Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen).

Bod 1.2.2.2., 1.2.5.1. Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Arbejdsmiljø begrundelse for overenskomststridigt forhold bodsnedsættelse/fritagelse ikke sket Arbejdstageres bodansvar m.v. Spørgsmål om bodsfritagelse eller bodsnedsættelse Individuel bodsnedsættelse/fritagelse på grund af organisationsansvar bodsnedsættelse/fritagelse sket Normens § 5, stk. 2. Organisationsansvar 1.1. Bod pålagt SID-afdeling, der fandtes ansvarlig for en arbejdsnedlæggelse, der skete under henvisning til arbejdsmiljøet.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, Slagelse afdeling, og et antal medlemmer af dette forbund (konsulent Ulrik Jørgensen).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bæhring, Otto Hansen, Anton Johannsen, Kiil (retsformand), Henrik Lind og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Entreprenørforeningen for C. & N. Protectors A/S, Brøndby, indklaget Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Slagelse afdeling og et antal medlemmer af forbundet for Arbejdsretten for overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse og delagtighed heri.

Klagerne har nedlagt påstand om, at det pålægges de på sagens bilag 1 anførte medlemmer af forbundet med undtagelse af Lars Davids og Kjeld Thomsen til Dansk Arbejdsgiverforening at betale en efter rettens skøn fastsat bod for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 5. til og med den 20. november 1987, og at det pålægges forbundets Slagelse afdeling, der på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i den overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelse, at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede, der med henvisning til Normens § 5, stk. 2, har bestridt, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og at der af afdelingen er udvist nogen overenskomststridig adfærd, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende

I 1986 påbegyndte C. & N. Protectors A/S udførelsen af et renoveringsarbejde på tagparkeringen på Vestsjællands Centret i Slagelse, et arbejde, som bl.a. medførte, at nogle af de beskæftigede skulle arbejde med epoxy-produkter. Arbejdet gav anledning til, at Arbejdstilsynet, kreds Vestsjællands amt, efter et besøg på arbejdspladsen den 7. oktober 1986 gav tre nærmere specificerede påbud, herunder et generelt påbud om at følge bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater m.v. og et påbud om at undersøge, om der kunne anvendes et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof end epoxy.

Efter et nyt besøg den 26. november 1986, hvorunder tilsynskredsen konstaterede en række tilsidesættelser af bekendtgørelsens bestemmelser, gav kredsen på ny påbud om at bringe forholdene i orden og meddelte, at sagen ville blive indberettet til politiet med anmodning om tiltalerejsning. Dette skete ved kredsens skrivelse af 4. februar 1987 til politimesteren i Slagelse, der den 11. november 1987 forelagde virksomheden en bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, § 8, stk. 3, § 12, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 1. Virksomheden betalte den forelagte bøde den 26. november 1987.

Den skete tilsidesættelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen havde allerede i januar 1987 resulteret i, at virksomheden ansatte en ny byggeleder på pladsen med henblik på at påse, at tilsynets påbud blev efterkommet. Ved en lægeundersøgelse den 4. november 1987 blev det imidlertid konstateret, at en af de ansatte - arbejdsmand Leif Pedersen, der var blevet ansat den 25. august 1987 og havde været beskæftiget med at hugge render i gulv og fylde dem med epoxybeton - havde pådraget sig eksem på hænder og i ansigtet, uanset at han efter det oplyste havde haft beskyttelsesdragt på. Konstateringen heraf og af, at også andre medarbejdere havde gener fra arbejdet, gav anledning til, at der samme dag afholdtes et ekstraordinært sikkerhedsmøde med deltagelse af virksomhedens byggeleder Carsten Schjørring, sikkerhedsrepræsentanten Jarne Rasmussen samt en medarbejder Leo Larsen. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»1. Problem: Det er konstateret d.d. at 3 medarbejdere har fået rødmen, udslet og mindre blærer i ansigtet - startende ved øjnene.

2. Årsag: For at imødegå mistanken om at dette kan skyldes slibestøv fra færdigstøbte epoxyrender, foretages følgende

3. Total afgrænsning ved slibeområdet, evt. slibning i fri luft/oplukning af begge teltgavle, således at maksimal ventilation kan opnås.

Alle andre end personen der sliber skal være ude af området.

Protectors A/S indkøber tætsluttende dragt med heldækkende ansigtsmaske og egnede friskluftsfilter til brug ved slibearbejdet.

Medarbejderen der blander epoxyprodukter skal udover dragt m.v. bruge ansigtsskærm.

Efter sikkerhedsmødet er det besluttet, at Leif Petersen bliver anvist andet arbejde på pladsen, hvor han ikke vil komme i berøring med epoxy.

