Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt, da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen).

Konfliktvarsel. Lovligt fagligt formål. Varsel om konflikt til støtte for overenskomst på et bestemt område fundet lovligt, da området ikke ansås for at være overenskomstdækket.(* 1) (* 2) Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS, Århus og Centrum Turist, Århus, (advokat Michael v. Kauffmann) mod Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark (konsulent Leo Lybæk Hansen).

Dommere: Ole Espersen, Agnete Halmind, Erik Jensen, Henrik Lind, Mundt (retsformand), Erik Nielsen og Sven F. Thomsen.

I efteråret 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i Danmark (Chaufførernes Fagforening, Århus) over for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist, som begge er medlemmer såvel af Rutebilejernes Arbejdsgiverforening som af Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, krav om at få oprettet overenskomst for kørsel med handicappede efter bestilling. Kravet blev afvist med henvisning til, at arbejdet allerede var overenskomstdækket.

Ved skrivelse af 25. november 1988 fremsatte Specialarbejderforbundet i Danmark over for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist 1. konfliktvarsel til støtte for kravet. Dansk Arbejdsgiverforening protesterede ved skrivelse af 30. november 1988 mod disse strejkevarsler med den begrundelse, at området, der ønskes overenskomst for, allerede er overenskomstdækket.

Der afholdtes derefter den 1. december 1988 et fællesmøde i sagen. Der kunne ikke opnås enighed mellem parterne, men man enedes om at indbringe tvisten for Arbejdsretten og at afvente dennes afgørelse, før en eventuel konflikt iværksættes.

Sagen er derefter ved klageskrift af 7. december 1988 fra Dansk Arbejdsgiverforening indbragt for Arbejdsretten med påstand om, at indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, tilpligtes at tilbagekalde de af 25. november 1988 fremsatte 1. strejkevarsler for medlemmer af Specialarbejderforbundet i Danmark, beskæftiget hos Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist.

Indklagede har påstået frifindelse.

Landsoverenskomsten mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark vedrørende løn- og arbejdsvilkår for turistbuschauffører indeholder i § 1 om »Gyldighedsområde« den bestemmelse, at overenskomsten »gælder for turist- og bestillingskørsel samt speciel rutekørsel, således som dette defineres i lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskørsel, medmindre det er omfattet af Landsoverenskomsten for rutebilkørsel. Almindelig rutekørsel - herunder telekørsel - falder uden for denne overenskomst.«

Landsoverenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen bestemmelse om gyldighedsområdet. Der er den 5. januar 1983 afholdt et møde mellem repræsentanter for de to arbejdsgiverorganisationer med henblik på afgrænsning af området for de to overenskomster. Gyldighedsområdet for Rutebilejernes overenskomst blev ved dette møde fastlagt til at være »almindelig rutekørsel og speciel rutekørsel udført i forbindelse med almindelig rutekørsel, således som disse defineres i lov nr. 115 af 29.03.78 om buskørsel.«

I nævnte lovs kapitel 2 om rutekørsel indeholdes i § 2 følgende bestemmelse

»Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder.

Stk. 2. Står adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede kørsel åben for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Befordres der derimod kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.

Den 29. oktober 1982 skrev Ministeriet for offentlige arbejder således til Turistvognmændenes Landsorganisation

»I skrivelse af 30. september 1982 har Turistvognmændenes Landsorganisation med baggrund i indførelse af momspligten pr. 1. oktober 1982 for anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel rejst nogle spørgsmål i forbindelse med handicapkørsel med minibusser, herunder spørgsmålet om, hvorvidt - og i hvilket omfang - handicapkørsel falder ind under begrebet »almindelig« eller »speciel rutekørsel« jfr. buslovens § 2.

I denne anledning skal man udtale følgende

Rutekørsel er i buslovens § 2 defineret som den kørsel, hvorved der regelmæssigt befordres personer i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder. Såfremt adgangen til at deltage i den pågældende kørsel er åben for alle, betegnes denne som »almindelig rutekørsel«. Befordres der derimod kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som »speciel rutekørsel«.

Begrebet »rutekørsel« er i sig selv et elastisk begreb. Man kan her henvise til de specielle bemærkninger til forslag til lov om buskørsel, § 2, hvor der nærmere er redegjort for de 2 kriterier, der indgår i begrebet - nemlig »regelmæssigt« og »bestemt trafikforbindelse«. Specielt skal man - for så vidt angår det sidstnævnte kriterium - fra disse bemærkninger citere følgende

»Det berøver imidlertid ikke kørslen dens karakter af rutekørsel, at kørselsstrækningen mellem to punkter ikke er den samme fra tur til tur, eller at kørslen ikke foregår mellem to fikserede punkter, når blot kørslen foregår inden for et bestemt område med tilfældig udgangs- og endepunkt inden for forud fastlagte udsnit af området«.

