring af medlemmer af samtlige af de af klagen omfattede forbund.«

Sagen blev som hastesag behandlet ved et forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 11. maj 1989. I retsbogsudskriften fra dette møde hedder det bl.a.

»Der er mellem parterne enighed om, at medlemmerne af Dansk El-Forbund ikke deltager i overarbejdsvægringen.

Indklagede erkender, med det forbehold, der er taget på fællesmødet, at arbejdsstandsningen og overarbejdsvægringen er overenskomststridig, og organisationerne vil pålægge arbejderne straks at normalisere arbejdet.

Retsformanden opfordrer indtrængende de strejkende arbejdere til at følge organisationernes pålæg.«

Som det fremgår af de nedlagte påstande, er der med et par undtagelser taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden vedrørende arbejdsnedlæggelserne. Om disse undtagelser skal foreløbig gøres følgende bemærkninger

For så vidt angår de medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, som den 5. maj 1989 er noteret for gennemsnitlig 5 kvarters længere arbejdsnedlæggelse end de øvrige medarbejdere, har de indklagede gjort gældende, at de pågældende medlemmer denne dag holdt et fagligt møde vedrørende virksomhedens anvendelse af underleverandører, og at denne arbejdsnedlæggelse derfor var uden systematisk sammenhæng med de øvrige arbejdsnedlæggelser. Som dokumentation herfor har de indklagede fremlagt følgende skriftlige udtalelse, dateret den 5. maj 1989 og modtaget af virksomheden samme dag

»Arbejdsmændenes Klub udtaler

Vi tager på det kraftigste afstand fra værftets ledelses brud på Hovedaftalens informationspligt vedrørende anvendelse af underleverandører.

Vi mener at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt i det hele taget at lade folk arbejde ombord på skibet, når der ikke er kranførere, samaritter, sikkerhedsfolk o.lign. i tilfælde af ulykker.

Vi mener at det er en uhensigtsmæssig optrapning af situationen som ikke harmonerer med vores fælles interesse i at få skibet færdig til tiden.

Vi opfordrer hermed ledelsen til reelt at sætte sig til forhandlingsbordet så vi kan få løst den igangværende lønforhandling.

dirigenten«

For så vidt angår de medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark, som er noteret for arbejdsnedlæggelser af et kvarters varighed den 8. maj 1989, har de indklagede dels bestridt, at medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark deltog i nogen arbejdsnedlæggelse den pågældende dag, dels gjort gældende, at den arbejdsnedlæggelse, som denne dag fandt sted blandt medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark og Dansk Metalarbejderforbund, var uden systematisk sammenhæng med de øvrige arbejdsnedlæggelser, idet den var foranlediget af forhandlinger om disse medlemmers krav på bonus for arbejdet på en af værftets nybygninger.

Af de fremlagte navnelister fremgår, at de noterede arbejdsnedlæggelser den 8. maj 1989 af et kvarters varighed alene vedrører 4 medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, 38 medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund og 4 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark ud af en samlet arbejdsstyrke fra de 6 forbund på i alt 346, som i øvrigt er noteret for arbejdsnedlæggelser i det omhandlede tidsrum.

Til belysning af den del af sagen, som vedrører de påstået overenskomststridige overarbejdsvægringer, har parterne fremlagt følgende materiale

De gældende bestemmelser om overarbejde indeholdes dels i parternes overenskomst, dels i et portregulativ. I overenskomstens § 12 om overarbejde hedder det bl.a.

»Stk.1

Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Stk. 2

Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte arbejder personligt under hensyn til vedkommende arbejdssteds særlige og den enkelte arbejders personlige forhold.

Den enkelte arbejder må - udover 39 præsterede arbejdstimer pr. uge - ikke udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end 12 timer i alt i 4 på hinanden følgende uger.

Den enkelte arbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overarbejde.

Tillidsmanden holdes orienteret om overarbejdets omfang......

