Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3. Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen, Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.

Bod 2.3.1., Overenskomstbrud og bod pålagt. 2.3.2. Bod ikke pålagt. Kollektiv overenskomst 1. Spørgsmål om, hvorvidt kollektiv overenskomst foreligger. Processuelle spørgsmål 2.5. Kompentence i øvrrigt. Organisationsansvar. 1.2. Bod ikke pålagt. (* 1) (* 2) Telefonselskab idømt bod for i strid med aftale med et fagforbund at have indgået aftale med et andet forbund. Jydsk TeleSamvirke for 1. Jydsk Teleteknikerforbund, 2. Foreningen for Centralteknikere og 3. Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S (advokat B. Høberg-Petersen) mod De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S (advokat Otto Jørgensen). Dommere: Secher Assens, Bangert (retsformand), Friis Christensen, Gade, Kurt Petersen, Mols Sørensen og Aage Sørensen.

Under denne sag har Jydsk TeleSamvirke for Jydsk Teleteknikerforbund, Foreningen for Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S indklaget De samvirkende Telefonselskaber for Jydsk Telefon A/S for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes, at anerkende, at man har begået overenskomstbrud i følgende tre tilfælde

1. Ved at indklagede i skrivelse af 21. april 1986 til Ministeren for offentlige arbejder har gjort sin anmodning om stadfæstelse af de mellem parterne aftalte forhandlingsregler af 9. april 1986 med tilhørende protokollat afhængig af, at ministeren samtidig skulle fastsætte ligelydende forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.

2. Ved den 31. juli 1987 at have indgået aftale med Dansk Tele Forbunds region V om udmøntningen af Dansk Tele Forbunds overenskomst af 1. april 1987 med virkning for samtlige fra P & T overførte medarbejdere.

3. Ved at indklagede trods aftale herom med klageren undlod at træffe beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra 21. august 1987 inden for Jydsk TeleSamvirkes interesseområde alene skulle have forhandlingsretten for kontingentbetalende medlemmer af Dansk Tele Forbund blandt de pr. 1. januar 1987 overførte P & T medarbejdere.

Klagerne har påstået indklagede pålagt bod for de begåede overenskomstbrud.

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Indklagede har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at klagerne tilpligtes at anerkende, at Jydsk TeleSamvirke har iværksat overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i februar og august 1987, og at der pålægges klagerne bod herfor.

Jydsk TeleSamvirke består af Jydsk Teleteknikerforbund, Foreningen af Centralteknikere og Funktionærforeningen ved Jydsk Telefon A/S, der organiserer henholdsvis montører, centralteknikere og funktionærer i 1.-8. lønklasse. Af det samlede personale ved Jydsk Telefon på ca. 6.000 er ca. 4.100 organiseret under Jydsk TeleSamvirke.

Dansk Tele Forbund er en landsdækkende organisation, der er stiftet i juni 1986 ved en sammenslutning af dele af Dansk Postforbund, Dansk Post- og Telegrafforening og Handels- og Kontormedhjælpernes Forbund med Dansk Telefonforening og Teleforbundet i Danmark.

Ved årsskiftet 1986/87 overførtes en række arbejdsopgaver fra Post- & Telegrafvæsenet til de koncessionerede telefonselskaber. Denne sag er opstået som følge af uoverensstemmelser om forhandlingsretten for en del af det overførte personale.

Om forhandlingsretten findes i Jydsk Telefons koncessions § 11 følgende bestemmelse

»Koncessionshaveren er pligtig til at give det af ham antagne personale adgang til at danne organisationer, der kan forhandle med koncessionshaveren om personalets løn-, pensions-, rets- og arbejdsforhold. Reglerne for sådanne forhandlinger mellem koncessionshaveren og disse organisationer fastsættes ved forhandling mellem parterne og i mangel af overenskomst mellem disse af ministeren for offentlige arbejder. Reglerne skal åbne mulighed for, at uenigheder, der ikke på anden måde kan bilægges, henvises til mægling og efter enighed derom kan henvises til voldgift i former, der sikrer en endelig afgørelse af det foreliggende spørgsmål. Forhandlingsreglerne og eventuelle ændringer i disse skal stadfæstes af ministeren for offentlige arbejder.«

Sådanne regler blev senest aftalt og stadfæstet i 1973.

