Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn).

Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Faglig voldgift. Fællesmøder. Organisationsansvar 4.2. Arbejdsgiverorganisationers ansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Særoverenskomst. Fællesmødebeslutning om en tryghedsaftales opsigelsesbestemmelse bindende. Sagen udsat på faglig voldgift med genoptagelse af domsforhandlingen efter opmandskendelsens fremkomst.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund (konsulent Jørgen Rønnow Bruun) mod Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S (advokat Niels Finn Nehrkorn).

Dommere: Secher Assens, Agnete Halmind, Arnold Hansen, Kurt Petersen, Riis (retsformand), Strube og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Dansk Metalarbejderforbund og Dansk El-Forbund indklaget Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Royal Dane Quality A/S for Arbejdsretten.

Klagerne indbragte ved klageskrift af 3. oktober 1988 sagen for Arbejdsretten. Klagerne nedlagde heri følgende påstande

1. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve fællesmødebeslutning af 16/6 1988.

2. Den indklagede virksomhed tilpligtes at efterleve Tryghedsaftale, Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil 1/3 1991.

3. Den indklagede virksomhed tilpligtes at overholde sygelønaftale mellem FDB og LO indtil 1/3 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af overenskomster mellem NNF og FDB.

4. Den indklagede virksomhed tilpligtes at følge proceduren i lokalaftale af 4/5 1987 mellem NNF, Århus afdeling og FDBs Kød- og Viktualiefabrik, Viby J. om indsigelse med henblik på ændring af aftalen.

5. Den indklagede virksomhed tilpligtes at anerkende, at aftaler, der angiver at omfatte FDB og datterselskaber/tilknyttede virksomheder, alene kan opsiges af FDB i sin helhed.

6. Den indklagede virksomhed tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat bod for begået overenskomstbrud.

7. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod herfor.

De indklagede påstod heroverfor principalt sagen udsat på afholdelse af faglig voldgift for så vidt angår påstand 2-5 og frifindelse for så vidt angår påstand 1, 6 og 7, subsidiært frifindelse.

Den opståede uoverensstemmelse skyldtes, at den indklagede virksomhed, Royal Dane Quality A/S, efter den 4. juni 1988 at have overtaget de af FDB ejede virksomheder i Viby J. og København - i hvilke medlemmer af de 4 forbund er beskæftiget - den 16. september 1988 havde opsagt en række aftaler indeholdt i »Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB« samt en lokalaftale.

Sagen blev første gang domsforhandlet i Arbejdsretten den 18. november 1988, hvor Arbejdsretten efter votering besluttede at udsætte sagen på afholdelse af faglig voldgift for så vidt angår klageskriftets påstande 2-5.

Voldgiftssagen blev afgjort ved opmandskendelse af 19. december 1988. Kendelsens præmisser og konklusion har følgende indhold.

»Der er mellem parterne enighed om, at loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse ved den skete overdragelse af FDB's kødvirksomheder i Viby J. og København til det indklagede aktieselskab RDQ, jf. lovens § 1. Efter lovens § 2, stk. 1, litra 1), er RDQ herefter indtrådt umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der på overdragelsestidspunktet bestod i henhold til bl.a. de kollektive overenskomster og aftaler, herunder de aftaler, som omhandles i klagernes påstande 2-5 inkl. Overdragelsen af virksomhederne til RDQ giver derfor ikke dette selskab anden ret til at bringe aftalerne til ophør ved opsigelse end den, som før overdragelsen tilkom FDB i henhold til de indgåede overenskomster og aftalernes eget indhold. For udfaldet af sagen er det således afgørende, om FDB kunne have opsagt aftalerne til udløb som nu sket ved RDQ's opsigelser, eller om FDB tidligst kunne have bragt aftalerne til ophør ved overenskomstperiodens udløb den 1. marts 1991, om FDB ved opsigelse af lokalaftalen af 4. maj 1987 skulle have iagttaget fremgangsmåden for ændring af aftalen, og om det selskab - RDQ - hvortil FDB har overdraget de to kødvirksomheder, må betragtes som et datterselskab af FDB med den følge, at aftaler, der angiver at omfatte også FDB's datterselskaber, ikke kan opsiges særskilt for så vidt angår dette selskab.

