Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrigt Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Regler om fremgangsmåde ved afskedigelse af tillidsrepræsentant skal også anvendes ved bortvisning. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Nyborg Lynfrost A/S, Storebæltsvej, 5800 Nyborg, (advokat Mariann Norrbom). Dommere: Bollerup-Jensen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Maabjerg, Spang-Hanssen og Tjellesen.

§ 54

Fremgangsmåde ved afskedigelse

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter § 53, stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i §§ 42-44, skal han rette henvendelse til Industrifagene, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

Stk. 2. Når en tillidsrepræsentant er valgt i henhold til nærværende overenskomsts §43 og § 44, kan hans arbejdsforhold i varselsperioden ikke afbrydes, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling.

Stk. 3. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

§ 55

Sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.

Den 15. juni 1989 blev sikkerhedsrepræsentant J bortvist.

Af fremstillingen i indklagedes svarskrift fremgår bl.a. følgende

»Den 5. juni 1989 påkører sikkerhedsrepræsentant J herefter kl. ca. 7.30 en el-løftevogn.

Det stod klart for såvel arbejdslederen som øvrige medarbejdere, at sikkerhedsrepræsentant J var beruset.

Det blev af de øvrige medarbejdere oplyst, at de ikke ville genoptage samarbejdet med sikkerhedsrepræsentant J, da han ved tidligere lejligheder havde påkørt såvel inventar som andre trucks.

På denne baggrund blev sikkerhedsrepræsentant J herefter bortvist.

Det bemærkes, at tillidsrepræsentanten forsøgte at kontakte SID, Nyborg afdeling, inden bortvisningen blev effektueret, men afdelingen var lukket.

Tillidsrepræsentanten rejste ikke indsigelse imod den anvendte fremgangsmåde.

Den 16. juni 1989 retter afdelingen henvendelse til indklagede med henblik på ændring af ordlyden i bortvisningen. Henvendelsen var begrundet i A-Kasse-forhold. Kravet blev afvist af indklagede.«

Den 23. juni 1989 blev der afholdt fællesmøde. I fællesmødereferatet hedder det

»Ved et fællesmøde dags dato i Specialarbejderforbundet i Danmark mellem nedenstående organisationer drøftedes Nyborg Lynfrost's bortvisning/afskedigelse af J.

Fra arbejdstagerside påstod man, at bortvisningen/afskedigelsen var en overenskomststridig handling og krævede ubetinget, at virksomheden tilbagekaldte deres bortvisning/afskedigelse af J samt blev idømt en bod på kr. 50.000,00 for brud på overenskomsten.

Man henviste i øvrigt til, at virksomheden kunne have rejst en klage over den pågældende i henhold til overenskomstens §§ 53, 54 og 55 i Fællesoverenskomsten for Industrifagene, som virksomheden har tiltrådt.

Virksomheden bestred den af Landsorganisationen skitserede fremgangsmåde og påstod, at der ikke var begået overenskomstbrud, idet J forseelse var skærpet omstændighed i forhold til hans hverv som sikkerhedsrepræsentant.

Fra arbejdstagerside forbeholdt man sig at videreføre sagen for Arbejdsretten.«

I overensstemmelse med en henstilling fra retten har der ikke været bevisførelse om de nærmere omstændigheder i forbindelse med bortvisningen.

Klagerne har i Arbejdsretten bl.a. anført, at det fremgår af fællesoverenskomsten og er fast arbejdsretlig praksis, at der i en situation som den pågældende er pligt for indklagede til at optage forhandling med klagerne, og at Arbejdsretten i sådanne situationer betragter afvisningen af at forhandle som et overenskomstbrud med bod til følge. Det er ikke på forhånd muligt at vurdere, om en arbejdsgiver kan opfylde den meget strenge bevisbyrde for at fastslå et bortvisningsgrundlag. Det er derfor utvivlsomt, at det er reglerne om afskedigelse af tillidsmænd, der bør anvendes, selv om det af arbejdsgiveren gøres gældende, at der foreligger et bortvisningsgrundlag. Disse regler er ikke fulgt. Bortvisningen er derfor uberettiget, og indklagede bør tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen. Dette gælder så meget mere, som J har været ansat i virksomheden i 17 år.

Indklagede har bl.a. anført, at fællesoverenskomsten ikke efter sin ordlyd omfatter bortvisninger. Stærke reale grunde taler også for, at man ikke følger disse bestemmelser i bortvisningssituationer, idet dette reelt ville forskertse arbejdsgiverens adgang til bortvisning. Denne ret til bortvisning, som må anses for at være et naturligt led i arbejdsgiverens ret til at lede arbejdet, er i øvrigt i det konkrete tilfælde udnyttet for at sikre virksomhedens medarbejdere, der ikke ønsker at genoptage samarbejdet med J. Som det fremgår af svarskriftet, har indklagede rent faktisk forsøgt at kontakte klagerne umiddelbart efter bortvisningen, og da klagerne dagen efter rettede henvendelse til indklagede, blev bortvisningens berettigelse ikke bestridt. Der er ikke grundlag for at følge klagernes påstand om genansættelse, idet der ikke er overenskomstmæssig dækning for en sådan påstand, og det udviste forhold er så groft, at en genansættelse vil medføre risiko for alvorlige samarbejdsvanskeligheder med de øvrige medarbejdere. Skulle Arbejdsretten imidlertid komme til det resultat, at der foreligger et overenskomstbrud, er der i hvert fald ikke grundlag for nogen bod. Indklagede har været i god tro. Arbejdsretlig teori såvel som fagretlig praksis på dette område må efter indklagedes opfattelse forstås således, at der i tilfælde, hvor arbejdsgiveren anser det for givet, at der foreligger et bortvisningsgrundlag, ikke er nogen overenskomstmæssig forpligtelse til forud at iagttage fællesoverenskomstens bestemmelser om afskedigelse af tillidsmænd. Under alle omstændigheder kan der alene blive tale om ikendelse af en mindre ordensbod.