Stk. 5. Varsel til overarbejde

1. Når en arbejder tilsiges til at udføre overarbejde, skal han have meddelelse herom enten dagen forud for overarbejdets påbegyndelse eller samme dag før spisepausen, for så vidt han normalt går hjem i denne.

2. Kan dette ikke opfyldes, og den pågældende arbejder ikke får lejlighed til forinden overarbejdets påbegyndelse at gå hjem og spise, skal der, hvor overarbejdet får en varighed ud over 1 time, som betaling for manglende varsel ydes kr. 12,85.«

Portregulativet indeholder bl.a. følgende bestemmelse

»Ved evt. overarbejde, skiftehold og forskudt tid skal varskosedler afleveres i portvagt, - med kopi til tillidsmand.«

I tilslutning hertil er fremlagt eksemplarer af de af virksomheden anvendte »varskosedler«. Hver varskoseddel består af 4 enslydende ark, der udfyldes ved gennemslag, og hvoraf det originale ark skal afleveres til løn- og personalekontoret, medens gennemslagene skal afleveres til henholdsvis portvagten, tillidsmanden og den pågældende mester.

Som dokumentation for stedfundne overarbejdsvægringer har klagerne fremlagt dels de oprindeligt udarbejdede lister over arbejdstagere, som i den pågældende periode skal have nægtet at udføre overarbejde, dels de efterfølgende udarbejdede opgørelser herover. Af disse fremgår, at man lørdag den 6. maj 1989 varskoede 10 rørlæggere/kleinsmede og 8 snedker/tømrere til overarbejde, men at disse alle nægtede, at det samme gjaldt 13 maskinarbejdere og 22 arbejdsmænd, som man varskoede til overarbejde enten lørdag den 6. eller søndag den 7. maj, at 2 arbejdsmænd, som havde tilkendegivet at ville møde lørdag den 6. maj og 3 arbejdsmænd, som havde tilkendegivet at ville møde søndag den 7. maj, alle udeblev, at 9 snedker/tømrere, som var varskoet til overarbejde tirsdag den 9. maj, alle nægtede at arbejde over, at det samme gjaldt 14 arbejdsmænd og 1 rigger, der blev varskoet til overarbejde onsdag den 10. maj, samt 8 snedker/tømrere, der blev varskoet til overarbejde torsdag den 11. maj. Endelig viser opgørelsen, at i alt 19 mand blev varskoet til overarbejde 2. pinsedag, mandag den 15. maj 1989, men at også disse nægtede at udføre overarbejde.

De indklagede, der dels har bestridt, at overarbejde er nægtet udført i det omfang, der fremgår af opgørelsen, dels har gjort gældende, at vægringen i adskillige tilfælde har været berettiget af personlige grunde, har på deres side fremlagt en række udfyldte varskosedler, der viser, at der i den omhandlede periode er blevet udført overarbejde, hvilket klagerne da heller ikke bestrider. Det fremgår imidlertid af sedlerne, at disse vedrører overarbejde af anden art (maling, isolering, brandvagt etc.) end det, hvortil de indklagede arbejdstagere var varskoet.