Efter § 4 i disse regler tilkommer forhandlingsretten »personaleforeninger, der giver adgang for samtlige medarbejdere med sammenlignelige arbejdsforhold og fælles faglige interesser, og som omfatter den overvejende del af det pågældende personale«.

Disse regler var imidlertid opsagt, men i henhold til forhandlingsreglernes § 17 fortsat i kraft, indtil de afløstes af nye regler.

Den 9. april 1986 tiltrådte klagerne et af indklagede udarbejdet udkast til nye forhandlingsregler. Ifølge disse skulle forhandlingsretten vedrørende forhold og spørgsmål af generel betydning udøves af klagerne for organisationer tilsluttet samvirket, medens der om forhandlingsretten i øvrigt fandtes en bestemmelse svarende til den hidtidige § 4.

I forbindelse med underskrivelsen blev der udfærdiget et protokollat, hvori det bl.a. hedder

»Der er enighed om at det personale der overflyttes i forbindelse med den ændrede arbejdsdeling på teleområdet og som ønsker opretholdt medlemskab af en ved P&T forhandlingsberettiget organisation fortsat kan lade sig repræsentere af denne i forhandlinger om generelle forhold og disses udmøntning med De samvirkende Telefonselskaber.

Denne overgangsregel bortfalder fra det tidspunkt, medarbejdere indmelder sig i en af de ved det enkelte selskab virkende forhandlingsberettigede organisationer, samt når de pågældende avancerer til en sådan stilling, hvor forhandlingsretten med det enkelte selskab ikke indeholder aktionsret.

Parterne er enige om at disse forhandlingsregler fremsendes til ministeren for offentlige arbejder til stadfæstelse.«

Indklagede kunne ikke opnå enighed med Dansk Tele Forbund om tilsvarende regler.

I en skrivelse af 21. april 1986 anmodede indklagede Ministeriet for offentlige arbejder om at stadfæste den indgåede aftale. Det anførtes, at anmodningen om stadfæstelse forudsatte, at ministeriet samtidig fastsatte ligelydende regler for Dansk Tele Forbund.

Klagerne protesterede over for indklagede og ministeriet, og der førtes i den følgende tid en række forhandlinger mellem ministeriet og de implicerede parter, hvorunder ministeriet bl.a. tilkendegav, at det var en forudsætning for stadfæstelse, at indklagede frafaldt betingelsen om, at der samtidig fastsættes enslydende forhandlingsregler for Dansk Tele Forbund.

I en skrivelse af 18. februar 1987 stadfæstede ministeriet den indgåede aftale på vilkår, at der i en periode på 5 år blev givet det personale, der blev overført fra Post- og Telegrafvæsenet i forbindelse med den ændrede arbejdsdeling, og som hidtil havde været medlem i en under centralorganisationerne forhandlingsberettiget organisation, adgang til forhandlingsret i generelle og lokale spørgsmål gennem Dansk Tele Forbund.

Dette vilkår medførte, at 220 tillidsrepræsentanter inden for Jydsk TeleSamvirke på et møde vedtog en protest til ministeriet mod de foretagne ændringer i de aftalte forhandlingsregler, ligesom det medførte arbejdsnedlæggelser. Disse blev behandlet på fællesmøder den 24. og 25. februar 1987, hvor de strejkendes organisationer påtog sig at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet, hvilket skete.

På grund af usikkerhed om rækkevidden af det stillede vilkår udtalte ministeriet, at forhandlingsretten for overført personale, der ikke var organiseret i Dansk Tele Forbund måtte placeres efter flertalsprincippet, medens spørgsmålet om forhandlingsretten, for så vidt angår medarbejdere, der havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, måtte løses ved forhandling eventuelt ad fagretlig vej.

Den 31. juli 1987 indgik Jydsk Telefon aftale med Dansk Tele Forbunds regionforening ved Jydsk Telefon om udmøntning af overenskomstresultatet på lokal basis. Denne aftale omfattede både ansatte, der var medlemmer af dette forbund, ansatte, der var uorganiserede og ansatte, der havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund og indmeldt sig i organisationer, der hører under klagerne.

Dette udløste nye arbejdsnedlæggelser, som blev behandlet på fællesmøder den 7. august. De respektive organisationer erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og meddelte pålæg om genoptagelse af arbejder, hvilket derefter skete.

