Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Konkliktvarsel. Passivitet. (* 1) Konfliktvarsel ugyldigt. Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for SAS Airline Danmark (advokat Helge Werner) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Foreningen for Funktionærer i SAS (faglig sekretær, cand.jur. Karl Schmidt). Dommere: Max Bæhring, Ole Espersen, Kardel (retsformand), Kjærgaard, Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Konkliktvarsel. Passivitet. (* 1) Konfliktvarsel ugyldigt. Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for SAS Airline Danmark (advokat Helge Werner) mod Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Foreningen for Funktionærer i SAS (faglig sekretær, cand.jur. Karl Schmidt). Dommere: Max Bæhring, Ole Espersen, Kardel (retsformand), Kjærgaard, Sarroe, Spang-Hanssen og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Industriens Arbejdsgivere for SAS Airline Danmark indklaget Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Foreningen for Funktionærer i SAS for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande

1. Det af indklagede ved skrivelse af 29. juni 1990 til Dansk Arbejdsgiverforening afsendte første varsel om strejke omfattende samtlige medlemmer af indklagede, beskæftiget af SAS Airline Danmark, kendes ugyldigt.

2. Såfremt indklagede etablerer konflikt, forinden Arbejdsretten har prøvet sagen - og sagen falder ud til klagerens fordel - pålægges indklagede at betale en efter rettens skøn fastsat bod, dog indeholdende mindst det lidte tab.

Indklagede har over for den første påstand påstået frifindelse. Over for den anden påstand har indklagede principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse for tiden, mest subsidiært frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

Ved overenskomstforhandlingerne 1987 mellem SAS Airline Danmark og Foreningen for Funktionærer i SAS blev det besluttet at forlænge overenskomsten, således at den tidligst kunne opsiges til ophør den 1. marts 1991: dog kunne alle overenskomstens betalingssatser opsiges med 3 måneders varsel til den 1. marts 1989.

Den 1. marts 1989 blev der mellem parterne udfærdiget et protokollat, der er sålydende

»Der er enighed om, at der i overenskomsten af 01 MAR 1987 mellem SAS og Foreningen for funktionærer i SAS (3F) foretages regulering af overenskomstens betalingssatser efter nedenstående principper

1. Den samlede lønsum for overenskomstområdet reguleres indenfor de rammer, der bliver fastlagt for tilsvarende grupper på arbejdsmarkedet, og fordeles lokalt i henhold til gældende lønsystemaftaler.

2. Skifteholds- og øvrige overenskomstbestemte tillæg kan, såfremt der er enighed, reguleres indenfor de under punkt 1 givne rammer.

Forhandlingerne er til fuld og endelig afgørelse vedrørende forlængelse af overenskomstens betalingssatser for den resterende del af overenskomstperioden frem til 01 MAR 1991, og kan herefter ikke give anledning til iværksættelse af konflikt.«

Protokollatet er udfærdiget med forbehold af godkendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening og fra forretningsudval

get. Begge disse organisationer har godkendt protokollatet.

Ved protokollat af 5. juli 1989 blev der til afgørelse af »midtvejsforhandlingerne« omfattende perioden fra 1. marts 1989 til 28. februar 1990, aftalt følgende

»1. Fra og med indeværende ferieår forhøjes ferietillægget med 1%.

2. Til fuldtidsansatte medarbejdere der figurerer på lønningslisten den 01 MAR 1989, udbetales kontant et engangsbeløb stort kr. 4.000,-.

Deltidsansatte får beløbet med ansættelsesprocenten.

3. Med virkning fra 01 MAR 1989 forhøjes den individuelle løndel med et gennemsnit på kr. 180,- og udgør hermed et gennemsnit på kr. 1.380,-. Den individuelle løndel for den enkelte medarbejder tildeles indenfor en ramme på kr. 0 - 2.300,-.

4. Med virkning 01 MAR 1989 forhøjes uden præcedens de enkelte lønskalatrin ensartet med kr. 90,-.

5. Pr. 01 MAR 1989 indføres et engangsvederlag til medarbejdere, der går på førtidspension stort kr. 1.500,- pr. måned i max 60 måneder.

6. For perioden 01 MAR 1989 - 28 FEB 1991 forhøjes satserne for arbejde på skift som følger: kr. 10,- forhøjes til kr. 11,- kr. 12,- forhøjes til kr. 14,- kr. 25,- forhøjes til kr. 28,-»

Parterne har ikke kunnet opnå enighed om satserne for 4. overenskomstår, og den 29. juni 1990 har indklagede afsendt strejkevarsel gældende fra den 16. juli 1990.

Den 2. juli 1990 protesterede Dansk Arbejdsgiverforening mod strejkevarslet, idet man blandt andet gjorde gældende, at det af protokollatet af 1. marts 1989 fremgik, at den resterende del af overenskomstperioden frem til 1991 ikke kunne give anledning til iværksættelse af konflikt.

Den 3. juli 1990 blev der afholdt fællesmøde. Under dette gjorde man fra arbejdstagerside gældende, at man ved protokollatet af 5. juli 1989 havde »erstattet protokollatet af 1. marts 1989«, således at det fremsendte konfliktvarsel var lovligt, ligesom man henviste til »forudsætninger for protokollatet af 1. marts 1989«.

Fra arbejdsgiverside fastholdt man, at det fremsendte strejkevarsel var ulovligt.

Sagen er hastebehandlet i Arbejdsretten ved en domsforhandling den 12. juli 1990.

