Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Særoverenskomst. Virksomhed fandtes at have brudt lokalaftale om fuld lønkompensation under sygdom, men blev ikke pålagt bod, da fortolkningsspørgsmålet var tvivlsomt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, Billund (advokat Merete Preisler)

Bod 2.3.2. Arbejdsgiveres bodsansvar m.v. Arbejdsgivers bodsansvar i øvrigt Bod ikke pålagt Kollektiv overenskomst 3. Fortolkning af kollektiv overenskomst Organisationsansvar 1.2. Organisationsansvar for medlemmers overenskomststridige adfærd Bod ikke pålagt Særoverenskomst. Virksomhed fandtes at have brudt lokalaftale om fuld lønkompensation under sygdom, men blev ikke pålagt bod, da fortolkningsspørgsmålet var tvivlsomt.(* 1) (* 2) Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (konsulent Ulrik Jørgensen) mod Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, Billund (advokat Merete Preisler)

Dommere: Erik Balle, Arnold Hansen, Otto Hansen, Erik Jensen, Jørgen Pedersen, Pontoppidan (retsformand) og Sløk.

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark indklaget Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, Billund, for Arbejdsretten for overenskomstbrud.

Klagerne har nedlagt påstand om, at den indklagede virksomhed har brudt lokalaftale 7.5.2. ved ikke at udbetale fuld løn til chauffør Erik S. Andersen for den del af den pågældendes sygeperiode, der lå efter 1. april 1988, at den indklagede organisation har gjort sig delagtig i virksomhedens overenskomstbrud ved ikke at pålægge virksomheden at overholde den nævnte lokalaftale, at efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling og at den indklagede virksomhed og den indklagede organisation betaler en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod.

De indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

På Lego System A/S blev der den 6. februar 1987 indgået en aftale om fuld lønkompensation ved fravær på grund af tilskadekomst på virksomheden. I aftalen, der betegnes som lokalaftale 7.5.2., hedder det bl.a.

»1.1. Tilskadekomst defineres i henhold til arbejdstilsynets meddelelse nr. 6.02.1. som

Arbejdsulykker og forgiftningstilfælde der opstår ved pludselige uventede og skadevoldende hændelser, og som medfører legemsbeskadigelse eller helbredsskade.

1.2. Der skal foreligge ulykkesrapport i henhold til gældende regler.

2.0. Betaling

2.1. Den i henhold til dagpengeloven beregnede betalingssats (90%) konverteres til 100%.

2.2. LEGO Gruppen udbetaler lønkompensationen under hele fraværsperioden.

2.3. LEGO Gruppen modtager refusion fra det offentlige i henhold til dagpengeloven.

2.4. Der beregnes sygeferiepenge og SH i hele fraværsperioden.«

Chauffør Erik S. Andersen var den 14. marts 1988 udsat for en arbejdsulykke, der medførte længere tids sygemelding.

I perioden frem til den 31. marts udbetalte virksomheden lønkompensation med et beløb, der svarede til den løn, som Erik S. Andersen hidtil havde modtaget.

Fra 1. april udbetaltes et mindre beløb, idet virksomheden henviste til, at Erik S. Andersen fra denne dato under alle omstændigheder ville være overflyttet til et dårligere lønnet arbejde.

Baggrunden herfor var følgende

I forbindelse med en ændring af strukturen i den indklagede virksomhed ophørte man med eksportkørsel i eget regi. I konsekvens heraf afskaffedes stillingen som eksportchauffør og dermed muligheden for at oppebære den særligt høje timeløn for eksportkørsel til det sydlige udland. Strukturændringen trådte i kraft pr. 1. april 1988.

Ledelsens beslutning om denne strukturændring drøftedes på et ekstraordinært lokaludvalgsmøde i transportafdelingen den 27. november 1987 med deltagelse af transportafdelingens tillidsrepræsentant.