Ved behandlingen af disse spørgsmål bemærkes indledningsvis, at FDB ifølge den med LO indgåede Hovedaftale har tiltrådt Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer mellem DA og LO, hvis § 7 således er gældende i overenskomstforholdet.

De i klagernes påstand 2 omhandlede aftaler - Tryghedsaftalen, Teknologiaftalen og Persondataaftalen - er tværfaglige aftaler, der vedrører alle overenskomstområder mellem FDB og de i sagen omhanlede 4 forbund. Aftalerne omfattes af kapitel I i »Fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB« og tjener ifølge indledningen til disse bestemmelser til aflastning af de faglige overenskomster. Aftalerne må herefter naturligt opfattes som et supplement til disse overenskomster med den følge, at de vel kan opsiges i overensstemmelse med de i aftalerne indeholdte opsigelsesregler, men i mangel af anden aftale først kan ophøre at have gyldighed sammen med de faglige overenskomster ved overenskomstperiodens udløb den 1. marts 1991. Indtil da kan opsigelse i henhold til reglerne herom i de respektive aftaler således reelt kun ske til genforhandling af aftalerne og ikke til bortfald ved varslets udløb, ligesom aftalerne ikke automatisk kan erstattes af eventuelle overenskomster med en anden arbejdsgiver tilsluttet en anden arbejdsgiverorganisation. Opmanden giver derfor klagerne medhold for så vidt angår påstand 2.

Sygelønaftalen, der omhandles i klagernes påstand 3 og kun er gældende for arbejdstagere beskæftiget i henhold til overenskomsten med NNF, omfattes af Fællesbestemmelsernes kapitel II. Aftaler omfattet af dette kapitel kan tiltrædes i de enkelte overenskomster og anvendes ligesom aftalerne omfattet af kapitel I til aflastning af de faglige overenskomster. Efter opmandens opfattelse består forskellen mellem aftalerne omfattet henholdsvis af kapitel I og af kapitel II således alene eller i det væsentlige i, at de første automatisk supplerer de faglige overenskomster, medens de sidste kræver en tiltrædelsesbestemmelse herom i overenskomsten. Findes en sådan, må den pågældende aftale imidlertid naturligt betragtes som en bestanddel af overenskomsten, der ikke særskilt kan bringes til ophør, men alene ændres ved aftale herom i overenskomtperioden. Med samme begrundelse som anført vedrørende påstand 2 tager opmanden derfor også klagernes påstand 3 til følge.

Den i klagernes påstand 4 omhandlede lokalaftale af 4. maj 1987 indeholder ingen regler om opsigelse eller om varighed, men alene regler om fremgangsmåden i tilfælde, hvor en af aftalens parter på grund af særlige forhold måtte ønske aftalen ændret. Efter opmandens opfattelse kan reglerne herom ikke være gældende i tilfælde, hvor en af parterne måtte ønske at opsige aftalen til endeligt ophør og derfor ikke kan være forpligtet til at aftale nye forhandlinger med den anden part. Da opsigelsen af den omhandlede lokalaftale er sket med det i Hovedaftalens § 7, stk. 1, fastsatte varsel på 3 måneder, og da lokale aftaler ikke omfattes af Hovedaftalens § 7, stk. 2, og således falder bort ved varslets udløb, frifindes de indklagede for klagernes påstand 4.

Vedrørende klagernes påstand 5 bemærkes endelig, at påstanden efter proceduren må forstås som en påstand om, at de omhandlede aftaler ikke kan opsiges særskilt for så vidt angår den indklagede virksomhed RDQ, fordi dette selskab reelt er et datterselskab af FDB og som sådant omfattet af de aftaler, hvis gyldighedsområde er FDB med datterselskaber/tilknyttede virksomheder.