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Virksomhedens driftschef Hartvig Jensen har forklaret, at han i april-maj 1989 var værkstedschef i det daværende Dannebrog Værft A/S. Man arbejdede på det tidspunkt med 2 opgaver, som man begge havde påtaget sig for at »overleve«. Den ene opgave omfattede ombygning af et af Mercandiarederiets skibe M/F »Heimdal« til indsættelse på Storebælt. Der var her aftalt en bestemt færdiggørelsesdato og fastsat dagbøder for overskridelse af denne dato. Den anden opgave omfattede ombygning af en tysk minestryger M/S »Loreley«. Under midtvejsforhandlingerne, som fandt sted i denne periode, forsøgte man at få aftalt et helt nyt lønsystem, således at det hidtidige bonussystem blev begrænset, og en større del af indtjeningen lagt over på timelønnen. Den forlængede arbejdsnedlæggelse den 5. maj 1989 blandt arbejdsmændene havde efter vidnets opfattelse samme baggrund som de øvrige arbejdsnedlæggelser, nemlig de igangværende lønforhandlinger. Det gjaldt også arbejdsnedlæggelserne af et kvarters varighed den 8. maj 1989, som de noterede 4 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark deltog i, idet de var beskæftiget i rørafdelingen og nedlagde arbejdet sammen med rørfolkene. Vidnet er bekendt med, at man under det faglige møde denne dag drøftede bonusspørgsmålet vedrørende et bestemt skib. Arbejdsnedlæggelsen må derfor naturligt siges at have samme baggrund som de øvrige arbejdsnedlæggelser. Under normale forhold varskoer man overarbejde på den måde, at vedkommende mester henvender sig til folkene og aftaler med disse, hvem af dem der kan arbejde over, hvorefter varskosedlerne udfyldes og fordeles til kontoret, porten, tillidsmanden og mester selv. Er situationen imidlertid unormal, som tilfældet var i april-maj 1989, begynder vedkommende mester fra en ende af og spørger hver enkelt, om han kan arbejde over. Når svaret herefter systematisk er et nej, udfyldes der ingen varskosedler, men laves en liste over de medarbejdere, som har vægret sig ved at arbejde over. Overarbejdsvægringerne medførte for det ene skibs vedkommende en forsinkelse på 4 dage.

Tillidsrepræsentant (SID) Hans Rubin Max har forklaret, at han ikke selv var til stede på arbejdspladsen den 5. maj 1989, fordi han afspadserede overarbejde hele dagen. Han har imidlertid fået at vide, at grunden til den længere arbejdsnedlæggelse denne dag blandt SID's medlemmer var, at disse var utilfreds med nogle malere, som de foregående dage havde sprøjtemalet uden maske og med tilsidesættelse af andre sikkerhedsforanstaltninger. Det havde man drøftet igennem under mødet den pågældende dag og havde som afslutning herpå lavet henvendelsen til virksomheden, hvori man gav udtryk for sin utilfredshed med forholdene. Vidnet må erkende, at de sidste linier i henvendelsen burde have stået for sig selv og ikke sammen med det øvrige, for det var ikke lønforhandlingerne, drøftelsen på mødet havde drejet sig om. SID-folkene har ikke deltaget i nogen arbejdsnedlæggelse den 8. maj 1989. De 4 SID-medlemmer, som virksomheden har noteret herfor, arbejdede ganske vist i rørafdelingen, men var afskåret fra at deltage i det klubmøde, som var anledning til arbejdsnedlæggelsen blandt Blik- og Rørs og Dansk Metals medlemmer, idet de ikke er medlemmer af klubben. Det er vidnets opfattelse, at den udarbejdede opgørelse over overarbejdsvægringerne ikke kan tages som bevis for, at overarbejde systematisk er blevet nægtet udført, dels fordi man kunne have spurgt også andre end de på listerne anførte og måske fået et bekræftende svar fra dem, dels fordi det ikke fremgår af opgørelsen eller i øvrigt er oplyst under sagen, at den enkeltes vægring ved at arbejde over ikke var berettiget af personlige grunde. Vidnet har ikke modtaget varskosedler for de 5 SID- medlemmer, som havde givet tilsagn om at møde henholdsvis lørdag den 6. og søndag den 7. maj 1989, men som udeblev.

Foranlediget af denne forklaring har klagerne med rettens tilladelse under domsforhandlingen fremlagt de til portvagten afleverede kopier af varskosedlerne vedrørende disse 5 medarbejdere.

Tillidsrepræsentant (Metal) Torben Jørgensen har forklaret, at han og en række kolleger på et tidspunkt, da de var næsten færdige med arbejdet på minestrygeren, blev spurgt, om de kunne arbejde over 2. pinsedag den 15. maj 1989. Spørgsmålet blev stillet »med et smil på læben«, så det var åbenbart blot stillet for at få et nej. Vidnet svarede, at det kunne han godt, men at han gerne ville vide, hvad han skulle lave, for de var jo i realiteten færdige med arbejdet. Der kunne i hvert fald slet ikke være så mange mand i arbejde ombord, som man havde varskoet til overarbejde.

