Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Konfliktvarsel kendt ulovligt, da fagforbundet i henhold til opsagte, men stadig gældende forhandlingsregler ikke havde forhandlingsret for de medlemmer, som konfliktvarslet omfattede. (* 1) (* 2) De samvirkende Telefonselskaber for Københavns Telefonaktieselskab (KTAS) (advokat Otto Jørgensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Tele Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Funktionærforeningen ved KTAS (advokat B. Høberg- Petersen).

§ 10 indeholder nærmere regler om voldgift i forbindelse med uoverensstemmelser, og efter § 16 forbliver forhandlingsreglerne i kraft, selv om de er opsagt, indtil de afløses af nye regler. Opnås der ikke enighed om nye forhandlingsregler, kan De samvirkende Telefonselskaber og personaleforeningerne, hvis de er enige herom, indbringe sagen for Telefonvoldgiftsnævnet til endelig afgørelse. I mangel af enighed om en sådan indbringelse forelægges sagen for ministeren for offentlige arbejder, jf. telefonkoncessionernes post 11.

Den 15. december 1982 opsagde Dansk Telefonforening forhandlingsreglerne, og det er ikke lykkedes at opnå et forhandlingsresultat om nye forhandlingsregler. Den 8. november 1984 indbragte Dansk Telefonforening spørgsmålet om forhandling for ministeren for offentlige arbejder, og den 23. november 1984 anmodede De samvirkende Telefonselskaber ministeren om at fastsætte nye forhandlingsregler. Spørgsmålet om nye forhandlingsregler blev vanskeliggjort ved, at der fra årsskiftet 1986/87 skulle ske overflytning af opgaver og personale fra Post- og Telegrafvæsenet til telefonselskaberne. Gennem sidste halvdel af 1986 foregik der med ministeriet som aktiv part fortsatte forhandlinger, som imidlertid endte resultatløse.

Dansk Tele Forbund blev stiftet den 17. juni 1986 som en sammenlægning af 5 forbunds medlemmer beskæftiget inden for telesektoren (Teleforbundet i Danmark, Dansk Telefonforening, Dansk Post- og Telegrafforening, Dansk Postforbund og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark). Forbundet startede sin virksomhed 1. januar 1987. Stiftelsen af dette forbund gav anledning til splittelse inden for Funktionærforeningen ved KTAS, der var en afdeling under Dansk Telefonforening. I Funktionærforeningen ved KTAS gik størstedelen af ledelsen ind for optagelse i Dansk Tele Forbund, men der viste sig ikke flertal herfor under en urafstemning i november 1986. Formanden og næstformanden trådte tilbage på funktionærforeningens generalforsamling den 21. november 1986. Der blev stiftet en ny organisation den 26. november 1986, Administrationsforeningen ved KTAS. Ca. 450 af Funktionærforeningen ved KTAS's 1700 medlemmer indmeldte sig i denne organisation. Den 8. december 1986 stiftedes Region 3 i Dansk Teleforbund ved en sammenlægning af Administrationsforeningen ved KTAS med en afdeling af Dansk Post- og Telegrafforening. Resten af funktionærforeningens medlemmer valgte at blive i Funktionærforeningen ved KTAS under Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

Den 16. januar 1987 blev der afholdt et møde mellem De samvirkende Telefonselskaber og Dansk Tele Forbund vedrørende afvikling af overenskomstforhandlingerne i 1987. Under dette møde stillede Dansk Tele Forbund som betingelse for sin tiltrædelse af forhandlingsregler, at der blev optaget en fodnote, hvorefter Dansk Tele Forbund som en undtagelse fra flerhedsprincippet havde forhandlingsret for medlemmerne i Regions 3 i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987, såfremt der var mindst 400 medlemmer af regionsforeningen (ud over det fra Post- og Telegrafvæsenet overflyttede personale). Dette kunne ikke tiltrædes af De samvirkende Telefonselskaber.

Den 18. februar 1987 traf Ministeriet for Offentlige Arbejder »følgende ordning af spørgsmålet om nye forhandlingsregler«

»1. For så vidt angår personale, som i forbindelse med den ændrede arbejdsdeling på telekommunikationsområdet er overført til telefonselskaberne, fastsættes følgende ordning

I en periode på 5 år fra 1. januar 1987 gives der det personale i P&T, der overføres til et telefonselskab i forbindelse med den ændrede arbejdsdeling på teleområdet, og som hidtil har været medlem i en under centralorganisationerne (CO I og CO II) forhandlingsberettiget organisation eller medlem i HK, adgang til forhandlingsret i generelle og lokale spørgsmål gennem DTF, som er en forhandlingsberettiget organisation, der er tilknyttet CO I.