Arbejdsretten skal udtale

Efter fællesoverenskomstens § 53 kan der ske afskedigelse af en tillidsrepræsentant, når dette begrundes i tvingende årsager, og bestemmelsen giver nærmere regler for, hvilket opsigelsesvarsel der skal anvendes. § 54 indeholder de nærmere regler for fremgangsmåden ved afskedigelsen. I arbejdsretlig teori og fagretlig praksis er det antaget, at arbejdsgiveren har adgang til at bortvise en tillidsrepræsentant under ganske særlige omstændigheder. Såfremt det forhold, der er udvist af en tillidsrepræsentant, derfor er så groft, at ansættelsesforholdet må afbrydes straks, må de nævnte bestemmelser forstås således, at de ikke er til hinder for, at bortvisning kan finde sted. Afgrænsningen af de tilfælde, hvor der er grundlag for bortvisning, og tilfælde, hvor der alene er tvingende grunde for en afskedigelse, beror på et vanskeligt skøn. Der bør derfor anvendes samme fremgangsmåde i de to tilfælde - dog med de tillempninger, der er nødvendige under hensyntagen til, at bortvisning er sket. Dette må også anses for nødvendigt for at opnå den betryggelse af tillidsrepræsentanten, som er tilsigtet ved bestemmelserne. Såfremt bortvisningen efter den fagretlige behandling kendes uberettiget, vil dette i sig selv kunne indebære et overenskomstbrud.

Efter det anførte har indklagede herefter brudt den gældende overenskomst ved ikke at følge den anførte fremgangsmåde, og Arbejdsretten tager derfor første led af klagernes påstand til følge.

Som anført bør spørgsmålet om berettigelsen af bortvisningen afgøres efter fællesoverenskomstens bestemmelser. Arbejdsretten afviser herefter klagernes påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen af J.

Arbejdsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at idømme indklagede en bod. Det pågældende spørgsmål, der ikke tidligere har været afgjort af Arbejdsretten, må anses for så tvivlsomt, at indklagede har været berettiget til at forfægte sin opfattelse uden at skulle ifalde bodsansvar.

Indklagede findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Nyborg Lynfrost A/S, har ved bortvisning af sikkerhedsrepræsentant J brudt gældende overenskomsts bestemmelser om fremgangsmåde ved afskedigelse.

Påstanden om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen, afvises.

Indklagede frifindes for at betale en bod til Specialarbejderforbundet i Danmark.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal indklagede inden 14 dage betale 2.000 kr.

Bod 2.2.2. Bod ikke pålagt Bortvisning. Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrigt Tillidsrepræsentant. (* 1) (* 2) Regler om fremgangsmåde ved afskedigelse af tillidsrepræsentant skal også anvendes ved bortvisning. Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Nyborg Lynfrost A/S, Storebæltsvej, 5800 Nyborg, (advokat Mariann Norrbom). Dommere: Bollerup-Jensen, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Maabjerg, Spang-Hanssen og Tjellesen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Nyborg Lynfrost A/S, Storebæltsvej, 5800 Nyborg, og nedlagt følgende påstande

Nyborg Lynfrost A/S har ved bortvisning af sikkerhedsrepræsentant J brudt gældende overenskomsts bestemmelser om fremgangsmåde ved afskedigelse.

Nyborg Lynfrost A/S tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen af J og til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Over for klagernes første påstand har indklagede nedlagt påstand om frifindelse. Over for påstanden om tilbagekaldelse af afskedigelsen har indklagede principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Over for bodspåstanden har indklagede nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at der alene ikendes en ordensbod.

Sagens omstændigheder er følgende

Indklagede er ikke medlem af nogen arbejdsgiverorganisation, men har den 4. april 1989 indgået overenskomst med Specialarbejderforbundet i Danmark. Af overenskomstens punkt 11 fremgår, at der for så vidt angår tillidsmanden følges de til enhver tid gældende regler i Fællesoverenskomsten mellem Industrifagene og Specialarbejderforbundet i Danmark.

De i så henseende relevante bestemmelser er sålydende

Ȥ 53

Afskedigelse af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.657, s.658 ff, Hasselbalch Tillidsmandsret s.127 ff. K.89.263.

Fællesoverenskomsten mellem SID/KAD og Industrifagene indeholder bestemmelser bl.a. om særlige opsigelsesvarsler og fremgangsmåde ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant, herunder, at der skal ske forhandling mellem arbejdsgiver og vedkommende fagforening efter reglerne for behandling af faglig strid om en påtænkt afskedigelse.

En arbejdsgiver havde bortvist en tillidsrepræsentant uden at iagttage disse regler. Arbejdsretten udtalte, at reglerne om afskedigelse af tillidsrepræsentanter ikke er til hinder for, at der kan ske bortvisning, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, men at der i så fald bør benyttes samme fremgangsmåde som ved afskedigelse. Arbejdsgiveren havde derfor handlet overenskomststridigt, men da spørgsmålet havde været tvivlsomt og ikke tidligere været afgjort af Arbejdsretten, ifaldt arbejdsgiveren ikke bodsansvar. En påstand om, at arbejdsgiveren skulle tilpligtes at tilbagekalde afskedigelsen, blev afvist.