Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Eksklusivaftale. Omgåelse. Bod for tilsidesættelse af eksklusivaftale.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Taxi Forbund for Helsingør Taxa for Vognmand Benni C. Wellendorph, 3120 Dronningmølle, (advokat Ole Conradsen).

Bod 2.3.1. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Overenskomstbrud og bod pålagt Eksklusivaftale. Omgåelse. Bod for tilsidesættelse af eksklusivaftale.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen) mod Dansk Taxi Forbund for Helsingør Taxa for Vognmand Benni C. Wellendorph, 3120 Dronningmølle, (advokat Ole Conradsen).

Dommere: Secher Assens, Ole Espersen, Arnold Hansen, Kardel (retsformand), Knap, Lind og Allan Nielsen.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Dansk Taxi Forbund for Helsingør Taxa for vognmand Benni C. Wellendorph for Arbejdsretten.

Klagerne har nedlagt følgende påstande

Vognmand Benni C. Wellendorph tilpligtes kun at beskæftige faste chauffører, der er medlem af Specialarbejderforbundet i Danmark, Helsingør afdelingen.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark for brud på gældende overenskomsts § 6 at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Indklagede har taget bekræftende til genmæle over for 1. led i påstanden og i øvrigt påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I overenskomst af 1. maj 1987 mellem Helsingør Taxa's Økonomiske Forening og Specialarbejderforbundet i Danmark, Helsingør afdeling, hedder det

Ȥ 6. Organisationsforhold

Stk. 1. Parterne er enige om kun at beskæftige faste chauffører, der er medlemmer af SID Helsingør afdeling. Som faste chauffører betragtes chauffører med mere end 30 timers beskæftigelse pr. uge.

Stk. 2. Det er ligeledes en aftale, at bevillingshavere, der er medlem af Helsingør TAXA's Økonomiske Forening samt ægtefæller til bevillingshavere, ikke skal være medlem af fagforeningen.«

Den 3. oktober 1986 anmodede SID's Helsingør afdeling vognmand Benni C. Wellendorph om, at han foranledigede, at hans chauffør, Jan Wellendorph, henvendte sig i afdelingen for at blive indmeldt. I modsat ville man sende sagen videre til hovedforbundet.

Henvendelsen blev besvaret af registreret revisor Torben Langebæk i en skrivelse af 13. oktober 1986. Det hedder i denne skrivelse

»Ifølge aftale skal hermed redegøres for hvorledes Jan Wellendorph som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som ansat chauffør.

1. Hyrevogn samt bevilling tilhører Benni Wellendorph. Hyrevognen med tilhørende afskrivninger og renter m.v. indgår kun i Benni Wellendorphs regnskab.

2. Driften af hyrevognen indgår i et intressentskab, der indehaves af både Benni og Jan Wellendorph.

3. Da hverken hyrevogn eller bevilling indgår i interessentskabet er bekendtgørelse om hyrekørsel § 5 overholdt.

4. Da indehavere af et intressentskab ikke kan udbetale løn til sig selv, kan Jan Wellendorph ikke være ansat.

Da Jan Wellendorph ikke har nogen lønindtægt er han således udelukkende selvstændig erhvervsdrivende og kan herfor kun være medlem af en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Rent skattemæssigt vil Jan Wellendorph heller ikke kunne få fradrag for et kontingent til SID ifølge statsskattelovens § 6a, idet et kontingent i hans tilfælde ikke medgår til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

5. Lovligheden af engagementet er bekræftet af advokat Jørgen Søtofte, Allerød og advokat Jens E. Larsen, Helsingør.

6. Rigtigheden for de regnskabs- og skattemæssige konsekvenser indestår underskriveren.

Hvis der ønskes en nærmere uddybning, er vi til rådighed.«

Helsingør kommunes tekniske forvaltning meddelte den 27. januar 1988, at Benni C. Wellendorph var eneindehaver af taxabevillingen, der ikke var en partsbevilling, der kunne deles.

Der afholdtes møder den 3. marts og 12. april 1988, uden at enighed kunne opnås. Under mødet den 12. april 1988 henviste Dansk Taxi Forbund til skrivelsen af 13. oktober 1986 og gjorde gældende, at Jan Wellendorph herefter ikke var omfattet af overenskomsten. Dette blev bestridt fra arbejderside, idet man gjorde gældende, at det vedrørende organisationsforhold alene er overenskomsten, der er gældende, ligesom andre forhold vedrørende interessentskaber er overenskomsten uvedkommende. I dette møde henviste Dansk Taxi Forbund til, at skrivelsen af 13. oktober 1986 var forblevet ubesvaret fra SID's side.

