Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).

Bod 1.3. Arbejdstageres bodsansvar m.v. Bodsstørrelse og bodssatser Processuelle spørgsmål 3.3. Arbejdsretsprocessen Forberedende retsmøder Bodssatser for overenskomststridige strejker forhøjet fra 15/6 1989. (* 1) (* 2) nr. 88.333: Dansk Arbejdsgiverforening for Dansk Provins Bogtrykkerforening for Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, Højbjerg (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich) og i sag nr. 88.394: Dansk Arbejdsgiverforening for GO-Grafiske Organisationer for Stenby Tryk A/S, Bagsværd (advokat Steen A. Rasmussen) mod Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf- Forbund for et antal medlemmer af forbundet (konsulent Morten Ulrich).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bangert (retsformand),Bæhring, Arnold Hansen, Hedegaard, Kiil (næstformand), Kofod, Jørgen Pedersen og Pontoppidan (næstformand).

Under disse to sager, der efter parternes ønske er behandlet sammen, har Dansk Arbejdsgiverforening for de ovennævnte organisationer og virksomheder indklaget Landsorganisationen i Danmark for Dansk Typograf-Forbund for et antal medlemmer for Arbejdsretten i anledning af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Da klagerne har nedlagt påstand om en almindelig forhøjelse af de sædvanligt anvendte bodssatser, har der på parternes begæring deltaget tre medlemmer af rettens formandskab i pådømmelsen af sagerne, jfr. arbejdsretslovens § 8, stk. 1.

Der er oplyst følgende om de nærmere omstændigheder ved de omhandlede arbejdsnedlæggelser.

Vedr. 88.333

Den 27. juni 1988 påbegyndte medlemmer af forbundet på grund af lønuoverensstemmelse en række kortvarige arbejdsnedlæggelser på Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. Arbejdsnedlæggelserne blev behandlet på et fællesmøde den 1. juli 1988, hvor man på arbejdstagerside erkendte, at de var overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge medlemmerne at fortsætte arbejdet uforstyrret. Da de pågældende medlemmer med samme begrundelse igen nedlagde arbejdet den 25. august 1988, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten. På et forberedende retsmøde den 1. september 1988 erkendte indklagede på ny, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, og gav tilsagn om at pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet. Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at efterkomme dette pålæg. Imidlertid fortsatte arbejdsnedlæggelsen til og med den 7. september 1988.

Vedr. 88.394

Den 7. november 1988 nedlagde medlemmer af forbundet på grund af lønuoverensstemmelse arbejdet på Stenby Tryk A/S. Denne arbejdsnedlæggelse blev behandlet på et fællesmøde den 8. november 1988, hvor man fra arbejdstagerside erkendte overenskomststridigheden og gav tilsagn om at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet den 9. november. Da dette ikke skete, indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten. På et forberedende retsmøde den 10. november 1988 gentog de indklagede deres erkendelse af, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig og gav tilsagn om på ny at pålægge de strejkende at genoptage arbejdet. Retsformanden opfordrede indtrængende de strejkende til at følge dette pålæg. Arbejdsnedlæggelsen fortsatte imidlertid til og med den 11. november 1988.

De strejkende i den førstnævnte sag er faglærte og de strejkende i den anden sag er ufaglærte.

Klagerne har i begge sager nedlagt påstand om, at der pålægges de strejkende en bod for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

Klagerne har endvidere nedlagt påstand om, at de bodstakster, der er fastsat ved Arbejdsrettens dom af 22. november 1982 i sagerne nr. 9655 og 9656, forhøjes såvel for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, der bringes til ophør før 1. retsmøde, som for arbejdsnedlæggelser, som først ophører senere.

De indklagede har i begge sager påstået frifindelse for påstanden om forhøjelse af bodssatserne og har i øvrigt nedlagt påstand om, at der kun pålægges de strejkende bod i overensstemmelse med de hidtil gældende bodssatser.

