Bod 2.2.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Arbejdsgiver idømt bod for ikke straks efter afsigelse af en voldgiftskendelse at have efterlevet denne.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København (advokat Helge Werner).

Bod 2.2.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Anden afskedigelse eller afvisning af at modtage arbejdsydelse Overenskomstbrud og bod pålagt Faglig voldgift. Arbejdsgiver idømt bod for ikke straks efter afsigelse af en voldgiftskendelse at have efterlevet denne.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København (advokat Helge Werner).

Dommere: Vejgaard Andersen, Bangert (retsformand), Bæhring, Agnete Halmind, Bent Knap, Henrik Lind og Westergaard.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark for et medlem af forbundet indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Servicebranchens Arbejdsgiverforening for ISS Servicesystem A/S, København for Arbejdsretten for overenskomstbrud i anledning af uoverensstemmelse om det rette opsigelsesvarsel for et medlem af forbundet.

Der er oplyst følgende om sagens nærmere omstændigheder.

Forbundets medlem Else Olsen har i en årrække været ansat hos indklagede som rengøringsassistent på Rødbygård, hvor indklagede havde rengøringsarbejdet i entreprise. Efter at denne entrepriseaftale var blevet opsagt, opsagde virksomheden ved skrivelse af 26. august 1986 Else Olsen til fratræden den 30. september 1986.

Ved en skrivelse af 26. september meddelte virksomheden imidlertid, at opsigelsen annulleredes, fordi serviceaftalen var blevet forlænget til den 31. december, men oplyste samtidig, at hun måtte imødese en ny opsigelse til fratræden denne dato, såfremt aftalen ikke kunne genforhandles derudover.

Den 25. februar 1987 opsagdes indklagede Else Olsen til fratræden 31. marts. Afdelingen protesterede mod denne opsigelse, idet man gjorde gældende, at Else Olsen, der siden april 1986 havde været beskæftiget i mere end 30 timer ugentligt, havde krav på 3 måneders opsigelse i henhold til overenskomsten. Uoverensstemmelsen blev behandlet ved et mæglingsmøde, hvor virksomheden bestred, at den pågældende på det tidspunkt, hvor opsigelsen blev aktuel, havde en ugentlig arbejdstid på mere end 30 timer. Der foregik herefter en brevveksling mellem parterne, hvorunder indklagede blandt andet gjorde gældende, at man tog til efterretning, at Else Olsen havde krav på 3 måneders opsigelse, men at dette krav var honoreret, da hun modtog opsigelse i august 1986, men først fratrådte i marts 1987, og at dette des mere gjaldt, fordi hun kunne indtræde i et ansættelsesforhold på Rødbygård, da ansættelsen hos indklagede ophørte.

På fællesmødet den 12. januar 1988 fastholdt klagerne kravet om 3 måneders opsigelse, medens indklagede gjorde gældende, at uanset om den pågældende i forbindelse med virksomhedens afvikling af aktiviteterne på Rødbygård i nogen tid måtte have arbejdet mere end de normerede 25 timer ugentligt, havde hun alene krav på en måneds opsigelse. I øvrigt henvistes til, at opsigelsen var afgivet i august 1986, hvorefter det måtte stå klart, at fratrædelse ville ske, når opgaven på Rødbygård ophørte, hvilket først skete i marts 1987.

Klagerne indbragte herefter ved klageskrift af 24. marts 1988 sagen for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede havde begået overenskomstbrud ved at afskedige Else Olsen uden det hende tilkommende varsel på 3 måneder, at indklagede skulle tilpligtes at efterbetale 2 måneders løn, og at der skulle pålægges indklagede bod.

Indklagede nedlagde påstand om henvisning til faglig voldgift og om frifindelse.

På et forberedende retsmøde den 15. september 1988 blev sagen udsat på afholdelse af faglig voldgift.