DsT og DTF forudsættes at optage forhandlinger inden udløbet af 5-års perioden om eventuelle forhandlingsretlige spørgsmål i tilknytning til denne periodes udløb.

2. Den mellem DsT og JTS den 9. april 1986 indgåede aftale om nye forhandlingsregler stadfæstes i henhold til koncessionernes post 11 på vilkår, at bestemmelserne i nævnte aftale om placering af forhandlingsret anvendes med respekt af indholdet i den i punkt 1 nævnte ordning for overført P&T-personale, samt at aftalens § 13 modificeres, således at det tidligste tidspunkt, en opsigelse af aftalen kan få virkning fra, bliver 1. oktober 1988.

3. DsT har den 16. januar 1987 bl.a. overfor DTF fremlagt vedlagte udkast til regler for afvikling af overenskomstforhandlingerne 1987. Af udkastet fremgår bl.a., at det personale, for hvem DTF har forhandlingsret - i overensstemmelse med et tidligere fremsat ønske fra DTF - forudsættes tillagt aktionsret.

DTF har imidlertid af andre grunde tilkendegivet, at forbundet ikke kan tiltræde udkastet.

I betragtning af at de opsagte forhandlingsregler ikke findes fortsat anvendelige på de områder, hvor DTF har forhandlingsretten, finder ministeriet, at nye regler bør fastsættes primært med henblik på de forestående overenskomstforhandlinger.

På den baggrund fastsættes de af DsT opstillede, forannævnte regler hermed i henhold til koncessionernes post 11 for så vidt angår punkterne 1-5 med den tilføjelse, at reglerne gælder som forhandlingsregler på det område, hvor DTF har forhandlingsretten i henhold til flerhedsprincippet og den under punkt 1 nævnte ordning, indtil disse forhandlingsregler er afløst af nye forhandlingsregler i henhold til punkt 6. Parterne forudsættes at forhandle sig frem til sådanne nye regler inden 1. januar 1989.

Ovenstående regler træder i stedet for de opsagte forhandlingsregler på de områder, som DTF omfatter.

4. Med hensyn til det område, som Funktionærforeningen ved KTAS måtte dække i overensstemmelse med flerhedsprincippet, gælder de opsagte forhandlingsregler fra 1973 med de nødvendige tilpasninger, som kan foretages i henhold til DsT's og de administrative personaleforeningers kommentarer af 13. december 1973 særlig §§ 2 og 16. Forhandlingsret i henhold til dette punkt omfatter ikke personale, for hvem DTF har forhandlingsret i henhold til den foran under punkt 1 nævnte ordning.

Parterne forudsættes at optage forhandlinger vedrørende nye forhandlingsregler til afløsning af de opsagte inden 1. januar 1989.

5. Den mellem DsT og Telefonselskabernes Arbejdsleder Forening (TAF) indgåede aftale af 16. januar 1987 om regler for afvikling af overenskomstforhandlinger 1987 stadfæstes hermed.

Ministeriet har noteret sig, at parterne i reglernes punkt 6 har forpligtet sig til snarest efter overenskomstforhandlingernes afslutning at forhandle sig frem til egentlige forhandlingsregler inden 1. januar 1989.

På den baggrund er det et vilkår for stadfæstelsen af aftalen af 16. januar 1987, at de hertil hørende regler gælder som forhandlingsregler på det område, hvor TAF i henhold til flerhedsprincippet måtte have forhandlingsret, indtil disse forhandlingsregler er afløst af nye forhandlingsregler i henhold til reglernes punkt 6.«

Overgangsordningens omfang gav anledning til en del brevveksling, herunder skrivelse af 26. februar 1987 fra Ministeriet for Offentlige Arbejder til De samvirkende Telefonselskaber, skrivelse af 13. marts 1987 fra Ministeriet for Offentlige Arbejder til Jydsk Telesamvirke, skrivelse af 16. marts 1987 fra De samvirkende Telefonselskaber til Dansk Tele Forbund og skrivelse af 13. august 1987 fra Dansk Tele Forbund til De samvirkende Telefonselskaber. Afgrænsningsproblemerne mellem Jydsk Telesamvirke og Dansk Tele Forbund gav anledning til en voldgiftssag mellem disse to organisationer og De samvirkende Telefonselskaber. Den 1. august 1988 traf voldgiftsretten sin afgørelse fulgt op af en senere afgørelse af 28. december 1988 fra samme voldgiftsret.

