Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodansvar m.v. Arbejdsgivers bodansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Rederi idømt bod for ikke at efterleve voldgiftskendelse om størrelse af dæksbesætning.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef, cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland (advokat H.C. Springborg).

Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodansvar m.v. Arbejdsgivers bodansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Rederi idømt bod for ikke at efterleve voldgiftskendelse om størrelse af dæksbesætning.(* 1) (* 2) Sømændenes Forbund i Danmark (kontorchef, cand.jur. Keld Olsen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland (advokat H.C. Springborg).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bollerup-Jensen, Arnold Hansen, Nyløkke Jørgensen, Henrik Lind, Mundt (retsformand) og Strube.

Under denne ved klageskrift af 10. november 1987 indbragte sag har Sømændenes Forbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Danmarks Rederiforening og samme for Rederiet Aalborg Portland for Arbejdsretten og nedlagt følgende endelige påstande

1. Rederiet Aalborg Portland har begået brud på overenskomsterne af 18. juni 1985 og 2. marts 1987 mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark ved i M/S Kongsdal i perioden 2. oktober 1985 - 2. marts 1986 at have forhyret en ubefaren matros i stedet for en befaren og ved i perioden 2. oktober 1985 - 31. oktober 1987 yderligere at have forringet besætningen med en befaren matros.

2. Rederiet Aalborg Portland idømmes en af retten fastsat bod.

3.Danmarks Rederiforening har på overenskomststridig vis gjort sig delagtig i overenskomstbrud begået af Rederiet Aalborg Portland og idømmes en af retten fastsat bod.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for klagerens påstand 1. Over for påstand 2 har indklagede principalt påstået, at bod ikke bør pålægges, subsidiært at bod alene har karakter af en ordensbod. Indklagede har påstået frifindelse for den nedlagte påstand 3.

Den bestemmelse i overenskomsten mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark - enslydende i 1985 og 1987 overenskomsterne - der er af betydning for denne sag, indeholdes i § 15 b, der er sålydende

»Stk.1. I overenskomstperioden må besætningens størrelse i de enkelte skibe ikke forringes, medmindre

der foretages sådanne ændringer med hensyn til skibets anvendelse, fart, rute eller indretning, at en forringelse af denne grund bliver berettiget.

Stk.2. Spørgsmålet om berettigelsen af en påtænkt forringelse af besætningens størrelse kan indankes for den i overenskomsten fastsatte voldgiftsdomstol.

Stk.3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan besætningens størrelse dog reduceres i overensstemmelse med den i medfør af lov nr. 158 af 7. maj 1964 om ændring i lov om skibes bemanding fastsatte bemanding.......«

De spørgsmål, der foreligger til pådømmelse under denne sag, er, om rederiet har gjort sig skyldig i bodspådragende overenskomststridig adfærd, ved at rederiet har reduceret dæksbesætningen i overensstemmelse med de besætningsfastsættelser, der som minimumsbesætninger blev fastsat af Statens Skibstilsyn og Besætningsnævnet i henhold til lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning, uanset at overenskomsten af 18. juni 1985 indeholder den ovennævnte bestemmelse om, at besætningens størrelse i de enkelte skibe, fastsat efter 1964-bemandingsloven, ikke må forringes i overenskomstperioden, og om Rederiforeningen er medansvarlig herfor.

Det er ved en faglig voldgiftskendelse af 7. juli 1986 bl.a. bestemt, at »Danmarks Rederiforening..... tilpligtes at anerkende, at forringelse i overenskomstperioden af besætninger i skibe tilsluttet (Danmarks Rederiforening) er et brud på overenskomst af 18. juni 1985...., såfremt besætningernes størrelse udelukkende reduceres på grundlag af den i medfør af lov nr. 239 af 6. juni 1985 om skibes besætning fastsatte bemanding.«

M/S Kongsdal havde i 1985 i overensstemmelse med dispensation, meddelt i medfør af den indtil den 1. juli 1985 gældende lov om skibes bemanding (lovbekendtgørelse nr. 556 af 12. november 1975), en dæksbesætning, bestående af 1 bådsmand og 5 befarne matroser.

Den 6. juni 1985 afholdtes der et møde i Direktoratet for Statens Skibstilsyn med repræsentanter fra redernes og de søfarendes organisationer, på hvilket møde det blev meddelt, at man ville påbegynde arbejdet med besætningsfastsættelse efter den nye lov ved at udpege en række skibe, »som hver især er repræsentative for en større gruppe skibe«. M/S Kongsdal blev senere udpeget som et sådant »pilot«-skib.