CC: Frank Hansen, Arbejdstilsynet, Slagelse,

Danny Elkjær, Projektleder.«

Den følgende dag - den 5. november 1987 - blev arbejdet nedlagt kl. 7 om morgenen. Senere samme dag aflagde repræsentanter for tilsynskredsen besøg på byggepladsen og udfærdigede straks en tilsynsrapport, hvori det hedder

»Tilsynskredsen skal hermed påbyde flg. i henhold til AML § 77, stk. 1

1. Slibearbejde i forb. med ilægning af fuger i centertag må kun udføres når flg. forhold er opfyldt

a) Den ansatte, der udfører slibearbejde skal være iført beskyttesesdragt, der beskytter mod kontakt med slibestøv o.l.

b) Den ansatte skal anvende friskluftforsynet åndedrætsværn, der beskytter mod skadelige gasser fra slibearbejdet.

c) Alle ansatte beskæftigede på pladsen skal enten sikres som nævnt under pkt. a+b eller holdes væk fra det område hvori der slibes.

2. Beskæftigede, der har eksem, astma, lungelidelser eller konst. hud- eller luftvejsallergi o.l. må ikke arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.

Frist: Omgående d.v.s. 5-11-87 kl. 9.15.

Hjemmel: AT's bek. 199 af 26/3-85 om epoxyharpikser og isocyanater m.v.........

Virksomheden opfordres til at foranledige samtlige medarbejdere undersøgt af læge evt. arb.med. klinik for evt. konstatering af epoxyallergi o.l. .......

Slagelse 5-11-87.

Bjarne Klintbøl/ Frank Hansen

Carsten Schjørring«

Senere samme dag - den 5. november 1987 - sendte forbundets Slagelse afdeling følgende skrivelse til virksomheden og de ansatte på den pågældende arbejdsplads

»SiD og Arbejdstilsynet har allerede i oktober 1986 påpeget farerne ved arbejde med epoxy. Vi opfordrede dengang firmaet til, at erstatte (substituere) epoxyen med et mindre farligt stof.

Firmaet overhørte vores advarsler.

SiD og Arbejdstilsynet har flere gange konstateret, at firmaet ikke overholdt gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med epoxyarbejde.

Samtidig har SiD og Arbejdstilsynet forsøgt gennem henvisninger til sikkerhedsbestemmelserne, at formå Protector's at efterleve sikkerhedsbestemmelserne, således at vores medlemmer ikke udsættes for unødig skade.

SiD har i dag konstateret, at flere arbejdere på arbejdspladsen, har pådraget sig eksem/allergi, ved arbejde med epoxy og må derfor konstatere, at vores medlemmers liv og velfærd er truet ved arbejde på pladsen.

På den baggrund ser SiD sig nødsaget til, at forbyde vore medlemmer, at arbejde med epoxy eller i nærheden af epoxyarbejde.

For at sikre, at vore medlemmer ikke fremtidig udsættes for farer ved epoxyarbejde på pladsen, stiller SiD følgende krav

- Epoxyen erstattes (substitueres) med et mindre farligt stof.

Arbejdet med epoxy må standses på grund af firmaets forsømmelser, i forbindelse med gældende sikkerhedsregler for epoxyarbejde. Vores medlemmer vil i forbindelse med denne arbejdsstandsning have et indtægtstab, hvilket vi kræver erstattet af firmaet.«

Arbejdsnedlæggelsen blev drøftet ved et fællesmøde den 6. november 1987. I referatet fra mødet hedder det bl.a.

»Fra arbejderside erkendte man, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og man gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet snarest og senest mandag den 9. november s.å. ved normal arbejdstids begyndelse.

Fra arbejderside gjorde man gældende, at arbejdsnedlæggelsen var sket efter påbud fra SID Slagelse-afd., som oplyst ved skrivelse af 5. ds., idet afdelingen fandt, at et antal medlemmer af forbundet allerede havde fået eksem, astma o.l. ved arbejde med epoxylignende produkter på virksomheden. Ovennævnte pålæg ville derfor kun være gældende, såfremt de i arbejdsnedlæggelsen deltagende arbejdere kunne genoptage arbejdet uden risiko for at få de nævnte lidelser. Dette kunne ske ved at virksomheden substituerede epoxyen.

Fra arbejdsgiverside tog man forbehold over for, at virksomheden ikke kunne anvise andet arbejde end arbejde med epoxy til alle de personer, der påberåbte sig at have fået eksem, astma m.v., idet det ikke var teknisk muligt at substituere epoxyen.

Fra arbejderside bestred man, at virksomheden ikke kunne anvise andet arbejde til de implicerede arbejdere, ligesom man bestred, at det ikke var teknisk muligt at substituere epoxyen. Man tog forbehold over for at forfølge sagen ad fagretlig vej, såfremt virksomheden skred til afskedigelser.

Fra arbejdsgiverside forbeholdt man sig at indbringe sagen for Arbejdsretten, såfremt arbejdet ikke genoptages, som ovenfor anført, og herunder at gøre organisationsansvar gældende.«

Af en skrivelse af 9. november 1987 fra Glostrup- områdets Bedriftssundhedscenter af 1979 ApS fremgår, at centret samme dag havde haft 12 af de ansatte på byggepladsen til samtale. Af disse havde 7 epoxykursus, og 4 af disse kunne fortsætte arbejdet. I skrivelsen hedder det videre

»Blandt de undersøgte personer er der mange med hudproblemer, heraf flere, der ikke har arbejdet direkte med epoxy.

