Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Spørgsmål om gyldighed af en opmandskendelse afvist. Sagens realitet henvist til fornyet behandling ved faglig voldgift.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgivere for Jacobsen & Larsen ApS, Holbæk mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund.

Faglig voldgift. Processuelle spørgsmål 2.2. Arbejdsrettens kompetence - i forhold til faglige voldgifter Spørgsmål om gyldighed af en opmandskendelse afvist. Sagens realitet henvist til fornyet behandling ved faglig voldgift.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgivere for Jacobsen & Larsen ApS, Holbæk mod Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund.

Dommere: Bangert (retsformand), Agnete Halmind, Arnold Hansen, Poul Hedegaard, Nygaard Jespersen, Albæk Petersen og Westergaard.

Under denne sag har Dansk Arbejdsgiverforening for Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgivere for Jacobsen & Larsen ApS, Holbæk indklaget Landsorganisationen i Danmark for Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark for et antal medlemmer af dette forbund for Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt påstand om, at den af Tømrerfagets Voldgiftsret den 12. august 1987 afsagte kendelse i en sag mellem virksomheden og nogle af forbundets medlemmer kendes ugyldig, og at indklagede in solidum tilpligtes at betale 23.980 kr. 35 øre til klagerne.

Subsidiært har klagerne påstået sagen henvist til fornyet behandling ved faglig voldgift.

Indklagede har over for klagernes principale påstand påstået afvisning, subsidiært frifindelse og har taget bekræftende til genmæle over for klagernes subsidiære påstand.

Der er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder

Efter udførelse af tømrerarbejde på blok 1-4, Tegltoften i Halskov opstod der uoverensstemmelse mellem virksomheden og svendene om beregning af den aftalte slumpakkord. Der blev i den anledning afholdt mæglingsmøde den 13. maj 1987. På mødet var svendenes akkordregnskab fremlagt. Heri er anført

»Akkordpris 226.241,75 kr.

Udbetalt til svende 191.323,- kr.

Udbetalt til Max 34.918,75 kr.«

Virksomhedens konduktør har ud for det udbetalte beløb anført 215.303,-.

Endvidere var fremlagt virksomhedens opgørelse, hvori blandt andet er anført

»Aftalt samlet akkordsum kr. 160.000,00 Tillægsakkordering kr. 53.750,00 kr. 213.750,00 ------------------------------------------ Udbetalt Kurt Knudsen kr. 59.422,65 - » - Jørgen Jørgensen kr. 56.462,65 - » - Ivan Bjørk kr. 47.588,20 - » - Peter Nielsen kr. 27.849,15 - » - Max Andresen (lærling) kr. 23.980,35 Udbetalt til ovennævnte kr. 215.303,00«

Ifølge afdelingens dagsorden skulle mæglingsmødet som pkt. 2 behandle udbetaling af akkordoverskud for blok 1-4, Tegltoften, Korsør på ialt 34.909,05 kr.

Om dette punkt hedder det i mødereferatet

»Regnskab udbetales efter pålydende kr. 226.241,75.

Modregning af lønnen skal tillægges 48 svendetimer a 92 kr. og 24 arbejdsmands/lærlinge timer a ? kr., hvorefter overskud udbetales.«

Afdelingen fremsendte herefter samme dag en ny fordelingsliste, hvori beløbet var opgjort således

»Akkordsum ialt........................ kr. 226.241,75 tidligere udbetalt..................... - 191.323,00 48 svende a kr. 92,00 i henhold t/mæglingsafgørelse.................... - 4.416,00 24 § 30 lærlingetimer a kr. 53,07 i henhold t/ - + 24 timer a kr. 2,00 som fradrag for deltagelse i akkord............................... - 1.321,68 rest til udbetaling kr. 29.181,07« -------------------------------------------------------

Herpå svarede virksomheden den 14. maj 1987

»Jeg har d.d. modtaget forslag til fordeling af restudbetaling kr. 29.181,07 Desværre må jeg i lighed med tidligere konstatere, at man undlader at medtage udbetalt løn til lærling Max Andresen, som deltog i arbejdets udførelse sammen med de 4 svende - denne sum er endda med på svendenes opstilling, dog uden at fratrække udbetalt beløb kr. 23.980,00 samt fradrag for deltagelse i akkord. 412 timer a 2,00 kr. 824,00 kr. 24.804,00 Rest til fordeling...................... kr. 4.377,07«

Derpå blev sagen indbragt for Tømrerfagets Voldgiftsret, der den 12. august 1987 afsagde følgende kendelse

»Uoverensstemmelse mellem firma Jacobsen og Larsen ApS, Holbæk og svendene.

a) Svendene kræver regnskab af 16. marts 1987 over blok 1-4 udbetalt efter pålydende dog med hensyntagen til mæglingsafgørelse og fordelingsliste af 13. maj 1987.