På et møde den 11. august mellem indklagede og klagerne opnåedes der enighed for temaet for en frivillig voldgift til afgørelse af spørgsmål i forbindelse med uoverensstemmelser om, hvem der havde forhandlingsretten for de ansatte medarbejdere. Det var en forudsætning, at alle parter - også Dansk Tele Forbund - senest den 14. august ubetinget havde accepteret voldgiften.

Dansk Tele Forbund ville imidlertid ikke acceptere voldgiften som foreslået, men opstillede en række betingelser, herunder om voldgiftstemaet, som de andre parter ikke kunne acceptere.

I en skrivelse af 17. august meddelte indklagede, at direktionen efter drøftelser med generaldirektoratet, skønnede, at der var en rimelig god mulighed for en løsning ved voldgift på det aftalte tema, og at denne mulighed burde afprøves. Samtidig gav direktionen tilsagn om, at man, hvis der ikke senest den 21. august med direktoratets bistand var opnået aftale om voldgift, ville træffe beslutning om, at Dansk Tele Forbund fra denne dato inden for klagernes interesseområde alene havde forhandlingsretten for dets kontingentbetalende medlemmer. Klagerne underrettede sine medlemmer om dette tilsagn. Den 21. august meddelte direktionen imidlertid, at de forhandlingsretlige forhold på ministeriets foranledning nødvendiggjorde et ekstraordinært bestyrelsesmøde til behandling af sagen, herunder direktionens tilsagn af 17. august.

Herefter opstod der på ny arbejdsnedlæggelser den 24. august. Disse blev behandlet på fællesmøder den 25. august, hvor de strejkendes organisationer gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Jydsk Telefon erklærede, at man ville indbringe arbejdsnedlæggelserne for Arbejdsretten, hvis arbejdet ikke var normaliseret den 26. august, og tog forbehold om i forbindelse med sagen at nedlægge påstand om organisationsansvar. Arbejdet blev imidlertid genoptaget. Arbejdstagernes organisationer tog på deres side forbehold om at indklage Jydsk Telefon for Arbejdsretten med påstand om bod.

Efter et bestyrelsesmøde i Jydsk Telefon den 26. august udsendtes følgende erklæring

»Bestyrelsen finder ikke anledning til at gøre indvending imod direktionens hidtidige dispositioner. Bestyrelsen lægger vægt på, at bestræbelserne på at bilægge konflikten ved frivillig voldgift fortsættes, ikke mindst på baggrund af de allerede konstaterede tilnærmelser mellem de oplyste standpunkter. Bestyrelsen forventer, at bestræbelserne videreføres med henblik på en hurtig afklaring, der senest må foreligge inden bestyrelsens ordinære møde den 14. september.«

Ved klageskrift af 6. oktober 1987 indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten blandt andet med en påstand om anerkendelse af klagernes forhandlingsret. Imidlertid blev der den 12. oktober indgået aftale om afgørelse af denne del af sagen ved voldgift, og arbejdsretssagen blev derfor udsat på voldgiftsrettens afgørelse.

Ved en kendelse af 1. august 1988, blev indklagede og Dansk Tele Forbund tilpligtet at anerkende, at klagerne udøver forhandlingsretten for personale overført til teknisk tjeneste samt for administrative funktionærer i 1. - 8. lønklasse overført fra Post- og Telegrafvæsenet til Jydsk Telefon for følgende gruppers vedkommende

a. Medarbejdere, som ikke inden overførslen til Jydsk Telefon havde været medlemmer af nogen ved Post- og Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget organisation.

b. Medarbejdere, der har været medlemmer af en ved Post- og Telegrafvæsenet forhandlingsberettiget organisation, men som inden 1. januar 1987 havde meddelt denne, at de i forbindelse med overførslen ønskede at udmelde sig heraf eller at de ikke ønskede sig overflyttet til Dansk Tele Forbund.

Ved en kendelse af 28. december 1988 blev yderligere tilføjet gruppe c) Medarbejdere, der efter 1.1. 1987 har udmeldt sig af Dansk Tele Forbund.

Det blev endvidere bestemt, at de pågældende medarbejdere anses for overført til klagernes overenskomstområde pr. følgende datoer

Gruppe a) 1.januar 1987

Gruppe b) 1.januar 1987

Gruppe c) Datoen for ophøret af medlemskabet i Dansk Tele Forbund, som anses at være sket ved udgangen af den tredie måned, der følger efter den måned, hvori opsigelsen er kommet frem til Dansk Tele Forbund.