Det er vores umiddelbare vurdering, at hudproblemerne har forbindelse med slibning af epoxybeton.

Slibning af epoxybeton må derfor regnes som epoxyarbejde, der kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger i form af masker og særligt arbejdstøj samt afgrænsning af området og rengøring for slibestøv fra epoxybetonen. Rengøringen kan hensigtsmæssigt foretages med støvsuger.

Årsagen kan være, at betonen ikke er hærdet helt færdig.«

Uanset det på fællesmødet givne tilsagn fortsatte arbejdsnedlæggelsen til og med den 20. november 1987, da bygherren ønskede arbejdet indstillet med henblik på færdiggørelse i det følgende forår. Arbejdsnedlæggelsen blev behandlet ved et forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987. De indklagede tilkendegav herunder, at de ikke på det foreliggende grundlag kunne erkende, at de skete arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige, idet man påberåbte sig Normens § 5 til beskyttelse for samtlige de af arbejdsnedlæggelsen omfattede arbejdere.

Med henblik på sagens behandling på et nyt forberedende retsmøde en uge senere videregav Dansk Arbejdsgiverforening i en skrivelse af 13. november 1987 til Landsorganisationen i Danmark følgende yderligere oplysninger, som man havde modtaget fra Entreprenørforeningen

»I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på virksomheden den 5. november d.å. blev som påbud 1 a anført, at den ansatte, der udfører slibearbejde, skal være iført beskyttelsesdragt, der beskytter mod kontakt med slibestøv og lignende. Dette påbud er opfyldt, oplyser virksomheden, idet slibearbejdet stedse har været udført af medarbejdere iklædt beskyttelsesdragt.

Som punkt 1 b anførte Arbejdstilsynet, at den derved beskæftigede medarbejder skulle anvende friskluftforsynede åndedrætsværn til beskyttelse mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det er over for os oplyst, at virksomheden i påhør af Arbejdstilsynets repræsentant telefonisk bestilte et sådant åndedrætsværn og herefter beordrede slibearbejdet indstillet, indtil dette åndedrætsværn var leveret. Det bemærkes i forbindelse hermed, at virksomheden stedse har gjort brug af åndedrætsværn, blot har dette været placeret i den pågældende medarbejders bælte.

Som punkt 1 c anførte Arbejdstilsynet, at alle andre beskæftigede på arbejdspladsen enten skulle sikres, som ovenfor nævnt, eller holdes væk fra området, hvori der udførtes slibearbejde. Da slibearbejdet omgående blev standset, findes også punkt 1 c at være overholdt.

Som punkt 2 anførte Arbejdstilsynet, at medarbejdere, der havde eksem, astma, lungelidelser, eller hos hvem, der var konstateret hud- eller luftvejsallergi, endvidere ikke måtte arbejde med epoxyharpiks eller isocyanater. Virksomheden har straks undtaget berørte medarbejdere som anført.

Endvidere har virksomheden til samtlige medarbejdere tilbudt lægeundersøgelse i overensstemmelse med Arbejdstilsynets opfordring i tilsynsrapporten side 2. Virksomheden oplyser, at man har tilbudt medarbejderne at betale for den tid, der medgår til lægeundersøgelse, men har samtidig fastholdt, at kun såfremt arbejdet genoptages, vil der ske betaling af ventetid i forbindelse med lægeundersøgelsen.

På baggrund af ovenstående finder vi fortsat, at Arbejdstilsynets påbud nøje er overholdt, hvorfor der ikke er noget grundlag for den verserende arbejdsnedlæggelse. Vi skal opfordre Landsorganisationen til at afgive svarskrift i sagen snarest.........«

Sagen blev imidlertid først foretaget på ny den 3. marts 1988.

I den mellemliggende periode havde forbundet gennem advokat Lars Flyvholm, Dianalund, anmodet politimesteren i Slagelse om at rejse sigtelse og eventuel tiltale mod virksomheden for overtrædelse af bekendtgørelsen. I en af politimesteren i denne anledning indhentet udtalelse af 22. december 1987 fra tilsynskredsen hedder det bl.a.

»Byggekonsulent Frank Hansen og kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl foretog inspektion på Vestsjællands Centret's tag den 5. november 1987 idet arbejdsgiverens repræsentant Carsten Schørring havde anmodet tilsynskredsen om at komme til stede den pågældende dag.

Ved den pågældende inspektion på centretaget blev der ikke foretaget arbejde med bearbejdning af epoxyprodukter, idet samtlige ansatte på pladsen ca. 15 personer ialt ved Arbejdstilsynets ankomst, under hele Arbejdstilsynets besøg samt ved Arbejdstilsynets afgang fra pladsen sad i det opstillede arbejdsskur angivelig som følge af en faglig konflikt på pladsen. Under samtale med formanden Carsten Schørring blev det oplyst, at firmaet Protectors A/S havde foretaget slibearbejde i.f.b. ilægning af fuger i centretaget: men at dette arbejde, var blevet stoppet af S.I.D. I den anledning anmodede Carsten Schørring om at få Arbejdstilsynets udtalelse om, hvilke sikkerhedsregler der skulle sættes i værk for at arbejdet med bearbejdning af epoxyfugerne kunne fortsætte.