Den 22. august 1985 traf Statens Skibstilsyn afgørelse om besætningsfastsættelsen for M/S Kongsdal. Herefter skulle den minimale dæksbesætning være på 4 befarne og 1 ubefaren matros.

Den 17. september 1985 påklagede Sømændenes Forbund afgørelsen til Besætningsnævnet.

Den 2. oktober 1985 reducerede rederiet dæksbesætningen i overensstemmelse med besætningsfastsættelsen af 22. august 1985.

Den 3. december 1985 fastsatte Besætningsnævnet dæksbesætningen til 5 befarne matroser.

I skrivelse af 17. december 1985 rejste Sømændenes Forbund over for Rederiforeningen spørgsmålet om forholdet mellem den nye besætningslov og overenskomstens § 15b.

Den 2. marts 1986 blev dæksbesætningen på M/S Kongsdal bragt op på 5 befarne matroser, idet en ubefaren matros blev erstattet af en befaren matros.

Den 9. april 1986 indbragte Sømandsforbundet en sag for Arbejdsretten (nr. 86.127) vedrørende besætningsreduktion, oprindelig kun på Rederiet A.P.Møller A/S's skibe. Denne sag blev udsat på faglig voldgift.

Efter at den faglige voldgiftsret ved den ovennævnte kendelse af 7. juli 1986 havde bestemt, at det var overenskomststridigt at reducere besætningernes størrelse udelukkende på grundlag af den i medfør af den nye besætningslov fastsatte bemanding, underrettede Danmarks Rederiforening dels telefonisk, dels skriftligt sine medlemmer om afgørelsen. I cirkulæreskrivelse nr. 49/1986 af 8. juli 1986 skrev Rederiforeningen således til sine medlemmer

Til Deres orientering fremsendes vedlagt opmandskendelse af 7. juli 1986.....

Som det fremgår af kendelsen, fik Danmarks Rederiforening ikke medhold i den nedlagte påstand.

Vi vil snarest vende tilbage med henblik på at orientere rederierne om kendelsens virkning for de enkelte skibes fastsatte bemanding.'

Den 5. september 1986 fulgte Rederiforeningen sagen op ved følgende skrivelse til rederierne

1. Forhandlingsudvalget henstiller på baggrund af voldgiftskendelsen og som tidligere meddelt, at bemandingen af skibe tilhørende medlemsrederier snarest gørligt - såfremt dette ikke allerede er sket - bringes i overensstemmelse med den seneste besætningsfastsættelse til skibene udstedt i medfør af 1964-loven.

2. Som en følge heraf henstiller Forhandlingsudvalget, at rederierne snarest udbetaler forkortsejlads til dæksbesætningen fra det tidspunkt, besætningsreduktionerne har fundet sted i henhold til de nye besætningsfastsættelser og lov om skibes besætning, § 24, stk. 2 i de tilfælde, hvor besætningen kvantitativt er nedsat.

3. På grundlag af indhentede juridiske vurderinger af kendelsens rækkevidde henstiller Forhandlingsudvalget endvidere, at der udbetales forkortsejlads såvel i de tilfælde, hvor besætningsfastsættelsen kvantitativt skal ændres eller er ændret, som hvor den kvalitativt skal ændres eller er ændret. I sådanne tilfælde skal udbetales f.eks. forskellen mellem befaren matros og ubefaren matros eller ubefaren skibsassistent, der er påmønstret i henhold til den nye lov om skibes besætning........'

Til brug for den da verserende arbejdsretssag (nr. 86.127) anmodede Danmarks Rederiforening til opfyldelse af en provokation fra Sømandsforbundet sine medlemmer om ved besvarelsen af et den 6. november 1986 udsendt spørgeskema at meddele, hvorvidt der var sket genbemanding som følge af voldgiftskendelsen af 7. juli 1986 samt udbetalt sparet hyre i henhold til Sømandslovens § 23.

I februar 1987 var bemandingen af et andet af Rederiet Aalborg Portlands skibe, M/S Norden, genstand for tvist mellem Sømandsforbundet og Rederiforeningen. Forbundet hævdede, at besætningen var reduceret i strid med forbud om reduktion i overenskomstperioden. Der var imidlertid tale om et nyt skib, for hvilket Statens Skibstilsyn i henhold til 1985-besætningsloven den 29. juli 1985 havde fastsat besætningen til 4 befarne og 1 ubefaren matros, hvilken afgørelse blev ændret ved Besætningsnævnets kendelse af 14. november 1985, hvor dæksbesætningen blev bestemt til 4 befarne matroser.