I mødereferatet anføres

»1.0. CBR meddelte, at ledelsen nu har besluttet at overgå til Vekselladsystemet.

2.0. Tidspunktet for overgang 01.04.1988.

Ledelsen har således forlænget medarbejdernes ønske om en overgangsperiode på tre måneder, med en måned til fire måneder.

3.0. Anden beskæftigelse

Alle eksportchauffører vil få tilbudt anden beskæftigelse i LEGO Gruppen.

Man er velkommen til at kontakte personaleafdelingen, såfremt der er spørgsmål, og alle ledige stillinger vil blive opslået i LEGO Inform.

4.0. Løn i overgangsperioden

Lokalaftale nr. 5.1. Kørsel til det sydlige udland.

Såfremt eksportchaufførerne overflyttes/søger overflytning til andet arbejde i LEGO Gruppen i denne periode, aflønnes de med deres personlige løngennemsnit i de seneste 2 lønperioder (lokalaftale nr. 7.1. Udlån/overflytning pkt. 1.4.).

5.0. Lån

Da ledelsen erkender, at den enkelte chauffør kan få likviditetsmæssige problemer i forbindelse med lønnedgangen, tilbydes de chauffører, som tager imod tilbuddet om genansættelse i et andet job i LEGO Gruppen, et individuelt udmålt lån, maksimalt svarende til den fratrædelsesgodtgørelse der ville været kommet til udbetaling, såfremt der var tale om en afskedigelse.

Af skattemæssige grunde er den mindste rentesats, vi kan beregne os Nationalbankens diskonto (p.t. 7%). Lånet afdrages over 10 år.«

Det er oplyst, at virksomheden indtil 1. april 1988 havde egne eksportchauffører, som udførte transport fra Billund til udlandet. Fra 1. april gik man over til det i mødereferatet nævnte vekselladsystem, som indebærer, at varer køres med bil fra Billund til en jernbanestation i Danmark og derfra videresendes til udlandet pr. jernbane. Der er således efter nyordningen ikke længere tale om eksportkørsel med bil.

Fra 1. april 1988 udbetalte virksonheden kompensation til Erik S. Andersen på grundlag af den (lavere) løn, som han ville have modtaget, hvis han efter 1. april var fortsat som chauffør med intern transport.

Fra arbejderside gjorde man gældende, at Erik S. Andersen også efter 1. april skulle have lønkompensation beregnet på grundlag af sin hidtidige løn.

Uoverensstemmelsen blev behandlet på mæglings-, organisations- og fællesmøde, uden at enighed opnåedes. På fællesmødet den 8. september 1988 gjorde forbundet bl.a. gældende, at Plastindustrien i Danmark gjorde sig medskyldige i overenskomstbrud ved ikke at pålægge virksomheden at efterleve lokalaftalen.

Der er afgivet vidneforklaring af eksportchauffør Erik S. Andersen, tillidsmand Benny Petersen og personalechef Jørgen Hylgaard.

Erik S. Andersen har forklaret, at han var ansat i virksomheden som eksportchauffør fortrinsvis med henblik på kørsel fra Billund til Tyskland. Han var bekendt med, at virksomheden fra 1. april 1988 ville overgå til et nyt transportsystem. Det nye system betød en væsentlig ændring for eksportchaufførerne, idet de ikke længere ville blive lønnet med den særlige timeløn for eksportkørsel, men efter timelønnen for indenlandsk kørsel, hvilket betød en væsentlig lønnedgang. Dette var baggrunden for de i mødereferatet nævnte ordninger. Han fik, ligesom de øvrige eksportchauffører, ved skrivelse af 16. december 1987 underretning om den i referatet nævnte låneordning med meddelelse om, hvor meget han kunne låne. I øvrigt har han ikke fået nogen direkte henvendelse fra ledelsen. Han var under sit sygefravær jævnligt i kontakt med virksomheden (transportafdelingen). Han vendte tilbage til arbejdet den 27. maj 1988. Han havde allerede inden da fået arbejde på en anden virksomhed som eksportchauffør. Hans nye arbejdsgiver ønskede, at han over for Lego respekterede det gældende 14 dages opsigelsesvarsel. Dette var baggrunden for, at han først tiltrådte sin nye stilling efter at have arbejdet 14 dage hos Lego.