Tilsynskredsens medarbejdere gav i den anledning en mundtlig vejledning og for, at der ikke skulle herske tvivl om indholdet af den mundtlige vejledning, blev denne også nedfældet i en tilsynsrapport dateret 5. november 1987. Det blev i tilsynsrapporten anført, at slibearbejde i.f.b. med ilægning af fuger i centretaget kun måtte udføres, når de ansatte, der udførte slibearbejde, var iført beskyttelsesdragt til beskyttelse mod kontakt med slibestøv. Den ansatte skulle endvidere anvende friskluftforsynet åndedrætsværn til beskyttelse mod skadelige gasser fra slibearbejdet. Det nærmere indhold af Arbejdstilsynets vejledning/påbud fremgår af tilsynsrapport dateret 5. november 1987.

Tilsynskredsen har på tidspunktet for besøget på Vestsjællands Centret ikke konstateret, at der blev foretaget arbejde, der måtte være i strid med bekendtgørelsen om Epoxy, hvorfor det er tilsynskredsens opfattelse, at epoxybestemmelsens regler ikke er overtrådt på tidspunktet for Arbejdstilsynets inspektion på pladsen den 5. november 1987.

Sagen tilbagesendes herved, idet tilsynskredsen ikke ønsker yderligere foretaget i sagen.«

Den 11. januar 1988 meddelte politimesteren herefter advokat Flyvholm, at han ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen i sagen, en afgørelse, der blev stadfæstet af statsadvokaten for Sjælland den 4. marts 1988.

I det første forberedende retsmøde i Arbejdsretten den 12. november 1987 havde klagerne opfordret Landsorganisationen i Danmark til at dokumentere, hvilke af Arbejdstilsynets påbud virksomheden ikke havde opfyldt. Som svar herpå har Landsorganisationen fremlagt en notits af 3. marts 1988, hvori det hedder

»Til opfyldelse af den ved retsmødet den 12/11 1987 fremsatte provokation, oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen, at den i Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987..... under punkt 1 a anførte beskyttelsesdragt ikke fandtes på arbejdspladsen den 5/11 1987 og ej heller på noget tidspunkt havde været til stede på arbejdspladsen, uanset at slibearbejde var udført siden februar måned 1987.

Den i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte »beskyttelsesdragt« er alene en »engangs beskyttelsesdragt« af papir, som på ingen måde opfylder Arbejdstilsynets krav.

Arbejderne har stedse forlangt, at virksomheden fremskaffede en beskyttelsesdragt, som beskrevet i Arbejdstilsynets skrivelse af 5/11 1987, men virksomheden har afslået dette, idet virksomheden gjorde gældende, at slibearbejde ikke var epoxyarbejde.

For så vidt angår det i Arbejdstilsynets skrivelse under punkt 1 b anførte friskluftforsynede åndedrætsværn oplyser sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen, at et sådant åndedrætsværn ikke forefandtes på arbejdspladsen den 5/11 1987 og ej heller tidligere havde været på arbejdspladsen.

Jarne Rasmussen tilføjer, at det i DAs skrivelse af 13/11 1987 anførte åndedrætsværn, der den 5/11 1987 telefonisk blev bestilt af virksomheden, efterfølgende blev kasseret af Arbejdstilsynet, idet det ikke opfyldte Arbejdstilsynets krav til et friskluftforsynet åndedrætsværn.

Jarne Rasmussen oplyser, at det ikke er korrekt, når Dansk Arbejdsgiverforening i skrivelse af 13/11 1987 oplyser, at virksomheden stedse har gjort brug af åndedrætsværn, men at dette blot har været placeret i den pågældende medarbejders bælte. Det åndedrætsværn, der er placeret i medarbejdernes bælte, hører til den beskyttelsesdragt, der er foreskrevet af Arbejdstilsynet under punkt a, og en sådan beskyttelsesdragt var ikke på arbejdspladsen den 5/11 1987 og havde ej heller været på arbejdspladsen, uanset at slibearbejde var foretaget siden februar måned 1987.'

Under hensyn til den bestående uenighed om, hvorvidt kravene efter bekendtgørelsen og tilsynskredsens påbud var eller i givet fald blev opfyldt med det af virksomheden fremskaffede beskyttelsesmateriel, har Landsorganisationen i Danmark forelagt sagen for Direktoratet for Arbejdstilsynet, der i skrivelse af 16. december 1988 har udtalt bl.a.