Om begrebet en »bestemt kategori af personer«, der er afgørende for om kørslen kan betegnes som »speciel rutekørsel«, siges det i bemærkningerne, at der her er tænkt på personer, der er kendetegnet ved at have et bestemt fælles formål med at blive befordret, f.eks. at blive befordret enten til undervisningssted (skolekørsel), til arbejdsplads (arbejdskørsel), til sygehus eller til kirke.

For så vidt angår HT's handicapkørsel har man af HT fået oplyst, at den gældende ordning udføres som en almindelig service over for handicappede medborgere, og at kørslen tilgodeser forskellige formål, f.eks. at befordre passagererne til familiebesøg, indkøb eller museumsbesøg. Kun kørsel, der tjener visse bestemte formål, f.eks. at bringe passagererne til sygdomsbehandling, hvor det offentlige i kraft af den sociale lovgivning skal stille særlig befordring til rådighed, falder uden for den gældende ordning for HT's handicapkørsel.

Således som sagen foreligger oplyst, herunder at passagererne ikke har noget bestemt fælles formål med at blive befordret og med baggrund i de oven for citerede lovbemærkninger - har ministeriet tilkendegivet over for HT, at den af trafikselskabet arrangerede handicapkørsel naturligt må betragtes som almindelig rutekørsel, idet kørslen udføres som et naturligt accessorium til den øvrige almindelige rutekørsel, der udføres af HT. Det er således oplyst, at kørslen udføres regelmæssigt, og at på- og afstigning sker inden for forud fastsatte områder. ......

Såfremt der foregår tilsvarende kørselsarrangementer med handicappede uden for hovedstadsområdet vil denne kørsel naturligvis også falde ind under definitionen »almindelig rutekørsel« og den skal i givet fald optages på trafikplanen......'

Den 17. oktober 1988 etablerede Århus sporveje et forsøg med hensyn til handicapkørsel pr. telebus. En folder orienterede om den nye ordning. Fra denne folder citeres følgende

»BETALING

Der betales de normale takster, som gælder for Århus sporveje. Der kan betales med abonnementskort, klippekort eller med kontantbillet. Abonnementskort med tilskud til pensionister og blinde er også gyldige til telebussen.

Der skal betales for den handicappede og for familien, men medhjælperen rejser gratis.

Hvis man ønsker at anvende abonnements- eller klippekort, skal taksten være indbetalt til Århus sporveje inden rejsen. Ved bestillingen kan Århus sporvejes bestillingspersonale se, om der er et gyldigt abonnementskort, og så skal der ikke billetteres yderligere.

Med brug af klippekortet får man ikke et rigtigt klippekort udleveret. I stedet ligger klippekortet i en datamaskine, og der »klippes« hver gang der foretages en rejse. Ved bestillingen fortæller vi, hvor mange klip der nu er tilbage, og hvornår det er tid at købe et nyt. Der kan hele tiden leveres en dokumentation af, hvordan klippekortet er brugt.

Har man ikke abonnementskort eller klippekort, bliver turen noteret til kontantbilletpris, og der bliver med mellemrum sendt en regning.......

FORSØG

Det, der nu sættes i gang, er et forsøg. Når forsøget har kørt et stykke tid, skal der rapporteres til Århus byråd, som så igen vil tage stilling til, hvad der skal ske på længere sigt.

Byrådet har bevilget, at forsøget kan omfatte ca. 250 handicappede, og at der køres i 2 år.

På grund af deltagerafgrænsningen vil forsøget ikke påvirke de muligheder for transport, man i øvrigt har i lovgivningen f.eks. bevilling af motorkøretøj.

HVEM KAN DELTAGE

Handicappede med bopæl i Århus kommune, der ikke kan undvære sin kørestol under transport, og som ikke har andre muligheder end telebus for at rejse i Århus kommune.

Der kan også visiteres en medhjælper for den handicappede, hvis den handicappede ikke kan klare sig selv på rejsen.

Den handicappede kan også tage et begrænset antal familiemedlemmer med i telebussen, så familien kan rejse sammen.

DET PRAKTISKE

De, der ønsker at deltage i telebuskørselen, som tilbydes fra den 17. oktober 1988, kan henvende sig i Social- og sundhedsforvaltningen:.......