Den 2. april 1987 udleverede Rederiforeningen til brug for den verserende arbejdsretssag oversigt over besvarelserne af ovennævnte spørgeskemaer til Sømandsforbundet. Besvarelsen for så vidt angår Rederiet Aalborg Portland går ud på, at rederiet ikke har foretaget reduktion i dæksbesætningen i henhold til 1985-besætningsloven.

Den 8. oktober 1987 meddelte Sømandsforbundet Rederiforeningen, at man havde underretning om, at der - uanset det i oversigten anførte - havde fundet besætningsreduktion sted på M/S Kongsdal.

Den 26. oktober 1987 fremsendte Rederiforeningen herefter en oversigt over det forhyrede dæksmandskab på M/S Kongsdal i perioden fra den 1. juli 1985.

Den 27. oktober 1987 afholdtes der fællesmøde i sagen. På dette erkendte man fra arbejdsgiverside, at der var sket en overenskomststridig reduktion, og gav tilsagn om, at man for den periode, som reduktionen havde eksisteret, ville udbetale et beløb efter Sømandslovens § 23 for forkortsejlads.

Den 31. oktober 1987 genbemandede rederiet M/S Kongsdal, således at skibet på ny bemandedes i overensstemmelse med reglerne efter den tidligere gældende bemandingslov.

Den 11. november 1987 betalte det indklagede rederi 109.048,93 kr. i erstatning i henhold til sømandslovens § 23, men afviste at være forpligtet til betaling herudover. Uenigheden mellem parterne om det yderligere krav angik fortolkningen af ordene i sømandslovens § 23, stk.1: »sparet hyre for den tid, skibet er i søen.« Ved Sø- og Handelsrettens dom af 5. oktober 1988, stadfæstet af Højesteret ved dom af 7. april 1989, fik Sømandsforbundet medhold i sin påstand om, at der skulle betales forkortsejladshyre for alle de dage, hvor M/S Kongsdal havde været i søen, herunder også de dage, hvor skibet var ankommet til og afsejlet fra en havn.

Herefter udbetalte rederiet den 23. maj 1989 yderligere 170.466 kr.

Medens nærværende sag har verseret for Arbejdsretten, har spørgsmålet, om rederiet i medfør af bestemmelsen i § 15b, stk. 1, om ændringer med hensyn til skibets anvendelse, fart, rute eller indretning, havde været berettiget til at reducere besætningen, af Rederiforeningen været indbragt til afgørelse ved faglig voldgift. Ved kendelse af 11. maj 1988 blev Sømandsforbundet frifundet for Rederiforeningens påstand herom.

Der har endelig været strid mellem parterne om, fra hvilket tidspunkt der kan kræves renter af de beløb, rederiet har betalt. Efter Rederiforeningens indhentelse af et responsum fra en advokat er det indklagede rederi indgået på at betale i overensstemmelse med forbundets krav om betaling af renter fra hyrekravenes forfaldstid. Renter er derefter betalt den 28. juni 1989 med ialt 76.572,52 kr.

Der er den 20. februar 1989 mellem Sømændenes Forbund i Danmark og Danmarks Rederiforening underskrevet et protokollat, hvorefter overenskomstens § 15b, stk. 3, ændres således

»Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan besætningens størrelse bringes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende besætningsfastsættelse.«

Formandssekretær i Sømandsforbundet Henrik Berlau har forklaret, at voldgiftskendelsen af 7. juli 1986 hurtigt efter afsigelsen blev almindeligt kendt i søfartskredse. Der skete i løbet af eftersommeren og efteråret 1986 genbemanding af ca. 90 skibe. Den ved protokollatet af 20. februar 1989 aftalte ændring af overenskomsten har sammenhæng med, at en bestemmelse svarende til § 15b, stk. 3, ikke findes i overenskomsten vedrørende de i Dansk internationalt Skibsregister optagne skibe. M/S Kongsdal har i dag en dæksbesætning på 6 befarne matroser.

Afdelingschef i personaleafdelingen på Aalborg Portland Bent Kanstrup har forklaret, at virksomheden beskæftiger ca. 900 timelønnede medarbejdere, ca. 450 funktionærer og derudover ca. 100 søfolk, fordelt med 50 officerer og 50 menige. Når rederiet ikke havde foretaget genbemanding på M/S Kongsdal efter voldgiftskendelsen i sommeren 1986, skyldtes det, at man havde ment sig i sin gode ret til at anvende de besætningsfastsættelser, der var foretaget af Statens Skibstilsyn og Besætningsnævnet i 1985. M/S Kongsdal var udtaget som »pilotskib«, og man gik derfor ud fra, at myndigheder og øvrige interesserede ønskede at drage erfaringer på grundlag af de således fastsatte besætninger. Der skete ikke besætningsreduktioner på rederiets øvrige skibe. Det var baggrunden for, at rederiet ikke besvarede Rederiforeningens spørgeskema. Man havde ment sig berettiget til at fortsætte med den mindre dæksbesætning som sket.