»Landsorganisationen anmoder direktoratet om at oplyse, om kravene i bekendtgørelsen og i påbudene er opfyldt, hvis en ansat er udstyret med enten

a) beskyttelsesdragt af mærket Dupont (USA), stoftype Tyvek, fremstillet af Safety Factor (Tyskland) sikkerhedsbriller samt heldækkende ansigtsskærm og støvmaske type K.2A for finstøv, eller

b) Protectors Safety saneringsdragt med power pack motordrevet luftfilter til helmaske monteret med kombinationsfilter K.A2/P3 plus forfilter.

Direktoratet har forelagt sagen for kreds Vestsjællands amt, som bl.a. har oplyst følgende

Ved kredsens besøg på arbejdspladsen den 5. november 1987 var arbejdet standset. De beskæftigede og arbejdslederen på pladsen oplyste uafhængig af hinanden, at der var foretaget tørslibning af epoxybeton.

Ved slibearbejdet opstod der gasser på grund af friktionsvarme imellem slibeskive og epoxybeton og støv fra selve slibningen. Gasser og støv havde givet gener hos de beskæftigede.

På denne baggrund blev tilsynsrapport af 5. november 1987 udarbejdet og afleveret til arbejdslederen og rød kopi til de beskæftigede.

ad påbud 1a

Det er direktoratets opfattelse, at begge de nævnte dragter vil kunne beskytte de ansatte mod kontakt med slibestøv og lignende.

ad påbud 1b

De to nævnte åndedrætsværn kan ikke umiddelbart identificeres. Det fremgår imidlertid, at der dels er tale om en støvmaske og dels om en power pack motordrevet helmaske med filter.

Direktoratet anser ingen af disse typer åndedrætsværn for at være luftforsynede åndedrætsværn.«

For Arbejdsretten er der afgivet forklaring af nedennævnte vidner.

Lederen af byggepladsen Carsten Schjørring har forklaret, at han blev ansat i virksomheden i august 1986 og overflyttet til den her omhandlede byggeplads i januar 1987 med henblik på en opstramning af kravene til sikkerhed. Den tidligere ledelse havde været for slap. Man ønskede ikke fremtidig at få påbud fra tilsynskredsen, således som det var sket i 1986. Da han tiltrådte, var arbejdet på taget igang. Han kontaktede jævnligt tilsynskredsen for at få råd og vejledning om, hvorledes de skulle forholde sig. Tilsynet har nok været derude i alt 14 gange i løbet af 1987, og det skete som oftest på vidnets foranledning. Det slibearbejde, som blev udført, var ikke noget usædvanligt arbejde. Det foregik inde i et telt, som kunne flyttes, efterhånden som arbejdet skred frem. I teltet opholdt sig ikke andre end den, der foretog slibearbejdet, som udførtes på skift af folkene. Den pågældende var så iført beskyttelsesdragt. Hver enkelt ansat kom vel højst til at udføre slibearbejde 1-2 timer om ugen. Den tekniske rådgiver, der havde udarbejdet projektet til renoveringen, havde sagt, at det ikke var muligt at substituere epoxyen det pågældende sted. Det var nødvendigt at slibe epoxyen for at få udfyldningsmaterialet i fugerne til at hæfte ved. Indtil november 1987 bestod de personlige beskyttelsesmidler, som anvendtes af folkene under slibningen, bl.a. af dragter som omhandlet under a) i udtalelsen af 16. december 1988 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet og af almindelig støvmaske. Det havde ikke givet anledning til problemer i tiden forud for den 4. november 1987. Denne dag fik vidnet at vide, at en af de ansatte var sygemeldt med eksem på hænderne og i ansigtet. Vidnet indkaldte derfor straks til et sikkerhedsmøde, hvor problemerne blev drøftet igennem. De var enige om, at årsagen måtte være slibestøv. Vidnet besluttede derfor, at slibearbejdet skulle indstilles indtil videre, og bestilte straks nyt beskyttelsesudstyr af den type, som er nævnt under b) i udtalelsen fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvilket folkene fik besked om. Dagen efter tilkaldte han Arbejdstilsynet, der gav udtryk for, at det motordrevne luftfilter skulle udskiftes med et luftforsynet åndedrætsværn. Han bestilte straks fra virksomhedens lager kompressor, slanger og kulfiltre, og dette udstyr var til stede på pladsen dagen efter. Folkene ville imidlertid ikke genoptage arbejdet, før de havde hørt, hvad afdelingen sagde hertil. Den 5. november 1987 mødte der en mand fra afdelingen på byggepladsen kl. 9 og forbød folkene at gå i arbejde. De blev på pladsen, men gik ikke i arbejde. I foråret 1988 fortsatte man arbejdet på pladsen under anvendelse af det beskyttelsesudstyr, man havde fået fra lageret. Det fandt afdelingen da i orden.