Ved en opmandskendelse i faglig voldgift af 2. december 1988 blev indklagede tilpligtet at anerkende, at opsigelsesvarslet for Else Olsen var 3 måneder. I kendelsen udtaler opmanden, at det efter virksomhedens skrivelse af 26. september 1986 må lægges til grund, at også virksomheden var af den opfattelse, at der skulle afgives ny opsigelse for at bringe ansættelsesforholdet til ophør, og at det er klart, at overenskomstens bestemmelser om varsling ved denne opsigelse skulle iagttages. Ved bedømmelsen af opsigelsesvarslets længde må den faktiske beskæftigelse i et længere tidsrum være afgørende, og det er uden betydning, at Else Olsen opnåede ansættelse på Rødbygård fra den 1. april 1987.

Ved sagens fortsættelse for Arbejdsretten tog indklagede i et supplerende svarskrift bekræftende til genmæle over for påstanden om overenskomstbrud, men påstod frifindelse for efterbetaling, subsidiært mod betaling af et mindre beløb og frifindelse for bod.

Efter yderligere drøftelser mellem parterne tog indklagede i en skrivelse af 17. april 1989 også bekræftende til genmæle over for påstanden om efterbetaling.

Ved domsforhandlingen den 18. april 1989 har der herefter kun været spørgsmålet om ikendelse af bod til påkendelse.

Klagerne har ikke bestridt, at bod ikke pålægges, blot fordi en parts forståelse af en overenskomst underkendes ved en faglig voldgift. Det afgørende er, om parten forsætligt har tilsidesat overenskomsten eller i hvert har udvist en sådan uagtsomhed, at et bodsansvar er en rimelig reaktion herpå. Til støtte for, at der i den foreliggende sag bør pålægges bod, har klagerne anført, at indklagede klart har tilsidesat det i overenskomsten fastsatte varsel. Indklagedes svingende begrundelse for, at forbundets medlem ikke skulle have krav på det i overenskomsten fastsatte varsel, taler for, at indklagede har været i ond tro. Det må herved tages i betragtning, at indklagede er en betydelig virksomhed, som overenskomstens bestemmelser må være vel bekendt. Da kendelsen fastslog, at forbundets medlem havde krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneders varsel, har indklagede med en ny begrundelse, der kunne have været fremført for voldgiftsretten, nægtet at betale løn for opsigelsestiden og først umiddelbart før domsforhandlingen anerkendt pligten hertil. Herved har man siddet opmandskendelsen overhørig.

Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse for bod anført, at forbundets medlem oprindeligt var ansat på deltid, og at det derfor var tvivlsomt, om hun på grund af den øgede arbejdstid i overgangsperioden var berettiget til et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Virksomheden har ikke tilsigtet at tilsidesætte overenskomsten, og den pågældende har for så vidt ikke lidt noget tab, fordi hun fik ansættelse i umiddelbar fortsættelse af den endelige opsigelse.

Arbejdsretten skal udtale

Selv om der måske kunne være nogen tvivl om, hvorvidt Else Olsen havde krav på 3 måneders opsigelse, har indklagede ved de skiftende indsigelser mod kravet herpå, hvoraf i hvert fald indsigelsen om, at Else Olsen ikke havde krav på fornyet opsigelse, var klart uholdbar, været årsag til, at sagen er blevet trukket unødigt i langdrag. Hertil kommer, at indklagede har undladt straks efter voldgiftskendelsen at anerkende pligten til at betale løn i opsigelsesperioden. Under disse omstændigheder findes indklagede at have forskyldt bod, som fastsættes til 25.000 kr.

Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede ISS Servicesystem A/S, skal betale en bod på 25.000 kr. til Landsorganisationen i Danmark.

Indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten, 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.626, Knud Illum s.316, K.87.387 (A 1988 s.85), K 9915 (A 1984 s.117).

En større virksomhed havde afskediget en medarbejder uden 3 måneders varsel.

Ved en faglig voldgift blev det herefter fastslået, at medarbejderen havde krav på 3 måneders opsigelse. Virksomheden undlod at anerkende pligten til at betale løn i opsigelsesperioden straks efter voldgiftskendelsen, og virksomheden havde ved skiftende indsigelser mod kravet om 3 måneders opsigelse, hvoraf i hvert fald en var klart uholdbar, været årsag til, at sagen var blevet trukket unødvendigt i langdrag. Herefter idømtes virksomheden en bod på 25.000 kr.