Klageren har til støtte for sin påstand om, at der pålægges det indklagede rederi bod for det erkendt overenskomststridige brud på overenskomsten, anført, at det ikke er nogen undskyldende omstændighed, at M/S Kongsdal var udtaget som »pilotskib« ved Statens Skibstilsyns gennemførelse af besætningsfastsættelser i henhold til den nye besætningslov af 1985. Overenskomstens bestemmelse om opretholdelse af den hidtidige bemanding var ikke i strid med denne lov. Det var en selvfølge, at Sømandsforbundet deltog i behandlingen af besætningsfastsættelserne i henhold til besætningsloven af 1985, hvorfor der ikke deri kan indlægges nogen accept af, at overenskomstens bestemmelser ikke skulle overholdes. Rederiet burde have gjort sig nøjere bekendt med Rederiforeningens meddelelser i anledning af voldgiftskendelsen og besvaret det fremsendte spørgeskema korrekt. Der var sket reduktion af besætningen, og det skulle man straks have meddelt Rederiforeningen og derigennem Sømandsforbundet. I hvert fald under behandlingen af sagen om M/S Norden burde rederiet være blevet opmærksom på, at der var begået en fejl med hensyn til bemandingen af M/S Kongsdal.

For så vidt angår Rederiforeningens medansvar for overenskomstbruddet har klageren anført, at foreningen ikke på tilstrækkelig grundig måde har informeret sine medlemmer, når det indklagede rederi har kunnet opfatte det således, at man kunne fortsætte med besætningsreduktionen efter voldgiftskendelsen. Rederiforeningen burde have foranstaltet selvstændige undersøgelser af besætningsstørrelsen på de enkelte skibe for at sikre, at voldgiftskendelsen blev efterlevet. Dertil kommer, at Rederiforeningen ikke har opfyldt sin pligt til på tilstrækkelig hurtig og effektiv måde at søge at formå rederiet til at opfylde sine forpligtelser, efter at overenskomstbruddet var konstateret. På den baggrund må de sager, der senere måtte føres: Sagen for Højesteret om beregningen af forkortsejladshyre, voldgiftssagen om berettigelsen af besætningsnedsættelse i medfør af overenskomstens § 15b, stk. 1, og sagen om renteberegningen, ses.

Indklagede har til støtte for påstanden om, at der ikke bør pålægges det indklagede rederi nogen bod, subsidiært kun en ordensbod, anført, at rederiet befandt sig i en undskyldelig vildfarelse med hensyn til betydningen af voldgiftskendelsen. M/S Kongsdal var udtaget som prøveskib for anvendelsen af reglerne i den nye besætningslov for en lang række lignende skibe. Derfor havde rederiet opfattet det således, at voldgiftskendelsen ikke havde betydning for dette skib. Rederiet havde følt det som en forpligtelse at gennemføre bemandingen som et forsøg med dette skib, hvortil kom, at Sømandsforbundet havde deltaget i behandlingen af besætningsfastsættelsen både for Statens Skibstilsyn og i Besætningsnævnet. Forbundet rejste først voldgiftssagen i december 1985.

Så snart sagen vedrørende M/S Kongsdal blev rejst af Sømandsforbundet i oktober 1987, traf rederiet foranstaltning til genbemanding, og det erkendtes straks på fællesmødet den 27. oktober 1987, at der havde foreligget et brud på overenskomsten. Allerede den 11. november 1987 betalte rederiet den ubestridte del af forkortsejladshyren. For så vidt angår de senere udbetalte beløb, var det berettiget ved de respektive instanser først at få afgjort, om der forelå en retlig forpligtelse til betaling. Omfanget af forpligtelsen til betaling af forkortsejladshyre på dage, hvor et skib anløb eller afsejlede fra havn, var tvivlsomt og havde ikke tidligere været forelagt danske domstole til afgørelse.

For så vidt angår Rederiforeningen gøres det gældende, at foreningen på enhver måde har bestræbt sig for at søge de forpligtelser, der var en følge af voldgiftskendelsen, opfyldt af sine medlemmer. Der er dels telefonisk, dels skriftligt givet underretning om kendelsen og dens konsekvenser. Det er ikke ansvarspådragende, at foreningen har bistået sine medlemmer med at få tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkningen af Sømandsloven og af overenskomsten afgjort, før betaling fandt sted.