Firmaet nægter at følge mæglingsafgørelsen.

b) Svendene kræver opgørelse af 27. marts 1987 over blok 5-8 udbetalt efter pålydende.

Firmaet nægter at betale.

K E N D E L S E

a) Afgørelsen fra mæglingsmødet den 13. maj 1987 tages til følge med en restudbetaling til svendene på kr. 29.181,07.

b) Da overenskomstens kritikfrist ikke er blevet overholdt udbetales overskud i henhold til opgørelsen kr. 17.108,00.«

For at undgå bodsansvar ved ikke at efterkomme en voldgiftskendelse betalte virksomheden herefter beløbet, men arbejdsgiverforeningen skrev den 27. november 1987 således til forbundet

»En sag vedr. ovennævnte firma var til behandling ved voldgiftsrettens møde den 12. august 1987, på hotel Landssoldaten i Fredericia, hvor firmaet blev dømt til at betale kr. 29.181,07 hvoraf kr. 23.980,35 hidrører fra en fejl, som er erkendt af parterne.

Tømrer- og Snedkerfagets Arbejdsgivere, vil herved gerne bede Tømrerfagets Voldgiftsret om endnu engang at vurdere sagen og give begrundelse for sagens udfald da det virker stødende mod retsbevidstheden, at voldgiftsretten dømmer udfor formalistiske betraktninger tiltrods for at omtalte fejl erkendes af begge parter.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at sagen evt. vil blive indbragt for arbejdsretten.«

Herpå svarede forbundet den 2. december 1987

»Da sagen behandledes den 12.8.1987 blev alt relevant i sagen oplyst herunder også at der forelå en fejl vedrørende de anførte kr. 23.980,35.

På denne baggrund finder vi ikke grundlag for at sagen genoptages, men må fastholde, at den afsagte kendelse bør stå ved magt.«

Sagen blev uden for dagsorden behandlet i voldgiftsretten den 9. december 1987, hvor opmanden fremlagde følgende erklæring

»Efter ny vurdering af sagen må det angives, at det beklageligvis erkendes, at det er undgået opmandens opmærksomhed, at svendene har erkendt regnefejlen i akkordopgørelsen på 23.980,35 kr., som er vitterlig udbetalt arbejdsløn og som derfor skal fradrages på akkordopgørelsen, som herefter beløber sig til 5.200,72 kr.«

Sagen blev behandlet på et fællesmøde den 22. februar 1988, uden at der opnåedes enighed. Arbejdstagerne fandt ikke, at sagen havde været behandlet ukorrekt og tog afstand fra at behandle en engang afsagt voldgiftskendelse, medens arbejdsgiverne tog forbehold om at videreføre sagen.

Herefter indbragte klagerne sagen for Arbejdsretten.

Under domsforhandlingen er der afgivet følgende forklaringer

Virksomhedens konduktør har forklaret om forhandlingerne mellem virksomheden og svendene om deres akkordafregning.

Tømrermester Henrik Jørgensen har forklaret, at han deltog i mæglingsmødet for arbejdsgiveren. Der blev behandlet dels spørgsmålet om en ekstra mand, dels spørgsmålet om fradrag af løn til lærling. Man beskæftigede sig ikke med tallene, og det gør man normalt heller ikke på mæglingsmøder. Alle overså, at lærlingens løn ikke var fradraget.

Afdelingsformand Erik Mørch har forklaret, at han på mæglingsmødet fremlagde sagen fra svendenes synspunkt. Det blev nævnt, at der var fejl i regnskab, men da kritikfristen var overskredet, hvilket ikke blev bestridt, kunne man ikke rette i tallene.

Faglig sekretær Knud Rasmussen har forklaret, at han var voldgiftsmand i sagen. Svendene fremlagde mæglingsreferatet. Det blev bekræftet, at der var en regnefejl og oplyst, at kritikfristen var overskredet. Opmanden havde i sin kendelse oprindelig kun skrevet »Afgørelse fra mæglingsmødet den 13. maj 1987 tages til følge.« Da svendene ønskede beløbet anført, tilføjede han: »med en restudbetaling til svendene på kr. 29.181,07.«

Klagerne har til støtte for deres principale påstand anført, at Arbejdsretten kan tilsidesætte en voldgiftskendelse, hvis der foreligger formel mangel eller kompetencemangel. Her foreligger en regnefejl, hvilket er en formel mangel, som må kunne rettes af Arbejdsretten. Endvidere har opmanden overtrådt sin kompetence ved ikke at tage hensyn til, at indklagede tog bekræftende til genmæle over for klagernes indsigelse om, at der forelå en regnefejl. Reglerne om condictio indebiti må medføre, at de indklagede svende, som ikke var i god tro, må tilbagebetale beløbet, der kun er betalt for at undgå bodsansvar. Forbundet må hæfte for beløbets tilbagebetaling, da det har fastholdt mæglingsforslaget og voldgiftsafgørelsen mod bedre vidende.