Klagerne har gjort gældende, at efter overenskomstens § 6 er alene ægtefæller, men ikke børn undtaget, og spørgsmålet er herefter, om eksistensen af et interessentskab vedrørende driften giver anledning til at fravige eksklusivaftalen. Hyrevognsbevillingen er meddelt til Benni C. Wellendorph alene, og efter loven om hyrekørsel § 3, stk. 2, jf. stk. 3, sammenholdt med bekendtgørelsen om hyrekørsel § 5, er der ingen tvivl om, at bevillingshaveren ikke kan give andre indflydelse på driften. Jan Wellendorph er herefter uden medindflydelse, og interessentskabskontrakten dækker ikke over noget reelt forhold, der kan få indflydelse ved vurderingen af, om overenskomsten er overtrådt. De nærmere enkeltheder i interessentskabskontrakten er i øvrigt ikke oplyst, og indklagede har derfor heller ikke været i stand til at godtgøre, at Jan Wellendorphs stilling er anderledes end en almindelig lønmodtagers. Det forhold, at offentlige myndigheder i visse relationer anerkender stillingen som en selvstændig stilling, kan ikke tillægges betydning.

Indklagede har anført, at aftalen daterer sig fra den 1. april 1985 og vedrører fælles drift af hyrevognen og en kiosk. Det er Benni C. Wellendorph, der har bevillingen, hæfter for et lån i vognen og foretager de skattemæssige afskrivninger på denne. Interessentskabskontrakten vedrører som nævnt alene driften, og i praksis foregår delingen af overskuddet ved at indtægter og udgifter indgår på en mellemregningskonto, der på årsbasis gøres op mellem Benni C. Wellendorph og Jan Wellendorph. Jan Wellendorph er herefter medinteressent for så vidt angår driften, og det er ikke løn, han modtager fra Benni C. Wellendorph. Hertil kommer, at der er udvist betydelig passivitet fra klagernes side. Skrivelsen af oktober 1986 besvares ikke, og først i 1988 rejses sagen på ny. Indklagede har herefter indrettet sig på, at man havde accepteret oplysningerne i skrivelsen af oktober 1986, og klagerne kan derfor ikke nu komme med deres påstand. I hvert fald bør dette forhold have betydning ved vurderingen af en eventuel bods størrelse.

Arbejdsretten skal udtale

Interessentskabskontrakten går efter det oplyste alene ud på en nærmere fordeling af overskuddet ved kørslen og giver ikke Jan Wellendorph nogen reel indflydelse vedrørende driften. Kontrakten kan herefter ikke tillægges betydning med henblik på vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af overenskomstens § 6. Det forhold, at Jan Wellendorph i et vist omfang i relation til offentlige myndigheder anerkendes som selvstændig, kan heller ikke tillægges nogen betydning i så henseende. Endelig finder Arbejdsretten ikke, at der af klagerne er udvist en sådan passivitet, at de er afskåret fra at gennemføre kravet under nærværende sag. Indklagede har herefter begået overenskomstbrud og bør betale en bod, der efter omstændighederne passende kan fastsættes til 20.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, vognmand Benni C. Wellendorph, tilpligtes kun at beskæftige faste chauffører, der er medlem af SID, Helsingør afdelingen.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en bod på 20.000 kr.

I sagsomkostninger betaler indklagede 2.000 kr. til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s. 155 ff, Hasselbalch Kollektivarbejdsretten s.116 ff, K 86.288 (A 1987 s.105)

Ifølge overenskomst mellem en forening af taxavognmænd F og SID var det bestemt, at F kun skulle beskæftige chauffører der var medlemmer af SID, dog at bevillingshavere og deres ægtefæller ikke skulle være medlemmer af SID.

En bevillingshaver og dennes søn S havde oprettet et interessentskab, der angaves at stå for driften af en hyrevogn. Sønnen modtog ikke løn, men overskudsdeling. SID indklagede F for Arbejdsretten i anledning af, at S ikke var medlem af SID.

Antaget, at interessentskabskontrakten ikke gav S nogen reel indflydelse vedrørende driften, og at det forhold, at S i et vist omfang i relation til offentlige myndigheder anerkendtes som selvstændig, var uden betydning for sagens afgørelse. F idømtes herefter en bod på 20.000 kr. for overenskomstbrud.