SERVICENIVEAU

Den service, der tilbydes, er principielt den samme som for Århus sporvejes andre passagerer. Den skal ikke være dårligere, men det er heller ikke meningen, at der skal tilbydes et ekstraordinært serviceniveau i forhold til rutekørselen.

Telebuskørselen giver kørsel til gadedøren, men ikke længere. Der gives ikke hjælp ind i boligen. Driftstiden er den samme som for rutekørselen. Med busser efter en køreplan er der en vis ventetid mellem afgangene. I Telebussen kan man heller ikke altid forvente at rejse, lige når man ønsker det. Der kan ske en mindre forskydning af rejsen, alt efter hvordan det passer med de øvrige passagerers rejseønsker.

Der vil ikke være noget krav om forudbestilling. Man kan bestille sin rejse, hvornår man vil, og så sent man vil. Men jo tidligere man bestiller, jo bedre er mulighederne for, at den handicappede kan få sit rejseønske 100 % opfyldt. Det vil samtidig være en hjælp i vores kørselsplanlægning.

Der vil blive gjort alt, hvad der er muligt, for at alle kan komme med telebussen, men det kan forekomme, at alt er optaget.

Man kan rejse så ofte man vil, der er ikke nogen begrænsning på antallet af ture.

Der kan køres overalt i Århus kommune, men der køres ikke ud over kommunegrænsen.......'

Det er oplyst, at Århus sporveje af Social- og sundhedsforvaltningen får meddelelse om, hvem der er godkendt til at deltage i telebusforsøget.

Som svar på Specialarbejderforbundet i Danmark's Århus afdelings krav om overenskomst for den nævnte kørsel skrev Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening den 16. november 1988 bl.a. således til afdelingen

»Centrum Turist

Som svar på Deres brev af 09.11.88 skal vi meddele, at den af Dem nævnte kørsel med handicappede i busser hos vort ovennævnte medlem efter vor opfattelse er dækket af overenskomsten mellem SID og Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.«

Det er endelig oplyst, at spørgsmålet om overenskomstdækning for telebuskørsel har været genstand for forhandling på et møde den 27. november 1981 mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Vilhelms Turistfart, Fredensborg og Specialarbejderforbundet i Danmark for forbundets Hillerød afdeling. Referatet fra dette møde lyder således

»Ved et møde dags dato mellem nedennævnte overenskomstparter drøftedes overenskomstforholdene for telebuskørsel.

Der var enighed om, at landsoverenskomsten for turistbuschauffører ikke dækker dette arbejde.

Med hensyn til aflønningsforholdene hos Vilhelms Turistfart....,Fredensborg gav arbejdsgiveren tilsagn om, at lønne telebuskørslen efter den mellem RA og SID indgåede tillægsoverenskomst til landsoverenskomsten for rutebilkørsel. Arbejdsgiveren gav samtidig tilsagn om at ville melde sig ind i RA.«

Overenskomsten mellem Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark indeholder ingen særregler for handicapkørsel eller for telebuskørsel.

Det er endelig oplyst, at der den 20. maj 1987 mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og Amtsrådsforeningen i Danmark er underskrevet et protokollat vedrørende løn- og ansættelsesforhold for chauffører ansat i Hovedstadsområdets Trafikselskab beskæftiget med kørsel af handicappede.

Direktør Laurits Vagn Abildgaard Andersen, der er formand for Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, har forklaret, at det ved mødet den 5. januar 1983 lå klart, at personkørsel i busser var dækket af de to overenskomster. Således var også telebuskørsel dækket. Fredensborg-sagen angik ikke telebuskørsel med handicappede. Den angik en ordning, hvor man på telefonisk henvendelse kunne få en bus ud at køre en enkelt person. Ordningen etableredes formentlig for at få en billigere busordning, og det var muligt, at der skulle ske på- og afstigning på den ordinære rute.

Forretningsfører i Rutebilejernes Arbejdsgiverforening Per Vagn Kristensen har forklaret, at de to overenskomster dækker al kollektiv persontransport med busser i hele landet, således almindelig rutekørsel, skolebuskørsel og telebuskørsel, herunder handicapkørsel. Det normale for rutebilkørsel er selvsagt, at der køres efter køreplanen ad fast rute til faste stoppesteder og med faste takster. Telebusordninger har imidlertid eksisteret i flere år, bl.a. i Bredsten og Horsens, og den har været afregnet med chaufførerne efter overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Vidnet kunne ikke med sikkerhed oplyse, om den nævnte telebuskørsel også havde omfattet handicappede, men det var meget muligt. Den kørsel, som Århus kommune havde overdraget Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist at udføre, krævede ikke tekniske ændringer af bussernes indretning.