I skrivelse af 9. december 1988 meddelte De samvirkende Telefonselskaber Dansk Tele Forbund, at man fortsat var af den opfattelse, at det ikke for indeværende var muligt at opnå aftale om nye forhandlingsregler, og man fremsendte derfor nogle regler for afviklingen af overenskomstforhandlingerne i 1989, idet man anmodede forbundet om at tiltræde disse. I disse forhandlingsregler var det som fodnote anført, at forhandlingsretten tilkom personaleforeninger, der giver adgang for samtlige medarbejdere med sammenlignelige arbejdsforhold og fælles faglige interesser, og som omfatter den overvejende del af det pågældende personale ved det enkelte selskab.

Den 29. december 1988 opsagde Dansk Tele Forbund en række overenskomster til udgangen af marts måned 1989. Forbundet meddelte, at man kunne tiltræde De samvirkende Telefonselskabers forslag til afvikling af overenskomstforhandlingerne 1989 med undtagelse af afsnittet vedrørende flerhedsprincippet. I tilslutning hertil meddelte forbundet i skrivelse af 17. januar 1989, at man krævede overenskomst for sine medlemmer ansat i administrationen ved KTAS. Man henviste til den for forbundet uholdbare situation ved ikke at kunne aftale overenskomst for samtlige medlemmer og til det forbehold, man tog ved forhandlingerne om 1987- overenskomsten.

I et møde den 17. februar 1989 afviste KTAS Dansk Tele Forbunds forslag om at fravige »flerhedsprincippet« bl.a. under henvisning til, at en række foreninger, herunder Funktionærforeningen ved K.T.A.S, havde tiltrådt de regler, der var foreslået af De samvirkende Telefonselskaber. Dansk Tele Forbund kunne ikke anerkende, at KTAS på denne måde indførte en »eksklusivbestemmelse«. Under mødet blev det oplyst, at Dansk Tele Forbund inden for organisationsområdet havde 661 medlemmer, herunder 144 medlemmer, der var overflyttet fra Post- og Telegrafvæsenet, og som allerede var overenskomstdækket i den pågældende region. Under et møde den 3. marts 1989 meddelte De samvirkende Telefonselskaber, at man ikke kunne imødekomme Dansk Tele Forbunds krav om udvidelse af overenskomstens dækningsområde inden for administrationsgruppen ved KTAS.

Den 8. marts 1989 gav Dansk Tele Forbund herefter De samvirkende Telefonselskaber varsel om arbejdsstandsning for så vidt angår forbundets medlemmer i Region 1, 2 og 3. Den 10. marts protesterede De samvirkende Telefonselskaber mod lovligheden af det varslede kampskridt og meddelte, at man agtede at indbringe spørgsmålet for Arbejdsretten. Den 16. marts 1989 afholdtes der fællesmøde, hvorunder parterne fastholdt deres standpunkter. Den 8. april 1989 tilbagekaldte Dansk Tele Forbund varslet for Region 3 med undtagelse af varslet for de medlemmer, der er overført fra Post- og Telegrafvæsenet.

Den 13. april 1989 indbragte De samvirkende Telefonselskaber herefter sagen for Arbejdsretten.

Klagerne har anført. at de indklagede, indtil andet er aftalt, er bundet af den forhandlingsordning, der er fastsat af Ministeriet for Offentlige Arbejder ved skrivelse af 18. februar 1987. De herved fastlagte forhandlingsregler bekræfter det i en årrække gældende og anerkendte flerhedsprincip inden for dette område. Med hjemmel i telefonkoncessionernes post 11 har ministeren fastsat forhandlingsregler primært for overenskomstfornyelsen i 1987 og fastslået, at flerhedsprincippet skal være gældende med respekt af den samtidig indførte overgangsordning for personale overført fra Post- og Telegrafvæsenet. I mangel af anden aftale må den fastlagte ordning gælde også for overenskomstfornyelsen i 1989, idet det udtrykkeligt er anført, at flerhedsprincippet skal være gældende, indtil forhandlingsreglerne er afløst af nye. Efter flerhedsprincippet tilkommer forhandlingsretten Funktionærforeningen ved KTAS, der som medlemmer har langt den overvejende del af de beskæftigede på det pågældende arbejdsområde. Da de indklagede ved den varslede konflikt har krævet den hidtidige overenskomsts dækningsområde udvidet til også at omfatte medlemmer, som er og i mange år har været omfattet af Funktionærforeningens overenskomst, er dette krav i strid med de fastlagte forhandlingsregler og bestemmelser.