Uanset at FDB hverken er et aktie- eller anpartsselskab, finder opmanden det naturligt ved bedømmelsen af, om RDQ i forhold til FDB indtager en sådan stilling, at de omhandlede kollektive aftaler er gældende for RDQ og ikke kan opsiges særskilt for dette selskab, at tage udgangspunkt i koncernreglerne i selskabslovene fra 1973. Som anført af klagerne er spørgsmålet herefter alene, om FDB ved aftale har erhvervet en bestemmende indflydelse i RDQ og tillige en betydelig andel i dets driftsresultat.

Ved afgørelsen heraf finder opmanden det ubetænkeligt at lægge de oplysninger til grund, som er tilvejebragt under sagen. Efter de oplysninger, som indeholdes i notatet af 9. maj 1988 fra FDB's direktion sammenholdt med den forklaring, som er afgivet af advokat Smith, finder opmanden det ikke godtgjort, at FDB's indflydelse i RDQ kan betegnes som bestemmende i aktieselskabsretlig forstand. Da der herefter ikke er grundlag for at karakterisere RDQ som et datterselskab af FDB, tager opmanden også for så vidt angår påstand 5 de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Efter det anførte afsiges der følgende

K E N D E L S E

Den indklagede virksomhed Royal Dane-Quality A/S skal efterleve Tryghedsaftale, Teknologiaftale og Persondataaftale mellem LO og FDB indtil den 1. marts 1991.

Den indklagede virksomhed skal endvidere overholde Sygelønaftale mellem LO og FDB indtil den 1. marts 1991 for så vidt angår arbejdstagere omfattet af overenskomster mellem NNF og FDB.

Den indklagede virksomhed frifindes i øvrigt for de af klagerne under denne voldgiftssag nedlagte påstande.

Hver part bærer sine omkostninger.

Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og NNF betaler hver især halvdelen af opmandens honorar og udgifter, for NNF's vedkommende med ret til at kræve 3/4 af det betalte beløb refunderet af de 3 øvrige forbund med 1/4 fra hver.'

Klagerne har herefter ved endeligt klageskrift af 13.

januar 1989 nedlagt følgende påstande.

1. Den indklagede virksomhed har brudt fællesmødebeslutning af 16. juni 1988.

2. Den indklagede virksomhed tilpligtes for forholdene nævnt i påstand 1 samt for ulovlig opsigelse af Trygheds-, Teknologi-, Persondata- og Sygelønsaftale at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

3. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger er delagtig i det begåede overenskomstbrud og tilpligtes at betale en efter rettens skøn fastsat alvorlig bod herfor.

De indklagede har heroverfor påstået frifindelse.

Royal Dane Quality A/S er medlem af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og dermed omfattet af helt andre overenskomstregler end FDB. Eventuelle ændringer i aftalegrundlaget blev i tiden fra fusionen den 4. juni 1988 til udgangen af september 1988 forhandlet således

Der afholdtes den 14. juni 1988 ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Efter mødereferatet slog samarbejdsudvalgets formand, produktionsdirektør Kurt Peitersen, fast, at Kødbyen og Viby fabrikken drifts- og personalemæssigt er 100 % Royal Dane Quality A/S virksomheder. Følgende punkter blev blandt andet nævnt vedrørende personaleforhold.

1. Personalelån: bortfalder i fremtiden - smidig overgangsordning til 1/1-89 for nye lån.

Nyansatte kan ikke få lån fra dags dato. .............

3. Tryghedsaftale: intentionerne i aftalen efterleves i overgangsperioden i FDB eller Royal Dane Quality A/S. .............

Der blev fra personalegrupperne klart givet udtryk for, at man ikke kunne acceptere ovenstående punkter og ønsker en juridisk afklaring.