Voldgiftsretten tager endvidere stilling til en række punkter, som er uden betydning for denne sag.

Klagerne har vedrørende indklagedes afvisningspåstand anført, at man hele tiden har gjort gældende, at der var begået overenskomstbrud også i klageskriftet af 6. oktober 1987. Dette krav er aldrig frafaldet, og voldgiftsretten har ikke og skulle heller ikke tage stilling hertil. Dette spørgsmål må derfor afgøres af Arbejdsretten.

Med hensyn til det første overenskomstbrud har klagerne anført, at der var indgået en aftale om nye forhandlingsregler og om en overgangsordning for det overførte personale. Der var ligeledes indgået en klar, bindende og ubetinget aftale om, at den aftale, hvorom der var opnået enighed, skulle fremsendes til stadfæstelse. Herefter har indklagede været uberettiget til ensidigt at stille vilkår for stadfæstelsen, og netop dette vilkår har været årsag til, at aftalen ikke blev stadfæstet.

Det har også været i strid med overenskomsten, at indklagede efter aftalens stadfæstelse har forhandlet overenskomst med Dansk Tele Forbund for samtlige de overførte medarbejdere. Der kan måske have været tvivl med hensyn til nogle af de overførte grupper, som voldgiftsretten nu har fastslået henhører under klagernes interesseområde. Det var imidlertid helt klart med hensyn til den gruppe, som ikke var organiseret, og i hvert fald så tvivlsomt for den gruppe, som havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund inden den 1. januar 1987, at man ikke blot kunne slutte overenskomst vedrørende disse. Derimod må det nok erkendes, at det er tvivlsomt med hensyn til den tredie gruppe, som først havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund, efter at de var blevet overført til Jydsk Telefon.

Endelig er det et overenskomstbrud, at Jydsk Telefon den 21. august 1987 har undladt at træffe afgørelse i overensstemmelse med det tidligere tilsagn. Det var direktionen, som selv måtte sikre sig, at den havde fornøden bemyndigelse til at give tilsagnet.

Der er således begået tre alvorlige overenskomstbrud, og der må derfor pålægges en betydelig bod, hvorved der også må tages hensyn til, at indklagede har haft store udgifter til voldgiftssagen.

Hvad angår indklagedes selvstændige påstand, har klagerne anført, at de ikke har stået bag de omhandlede strejker, men tværtimod straks har givet pålæg om genoptagelse, hvilket straks er sket, således at der ikke har kunnet pålægges de strejkende bod. Indklagedes forbehold om organisationsansvar på fællesmøderne den 25. august 1987 var i øvrigt knyttet til den forudsætning, at arbejdet ikke blev genoptaget, men det blev det.

Indklagede har vedrørende afvisningspåstanden anført, at indklagede ikke er rette sagsøgte. Det er ikke indklagede, som kunne bestemme, hvorledes afgrænsningen af de to forhandlingsorganisationers interesseområder skulle ske. Det måtte ministeriet træffe bestemmelse om. Det kunne heller ikke tilkomme indklagede at fortolke de uklare overgangsregler. Klagerne har da også forhandlet med ministeriet herom. Dette førte til, at spørgsmålet skulle afgøres ved voldgift, hvilket er sket, hvorved alle spørgsmål er løst.

Med hensyn til frifindelsespåstanden har indklagede anført, at der ikke er begået overenskomstbrud. Det er ikke noget overenskomstbrud, at indklagede har gjort sin begæring om stadfæstelse betinget af, at der blev fastsat forhandlingsregler af samme indhold med Dansk Tele Forbund. Indklagede skulle have forhandlingsregler med begge organisationer, og det var nødvendigt, at de blev ens. Det er heller ikke noget overenskomstbrud, at indklagede forhandlede overenskomst for alle de overførte medarbejdere med Dansk Tele Forbund. Indklagede var nødt til at have nye overenskomster til den 1. april 1987. Endelig er det ikke noget overenskomstbrud, at indklagede ikke den 21. august traf afgørelse i overensstemmelse med sit tidligere givne tilsagn. Der forelå ingen aftale, men alene en ensidig tilkendegivelse.