Hertil kommer, at de indklagedes krav om overenskomst er retsstridigt, fordi de indklagede i realiteten kræver overenskomst på et område, der allerede er overenskomstdækket af en anden organisation. Efter almindelige arbejdsretlige regler forfølger de indklagede herefter ikke et lovligt og rimeligt formål.

Klagerne har yderligere gjort gældende, at de indklagede ved skrivelse af 8. april 1989 har trukket en del af konfliktvarslet tilbage. Efter almindelig praksis må der stilles høje krav til strejkevarslets nøjagtighed med hensyn til deltagerkreds, således at arbejdsgiveren har rimelig tid og mulighed for at vurdere strejkens omfang og konsekvenser. En tilbagekaldelse midt i den anvendte varselsperiode må derfor føre til, at det samlede konfliktvarsel må betragtes som ugyldigt.

Subsidiært har klagerne gjort gældende, at den varslede arbejdsstandsning er retsstridig, fordi de indklagede ikke har overholdt de i overenskomsten gældende varsler for afskedigelse ved teknisk tjeneste. Hvis de af ministeriet ved skrivelse af 18. februar 1987 fastsatte forhandlingsregler har udtømt deres virkning i overenskomstsituationen i 1987, er der ikke mellem parterne nogen aftale om konfliktvarsel. Efter almindelige regler skal et kollektivt kampskridt i så fald varsles med mindst det varsel, der gælder for den enkelte arbejdstager, i dette tilfælde med et individuelt opsigelsesvarsel på tre måneder i henhold til den indgåede overenskomsts § 4.

Endelig har klagerne gjort gældende, at konflikten, såfremt den træder i kraft, vil medføre sådanne alvorlige gener i den almindelige drift af hele landets telefonvæsen, at der ikke er noget rimeligt forhold mellem det søgte mål og de anvendte midler.

De indklagede har gjort gældende, at skrivelsen af 18. februar 1987 fra Ministeriet for Offentlige Arbejder alene er gældende i forbindelse med 1987-forhandlingerne, idet det forudsættes, at parterne har forhandlet sig frem til nye regler inden den 1. januar 1989. I øvrigt bestrides det, at ministeriet i medfør af koncessionernes punkt 11 skulle være berettiget til at forbyde forhandling og konfliktret ud fra et »flerhedsprincip«. Spørgsmålet om lovligheden af den varslede konflikt må derfor afgøres ud fra almindelige arbejdsretlige grundsætninger om konflikters lovlighed. Dansk Tele Forbund har den fornødne faglige interesse i et krav om overenskomst for sine medlemmer, og inden for den kollektive arbejdsret er det normalt ikke en betingelse herfor, at man organiserer et flertal af den pågældende gruppe. Der foreligger ikke specielle forhold inden for KTAS, der skulle begrunde, at man skulle fravige den almindelige praksis. Endelig har de indklagede anført, at der mellem parterne har været enighed om, at der under forhandlingerne skulle være tale om et konfliktvarsel på 1 måned, jf. klagernes skrivelse af 9. december 1988 sammenholdt med de indklagedes svar af 29. december 1988.

Biintervenienten har i det væsentlige henholdt sig til klagernes anbringender og uddybet disse.

Arbejdsretten skal udtale

Efter § 16 i de opsagte forhandlingsregler fra 1973 forbliver bestemmelserne i kraft, indtil de afløses af nye regler. Dette må antages at være lagt til grund i skrivelsen af 18. februar 1987 fra Ministeriet for Offentlige arbejder, idet ministeriet dog har forudsat, at der tilvejebringes nye forhandlingsregler inden den 1. januar 1989.

På grund af de opståede vanskeligheder bl.a. med hensyn til fastlæggelse af afgrænsningen og afvikling af en voldgiftssag herom, har det ikke vist sig muligt at gennemføre disse forhandlinger som forudsat.

På nuværende tidspunkt må de indklagede derfor anerkende, at de stadig er bundet af forhandlingsreglerne fra 1973 og det deri indeholdte »flerhedsprincip«. Arbejdsretten tager herefter klagernes påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

De indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Dansk Tele Forbund, tilpligtes at anerkende, at den ved skrivelse af 8. marts 1989 varslede arbejdsstandsning til ikrafttræden pr. 1. maj 1989 er ulovlig.