Arbejdsretten skal udtale

Da indklagede har taget bekræftende til genmæle over for den af klageren nedlagte påstand 1 om, at de angivne besætningsreduktioner har været overenskomststridige, vil der i så henseende være at give dom efter klagerens påstand.

Da der ved Rederiforeningens telefoniske underretning om voldgiftskendelsen af 7. juli 1986, efterfulgt af foreningens skrivelse af 8. juli 1986 med opmandskendelsen og foreningens skrivelse af 5. september 1986 om konsekvenserne deraf, findes at have været al anledning for Rederiet Aalborg Portland til at undersøge, om besætningen på M/S Kongsdal var i overensstemmelse med de nu fastslåede regler, og da rederiet på trods heraf undlod at besvare Rederiforeningens forespørgsel af 6. november 1986 på korrekt måde, findes det indklagede rederi at have forskyldt bod for det skete brud på overenskomsten som af klageren påstået. Der findes på baggrund af det anførte ikke at kunne gives indklagede medhold i, at det begåede brud på overenskomsten er af undskyldelig karakter, fordi M/S Kongsdal var udtaget som prøveskib af Statens Skibstilsyn. Ved fastsættelsen af bodens størrelse findes udgangspunktet at burde tages i det beløb på 109.048,93 kr., som rederiet erkendte at måtte betale i forkortsejladshyre for tiden 2. oktober 1985 - 31. oktober 1987, hvorimod der findes at kunne bortses fra de senere betalinger, der var afhængige af afgørelsen af tvivlsomme retlige spørgsmål. Boden, der tilfalder klageren, vil herefter passende være at fastsætte til 200.000 kr.

Danmarks Rederiforening findes ikke at have gjort sig delagtig i det af rederiet begåede overenskomstbrud, idet Rederiforeningen har opfyldt de forpligtelser, der som organisation påhviler foreningen til at underrette medlemmerne om den trufne voldgiftsafgørelse og de konsekvenser, den medførte for medlemmerne. Indklagedes påstand om frifindelse af Rederiforeningen vil derfor være at tage til følge.

Indklagede findes at burde betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Rederiet Aalborg Portland har begået brud på overenskomsterne af 18. juni 1985 og 2. marts 1987 mellem Danmarks Rederiforening og Sømændenes Forbund i Danmark ved i M/S Kongsdal i perioden 2. oktober 1985 - 2. marts 1986 at have forhyret en ubefaren matros i stedet for en befaren og ved i perioden 2. oktober 1985 - 31. oktober 1987 yderligere at have forringet besætningen med en befaren matros.

Rederiet Aalborg Portland betaler inden 14 dage en bod på 200.000 kr. til Sømændenes Forbund i Danmark.

Danmarks Rederiforening frifindes for den af Sømændenes Forbund i Danmark under denne sag nedlagte påstand.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., betales inden 14 dage af indklagede. NOTER (* 1) Henvisninger: K.86.127 (A 1988 s.20), K.87.174 (A 1988, s.65).

Ved en faglig voldgift blev det fastslået, at det var overenskomststridigt at reducere dæksbesætningen på skibe i overensstemmelse med lovens minimumsbestemmelser. Rederiforeningen R underrettede straks efter dels telefonisk, dels skriftligt sine medlemmer herom. Til brug for en verserende arbejdsretssag anmodede R sine medlemmer om at meddele, om der var sket genbemanding som følge af voldgiftskendelsen. Et rederi P meddelte, at der for så vidt angår skibet K ikke havde været foretaget nogen reduktion, der stred mod voldgiftskendelsen. Det viste sig over et år efter, at voldgiftskendelsen var afsagt, at der forelå en sådan reduktion.

Arbejdsretten fandt, at P straks efter at have modtaget underretning om voldgiftskendelsen burde have undersøgt, om besætningen på K var i overensstemmelse med kendelsen. Da P på trods heraf ikke besvarede R's forespørgsel på korrekt måde, var bod forskyldt for overenskomstbrud. At K havde været udtaget som prøveskib med hensyn til anvendelsen af lovens regler, var ikke en undskyldende omstændighed. Under hensyntagen til, at den reducerede besætning havde medført et krav på forkortsejlads på ca. 110.000 kr. blev boden fastsat til 200.000 kr. R frifandtes for en påstand om bod for organisationsansvar.