Konsulent i forbundets 4. distrikt Marcel Rose har forklaret, at han besøger arbejdspladser, hvor forbundets medlemmer er beskæftiget, for at rådgive disse om løn og arbejdsforhold, herunder i spørgsmål om arbejdsmiljø. Han besøgte arbejdspladsen på Vestcentret i Slagelse i november 1986 og konstaterede en masse overtrædelser af epoxy- bekendtgørelsen. Der var bl.a. ingen ordentlige vaskefaciliteter. Folkene vaskede hænder i opløsningsmidler. Han kontaktede derfor afdelingen og Arbejdstilsynet og talte om forholdene både med folkene og med pladsformanden. I løbet af de første 3 måneder af 1987 besøgte han på ny pladsen 9 gange og konstaterede hver gang grove overtrædelser af reglerne for arbejde med epoxyprodukter. I flere tilfælde havde folkene ikke personlige værnemidler på. I teltet, hvor slibearbejdet foregik, var der ofte andre til stede end den, der udførte slibearbejdet. Arbejdsområderne holdtes heller ikke adskilte. Han blev ved med at advare både pladsformanden og folkene om risikoen ved ikke at overholde sikkerhedsforskrifterne. Efter anmodning tog han ud til pladsen den 5. november 1987. Folkene sad i skuret og var temmelig nervøse, fordi en fra sjakket var sygemeldt og flere af de andre havde fået udslet og lignende. Samme dag udfærdigede Arbejdstilsynet den fremlagte tilsynsrapport. Han fik at vide, at de påbudte værnemidler ikke var til stede, men var bestilt og ville komme i løbet af kort tid. Han kørte så ind til afdelingen i Slagelse, hvor man blev enige om, at man var nødt til at råde folkene fra at fortsætte arbejdet, når de påbudte værnemidler ikke fandtes på pladsen. I den følgende tid spurgte vidnet dagligt, om de personlige værnemidler var kommet. Det fik han intet svar på. Han er enig i, at arbejdet godt kunne være fortsat, hvis de foreskrevne værnemidler havde været til stede.

Sikkerhedsrepræsentant Jarne Rasmussen har forklaret, at han havde arbejdet på den omhandlede byggeplads siden efteråret 1986 og havde været sikkerhedsrepræsentant næsten hele tiden. Han har aldrig været på kursus. I tiden frem til november 1987 benyttede man beskyttelsesdragter af papir. Det var engangsdragter, som de dog normalt brugte flere gange, fordi de havde fået at vide, at de skulle tage hensyn til, at dragterne var dyre. Som åndedrætsværn brugte man gummimasker med filter ved siderne. Det var værnemidler, som skulle benyttes ved slibning af epoxybetonen. På et tidspunkt sagde pladsformanden imidlertid, at de ikke behøvede at bruge hverken dragter eller masker, fordi betonen nu var hærdet tilstrækkeligt. Som regel var der flere inde i det telt, hvor slibearbejdet foregik. Den 4. november 1987 fik de at vide, at Leif Pedersen var sygemeldt med eksem på hænderne og i ansigtet. Da flere af de andre også klagede over udslet på arme og ben og sviden i øjnene, drøftede vidnet med Carsten Schjørring, hvad de skulle gøre. Resultatet blev, at der dagen efter kom tætsluttende beskyttelsesdragter. Arbejdet kom imidlertid ikke igang igen, fordi de alle følte deres liv og velfærd truet. Vidnet gav over for Carsten Schjørring udtryk for, at de ikke ville arbejde med epoxy, men godt ville udføre andet arbejde. Vidnet mener ikke, at Arbejdstilsynets påbud blev opfyldt, da der ikke blev fremskaffet friskluftforsynet åndedrætsværn.

Afdelingsformand Johan Denta, der har underskrevet afdelingens skrivelse af 5. november 1987 til virksomheden og de ansatte på byggepladsen, har forklaret, at han den pågældende dag blev ringet op kl. 7.45 af en fra sjakket, som sagde, at de ikke turde fortsætte arbejdet på grund af de udslet, de havde pådraget sig. Vidnet bad dem vente og ringede så til Arbejdstilsynet, hvorefter han tog ud på pladsen, hvor han i løbet af formiddagen fik tilsynsrapporten. Når han sammenholdt den med rapporterne fra 1986, måtte han tage det som udtryk for, at virksomheden ikke havde gjort noget virkeligt for at undgå risikoen for skader i forbindelse med epoxyarbejdet. Han pålagde derfor i de følgende dage folkene at møde på arbejdspladsen og blive der til normal arbejdstids ophør samt at udføre alt andet arbejde end arbejde med epoxy.