Arbejdsrettens omkostninger, 2.000 kr., betales af de indklagede.

Kollektiv overenskomst 4. Ophør af kollektiv overenskomst Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Konfliktvarsel kendt ulovligt, da fagforbundet i henhold til opsagte, men stadig gældende forhandlingsregler ikke havde forhandlingsret for de medlemmer, som konfliktvarslet omfattede. (* 1) (* 2) De samvirkende Telefonselskaber for Københavns Telefonaktieselskab (KTAS) (advokat Otto Jørgensen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Tele Forbund (konsulent Leo Lybæk Hansen) Biintervenient: Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd for Funktionærforeningen ved KTAS (advokat B. Høberg- Petersen).

Dommere: Bisgaard, Halmind, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Erik Jensen, Sløk og Westergaard.

Under denne sag har De samvirkende Telefonselskaber for Københavns Telefonaktieselskab (KTAS) indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Tele Forbund med påstand om, at de indklagede tilpligtes at anerkende, at den ved skrivelse af 8. marts 1989 varslede arbejdsstandsning til ikrafttræden pr. 1. maj 1989 er ulovlig.

De indklagede har påstået frifindelse.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd er for Funktionærforeningen ved KTAS indtrådt i sagen til støtte for klagerne.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

De overordnede regler vedrørende overenskomstforhandlinger og tvister m.v. inden for telefonsektoren er indeholdt i de såkaldte forhandlingsregler, der er blevet til ved forhandlinger mellem parterne og i medfør af post 11 i telefonselskabernes koncessioner blevet stadfæstet af ministeren for offentlige arbejder som koncessionsgiver.

Denne bestemmelse lyder således i bekendtgørelse af den for Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab udfærdigede koncession af 28. juni 1961

»11. Koncessionshaveren er pligtig til at give det af ham antagne personale adgang til at danne organisationer, der kan forhandle med koncessionshaveren om personalets løn- , pensions-, rets- og arbejdsforhold. Reglerne for sådanne forhandlinger mellem koncessionshaveren og disse organisationer fastsættes ved forhandling mellem parterne og i mangel af overenskomst mellem disse af ministeren for offentlige arbejder. Reglerne skal åbne mulighed for, at uenigheder, der ikke på anden måde kan bilægges, henvises til mægling og efter enighed derom kan henvises til voldgift i former, der sikrer en endelig afgørelse af det foreliggende spørgsmål. Forhandlingsreglerne og eventuelle ændringer i disse skal stadfæstes af ministeren for offentlige arbejder.«

Sådanne regler er udfærdiget i 1923, 1945, 1959 og 1973.

Efter § 4 i 1973-reglerne tilkommer forhandlingsrettighederne »personaleforeninger, der giver adgang for samtlige medarbejdere med sammenlignelige arbejdsforhold og fælles faglige interesser, og som omfatter den overvejende del af det pågældende personale«.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.140.

Reglerne om overenskomstforhandlinger m.v. inden for telefonsektoren indeholdes i forhandlingsregler, der er aftalt mellem parterne på området og stadfæstet af Ministeriet for offentlige arbejder som koncessionsgiver. Forhandlingsreglerne forbliver i kraft selv om de er opsagt, indtil de afløses af nye regler. Kan parterne ikke blive enige om nye forhandlingsregler efter opsigelse af de gældende, kan ministeriet i sidste instans fastsætte nye forhandlingsregler. Efter at forhandlingsreglerne var blevet opsagt, bestemte ministeriet i 1987 bl.a., at de opsagte regler i et nærmere bestemt omfang stadig skulle være gældende. Dette bevirkede, at det i 1986 stiftede Dansk Teleforbund T ikke fik forhandlingsret for så vidt angik et antal medlemmer. Det blev imidlertid af ministeriet anført, at parterne forudsattes at optage forhandlinger vedrørende nye forhandlingsregler til afløsning af de opsagte inden 1/1 1989.

1/3 1989 varslede T konflikt for en del af de medlemmer, som det i henhold til ministeriets bestemmelse fra 1987 ikke havde haft forhandlingsret for.

Arbejdsretten henviste til, at de opsagte forhandlingsregler forblev i kraft, indtil de blev afløst af nye. Da det ikke havde vist sig muligt at gennemføre forhandlingerne om nye forhandlingsregler som forudsat af Ministeriet for offentlige arbejder, måtte T derfor anerkende, at de opsagte regler fortsat var gældende, og konfliktvarslet kendtes ulovligt.