Benny Petersen har forklaret, at der var ansat 16 eksportchauffører i virksomheden. Heraf forlod 4 virksomheden. 3 fik arbejde i andre afdelinger og 9 fortsatte med intern transport.

Jørgen Hylgaard har forklaret, at overgang til vekselladsystemet indebar væsentlige besparelser for virksomheden. Det første år har der således været tale om 6 mio.kr. Besparelsen hænger bl.a. sammen med, at timelønnen for eksportchauffører er væsentlig højere end for chauffører, der udfører intern transport. For eksportchauffører er timelønnen ca. 136 kr., for chauffører med intern transport ca. 75 kr. For de chauffører, som blev på virksomheden, var der således tale om en betydelig lønnedgang. Virksomheden havde også forud for mødet den 27. november 1987 orienteret om nyordningen. Overgangsperioden skulle give eksportchaufførerne mulighed for at søge anden beskæftigelse enten i virksomheden eller andetsteds. Erik S. Andersen søgte ikke anden beskæftigelse inden arbejdsulykken. Da han vendte tilbage til virksomheden den 27. maj 1988 var han beskæftiget med intern transport, indtil kan fratrådte den 8. juni.

Til støtte for påstandene har klagerne anført, at pkt. 2.1. og 2.2. i lokalaftalen af 6. februar 1987 indebærer den ændring i forhold til dagpengeloven, at betalingssatsen er 100% og ikke - som det er tilfældet efter loven - 90%, og at virksomheden betaler lønkompensation under hele fraværsperioden. Derimod skal spørgsmålet om hvilken løn, som skal lægges til grund ved beregningen, afgøres efter dagpengeloven. Af dagpengelovens § 9, stk. 1 fremgår utvetydigt, at dagpengene skal beregnes på grundlag af lønmodtagerens gennemsnitlige lønindtægt hos arbejdsgiveren i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Der er ingen undtagelse fra denne regel, og virksomheden har derfor været uberettiget til at nedsætte udbetalingen fra 1. april 1988 med den begrundelse, at Erik S. Andersen, hvis han ikke havde pådraget sig en arbejdsskade, ville være gået ned på lavere løn fra denne dato. Hertil kommer, at nyordningen betød en så væsentlig ændring af Erik S. Andersens stilling, at den efter almindelige ansættelsesretlige regler kun kunne gennemføres under iagttagelse af reglerne om opsigelse og genansættelse og kun ved en klar individuel meddelelse til ham. En sådan meddelelse er ikke givet, og forhandlingerne på mødet den 27. november 1987 kan ikke erstatte en individuel meddelelse.

De indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det må lægges til grund, at Erik S. Andersen, hvis han ikke var kommet til skade, fra 1. april 1988 ville være overgået til ansættelse som chauffør med intern transport. Dette bekræftes af, at han efter sin sygdomsperiode vendte tilbage til virksomheden, hvor han i 14 dage var ansat i en sådan stilling. Ifølge dagpengelovens § 1 har loven til formål at yde erstatning for tab af indtægt ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst. Det ville være i strid med denne grundlæggende regel, hvis Erik S. Andersen under sin sygdom kunne oppebære en højere løn end den, som han ville have modtaget, hvis han havde været i arbejde. Det fremgår da også af Sikringsstyrelsens vejledning om dagpengeloven (nr. 64 af 30. januar 1987), at reglen i lovens § 9 ikke er absolut. I vejledningens pkt. 56 - som er baseret på dagpengeudvalgets praksis - anføres således