Kredsfuldmægtig Bjarne Klintbøl har forklaret, at han har været på byggepladsen vistnok 2-3 gange i 1987. Den konkrete anledning til udfærdigelsen af tilsynsrapporten af 5. november 1987 var de gener, som slibearbejdet havde medført for flere af de beskæftigede på pladsen. Under vidnets og Frank Hansens besøg på pladsen var arbejdet ikke igang. De fik forevist et åndedrætsværn, som ikke var tilstrækkeligt, og gav derfor påbud om, at der skulle anvendes et friskluftforsynet åndedrætsværn. En kompressor med slanger og indbygget kulfilter ville have været i orden.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at virksomheden fra begyndelsen af 1987 har bestræbt sig på at undgå enhver risiko for arbejdsskader på den omhandlede byggeplads, således at der ikke kan tillægges de problemer, der tidligere havde været, betydning ved sagens afgørelse. Samtlige påbud i tilsynsrapporten af 5. november 1987 blev efterkommet og var opfyldt senest den følgende dag, da man fra virksomhedens lager havde fremskaffet kompressor, slanger og kulfiltre og således havde tilvejebragt det påbudte åndedrætsværn. Der var herefter ikke længere nogen anledning for folkene til at nedlægge arbejdet. Da slibearbejdet allerede den 4. november 1987 var blevet indstillet indtil videre, kunne de i øvrigt uden risiko have genoptaget de dele af arbejdet, som intet havde at gøre med slibningen. Ved fællesmødet den 6. november 1987 erkendte man da også, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig. Arbejdstilsynets påbud angik alene slibearbejdet og kunne således ikke legitimere en fortsat arbejdsnedlæggelse under påberåbelse af Normens § 5, stk. 2. De i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af forbundet bør derfor pålægges sædvanlig bod, idet der ikke er grundlag for at lade boden bortfalde eller nedsætte.

Klagerne har videre anført, at også forbundets Slagelseafdeling må idømmes bod, da afdelingen på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i arbejdsnedlæggelsen. Ved skrivelsen af 5. november 1987 forbød man ikke blot medlemmerne at udføre slibearbejde, men man forbød dem også at arbejde »i nærheden af epoxyarbejde«, hvilket var ensbetydende med et generelt forbud mod at arbejde på den omhandlede byggeplads. Der er således ikke tale om, at afdelingen blot har vejledet eller rådgivet medlemmerne. Man har direkte forbudt dem at fortsætte arbejdet det pågældende sted, hvorved man klart har handlet overenskomststridigt, jf. bl.a. Arbejdsrettens dom af 12. juni 1986 i sagerne nr. 86.130 og 86.131.

De indklagede har anført, at der ved afgørelsen af sagen må tages hensyn til, at epoxy er et ekstremt farligt materiale, at det har kunnet konstateres, at arbejdet på byggepladsen er blevet udført under forhold, som var uforsvarlige, og at man tidligere fra ledelsens side havde taget overordentlig lemfældigt på overholdelsen af gældende sikkerhedsforskrifter. Da arbejdet blev nedlagt den 5. november 1987, verserede der således en sag mod virksomheden for overtrædelse af flere af bestemmelserne i epoxybekendtgørelsen i forbindelse med det allerede udførte arbejde på pladsen, en sag, som endte med virksomhedens vedtagelse af den forelagte bøde. Det afgørende er imidlertid, at Arbejdstilsynet den 5. november 1987 om morgenen gav påbud som anført i den fremlagte tilsynsrapport. Påbudet omfattede ikke blot den person, som skulle udføre slibearbejde, men - som det fremgår af punkt 1 c) - alle, som var beskæftiget på pladsen. Hertil kom, at der ofte arbejdede 5-6 mand ad gangen inde i teltet, hvor slibearbejdet foregik, og at det i påbudets punkt 2 var forbudt beskæftigede med eksem m.v. at arbejde med dette farlige materiale. Det er derfor forståeligt, at folkene på pladsen opfattede det sådan, at alle var omfattet af påbudet i tilsynsrapporten, således at arbejdet ikke måtte fortsættes, før forholdene var bragt i orden. Da virksomheden på intet tidspunkt har dokumenteret, at det fornødne materiel for arbejdets fortsættelse var tilstede, var det berettiget at nedlægge arbejdet under påberåbelse af Normens § 5, stk. 2. I de følgende dage var man indstillet på at fortsætte arbejdet, så snart forholdene var bragt i orden. Men det er ikke godtgjort, at dette skete. Fremskaffelsen af et sæt åndedrætsværn var utilstrækkeligt hertil. Det må derfor konstateres, at Arbejdstilsynets påbud på intet tidspunkt under arbejdsnedlæggelsen blev efterkommet. I hvert fald har folkene været i god tro, hvilket må bevirke, at arbejdsstandsningen må anses for lovlig. Kan der ikke gives de indklagede medhold heri, må den forskyldte bod bortfalde eller nedsættes.

De indklagede har videre anført, at der heller ikke er grundlag for at gøre organisationsansvar gældende over for forbundets afdeling i Slagelse. Skrivelsen af 5. november 1987 er afsendt, efter at Arbejdstilsynet havde meddelt de påbud, der fremgår af tilsynsrapporten. På baggrund heraf og af de tidligere konstaterede overtrædelser af sikkerhedsforskrifterne måtte afdelingen være berettiget til at vejlede medlemmerne om, hvorledes de skulle forholde sig. I fortsættelse af skrivelsen har man - som forklaret af afdelingsformanden - dagligt pålagt medlemmerne at møde på arbejdspladsen for at udføre sådant arbejde, som de uden risiko kunne påtage sig.