Beslutninger og eventuelle efterfølgende opsigelser af aftalen vil ske skriftligt via de rette kanaler.

Det blev slået fast, at forhandlinger ikke føres med FDB, men med Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger.

Der afholdtes den 16. juni 1988 fællesmøde vedrørende arbejdsnedlæggelse på Slagteriselskabet Royal Dane Quality A/S, Viby afdeling. Mødereferatet er sålydende

»Man drøftede den i virksomheden verserende arbejdsnedlæggelse.

Fra arbejderside erkendtes, at arbejdsnedlæggelsen er i strid med gældende regler, og man henstillede til de strejkende, at de genoptager arbejdet i normalt omfang fredag morgen, den 17. juni 1988.

I øvrigt henviste arbejdstagersiden til Arbejdsretslovens paragraf 12.

Arbejdsgiversiden mente ikke, at paragraffen kunne finde anvendelse.

Der var enighed om, at den varslede ændring jævnfør SU- referatet af 14. juni 1988 punkt 1 stilles i bero, indtil det juridiske grundlag er afklaret. Arbejdstagersiden er forpligtet til at indbringe sagen senest 15. juli 1988.

Vedrørende punkt 3 i ovennævnte referat er organisationerne enige om, at tryghedsaftalen følger overenskomsternes opsigelsesregler.«

Spørgsmålet blev derefter drøftet på møder mellem Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Landsorganisationen i Danmark den 30. juni 1988 og den 1. september 1988. På det første møde blev det klargjort, at lov om virksomhedsoverdragelse gjaldt i den foreliggende sag. Til mødet den 1. september 1988 forelå et af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger udarbejdet notat, hvorefter de aftaler, der kunne opsiges inden 1991, burde opsiges. Dette gjaldt Tryghedsaftalen, Teknologiaftalen og Persondataaftalen, der kunne opsiges til 1. februar 1989, samt Sygelønsaftalen, der kunne opsiges til 1. marts 1989. Endvidere lokalaftalerne, der kunne opsiges til 1. marts 1989. Landsorganisationen i Danmark forlangte på mødet den 1. september 1988, at alle overenskomster og aftaler fortsætter til 1. marts 1991 og genforhandles i 1991. Dette krav blev afvist af Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, der den 16. september 1988 på den indklagede virksomheds vegne opsagde 28 aftaler i fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB.

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaringer af sekretær i Landsorganisationen i Danmark Ib Vistisen og underdirektør i Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger Bjarne Mortensen om fællesmødet den 16. juni 1988.

Ib Vistisen har forklaret, at man sad med referatet af samarbejdsudvalgsmødet den 14. juni 1988. Da man havde drøftet arbejdsnedlæggelsen, talte man alene om længden af overgangsperioden. Han gav da udtryk for, at overgangsperioden var lig med overenskomstens opsigelsesregler.

Bjarne Mortensen har forklaret, at han først fik besked om fællesmødet den 16. juni 1988 om morgenen. Han kendte da intet til fællesbestemmelserne i FDB-overenskomsten. Vistisen fortalte, at Tryghedsaftalen fulgte overenskomsten. Dette var grunden til, at han underskrev fællesmødereferatet med det indhold, det fik. Han følte sig bagefter vildledt af Vistisen, der ikke havde oplyst, at Tryghedsaftalen havde særskilt opsigelsesvarsel.

Klagerne har anført, at de indklagede ved den 16. september 1988 at opsige Tryghedsaftalen har brudt fællesmødeaftalen af 16. juni 1988. En fællesmødebeslutning er et vigtigt led i det kollektive overenskomstsystem, som der må kunne stoles på. En sådan beslutning kan lægges til grund, selv om en part ikke finder, at modparten har givet alle de oplysninger, parten herefter finder burde være givet, og det afskærer ikke overenskomstbrud, at opmandskendelsen forelå den 19. december 1988, og at Tryghedsaftalen den 16. september 1988 først blev opsagt til ophør den 1. februar 1989. Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger har ikke før opsigelsen den 16. september 1988 opfordret til faglig voldgift.