Hvad angår den selvstændige påstand, har indklagede anført, at der må være ret til bod, når der er mindst 93.000 arbejdstimer. De tre arbejdsnedlæggelser må anses for led i en systematisk aktion, og det må være organisationerne, som står bag, når 4.000 har kunnet sendes til møde.

Arbejdsretten skal udtale

Der er intet grundlag for at afvise sagen. Sagen angår spørgsmålet, om klagerne har begået overenskomstbrud. Dette spørgsmål må afgøres af Arbejdsretten og kan kun afgøres ved voldgift, såfremt der er hjemmel hertil i parternes overenskomst, eller der indgås særlig aftale herom. Dette er ikke tilfældet.

Det blev ved protokollatet af 9. april 1986 aftalt, at de forhandlingsregler, hvorom man var enige, skulle fremsendes til ministeriet til stadfæstelse. Det var derfor uberettiget, at indklagede gjorde det til en betingelse for stadfæstelsen, at der blev fastsat enslydende forhandlingsregler også for Dansk Tele Forbund. Imidlertid må det på grund af den da gældende overenskomst med Dansk Tele Forbund anses for tvivlsomt, om ministeriet uden videre kunne stadfæste de aftalte forhandlingsregler, navnlig overgangsreglerne. Det var derfor rimeligt at gøre ministeriet opmærksom på, at der ikke var opnået enighed med Dansk Tele Forbund. Indklagedes fremsendte skrivelse kan herefter ikke anses som et brud på overenskomstens regler.

Derimod findes det at være et overenskomstbrud, at indklagede, efter at forhandlingsreglerne var stadfæstet, har forhandlet og indgået overenskomst for alle de overførte medarbejdere. Dette er helt klart for de medarbejdere, som ikke inden overførelsen havde været medlemmer af nogen forhandlingsberettiget organisation, men må også gælde for de medarbejdere, som inden overførelsen havde udmeldt sig af Dansk Tele Forbund. Boden for dette overenskomstbrud fastsættes til 250.000 kr.

Hvad endelig angår det sidste af de af klagerne påståede overenskomstbrud, finder retten at måtte give indklagede medhold i, at undladelsen af at opfylde den ensidige tilkendegivelse ikke indebærer noget overenskomstbrud.

Den af indklagede nedlagte selvstændige påstand kan ikke tages til følge, allerede fordi det ikke er godtgjort, at klagerne har stået bag de omhandlede arbejdsnedlæggelser, men tværtimod har medvirket til, at de omgående blev bragt til ophør.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Jydsk Telefon A/S, skal til klagerne, Jydsk TeleSamvirke, betale en bod på 250.000 kr.

Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.78, K.89.122 (A 1989, s.141).

Der var mellem Jydsk Telefon A/S (JT) og arbejdstagerorganisationen Jydsk TeleSamvirke (S), der organiserede 4.100 af JT's 6000 ansatte indgået aftale om nye regler om forhandlingsretten på JT's område.

Reglerne skulle i henhold til JT's koncessionsregler stadfæstes af Ministeriet for offentlige arbejder (M). JT anmodede M om at stadfæste reglerne, men anførte samtidig, at anmodningen om stadfæstelse forudsatte, at M samtidig fastsatte ligelydende regler for Dansk TeleForbund (F), der organiserede et antal ansatte under JT, men som stod udenfor S.

Arbejdsretten fandt dette uberettiget, men det havde været rimeligt, at JT gjorde M opmærksom på, at der ikke var opnået enighed med F om tilsvarende regler. Retten fandt derfor ikke, at JT havde begået overenskomstbrud.

Efter at M havde stadfæstet aftalen på visse vilkår, indgik JT en aftale med F, der omfattede flere medlemmer, end aftalen med S åbnede mulighed for.

JT idømtes for dette overenskomstbrud en bod på 250.000 kr.

At JT ikke indfriede et ensidigt afgivet tilsagn om at træffe beslutning om en begrænsning i udstrækningen af F's forhandlingsret, indebar ikke noget overenskomstbrud.

En af JT nedlagt afvisningspåstand begrundet i at JT ikke skulle være rette sagsøgte med hensyn til de af sagen omfattede påstande, toges ikke til følge, idet sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt JT havde begået overenskomstbrud.

En påstand om, at S havde iværksat overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i løbet af det under sagen omhandlede hændelsesforløb, blev ikke taget til følge, da det ikke var godtgjort, at S havde stået bag arbejdsnedlæggelserne.