Klagerne har til støtte for deres påstand anført, at de to landsoverenskomster dækker al rutebilkørsel, og at den handicapkørsel, der er indført i Århus, er dækket af overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening. Det fremgår af skrivelsen af 29. oktober 1982 fra Ministeriet for offentlige arbejder, at handicapkørsel af ganske tilsvarende art som den, der er tale om i nærværende sag, »naturligt må betragtes som almindelig rutekørsel«. Det stemmer med loven og bemærkningerne til denne. Det bestrides, at der er tale om nyt arbejde, der skulle ligge uden for overenskomstens forudsætninger. Det blev således ved mødet mellem Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og Specialarbejderforbundet i Danmark den 27. november 1981 i Fredensborg-sagen i enighed fastslået, at telebuskørsel henhørte under og skulle aflønnes efter overenskomsten med Rutebilejernes Arbejdsgiverforening.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det arbejde, der er pålagt de chauffører, der udfører handicapkørslen i Århus, er af en ganske anden art end det, der er dækket af parternes overenskomst. Det erkendes af indklagede, at almindelig telebuskørsel er dækket af overenskomsten, men det, der er tale om i nærværende sag, er af en helt anden art. Det drejer sig om kørsel med handicappede, der benytter kørestol. Kun i Hovedstadsområdet har man en lignende ordning, og her har man taget konsekvensen og lavet en særlig kollektiv aftale om aflønningen af de chauffører, der udfører denne kørsel. Der er ved Århus-ordningen tilvejebragt noget helt nyt, og arbejdet med at udføre chaufførtjenesten under denne ordning indebærer helt andre opgaver end dem, der har været forudsat, da overenskomsten blev indgået. Den omstændighed, at kørsel som den under sagen omhandlede er dækket af definitionen af begrebet »rutekørsel« i loven om buskørsel, er uden betydning ved fortolkning af parternes overenskomst, der refererer til arbejdets art og ikke - som loven - til de offentligretlige bestemmelser for kørsel med busser.

Arbejdsretten skal udtale

Selvom det efter Ministeriet for offentlige arbejders skrivelse af 29. oktober 1982 må lægges til grund, at den kørsel med handicappede, der er etableret af Århus sporveje, er omfattet af begrebet »almindelig rutekørsel« i loven om buskørsel, og at det har været overenskomstparternes opfattelse ved overenskomstens indgåelse, at man dermed havde foretaget en afgrænsning af det område, for hvilket overenskomsten skulle gælde, findes dette ikke afgørende for bedømmelsen af det forhold, der foreligger til pådømmelse under denne sag, idet betragtningen alene kan have gyldighed i det omfang, hvori kørsel i praksis udførtes eller var forudselig på tidspunktet for overenskomstens indgåelse. For så vidt angår kørsel med handicappede under den af Århus sporveje etablerede ordning er der tale om et helt nyt arbejde, der på væsentlig måde adskiller sig fra det hidtil kendte. Det har derfor ligget uden for parternes forudsætninger ved overenskomstens oprettelse. Herefter findes det berettiget, at indklagede stiller krav om, at løn- og arbejdsvilkår for dette nye område inden for overenskomstens løbetid gøres til genstand for særlig overenskomstforhandling. Indklagedes frifindelsespåstand vil herefter være at tage til følge.

Klagerne findes at burde betale 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark, frifindes for den af klagerne, Dansk Arbejdsgiverforening for Rutebilejernes Arbejdsgiverforening og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening for Todbjerg Busser ApS og Centrum Turist, under denne sag nedlagte påstand.

Klagerne betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

(* 1) Henvisninger: Per Jacobsen s.194 og s.238, Knud Illum s.246.

Der blev i oktober 1988 af Århus sporveje etableret et forsøg med handicapkørsel pr. telebus. Denne kørsel blev af Arbejdsretten anset som et helt nyt arbejde, der på væsentlig måde adskiller sig fra det hidtil kendte, der er dækket af overenskomst. Arbejdet fandtes derfor at have ligget uden for parternes forudsætninger ved overenskomstens oprettelse. Det var herefter berettiget, at fagforeningen havde stillet krav om, at løn- og arbejdsvilkår for det nye område inden for overenskomstens løbetid blev gjort til genstand for særlig overenskomstbehandling. Herefter frifandtes fagforeningen for en påstand om, at et varsel om konflikt til støtte for dette krav skulle tilbagekaldes.