Arbejdsretten skal udtale

Ved afgørelsen af sagen lægger retten til grund, at det slibearbejde, som efter det foreliggende var årsag til de konstaterede tilfælde af eksem m.v. hos en del af de på byggepladsen beskæftigede arbejdere, straks efter konstateringen heraf blev indstillet indtil videre, og at det herefter havde været muligt at efterkomme virksomhedens opfordring til at fortsætte det øvrige renoveringsarbejde, uden at dette indebar nogen risiko for nye tilfælde svarende til de allerede konstaterede eller for en forværring af disse. Efter det af Direktoratet for Arbejdstilsynet i skrivelsen af 16. december 1988 oplyste samt den af Carsten Schjørring afgivne forklaring lægger retten endvidere til grund, at de i tilsynsrapporten af 5. november 1987 meddelte påbud om beskyttelsesdragt og friskluftforsynet åndedrætsværn som betingelse for udførelse af slibearbejde blev opfyldt allerede dagen efter den 6. november 1987, således at arbejdet da kunne være fortsat med iagttagelse af de øvrige påbud i tilsynsrapporten.

Under disse omstændigheder har hverken de i arbejdsnedlæggelsen deltagende medlemmer af forbundet eller afdelingen i Slagelse haft rimelig føje til at antage, at hensynet til liv og velfærd kunne gøre den fortsatte arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet den 6. november 1987 retmæssig. Det erkendtes da også allerede ved dette møde, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og organisationerne gav tilsagn om at pålægge arbejderne at genoptage arbejdet, alene med det forbehold, at dette kunne ske uden risiko for eksem m.v., en risiko, der som anført må antages da at være elimineret ved opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud vedrørende beskyttelsesdragt og åndedrætsværn.

Arbejdsretten finder imidlertid, at ansvaret for den fortsatte arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet i så væsentlig grad påhviler afdelingen, at der alene bør pålægges denne og ikke de enkelte medlemmer bodsansvar. Retten har herved taget i betragtning, at afdelingen i skrivelsen af 5. november 1987 udtrykkeligt forbød medlemmerne at arbejde ikke blot med epoxy, men også i nærheden af epoxyarbejde, hvilket naturligt måtte forstås som et forbud mod at fortsætte arbejdet på den pågældende byggeplads, indtil epoxymaterialet var erstattet med andet materiale, og at det ikke kan anses for godtgjort, at dette forbud - som medlemmerne henviste til under fællesmødet - er blevet tilbagekaldt af afdelingen.

Efter det anførte bortfalder bodsansvaret for de indklagede medlemmer af forbundet, medens forbundets afdeling i Slagelse vil være at anse med en bod, der findes at kunne fastsættes til 40.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Bodsansvaret bortfalder for de medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, som i november 1987 deltog i den overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelse på A/S

C. & N. Protectors arbejdsplads Vestsjællands Centret i Slagelse.

Til Dansk Arbejdsgiverforening skal forbundets afdeling i Slagelse, der på overenskomststridig vis har gjort sig delagtig i den overenskomststridige kollektive arbejdsnedlæggelse, inden 14 dage betale en bod på 40.000 kr.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal de indklagede betale 2.000 kr. NOTER (* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.287 ff, Hasselbalch, Kollektivarbejdsretten s.147 ff, K 88.060, K 87.275 (A 1988 s.74), K 87.459 m.fl. (A 1988 s.101), K 86.130 og K 86.131 (A 1986 s.151) K 10.387 (A 1985 s.81).

Efter at nogle arbejdere havde pådraget sig eksem m.v. efter slibearbejde med epoxy, blev arbejdet på den pågældende byggeplads nedlagt den 5/11 1987. Samtidig meddelte Arbejdstilsynet nogle påbud bl.a. om beskyttelsesdragter m.v. som betingelse for udførelse af slibearbejdet. På et fællesmøde dagen efter erkendte man fra arbejdstagerside, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og det blev gjort gældende, at arbejdsnedlæggelsen var sket efter påbud fra den lokale SID- afdeling. Arbejdet blev imidlertid først genoptaget den 20/11.

Arbejdsretten lagde til grund, at slibearbejdet, der efter det foreliggende var årsag til de konstaterede tilfælde af eksem, straks efter konstateringen heraf blev indstillet indtil videre, og at det øvrige arbejde på byggepladsen derfor kunne være fortsat uden nogen helbredsrisiko. Endvidere blev det lagt til grund, at Arbejdstilsynets påbud om beskyttelsesdragt m.v. blev opfyldt allerede dagen efter den 6/11, således at arbejdet da kunne være fortsat. Under disse omstændigheder havde hverken arbejderne eller SID's lokalafdeling haft rimelig føje til at antage, at hensynet til liv og velfærd kunne gøre den fortsatte arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet retmæssig.

Ansvaret for den fortsatte arbejdsnedlæggelse efter fællesmødet fandtes i så væsentlig grad at påhvile SID- afdelingen, at der alene blev pålagt afdelingen og ikke de enkelte medlemmer bodsansvar.

Den pålagte bod blev fastsat til 40.000 kr.