De indklagede har bestridt overenskomstbrud, da Vistisen på fællesmødet den 16. juni 1988 undlod at orientere Bjarne Mortensen om, at Tryghedsaftalen indeholdt en særlig opsigelsesbestemmelse, og da opmandskendelsen af 19. december 1988 forelå før det tidspunkt, hvortil Tryghedsaftalen var opsagt til ophør den 1. februar 1989. Klagerne har under hele forhandlingsforløbet frem til opsigelserne den 16. september 1988 undladt at reagere på de indklagedes opfordring til faglig voldgift om de spørgsmål, parterne ikke kunne opnå enighed om. Sagen indeholdt i det hele sådanne fortolkningstvivl af ikke ganske utvivlsom karakter, at der ikke er grundlag for at pålægge bod.

Arbejdsretten skal udtale

Fællesmødereferatet af 16. juni 1989 er bindende, uanset at Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger finder, at Landsorganisationen i Danmark ikke under fællesmødet gav alle relevante oplysninger om Tryghedsaftalen. Den indklagede virksomhed har derfor begået overenskomstbrud ved den 16. september 1988 at opsige Tryghedsaftalen. At opmandskendelsen foreligger den 19. december 1988 og dermed før den 1. februar 1989, hvortil Tryghedsaftalen var bragt til ophør, er uden betydning for afgørelsen af dette spørgsmål.

Tvisten mellem parterne efter fusionen den 4. juni 1988 vedrørte imidlertid ikke alene Tryghedsaftalen, men også spørgsmålet om, hvorvidt de andre i fællesbestemmelser vedrørende arbejdsforhold i FDB indeholdte aftaler var bindende for Royal Dane Quality A/S. Arbejdsretten udsatte ved domsforhandlingen den 18. november 1988 i det hele afgørelsen af disse spørgsmål på afholdelse af faglig voldgift. Tvisten mellem parterne vedrørte således også spørgsmål af ikke ganske utvivlsom karakter, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge de indklagede bod.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Royal Dane Quality A/S, har brudt fællesmødebeslutning af 16. juni 1988.

De indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Royal Dane Quality A/S, frifindes for påstanden om bod.

Indklagede, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger, betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.441 ff og s.625 f, K 87.468 og de herunder anførte henvisninger.

Virksomheden R overtog nogle af FDB ejede virksomheder og opsagde herefter en række aftaler, der var indgået mellem FDB og nogle fagforbund, og som havde været gældende på virksomheden. Lovligheden af disse opsigelser blev indbragt for Arbejdsretten. Efter at sagen var blevet domsforhandlet, udsatte Arbejdsretten sagen på behandling ved faglig voldgift f.s.v. angår en del af de af klagerne nedlagte påstande. Domsforhandlingen blev genoptaget, da opmandskendelsen fremkom. Arbejdsretten tog herefter stilling til en påstand om, at virksomheden, ved at have opsagt aftalen til udløb 1/2-1989, havde brudt en fællesmødebeslutning, hvori det var udtalt, at en tryghedsaftale fulgte overenskomstens opsigelsesregler (d.v.s. at opsigelse først kunne ske i 1991). Fra virksomhedens side blev det anført, at tryghedsaftalen indeholdt et særskilt opsigelsesvarsel. I følge opmandskendelsen kunne det særskilte opsigelsesvarsel ikke anvendes til at varsle bortfald af aftalen.

Arbejdsretten fastslog, at fællesmødebeslutningen var bindende, uanset at arbejdsgiverparten fandt, at arbejdstagersiden ikke havde givet alle relevante oplysninger om tryghedsaftalen. Da tvisten mellem parterne imidlertid også vedrørte spørgsmål af ikke ganske utvivlsom karakter, blev der hverken idømt virksomheden eller vedkommende arbejdsgiverforening bod.