Tillidsrepræsentant (Blik og Rør) Jørgen Nielsen har forklaret, at arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989 skyldtes, at man skulle have afsluttet en diskussion om et bonusspørgsmål vedrørende et tidligere udført arbejde på en nybygning nr. 192. Arbejdsnedlæggelsen havde således intet at gøre med de løbende lønforhandlinger. SID-folkene deltog ikke i denne arbejdsnedlæggelse. Vidnet bestrider, at han har nægtet at arbejde over.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at de indklagede med et par undtagelser har taget bekræftende til genmæle over for bodspåstanden for så vidt angår de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Af den skriftlige udtalelse af 5. maj 1989 fremgår klart, at også SID-folkenes forlængede arbejdsnedlæggelse denne dag som baggrund havde de lønforhandlinger, som havde givet anledning til de øvrige arbejdsnedlæggelser, således at den fornødne systematik er til stede. Det samme gælder arbejdsnedlæggelserne den 8. maj 1989, som også de 4 SID-medlemmer efter bevisførelsen må antages at have deltaget i, og som netop var foranlediget af forhandlinger om bonussystemet, der indgik som en del af forhandlingerne om det nye lønsystem. Hvad overarbejdsvægringerne angår, må det lægges til grund, at disse blev iværksat systematisk med samme formål som arbejdsnedlæggelserne og således var overenskomststridige. Dette erkendte de indklagede da også både ved fællesmødet den 6. maj og under retsmødet i Arbejdsretten den 11. maj 1989. Den omstændighed, at der i samme periode er udført overarbejde af andre, er uden betydning for afgørelsen af, om overarbejdsvægringerne var overenskomststridige eller ej. Det samme gælder indsigelsen om, at varskoet overarbejde efter de ansattes mening var unødvendigt, idet afgørelsen heraf tilkommer virksomhedens ledelse. Der er intet grundlag for at bedømme overarbejdsvægringerne mildt, idet man fra virksomhedens side har overholdt de regler, der gælder for iværksættelse og varsling af overarbejde.

De indklagede har anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at SID-folkenes forlængede arbejdsnedlæggelse den 5. maj 1989 skyldtes, at man ønskede at drøfte også andre problemer end problemerne i relation til de igangværende lønforhandlinger. De ekstra 5 kvarter, som arbejdsnedlæggelsen varede, havde således ingen systematisk sammenhæng med de øvrige arbejdsnedlæggelser og kan derfor ikke være bodspådragende. Det samme gælder arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989, som SID-folkene i øvrigt slet ikke deltog i. Efter bevisførelsen må det endvidere antages, at overarbejdsvægringerne alene har været begrundet i personlige forhold, som efter overenskomstens § 12 kan begrunde, at man er berettiget til at sige nej til at arbejde over. Man har i øvrigt blot spurgt nogle og ikke alle tilstedeværende medarbejdere, om de ville arbejde over, og har ikke givet de adspurgte lejlighed til at undersøge hjemme, om de kunne arbejde over på de pågældende tidspunkter, inden de er blevet noteret for overarbejdsvægring. Ved udmålingen af en eventuel bod for overarbejdsvægringerne må der i hvert fald tages hensyn hertil og til, at der efter det foreliggende er varslet overarbejde i videre omfang end nødvendigt.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdsnedlæggelsen den 5. maj 1989 varede gennemsnitligt 5 kvarter længere for de medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, som deltog i arbejdsnedlæggelsen, end for de øvrige strejkende medarbejdere, efter det foreliggende fordi man under det faglige møde drøftede også andre problemer end problemerne i relation til de igangværende lønforhandlinger. Som afslutning på mødet vedtog klubben imidlertid en udtalelse til virksomhedens ledelse, hvori man til sidst opfordrede ledelsen »til reelt at sætte sig til forhandlingsbordet, så vi kan få løst den igangværende lønforhandling.« Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at også de lønmæssige uoverensstemmelser, som var årsag til såvel de tidligere som de senere erkendt overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, er blevet drøftet under det forlængede møde, der således må anses som led i den systematiske aktion, der var iværksat af de indklagede medlemmer af de 6 forbund.

Arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989 varede kun et kvarter og omfattede kun en beskeden del af de medarbejdere, som i øvrigt deltog i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i den omhandlede periode. I klageskriftet til Arbejdsretten er anført, at arbejdet »blev genoptaget den 8. maj 1989 ved normal arbejdstids begyndelse, men igen nedlagt den 9. maj 1989 kl. 12.00.« Under hensyn hertil og til de afgivne forklaringer om baggrunden for det afholdte klubmøde lægger retten til grund, at arbejdsnedlæggelsen den pågældende dag var uden systematisk sammenhæng med de øvrige arbejdsnedlæggelser i den omhandlede periode og således ikke bodspådragende. Det er herefter ufornødent for retten at tage stilling til, om de 4 medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark med rette er noteret for arbejdsnedlæggelse den pågældende dag.

Med den anførte undtagelse vil de i arbejdsnedlæggelserne deltagende arbejdere fra de 6 forbund herefter være at anse med sædvanlig timebod, udmålt efter de takster for henholdsvis almindelig og skærpet bod, som var gældende for arbejdsnedlæggelser, der fandt sted inden den 15. juni 1989.

Efter bevisførelsen, herunder den af driftschef Hartvig Jensen afgivne forklaring, lægger retten til grund, at der i den omhandlede periode har fundet overarbejdsvægringer sted i det omfang, som fremgår af den fremlagte opgørelse. Såvel under fællesmødet den 6. maj 1989 som under det forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 11. maj 1989 erkendte man fra arbejderside, at overarbejdsvægringerne var overenskomststridige, men bestred, at de kunne betragtes om led i en systematisk aktion. Henset til omfanget af overarbejdsvægringerne finder retten det imidlertid ubetænkeligt at lægge til grund, at også disse var led i den lønaktion, som var iværksat i den omhandlede periode gennem de erkendt overenskomststridige systematiske arbejdsnedlæggelser. Den herfor forskyldte bod findes for hver enkelt, der har nægtet at udføre overarbejde, at kunne fastsættes til 50 kr. for hver overarbejdsvægring.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark, Træindustriforbundet i Danmark og Dansk El-Forbund hver betale en bod, der for ufaglærte fastsættes til 20 kr., for faglærte til 24 kr., for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 14. april 1989 til og med den 11. maj 1989, dog at der ikke skal betales bod for arbejdsnedlæggelsen den 8. maj 1989, og til 30 kr., henholdsvis 34 kr., for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelser i tiden fra den 12. maj til og med den 16. maj 1989.

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal de pågældende medlemmer endvidere hver især betale en bod på 50 kr. for hver gang, de har deltaget i overenskomststridige overarbejdsvægringer i det omhandlede tidsrum.

I sagsomkostninger skal de indklagede betale 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Offentliggjort i Arbejdsdretligt Tidsskrift 1990, side 55

På en virksomhed foregik arbejdsnedlæggelser i tiden 19/4 1989 til 15/5 1989 ligesom der forekom overarbejdsvægringer i samme periode.

Forholdene blev behandlet på et fællesmøde den 6/5 1989, hvor arbejdstagersiden erkendte, at der forelå overenskomstbrud.

Arbejdsretten antog, at en arbejdsnedlæggelse den 5/5 1989 havde systematisk sammenhæng med de tidligere arbejdsnedlæggelser, men at dette ikke gjaldt for en arbejdsnedlæggelse den 8/5 1989. Det antoges endvidere, at overarbejdsvægringerne var led i en systematisk aktion.

Bod for overarbejdsvægring fastsat til 50 kr. for hver gang en arbejder havde deltaget heri.