Parterne har til brug for rettens behandling af sagen tilvejebragt en række statistiske oplysninger. Heraf fremgår blandt andet, at der siden sidste ændring af bodstaksterne er sket en stigning i de faglærte arbejderes gennemsnitlige timefortjeneste fra 65,66 kr. til 96,53 kr., hvilket svarer til 47 %. De ufaglærte arbejderes timefortjeneste er i samme tidsrum steget med 44,3 % fra 56,10 kr. til 80,94 kr. Disse stigninger har betydet, at boden, der ved den sidste ændring udgjorde 37 % af en faglærts og 36 % af en ufaglærts gennemsnitlige timefortjeneste, nu kun udgør 25 % for begges vedkommende. En forhøjelse af boden med samme procent som timefortjenesten er beregnet til at medføre en normalbod pr. time på 35,28 kr. for faglærte og 28,86 kr. for ufaglærte.

Stigningen i de nominelle årslønninger i perioden 1982 - 1987 er på grundlag af lønstatistikken og den gennemsnitlige årlige arbejdstid beregnet til 33,3 % for faglærte og 31,9 % for ikke-faglærte. Stigningen i den disponible årslønning i samme periode er beregnet til henholdsvis 27,2 % og 24,8 %.

Der har endvidere været fremlagt statistiske oplysninger om antallet af overenskomststridige strejker og tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at bodstaksterne bør forhøjes til ca. 40% af den gennemsnitlige fortjeneste pr. time. Bod er en standarderstatning, der har som hovedformål at genoprette den skete skade. For at bevare bodens præventive virkning må den stå i et nogenlunde fast forhold til lønnen, og den stigning i den gennemsnitlige timeløn, der er sket siden sidste forhøjelse af taksterne, tilsiger, at der nu sker en forhøjelse. Ved beregningen heraf må der lægges vægt på den nominelle løn. Den disponible løn er ikke egnet som beregningsgrundlag, dels fordi en virksomheds tab er upåvirket heraf, dels fordi den disponible løn ikke viser de virkelige muligheder for forbrug.

Der bør endvidere ske en betydelig forhøjelse af den skærpede bod, dels som følge af forhøjelsen af den almindelige bod, dels for at styrke respekten for det arbejdsretlige system og fastholde dette systems muligheder for at få overenskomststridige strejker bragt til ophør. Da der er tale om forholdsvis få tilfælde, som navnlig forekommer inden for bestemte områder, bør der ske en forhøjelse af tillægget ved skærpet bod fra 10 kr. til 25 kr.

Der bør endelig indføres en særlig skærpelse på 50 kr. pr. time i tilfælde, hvor en arbejdsnedlæggelse fortsætter, efter at sagen for anden gang har været behandlet i Arbejdsretten.

En forhøjelse af bodstaksterne bør finde anvendelse også på de foreliggende sager. Som begrundelse herfor har klagerne henvist til, at Arbejdsgiverforeningen og Landsorganisationen tidligere indgik aftale om forhøjelse af bodstaksterne, men at Landsorganisationen ikke har villet medvirke til dette ved de seneste forhøjelser.

De indklagede har til støtte for deres påstand om, at bodstaksterne ikke bør forhøjes, anført, at opfattelsen af bod som erstatning nu må anses for opgivet, og at Arbejdsretten står frit. Der er ikke ved tidligere forhøjelser sket en takstmæssig regulering, og regulering har kun fundet sted efter en betydelig udvikling i lønnen. Der er siden sidste regulering kun sket en begrænset lønstigning. Præventive grunde tilsiger ikke en forhøjelse. Arbejdsmarkedet har været roligt. Den forholdsmæssige nedgang i boden har ikke øget strejkernes antal, og i øvrigt kan bod ikke forhindre strejker. Hvis der skal ske en forhøjelse, bør denne ikke beregnes på grundlag af udviklingen i den nominelle løn, men under hensyn til udvikling i den disponible indkomst. Forhøjelsen i 1982 fulgte nærmest dette synspunkt. Kravet om stigning i skærpet bod er helt ude af proportion, og indførelse af en ny takst med ekstra skærpelse af boden må afvises.