»Det er kun i ganske særlige tilfælde, at dagpenge efter praksis beregnes på et andet grundlag end den gennemsnitlige ugentlige indtægt i beregningsperioden før sygdommens indtræden. Det gælder, når det faktiske indtægtstab i sygeperioden afviger væsentligt fra indtægten før sygefraværet, f.eks. ved ændringer i ansættelsesforholdet som ved overgang fra lærling til svend, aftalt skifte fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse m.v.«

Den indtægtsnedgang, som Erik S. Andersen fik ved overgang fra eksportchauffør til ansættelse som chauffør med intern transport var væsentlig. Betingelserne for som beregningsgrundlag at anvende den lavere løn, han ville have oppebåret fra 1. april 1988, hvis han havde været i arbejde, har derfor været opfyldt. Det modsatte standpunkt ville føre til urimelige resultater. Erik S. Andersen var dels gennem lokaludvalgsmødet den 27. november 1987 dels gennem skrivelsen af 16. december 1987 fuldt orienteret om nyordningen, der var tiltrådt af tillidsrepræsentanterne. Der kunne ikke med rette stilles krav om, at han derudover fik en særskilt meddelelse om stillingsændringen.

Arbejdsretten skal udtale

Som anført af klagerne fremgår det af dagpengelovens § 9, at dagpengene for lønmodtagere, der som Erik S. Andersen har været ansat i mere end 4 uger uden skiftende ugentlig arbejdstid skal beregnes på grundlag af lønindtægten i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Loven indeholder ingen undtagelser fra denne regel. Det findes betænkeligt med henvisning til lovens § 1 og de administrative bestemmelser, som indklagede har påberåbt sig, at fravige den ubetingede regel i § 9. Virksomheden har herefter været forpligtet til at udbetale Erik S. Andersen fuld løn også for den del af hans sygdomsperiode, som lå efter 1. april 1988.

Arbejdsretten tager derfor første og tredie led i klagernes påstand til følge.

Da der er tale om et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, er der ikke grundlag for at pålægge virksomheden bod eller for at tage klagernes påstande over for Plastindustrien i Danmark til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Dansk Arbejdsgiverforening for Plastindustrien i Danmark for Lego System A/S, bør anerkende, at virksomheden har brudt lokalaftale 7.5.2. ved ikke at udbetale fuld løn til chauffør Erik S. Andersen for den del af den pågældendes sygdomsperiode, der lå efter 1. april 1988.

Efterbetalingsspørgsmålet henskydes til sædvanlig fagretlig behandling.

I øvrigt frifindes de indklagede for klagernes påstande.

De indklagede skal betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med 2.000 kr.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.626, note 95, Knud Illum s.316, K 87.285 (A 1988 s.77), K 86.127 (A 1988 s.20).

På en virksomhed var der indgået lokalaftale om fuld lønkompensation ved fravær på grund af tilskadekomst på virksomheden, idet den i henhold til dagpengeloven beregnede betalingssats (90%) i følge lokalaftalen var »konverteret« til 100 %, og lønkompensationen skulle betales under hele sygdomsperioden.

En chauffør kom til skade den 14/3 1988 og fik herefter lønkompensation med et beløb svarende til hans hidtidige aflønning indtil 31/3, hvorefter der udbetaltes et mindre beløb med den begrundelse, at han fra 1/4 under alle omstændigheder ville være overflyttet til et dårligere lønnet arbejde.

Udtalt, at det af dagpengelovens § 9 fremgår, at dagpengene skulle beregnes på grundlag af lønindtægten i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden. Herefter blev virksomheden dømt til at anerkende, at lokalaftalen var brudt derved, at chaufføren ikke havde fået udbetalt fuld løn for den del af sygdomsperioden der lå efter 1/4. Da der forelå et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål, var der ikke grundlag for bod til virksomheden eller den pågældende arbejdsgiverforening.