Vedrørende den subsidiære påstand har klagerne anført, at voldgiftssagen - såfremt Arbejdsretten ikke vil foretage fornøden rettelse - i hvert fald må kunne genoptages, da der er tvivl om, hvad afgørelsen går ud på.

Indklagede har vedrørende sin påstand om afvisning anført, at Arbejdsretten kun kan tilsidesætte en voldgiftskendelse, hvis voldgiftsretten har overskredet sin kompetence eller tilsidesat væsentlige retsplejemæssige garantier. Her er kommet nye oplysninger frem, og dette kan ikke medføre, at Arbejdsretten tilsidesætter voldgiftskendelsen, men må føre til, at der afholdes ny voldgift.

Vedrørende frifindelsespåstanden har indklagede anført, at opmanden har afsagt kendelse på grundlag af de forelagte oplysninger, herunder at der var en regnefejl i svendenes opgørelse, og at kendelsen derfor er gyldig. I øvrigt kan det ikke pålægges svendene at tilbagebetale beløbet, da dette er betalt uden forbehold, og da svendene på grund af voldgiftskendelsen har været i god tro. Forbundet har ikke ved at fastholde kendelsen pådraget sig erstatningsansvar.

Indklagede er enig i, at klagernes subsidiære påstand tages til følge, men den nye voldgiftsret må først tage stilling til, om voldgiftssagen overhovedet skal genoptages.

Arbejdsretten skal udtale

Arbejdsrettens adgang til at tilsidesætte en voldgiftskendelse er begrænset til tilfælde, hvor kendelsen lider af væsentlige formelle mangler, eller voldgiftsretten er gået udover sin kompetence, medens Arbejdsretten ikke kan efterprøve kendelsens materielle rigtighed.

Opmanden har i sin erklæring den 9. december 1987 tilkendegivet, at han har begået en fejl, idet han ved beregningen af akkordoverskud har overset, at svendene har erkendt, at der er udbetalt 23.980,35 kr. mere end medtaget i deres opgørelse. Denne fejl kan Arbejdsretten ikke rette, uden at der herved tages stilling til kendelsens materielle rigtighed. Sagens realitet må derfor henvises til fornyet behandling ved faglig voldgift. Herefter tages klagernes subsidiære påstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Den ved kendelse afsagt af Tømrerfagets Voldgiftsret den 12. august 1987 afgjorte sag henvises til fornyet behandling ved faglig voldgift.

Arbejdsrettens omkostninger 2.000 kr. betales af klagerne.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.394, Knud Illum s.300, Rise Faglig voldgift s.19 f, Hasselbalch, Arbejdsrettens almindelige del (1984) s.238.

Ved en opmandskendelse i faglig voldgift blev en virksomhed tilpligtet at betale ca. 29.000 kr. til et antal svende, som rest af en akkordsum. Opmanden erkendte efterfølgende, at han havde overset, at der i akkordregnskabet var en regnefejl, således at akkordopgørelsen rettelig beløb sig til ca. 5.000 kr.

Fra arbejdsgiverside blev der for Arbejdsretten nedlagt påstand om, at opmandskendelsen kendtes ugyldig, således at differencen mellem det ved kendelsen tilkendte beløb og det rette beløb blev tilbagebetalt til virksomheden, subsidiært henvisning til fornyet behandling ved faglig voldgift.

Fra arbejdstagerside blev nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og man tilsluttede sig arbejdsgiversidens subsidiære påstand, dog således at den nye voldgiftsret først måtte tage stilling til, om voldgiftssagen overhovedet skulle genoptages.

Udtalt, at Arbejdsrettens adgang til at tilsidesætte en voldgiftskendelse er begrænset til tilfælde, hvor kendelsen lider af væsentlige formelle mangler, eller voldgiftsretten er gået udover sin kompetence, mens Arbejdsretten ikke kan efterprøve kendelsens materielle rigtighed.

Sagens realitet blev herefter henvist til fornyet behandling ved faglig voldgift.