Ved fastsættelse af boden i de foreliggende sager bør de hidtidige bodssatser anvendes, således som det er sket ved tidligere forhøjelse af taksterne.

Arbejdsretten skal udtale

Som allerede fastslået i flere tidligere domme bør der være en sammenhæng mellem lønniveauet og bodsbeløbenes størrelse. Retten finder, at de tilvejebragte oplysninger om lønudviklingen siden sidste fastsættelse af bodstakster giver grundlag for en forhøjelse. Ved fastsættelsen heraf bør der ligesom ved dommen i Arbejdsrettens sager nr. 9655 og 9656 lægges vægt på udviklingen såvel i nominel løn som i disponibel løn. Herefter fastsætter retten de sædvanligt anvendte timebodssatser til 32 kr. for faglærte og 27 kr. for ufaglærte. Der findes tillige at burde ske en væsentlig forhøjelse af boden for at fortsætte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, efter at der i et retsmøde i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet. Denne forhøjelse fastsættes til 20 kr. pr. time for både faglærte og ufaglærte. Derimod findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at indføre en yderligere forhøjelse for arbejdsnedlæggelser, der fortsætter, efter at der for anden gang i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet.

I overensstemmelse med, hvad der er fastslået ved tidligere domme om forhøjelse af bodstaksterne, findes de forhøjede takster ikke at burde anvendes på arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted før denne doms afsigelse.

De på sagernes bilag 1 anførte arbejdstagere idømmes herefter en bod for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelserne.

Boden fastsættes således

I sag nr. 88.333 til 24 kr. for hver time fra den 27. juni til og med 1. september 1988 og til 34 kr. for hver time fra den 2. september til og med den 7. september 1988.

I sag nr. 88.394 til 20 kr. for hver time fra den 7. til og med den 10. november 1988 og til 30 kr. for hver time den 11. november 1988.

Sagernes omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr. skal betales af hver part med halvdelen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Til Dansk Arbejdsgiverforening betaler de på navnelisten i sag nr. 88.333 anførte arbejdstagere en bod på 24 kr. for hver time, hvori de har deltaget i arbejdsnedlæggelser fra den 27. juni til og med den 1. september 1988, og 34 kr. for hver time fra den 2. til og med den 7. september 1988. De på navnelisten i sag nr. 88.394 anførte arbejdstagere skal betale en bod på 20 kr. for hver time fra den 7. til og med den 10. november og 30 kr. for hver time den 11. november 1988.

For overenskomststridige bodspådragende arbejdsnedlæggelser, der finder sted efter denne doms afsigelse, vil bodsfastsættelse finde sted med udgangspunkt i de ovenfor anførte forhøjede takster.

Sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr., skal betales af hver part med halvdelen.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.452 ff, Christensen Kommentar s.61, K 9655 og 9656 (A 1982 s.85).

To sager om overenskomststridige arbejdsnedlæggelser var indbragt for Arbejdsretten med henblik på at få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt de bodssatser, der havde været gældende siden 22/11 1982, burde forhøjes på grund af den senere lønudvikling.

Arbejdsretten fastsatte herefter de sædvanligt anvendte timebodssatser til 32 kr. for faglærte og 27 kr. for ufaglærte.

Forhøjelsen af bod for at fortsætte en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, efter at der i et retsmøde i Arbejdsretten er givet pålæg om at genoptage arbejdet, blev fastsat til 20 kr. pr.

strejketime for både faglærte og ufaglærte. De nye takster anvendes ikke på arbejdsnedlæggelser, der har fundet sted før dommens afsigelse (den 15/6- 1989).