Under sagen er der fra indklagedes side fremlagt en del talmateriale, der efter indklagedes opfattelse viser, at klagerne ikke har opfyldt de forudsætninger med hensyn til lønforhøjelser, som indklagede med rette kunne have efter de foreliggende protokollater af 1. marts og 5. juli 1989.

Dette er bestridt af klagerne.

Der er afgivet forklaring af forhandlingschef Ib Marx, der har oplyst, at han deltog i forhandlingerne den 1. marts 1989. Det var meningen, at man med disse forhandlinger ville gøre op med midtvejsforhandlingerne, idet begge parter ønskede at undgå at blive omfattet af et eventuelt mæglingsforslag eller et regeringsindgreb. Protokollatet af 5. juli 1989 skal herefter forstås som en udmøntning af de principper, der var nedlagt i protokollatet af 1. marts 1989.

Det har ikke fra indklagedes side været gjort gældende, hverken i juli 1989 eller senere, at konfliktretten stadig var bevaret. Først i slutningen af maj 1990 gjorde indklagede dette gældende, og det blev straks bestridt fra klagernes side.

Næstformand Per Hester har forklaret som Ib Marx vedrørende spørgsmålet om baggrunden for protokollatet af 1. marts 1989. Efter forhandlingerne i juli forudsatte man fra indklagedes side, at der stadig var konfliktret. Man har dog ikke udtrykkeligt gjort dette gældende under forhandlingerne i juli måned 1989. Det er endvidere vidnets opfattelse, at klagerne har brudt forudsætningerne for protokollaterne af marts og juli 1989, idet man ikke har vist sig villig til at indgå i realitetsforhandlinger ud fra de retningslinier, der er nedfældet i protokollaterne.

Klagerne har i det væsentlige gjort gældende, at de indklagede må være bundet af protokollatet af 1. marts 1989, idet dette såvel efter ordlyden som efter forudsætningerne indeholder fredspligt indtil slutningen af februar 1991. Protokollatet af 5. juli 1989 er blot en udmøntning af de principper, der er fastlagt i protokollatet af 1. marts 1989, og det var meningen, at der skulle ske en tilsvarende udmøntning i 1990. Klagerne har på ingen måde accepteret, at der skulle bestå konfliktret fra indklagede, og klagerne har heller ikke stillet sig afvisende over for forhandlinger. Der har blot været tale om uenighed om det talmateriale, der har været fremlagt.

Indklagede har gjort gældende, at protokollatet af 5. juli 1989 i det hele har erstattet protokollatet af 1. marts 1989, og at der derfor fortsat består konfliktret. Dette har hele tiden været indklagedes forudsætning, og i hvert fald har klagerne mistet retten til at gøre gældende, at der ikke er konfliktret ved først at fremføre dette i foråret 1990, efter at man i øvrigt havde stillet sig meget afvisende over for reelle forhandlinger med indklagede.

Arbejdsretten skal udtale

Protokollatet af 1. marts 1989 må forstås således, at parterne har givet afkald på konfliktret indtil udløbet af indeværende overenskomstperiode. Protokollatet af 5. juli 1989 har ikke medført nogen ændring heri, idet dette protokollat alene må forstås som en nærmere udmøntning af de principper, der blev anført i protokollatet af 1. marts 1989. Der er ikke grundlag for at antage, at klagerne har mistet retten til at gøre gældende, at der ikke var konfliktret, enten på grund af passivitet eller ved ikke at indlade sig i reelle lønforhandlinger. Klagernes første påstand tages herefter til følge.

Dette resultat blev, i overensstemmelse med parternes ønske, tilkendegivet parterne efter domsforhandlingens slutning den 12. juli 1990. Efter det oplyste har indklagede herefter tilbagekaldt strejkevarslet. Der er herefter ikke grund til at tage stilling til klagernes anden påstand. Parterne har dog ønsket dom i sagen.

Der afsiges dom i overensstemmelse med det anførte.

T h i k e n d e s f o r r e t

Det af indklagede ved skrivelse af 29. juni 1990 til Dansk Arbejdsgiverforening afsendte første varsel om strejke omfattende samtlige medlemmer af indklagede beskæftiget af SAS Airline Danmark kendes ugyldig.

Indklagede betaler sagens omkostninger for Arbejdsretten med 2.000 kr.

(* 1) Offentliggjort i Arbejdsretligt Tidsskrift 1990, side 150

En overenskomst var i 1987 blevet forlænget til 1981, dog således, at alle overenskomstens betalingssatser kunne opsiges med 3 måneders varsel til den 1/3 1989. 1/3 1989 indgik overenskomstparterne et protokollat, hvori principperne for regulering af betalingssatserne blev formuleret, og hvorefter forhandlingerne herom ikke kunne give anledning til konflikt. Ved et protokollat af 5/7 1989 skete en lønregulering omfattende perioden 1/3 1989-28/2 1990. Parterne opnåede imidlertid ikke enighed om lønregulering for 4.

overenskomstår, og der udsendtes herefter strejkevarsel.

Arbejdsretten fortolkede protokollatet af 1/3 1989 således, at parterne havde givet afkald på konfliktret indtil udløbet af overenskomstperioden, og at protokollatet af 5/7 1989 ikke havde medført nogen ændring heri, og arbejdsgiverparten fandtes ikke at have mistet retten til at gøre gældende, at der ikke var konfliktret p. gr. a. passivitet eller ved ikke at indlade sig i reelle lønforhandlinger. Herefter fandtes det afgivne strejkevarsel ugyldigt.